Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 2 Udarbejdet af JEL 2015
Forebyggelse af sygehusinfektioner, dag 1 Desinfektion (antiseptik): Sygdomsfremkaldende bakterier dræbes eller deres antal nedbringes så de ikke kan lave en infektion Sterilisation: behandling hvor alle bakterier dør. Krav til varmesterilisation: max. 1 levende mikroorganisme i én ud af en million steriliserede genstande!
Forebyggelse af sygehusinfektioner, dag 1 Typer af desinfektion: Varme: i instrumentopvaskere og bækkenkogere, sammen med sæbe. Varmepasteurisering: fx mælk og ost Tungmetaller: fx klor i svømmehaller og jod i hospitalssprit, ringe for miljøet Alkoholer: fx hospitalssprit, virker dog ikke på sporer og særlige vira, fx norovirus Sæbe og sulfo: skader mikroorganismens cellemembran og kan sænke deres antal betydeligt Chlorhexidin: fx ved oplægning af kateder
Forebyggelse af sygehusinfektioner, dag 1 Typer af sterilisation: Flambering: instrumenter dyppes i sprit og antændes Kogning: når vandet tilsættes 2% natriumkarbonat og koger i 10 min. er instrumenterne sterile Autoklavering: sterilisering vha. vanddamp under tryk Stråling: her benyttes ultraviolette stråler, som er de kortbølgede stråler, fx til sterilisering af operationsstuer.
Forebyggelse af sygehusinfektioner, dag 1 Udbredelse af infektioner: Endemi: smitsom sygdom, der kun forekommer indenfor et afgrænset område Epidemi: pludselig forøgelse af antallet af smittede i en befolkningsgruppe Pandemi: spredning af en epidemisk sygdom over store dele af verden
Forebyggelse af sygehusinfektioner, dag 1 Virus-epidemi: fx influenza, som er virulent, dvs. smitter hurtigt og let skaber infektion En influenzaepidemi varer mellem 4-6 uger og i løbet af den tid rammes ca. 20% af en befolkningen