Figurer til “Det oppustede CO2-kvotesystem

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Illustration fra Kort om kræft figur 3.1.
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
DANSK INDUSTRI KONFERENCE
Energi Øresund | 12. december | | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Introduktion til samfundsøkonomisk model Lagring af affald Energi Øresund|
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Nicolai Zarganis, Energistyrelsen
Kunsten at finde tons kvælstof
Klima og bæredygtighed
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Luftfartskvoter •Hanne Windemüller: Velkomst •Stefan Krüger Nielsen: Direktivet. •Jens Bengtsson: Dansk kvotelovgivning. •Sigurd Lauge Pedersen:
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
Forgasning af affald og biomasse
EU Institutioner.
Svært at konkurrere med Tyskland Medarbejderomkostninger, kr. pr. time, 2010 ANM.: Omkostninger dækker over alle de omkostninger et ansættelsesforhold.
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Italesættelse af virkelighed. Hvad er virkeligheden.
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Risikovurdering på klimaområdet
Omkostningseffektiv klimapolitik - nogle hovedprincipper Jørgen Elmeskov OECD.
Bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler og biobrændstoffer
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Tværfaglig undervisning
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Illustration fra Bogen om kræft figur 3.1.a Figur 3.1. Første del. Kapitel om Kræft i Danmark.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Kan man erstatte desinfektionsmidler med rent vand? Ja - med Viima!
Hans Martens EU I HVERDAGEN – EUROPA 2020 SOM CASE.
INSTITUTE OF BUSINESS AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITY 18 SEPTEMBER 2016 EFFEKTIV VÆKSTSKABELSE MED STUDERENDE I HØJERE UDDANNELSER VIA MENTORVIRKSOMHEDSFORLØB.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
CO 2 -neutralitet – kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klimavenlige energiløsninger Klimanetværksmøde – Deloitte.
HVAD KOSTER DET AT BLIVE ”FOSSILFRI”? Fjernvarmeindustriens årsmøde Gram Slot 10. september 2015 v/ Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Tre energiscenarier for Syddanmark Kolding den 19. juni 2015 Flemming Nissen Insero.
150m høje Havvindmøller i St. Røttinge, Næstved kommune 1.
Michael Rask & Claus Lewinsky Elbilnetværksmøde Tirsdag d. 27. marts.
Transport- og EnergiministerietSide 1 Fast forbindelse over Femern Bælt Præsentation v. Claus F. Baunkjær.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Energipolitik – vækst og klima
Afgifter og grøn omstilling Indlæg på CEPOS Vækstkonference 2017 Peter Birch Sørensen Københavns Universitet og Klimarådet.
Figurer og tabeller fra analysen
Vindmølleenergi.
Finansiering af innovativ Virksomhed Kapitel 3
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Energierhvervsanalyse
Udvikling i kvælstofudledning
Hvad gør vi for at løse Klimaproblemerne? - Universiteternes Rolle
Fremtidens vedvarende energi
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Bilbranchens generalforsamling 2009
Selvstyrets klimaarbejde 2009
LBG til Samsø-færgen – Udfordringer og innovative løsninger
Energierhvervsanalyse
Roadshow 2018 Tildeling Ændring Ophør Udvikling Energistyrelsen
Et forhandlingsspil om EU, global opvarmning og den grønne omstilling
Grøntråd 13. maj 2019 Måling: Klimaskift rangerer som klodens største trussel Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Figurer til “Det oppustede CO2-kvotesystem

1 Figurer

Udviklingen i kvoteprisen fra 2005 til og med 2016 Anm.: Kvoter kunne ikke overføres fra fase 1, der sluttede med udgangen af 2007, til fase 2. Det forklarer, at kvoteprisen kollapsede til nul mod slutningen af fase 1 for så at stige igen, da fase 2 startede op i 2008. Kilde: EEX, European Emission Allowance Auction (EUA).

Illustration af markedsstabilitetsreserven (MSR) Anm.: Et positivt nettooptag angiver, at der optages kvoter i MSR, mens et negativt nettooptag angiver, der lukkes kvoter ud af MSR. Kilde: EU, Decision 2015/1814 concerning the establishment and operation of a market stability reserve for the Union greenhouse gas emission trading scheme and amending Directive 2003/87/EC.

