Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1 Udarbejdet af JEL 2015

Definition på sygehusinfektion: Infektion som patienten ikke havde inden indlæggelse men som han pådrager sig under opholdet. Ca. 8% af patienterne i DK bliver smittet med en sygehusinfektion. Ca. 3000 personer dør årligt af sygehusinfektioner.

Typer af mikroorganismer: Bakterier Virus Svamp etc.

Mikroorganismernes livsbetingelser: Næring Ilt Vand Temperatur pH-værdi

Svamp: Smitsomme F.eks. fodsvamp Ikke-smitsomme Neglesvamp Svamp i hudfolderne

Svamp: Udsender enzymer, der nedbryder organisk væv (f.eks. hud) til små molekyler og lever så af det Svampe har et stofskifte og har derfor brug for: Ilt Temperatur på omkring 25 grader pH på 3-6 Vand Næring

Virus: Norovirus (Roskilde syge) Influenza etc. Virus indeholder kun en kapsel med DNA Er ikke direkte afhængig af temperatur, ilt, vand, næring eller pH Er dog afhængig af, at cellen den invaderer, har adgang til ovenstående

Virusformering: Virus kan ikke leve alene. De overfører deres DNA til den menneskelige celle gennem små huller de laver. Cellen vil så danne nye viruspartikler for virusset. På et tidspunkt vil cellen være fyldt op med virus-DNA og sprænge, og det hele starter forfra, nu bare med endnu flere vira, der kan inficere andre celler.  

Bakterier: Patogene (sygdomsfremkaldende) F.eks. Salmonella el. staphylokokker Apatogene (ikke sygdomsfremkaldende) F.eks. Mælkesyrebakterier Aerobe (iltafhængige) F.eks. Streptokker (halsbetændelse) Anaerobe (ikke iltafhængige) F.eks. Clostridie (stivkrampe)

Bakterieformering: Bakterier formere sig ved at dele sig: en bliver til to, to bliver til fire osv. osv. Nogle bakterier overlever ved at tørre ind og danne sporer som indeholder dens DNA. Når der igen er ordentlige leveforhold, bliver sporen til en rigtig bakterie igen

Blå: lagringsfasen, hvor bakterierne ”liver op” Grøn: Logaritmefasen, hvor bakterierne deler sig regelmæssigt Orange: Den stationære fase hvor der sker en ophobning af affaldsstoffer fra bakterierne, NH3, som er en base Gul: Nedgangsfasen, hvor bakterierne dør pga. mangelfulde omgivelser Rosa: Hvilefasen hvor bakterierne danner sporer og går i dvale

Virulens: en mikroorganismes evne til at Trænge ind i levende væv Formere sig i vævet Gøre skade på vævet Lavvirulens: Mikroorganismen har svært ved at trænge ind i/formere sig i væv Gør kun lille skade/ har milde symptomer (f.eks. forkølelse) Højvirulens: Mikroorganismen har nemt ved at trænge ind i/formere sig i væv Giver voldsomme symptomer og gør større skade (f.eks. Norovirus)

Smitteveje: Direkte kontaktsmitte: hoste i hånden og derefter håndtryk Indirekte kontaktsmitte: overførsel via genstande, fx et dørhåndtag Luftbåren smitte: ATJUUU! Smitte via levnedsmidler

Kære SSA-elev Værsgo og mød dine nye bedste venner…

Sprit Vand og sæbe Handsker og værnemidler

Sprit: Anvendes som alternativ til håndvask når hænderne ikke er synligt snavsede. 5 ml påføres hænderne og indgnides til tørhed. Husk: hver finger, mellem fingre, håndryg, håndflade og håndled.

Vand og sæbe: Hænder og håndled skylles under rindende, lunkent vand. Sæben fordeles og der vaskes grundigt i mindst 15 sekunder. Hænderne skylles og aftørres i engangshåndklæde, vandet slukkes med samme!

Handsker Skal bruges ved vådt og urent arbejde