Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lene Mathiasen Planteavlskonsulent, Holstebro
Advertisements

Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Kunsten at finde tons kvælstof
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Mindre kvælstoftab, bedre kvælstofforsyning til afgrøden og optimal fordeling af kvælstofkvoten.
Biogasgylle på landbrugsjord
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 mere fokus på slamanmeldelser.
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Økologisk biogas Landskonsulent Erik Fog VFL, Økologi
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Næringsstofforsyningen i vinterraps Annette V. Vestergaard: Få mest muligt ud af gyllen Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug.
Og så er der arealerne… Jane Ruby Hansen 12. Juni 2012.
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Motivation for gylleseparation
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Forsøg med kornarterne 2009
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
DEL 2A Udbringning af Gødning. Hvilken typer gødning har vi til rådighed ?
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
LANDBRUGSPAKKEN OG DENS KONSEKVENSER DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.
Målrettede efterafgrøder
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Anvendelse af protamylasse fra AKK
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Økologisk arealtilskud og pleje af græs Hurtigere udbetalinger og
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
Husdyrefterafgrødekravet Efterafgrødeordningerne
Den direkte landbrugsstøtte Landbrugsreformen
Barrierer for vådområdeindsatsen
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
God landbrugsmæssig og Miljømæssig stand (GLM)
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Målrettet regulering fra 2019
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Præsentationens transcript:

Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang / NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation

- Husdyrefterafgrøder - Målrettede efterafgrøder Introduktion til efterafgrøder Nye ordninger - Husdyrefterafgrøder - Målrettede efterafgrøder / NaturErhvervstyrelsen / Efterafgrøder 2017

Hvorfor nye husdyrefterafgrøder? Hvem skal udlægge husdyrefterafgrøder? Hvad er kravene til husdyrefterafgrøderne? / NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation

Hvorfor nye husdyrefterafgrøder? Husdyrgodkendelse Anlægsdelen Arealdelen Blandt andet vilkår om omtrent 21.000 ha. efterafgrøder og alternativer / NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation

Formålet med husdyrefterafgrøderne Husdyrefterafgrøderne har til formål, at kompensere for merudvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning Husdyrefterafgrøderne vil være målrettet oplande, som afvander til nitratfølsomme Natura 2000-områder, hvor der siden 2007 er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning / NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation

Hvem skal udlægge husdyrefterafgrøder? Virksomheder der: 1) Har over 10 ha. efterafgrødegrundareal, 2) Udbringer over 30 kg N fra organisk gødning pr ha. harmoniareal og 3) Har arealer i særligt udpegede områder (oplande med stigende anvendelse af organisk gødning ift. 2007, der afvander til nitratfølsomme Natura 2000-områder). / NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation

/ NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation

Hvad er kravene til husdyrefterafgrøderne? Der vil gælde de samme regler for husdyrefterafgrøderne, som for de pligtige efterafgrøde! Det vil sige samme regler for: Etablering og destruktion Opsparing og handel med efterafgrøderne Veksle til alternativer (tidligt såning, brak, etc.) Nedskrivning af virksomhedens kvælstofkvote, hvis kravet ikke opfyldes med efterafgrøder eller alternativer …som I kender fra de pligtige efterafgrøder / NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation

Tak for opmærksomheden Nu er det tid til spørgsmål? / NaturErhvervstyrelsen / Titel på præsentation