Brug af antipsykotika ved demens er kriminaliseret

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Session 5: Symptomer på mani og hypomani Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom).  Film  Dias  Spørgsmål og svar  Opgaver  Varighed: 1 time.
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved consensus.
Mere viden, klare retningslinjer, mere kontrol
Pårørendeundervisning – I Psykoedukation til patienter med skizofreni
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Aftrapning af benzodiazepiner og cyklopyroloner
Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus Institut for Rationel Farmakoterapi.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Bipolar affektiv sindslidelse
Ældre kontra unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Misbrugende sundhedspersoner Addiktiv Sygepleje Landskursus 2012
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
BENZODIAZEPINER - perspektiv i psykiatrien
Symptomer ved HJERTESVIGT
Hormonbehandling af postmenopausale kvinder
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Sårbarhed hos børn og unge
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Risikofaktorer
Introduktionsuddannelse til lungemedicinsk sygepleje
Demens, sanser og bolig Maj-Britt Joost Demenskonsulent
Vælg layout 1. Højre-klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Godt at vide om antidepressiva Medicinen begynder at virke.
Smertestillende medicin Særlige forhold og gode råd
VELKOMMEN TIL Temaaften om skizofreni Emil Brahe Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen.
Lægens rolle Foretage psykisk vurdering Iværksætte behandling
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN Odense MAJ 2008
Alkemøde Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos: +65 årige brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen I Allerød, Hillerød.
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
ETISKE OVERVEJELSER ALKE-møde maj 2006 Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Risskov.
Benzodiazepiner Seminar arrangeret af Institut for rationel pharmakoterapi Kolding 30. September 2004 Thorsten Jørgensen.
Hvad kan jeg opnå ved træning?
Sindslidelser og misbrug Temadag for praktikere om behandling og tværsektorielt samarbejde ARKEN
temamøde om rationel farmakoterapi psykofarmaka
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Lægedage 1. F or hvad, F or meget, F or lidt, F orkert, F or-ever? 2.Medicinændringer? 1. De nemme: dosisjustering, præparatskift 2. Seponering! Bivirkninger,
Psykofarmaka Psykiatrisk farmakologi kapitel 28 samt kopieret vedlagte materiale.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 3 – Medikamentel behandling af skizofreni Undervisere:
TEMAMØDE OM RATIONEL FARMAKOTERAPI PSYKOFARMAKA 2016.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Bipolar affektiv sindslidelse Psyk-info, Skive den Janus Ravn, reservelæge Afdeling for angst og depression Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn
Demens.
Post traumatisk belastningsreaktion
Psykoedukation skizofreni
Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
Kørekort 1. Juli 2017 lovændring.
Hortons hovedpine Dansk Hovedpinecenter
Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - II Version oktober 2015.
Demens Demens.
Psykofarmaka Bivirkninger
Velkommen.
Post traumatisk belastningsreaktion
Trigeminusneuralgi Program Forekomst, symptomer og årsag Behandling
Præsentationens transcript:

Brug af antipsykotika ved demens er kriminaliseret

Late-onset psykose Mulige årsager: (Webster et al. 1998) Demens – 40 % Depression i svær grad – 33 % Delir – 7 % Somatiske problemstillinger – 7 % Mani – 5 % Misbrug – 4 % Paranoid psykose – 2 % Skizofreni – 1 %

Antipsykotika - bivirkninger Øget dødelighed Apopleksi Gangforstyrrelser Sedering Ekstrapyramidale symptomer Dyb venetrombose Lungeemboli Hjerte arytmier Måske kognitive forstyrrelser Dehydrering, ankelødem

Antipsykotika og demens I Danmark er der ingen antipsykotika (eller andre psykofarmaka), som er indregistreret til behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens (BPSD). Antipsykotika er uden effekt på adfærdsproblemer som rastløshed, motorisk uro, råbeadfærd, gåen ind til andre, bortgang fra plejehjem, natteuro, m.v. Antipsykotika kan evt. afdæmpe symptomer som angst, tristhed, irritabilitet og vrede, hallucinationer og vrangforestillinger, men har alvorlige bivirkninger som sedation, parkinsonisme, ortostatisme med risiko for fald og fraktur. Dosering af antipsykotika til ældre er ‐ afhængig af præparat ‐ mellem en tiendedel og halvdelen af de doser, der normalt benyttes ved skizofreni. Højdosispræparater, som fx levomepromazin, er kontraindicerede. Allerede ved start af behandlingen bør en seponeringsdato fastsættes. Behandlingsvarigheden bør almindeligvis ikke være længere end 1‐2 uger.

