Køn og social marginalisering 30-11-2016 Iben Nørup, Post Doc., Ph.d. Institut for sociologi og socialt arbejde AAU

Disposition Hvad taler vi om, når vi taler om marginalisering? Kvinder og mænds forskelligartede symptomer på marginalisering Kønsforskelle i oplevelsen af social marginalisering Beskæftigelsespolitiske reformer som medskaber af kønsulighed i marginalisering?

Hvad er social marginalisering Hverdagsbetydninger: Ufrivilligt at være udenfor eller på kanten af et fællesskab eller en gruppe. At befinde sig på kanten af ”samfundet”

Social marginalisering i en teoretisk kontekst Marginalisering er mere og bredere end socialt udsathed Marginalisering kan kobles til flere risikofaktorer fx Fattigdom / økonomisk trængte hjem Sygdom Psykisk sygdom Job og uddannelse Kriminalitet, hjemløshed, misbrug Men marginalisering kan ikke reduceres til at være et spørgsmål om fx beskæftigelse, uddannelse og indkomst

Tre dimensioner af marginalisering Individuel: Kontrol over egen tilværelse. Handlemuligheder. Selvstændighed. Social: Socialt netværk. Kontakt med andre. Social status. Tillid. At indgå i fællesskaber. Politisk: Social og samfundsmæssig deltagelse. Fritidsaktiviteter. Foreningsliv. Aktivitet og handling. Politisk deltagelse.

Køn og marginalisering Et komplekst felt med mange modsætninger og paradokser! Mænd er stærkt overrepræsenterede i socialt udsathed….. Og oplever sig hyppigere som marginaliserede Men kvinder er omvendt overrepræsenterede på en lang række af de parametre, vi typisk knytter til social marginalisering

Kvinder, risici og symptomer Højere sygefravær, hyppigere sygefravær og overrepræsentation i sygedagpenge systemet Dobbeltarbejde? Andre arbejdsbetingelser? Biologiske forskelle? Kvinder fik hyppigere førtidspension (før 2013) I dag er kvinder markant overrepræsenteret i ressourceforløb og på jobafklaringsydelse Diagnosticeres hyppigere end mænd, med psykiske lidelser Overrepræsentation i lavindkomstgrupperne

Mænd risici og symptomer Flere mænd end kvinder ender i ”restgruppen” - Unge mænd taber terræn i forhold til uddannelse Mænd (særligt enlige mænd) Spiser betydeligt mere usundt Ryger mere Drikker mere og har hyppigere ”afhængighed” Har et højere forbrug af euforiserende stoffer Dør tidligere end kvinder og har en overdødelighed ift. kvinder 96 % af de indsatte i landets fængsler er mænd 74 % af alle selvmord begås af mænd 78 % af de hjemløse er mænd

Marginalisering på et individuelt niveau Kvinder oplever i hyppigere end mænd psykisk mistrivsel generelt Dagligdags stress Nedtrykthed Ængstelse Mismod Mænd er dog overrepræsenterede i forhold til Følelsen af at mangle kontrol over fremtiden Manglende kontrol af vrede og irritation Følelsen af ikke at have styr på tilværelsen Lavere tillid (institutionel og interpersonel) Men kan det ses som et udtryk for ”12-tals piger” og ”taberdrenge”???

Marginalisering på et socialt og deltagende niveau Kvinder har generelt stærkere netværk end mænd: Hyppigere kontakt til familien Større vennekreds og hyppigere kontakt med venner Deltager oftere i sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter mv. Savner sjældnere end mænd nogen at tale med om konkrete problemer Mænd bor hyppigere alene og har i gennemsnit svagere bånd til venner og familie de ikke bor sammen med (inkl. børn). Men kvinder er i højere grad end mænd: Ensomme Utilfredse med graden af sociale kontakter og relationer Ønsker at i højere grad deltage mere i sociale / fritidsaktiviteter end de gør Savner hjælp i dagligdagen Netværk til at hjælpe fx ved sygdom, praktiske problemer

Familiens rolle Enlige mænd er særligt sårbare i forhold til: Livsstil & sundhed Isolation, manglende netværk Lav grad af deltagelse Større risiko for at forlade arbejdsmarkedet for tidligt Omvendt kan familiedannelse have negativ påvirkning af kvinders chancer i forhold til: Arbejde Uddannelse Løn Sygefravær Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Fravær af egen familie ser ud til at øge / hænge nært sammen med marginalisering af mænd… det samme kan ikke sige i forhold til kvinder! Fædre i fast parforhold har bedre karrieremuligheder og løn – for mødrene er tendensen omvendt!

Reformer som medskaber af kønsulighed i marginalisering?

De seneste års reformer Reform af førtidspension og fleksjobordningen (2013) Stærk begrænsning af mulighed for pension Oprettelse af ressourceforløb Etablering af minifleksjob Reduktion i ydelser Reform af sygedagpengeområdet (2014) Mulighed for ubegrænset forlængelse ved livstruende sygdom (før max 52 uger) For alle andre skiftes efter 5 måneder til enten jobafklaring eller rehabiliteringsteams Reduktion af ydelse i jobafklaringsforløb (kontanthjælpssats) Reform af kontanthjælpsområdet (2014 + 2016) Uddannelseshjælp (SU niveau) Uddannelsespålæg til uddannelsesparate Aktivitetsparate skal gøres klar til uddannelse ”Moderne” kontanthjælpsloft

Reformer og ulighed De seneste års reformer har – utilsigtet – haft en stærkt kønnet slagsside: Moderne kontanthjælpsloft og uddannelseskrav Rammer forsørgere – særligt enlige forsørgere (i høj grad kvinder) Uddannelseskravet og den reducerede ydelse rammer yngre kvinder særlig hårdt Sygedagpenge og jobafklaring Kvinder tildeles hyppigere end mænd jobafklaring fremfor en forlængelse af sygedagpenge Det betyder at kvinder hyppigere oplever forværret økonomisk situation end mænd Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb Efter reformen er andelen af kvinder, der tildeles pension faldet Kvinder er betydeligt overrepræsenterede i ressourceforløb = laveste ydelse Mens mænd hyppigere får tilkendt fleksjob

Reformer og ulighed Konsekvenser? Kvinder bliver relativt fattigere pga. lavere sociale ydelser Kvinder er hyppigere (enlige) forsørgere Kvinder kategoriseres måske også anderledes end mænd? Diffuse lidelser Psykisk sårbarhed Fysisk vs psykiske lidelser ”Usynlige” lidelser, som primært rammer kvinder Køn er glemt som en faktor, når der er lavet reformer Konsekvenser?

Tak for opmærksomheden!