Udledninger, kvoteudstedelse og kvoteoverskud fra 2005 til 2015 Anm.: I 2014 træder backloading i kraft, og 400 mio. kvoter bliver tilbageholdt fra auktion i 2014 og 300 mio. i 2015. Disse vil blive placeret i MSR i 2019 og medregnes derfor ikke i kvoteoverskuddet vist med den blå linje, men er tillagt kvoteoverskuddet vist med den grønne linje. Kilde: EEA, EU Emissions Trading System data from EUTL, 2015 http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/european-union-emissions-trading-scheme-10. Presentation title

Modellens resultater for udledninger, kvoteoverskud og MSR-beholdning i scenarie 1 Anm: Kvoteoverskuddet betegner ubrugte kvoter, der stadig er i cirkulation. Kvoter i MSR regnes ikke med til kvoteoverskuddet og er derfor vist separat i figuren. Kilde: Egne beregninger.

Modellens resultater for udledninger, kvoteoverskud og MSR-beholdning i scenarie 2 Anm.: I forhold til scenarie 1 er vedvarende energi i scenarie 2 mere konkurrencedygtig efter 2060. Kilde: Egne beregninger.

Udledningsændring ved udbygning med vedvarende energi svarende til 8 mio. ton CO2 fra 2021 til 2030, scenarie 1 Anm.: Scenarie 1 er analysens basisscenarie, hvor alle udstedte kvoter bruges på et tidspunkt. Figuren viser ændringen i de årlige udledninger opdelt i tre effekter (søjler) samt den akkumulerede ændring i udledningen fra 2017 (linjen). En negativ ændring i udledningerne betyder, at udledninger reduceres. Kilde: Egne beregninger.

Udledningsændring ved udbygning med vedvarende energi svarende til 8 mio. ton CO2 fra 2021 til 2030, scenarie 2 Anm.: I scenarie 2 er vedvarende energi mere konkurrencedygtig sammenlignet med scenarie 1, og ikke alle udstedte kvoter bliver brugt. Figuren viser ændringen i de årlige udledninger opdelt i tre effekter (søjler) samt den akkumulerede ændring i udledningen fra 2017 (linjen). At ændringen i udledningerne er negativ betyder, at udledninger reduceres. Kilde: Egne beregninger.

Illustration af to hypotetiske forløb for de globale CO2-udledninger Anm.: De samlede udledninger i perioden fra 2017 til 2100 er ens for de to forløb.

Udledningsændring ved annullering af 8 mio Udledningsændring ved annullering af 8 mio. kvoter fra 2021 til 2030, scenarie 1 Anm.: Scenarie 1 er analysens basisscenarie, hvor alle udstedte kvoter bruges på et tidspunkt. Figuren viser ændringen i de årlige udledninger opdelt i tre effekter (søjler) samt den akkumulerede ændring i udledningen fra 2017 (linjen). At ændringen i udledningerne er negativ betyder, at udledninger reduceres. Kilde: Egne beregninger.

Akkumuleret udledningsændring fra i dag til og med 2030, 2050 og 2100, scenarie 1

Akkumuleret udledningsændring fra i dag til og med 2030, 2050 og 2100, scenarie 2

Samfundsøkonomisk omkostning pr Samfundsøkonomisk omkostning pr. ton CO2 fortrængt i kvotesektoren til og med 2030, 2050 og 2100, scenarie 1

Illustration af konsekvenserne på EU’s kvoteudstedelse af dansk kvoteannullering

Illustration af Klimarådets simulationsmodel

Modellens beregning af kvoteprisen i de to scenarier i Klimarådets model Anm.: I forhold til scenarie 1 er vedvarende energi i scenarie 2 mere konkurrencedygtig efter 2060. Kilde: Egne beregninger. .

Nutidsværdi af udledningsændringer fra i dag til og med 2100 ved forskellige diskonteringsrenter, scenarie 1

Nutidsværdi af udledningsændringer fra i dag til og med 2100 ved forskellige diskonteringsrenter, scenarie 2

Akkumuleret udledningsændring fra i dag til og med 2030, 2050 og 2100, scenarie 1 med Europa-Parlamentets reformforslag indarbejdet

Akkumuleret udledningsændring fra i dag til og med 2030, 2050 og 2100, scenarie 1 med Ministerrådets reformforslag indarbejdet

Udvikling i parameteren a ved forskellige kalibreringsmetoder Kilde: Egne beregninger. .

Årlig reduktion i CO2-udledningen ved forskellige kalibreringsmetoder, scenarie 1

Udledningsændring ved annullering af 8 mio Udledningsændring ved annullering af 8 mio. kvoter fra 2021 til 2030 ved forskellige kalibreringsmetoder, scenarie 1 Kilde: Egne beregninger. .

Udledningsændring ved udbygning med vedvarende energi, der fortrænger 8 mio. ton CO2 fra 2021 til 2030 ved forskellige kalibreringsmetoder, scenarie 1 Kilde: Egne beregninger. .