BPSD - behandling 1. Behandling af somatiske årsager, udtrapning af alt ikke absolut nødvendig medicin, som kan give bivirkninger, behandling af smerter. 2. Ikke-medikamentelle tiltag Fysisk aktivitet og træning Kognitiv stimulation, kognitiv træning, kognitiv rehabilitering og realitetsorientering Fokus på kommunikation med personer med demens (ro og imødekommenhed) Dagtilbud og aflastning (dagcentre, væresteder, daghjem, samværsgrupper, aktivitetscentre). Omsorgsmiljø (indretning af bolig) 3. Antidemens midler – disse er 1. valgs præparater mod BPSD Donepezil, Rivastigmin, Galantamin – Alzheimers demens (AD), Lewy Body demens (LBD), demens ved Parkinsons sygdom (PDD) i let/moderat grad Memantin – AD, LBD, PDD i moderat/svær grad Ingen antidemens medicin –ved vaskulær demens, frontotemporallaps demens, andre demensformer.

BPSD – behandling: 4. Antidepressiv medicin (har ofte en gunstlig effekt også på uro, vrede, aggressivitet, psykoser ved demens) Mirtazapin 15 mg til natten i 2 uger, herefter 30 mg til natten i 2 uger, eventuel max. 45 mg nat (OBS bivirkninger) Mianserin 10 mg nat uge, 10 mg ad gangen hver uge op til max. 40 mg nat (OBS bivirkninger) Sertralin 50 mg i 2 uger, 100 mg i 2 uger, eventuel max. 150 mg (OBS bivirkninger) Venlafaxin 37,5 mg i 2 uger, dosisjustering efter Se-venlafaxin (til ældre bruges typisk 75-150 mg) Kombinationsbehandling Mirtazapin + Sertralin kan anvendes, hvis der er yderligere effekt heraf.

Antipsykotika og demens Antipsykotika bruges IKKE ved lette/moderate BPSD Antipsykotika bruges IKKE, hvis ovenstående tiltag ikke forinden er afprøvet. Brug af ANTIPSYKOTIKA skal altid medføre anførelse af slutdato for ordinationen i FMK. ANTIPSYKOTIKA p.n. – skal undgås, bruges aldrig i mere end en uge. Ikke-medikamentelle tiltag er ALTID at foretrække frem for medicin. Som udgangspunkt er det IKKE anbefalelsesværdigt at bruge 1. generations antipsykotika. Indikation for kortvarigt brug af antipsykotika: svær personfarlig aggressivitet

Antipsykotika – ordination og udtrapning Risperdal: Indikation: svær personfarlig aggressivitet Startdosis: 0,25 mg x 2 Optrapning med 0,25 mg ad gangen hver uge op til den optimale dosis Max. dosis: 1 mg x 2 Udtrapning: I tilfælde af bivirkninger: dosis halveres i en uge, herefter seponeres. Stabil tilstand uden BPSD i længere tid: dosis halveres i 4 uger, herefter seponeres. Stabil tilstand uden BPSD i kortere tid: trappes ud med 0,25 mg hver 2.uge indtil seponering. Gentagne forsøg på udtrapning: trappes ud med 0,25 mg hver 3.uge indtil seponering. Forværring af uro/rastløshed efter seponering af risperidon er IKKE indikationen for at genopstarte bh. Psykose ved demens behandles med antidemens medicin/antidepressiva.

Antipsykotika- ordination og udtrapning Quetiapin: Indikation: svær personfarlig aggressivitet Startdosis: 25 mg Optrapning med 25 mg ad gangen hver uge op til den optimale dosis Max. dosis: 200 mg i døgnet Udtrapning: Bivirkninger – halvering af dosis i en uge, herefter seponering. Stabil tilstand uden BPSD i længere tid: dosis halveres i 4 uger, herefter seponeres. Stabil tilstand uden BPSD i kortere tid: trappes ud med 25 mg hver 2.uge indtil seponering. Gentagne forsøg på udtrapning: trappes ud med 25 mg hver 3.uge indtil seponering.