KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

Fremtidens energiplanlægning
Arendalkonferancen Arendal 21.juni 2011
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Klima og bæredygtighed
Busser Kan vi spare penge hvis alle kører på cykel?
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Hvor der er fokus på klimaet.
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Københavns fjernvarmesystem
Energioptimering af boliger
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Frederikshavn Boligforening ”en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet”.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Biogas og Fjernvarme v/Henrik Andersen – Dansk Fjernvarme.
Værdi gennem partnerskaber
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Velkommen Skolestruktur Aktiviteter gennem året Visionsarbejdet
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
Placering af dagligvarebutik i Kvistgaard ‏ Kvistgård-Nyrup borgerforening 19. November 2014.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Biodiesel and bioethanol
SKABELON.
Miljøtilsyn og erhvervsservice i Albertslund v/ Birgitte Larsen.
Strategisk energiplan for Viborg Kommune Det Grønne Råd d. 2. december 2015 Rasmus Trangbæk Kjærsgaard.
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Elbiler – Planer og erfaringer - hvordan Distribution arbejder på at styrke Post Danmarks grønne profil Marts 2014.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Arriva Danmark de bedste rejseoplevelser i den kollektive trafik Tid til at komme frem i bussen? Anvendelsen af og forventninger til gasbusser i Arriva.
1. KBH Udfordringen »Fra 0 % til 100 % på 15 år »Fra 0 % til 20 % på 5 år »Fra 20 % til 100 % på 10 år »Fokus på de smarte og væsentligste energi-
18.30 Udstilling og Café Mums åbner Velkomst v. Preben S. Pettersson, formand for MTE-udvalget, Furesø Kommune Lokal inspiration om anlæg af.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Hvor skal halmen bruges? 13. juni 2016 Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance.
C PRØVEN I FYSIK/KEMI 2016 Prøveform A. Formalia om prøven Eleverne kan gå op enkeltvis eller i grupper på 2-3 elever (2 er mest hensigtsmæssigt) Inden.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Seminar om regeringens oplæg til energistrategi Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indledning til seminar den
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Kommune 3.0 Teknik og Miljø. Kommunen er mere end 6000 medarbejdere Det er borgere!
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
KNÆK KODEN SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 45.
I Skolebestyrelsen har vi blandt meget andet arbejdet med sundhedspolitik. I forlængelse af dette arbejde, besluttede vi at sløjfe kakaomælken og har i.
Tre fyrtårnsprojekter
Afgifter og grøn omstilling Indlæg på CEPOS Vækstkonference 2017 Peter Birch Sørensen Københavns Universitet og Klimarådet.
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Baggrund for præsentationen
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Målopfølgning – Klima- og Bæredygtighedsudvalget
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet: Spil om klimaet i Aarhus, hvor I skal beslutte, hvad I synes er vigtigst at gøre Oplæg om klima og hvad Aarhus gør ved det (ca. 20 min) Herefter skal I deles i grupper. I grupper skal I ved hjælp af nogle klimaspillekort træffe nogle beslutninger. I skal forsøge at fjerne så meget af CO2 udledningen som muligt. Der skal regnes på jeres forslag og til sidst skal vi diskutere de forskellige løsninger.

Formålet med dette slide er, at vise, at Aarhus på verdensplan er langt fremme i målet om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Formålet med dette slide er at vise den historiske udvikling af udledningen af CO2 og hvor langt vi er nået. Aarhus Kommune har haft klimaplaner siden 2009 og i 2010 kom der også en klimavarmeplan. I de første klimaplaner blev: CO2-udledningen i Aarhus målt og opgjort Kommunen lavede partnerskaber med erhvervslivet Det blev besluttet, at fjernvarmen skulle omlægges til grøn fjernvarme, at kommunens bygninger skulle energirenoveres, etablering af letbanen etape 1 mv. CO2-udledningen i Aarhus falder i årene 2008 – 2015. Det er CO2 udledningen fra el, der har størst betydning for faldet i perioden 2008 – 2015 (vindmøllestrøm mv.). Trafikken og fjernvarme er fortsat væsentlige kilder til CO2 udledningen. Først i perioden 2015 mod 2020 scenariet sker der for alvor noget med fjernvarmen. 2020 scenariet er det CO2 udledningsniveau vi forventer at nå med de initiativer, der allerede er i gang og gennemført (grøn fjernvarme, energirenoveringer af bygninger, letbane mv.) Hidtil har der været en udledning på omkring 400.000 tons CO2 om året fra produktion af fjernvarme, og det falder med 75% fra 2017. Det skyldes at varmeforsyningen er omlagt fra kul til biomasse. Studstrupværket brænder nu træpiller og et biomassefyrede kraftvarmeværk på AffaldsCenter i Lisbjerg brænder halm. Da fjernvarmen produceres på kraftvarmeanlæg, hvor der også produceres el, vil endnu mere el i Aarhus blive grønt frem mod 2020.( Animationen af forbrændingsanlægget på www.affaldvarme.dk/ild kan anvendes til at forklare et kraftvarmeanlæg – vær dog opmærksom på, at det er affald, der her er brændslet.) Det vil således være trafikken, der er væsentligste bidragsyder til CO2 udledning, når vi når til 2020. Indenfor trafik kan kommunen kun bestemme over kommunens biler samt træffe beslutninger om offentlig transport. I og virksomheder træffer selv jeres valg af biler eller transportvaner. Men hvordan når Aarhus fra 2020 scenariet til visionen om at være CO2 neutral i 2030 – dvs en udledning på nul?! Kommunen kan ikke klare dette alene – virksomheder og jer/borgere skal også hjælpe til.

Formålet med dette slide er med fotos at vise omstillingen til grøn fjernvarme, som er sket i oktober 2016 (træpiller på Studstrupværket) og april 2016 (halm og anden biomasse på kraftvarmeanlæg i Lisbjerg ved siden af forbrændingsanlægget). Det fossile brændsel kul er udfaset i vores energiproduktion og vi nu er ovre på grønne brændsler som halm og træpiller samt vedvarende energi som vindmøller og solceller. Desuden er det vigtigt at pointere, at det er byrådet, der har truffet beslutninger om dette blandt andet via klimaplaner. Hvis man blander sig i debatter, er politisk aktiv, stemmer etc. kan I være med til at forme nye planer.

Klimaplan 2016, som er vedtaget i byrådet, kræver: Højere grad af inddragelse af borgere, da en del af den resterende CO2-udledning kommer fra kilder, hvor kommunen ikke har direkte indflydelse. Borgere og erhvervsliv skal træffe aktive valg og være med til at drive omstillingen Xx skim klimaplanen…..

SPILLET I skal beslutte, hvordan Aarhus kommer i mål med ambitionen om at være CO2-neutral i 2030. Klimatiltagene kan sættes i gang af: EU Staten Kommunen Virksomheder Borger …eller i et samarbejde imellem disse. Der er mange, der kan træffe beslutninger om klimaet og hvad vi kan gøre for at begrænse CO2 udledningen. I spillet er der klimaspillekort, hvor der kan træffes politiske beslutninger (f.eks. Betaling for at køre i byen, dyrere parkering, mere letbane, flere vindmøller mv.), der er klimaspillekort, der går på vores eget valg, f.eks. at cykle mere, udskifte til LED pærer etc.

SPILLET Klassen inddeles i 7 grupper. Klimaspillekortene beskriver tiltag indenfor energi, transport, bygninger og industri. Hver gruppe skal vælge de 7 kort ud af 16 mulige, som I mener vil give den største CO2-reduktion. I har 20 minutter til opgaven. Der er 16 kort i alt. Forklar et kort. På forsiden er der beskrevet hvad man kan vælge – f.eks. Nemt at tage cyklen. På bagsiden er kortet uddybet med flere informationer, hvis de har brug for flere oplysninger i deres diskussioner. Det er en god idé, at gruppen lægger alle kort på bordet og læser op, så de efterfølgende kan diskutere og udvælge kort. Gruppen kan evt. også argumentere for at fravælge nogle kort, som de tror giver stor CO2 reduktion, hvis de ikke mener tiltaget er fornuftigt af andre årsager (betaling i trafikken etc.)

Nogle af klimaspillekortene giver mulighed for at vælger mere vedvarende energi produktion i form af solceller og vindmøller

Nogle af klimakortene handler om transport Nogle af klimakortene handler om transport. Forklar, at el-biler, letbane og el-busser kører på el, der er produceret ved vindenergi eller på et kraftvarmeværk, hvor restvarmen bruges til fjernvarme. Kraftvarmeværket udnytter energien meget bedre end f.eks. en benzinbil. El-cykler er også smarte i stedet for en bil. Og offentlig transport er smart fordi der er mange i samme transportmiddel og derfor mindre energiforbrug pr. kørt km pr. person.

Politikerne kan også vælge at styre mængden af biler i byen ved højere p-afgifter eller betaling for at køre i byen.

En anden mulighed for at spare CO2 er at udnytte teknologi – f. eks En anden mulighed for at spare CO2 er at udnytte teknologi – f.eks. LED pærer med mindre strømforbrug eller intelligente huse, hvor noget af energiforbruget starter om natten (vaskemaskine, opvaskemaskine mv.) hvor samfundet ikke bruger så meget el – og det derfor er i overskud.

RESULTATKORT Dette slides skal først vises, når eleverne har udvalgt deres kort. De klimaspillekort som ikke vælges skal lægges tilbage i kuverten. Herefter får gruppen udleveret et resultatkort, som de skal beregne deres reduktion i CO2 ud fra deres valgte klimaspillekort. I kan printe et beregningsark fra hjemmesiden www.affaldvarme.dk/klimaspil