Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Præsentationer af emnet: "Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen"— Præsentationens transcript:

1 Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

2 Udredning og diagnosticering:
Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber. TERM-modellen gennemgås.

3

4 Afdækning af symptomer (liste eller tegning af ”kagemand”)

5 Afdækning af Symptomvariation: Ugeskema
Giver overblik Giver tænkepause (både til lægen og til patienten) Kan bruges både som led i udredning og i ventetiden på fx en undersøgelse Lægger ansvar over på patientens banehalvdel Gør ingen skade

6 Ugeskema (Hjælp til at strukturere hverdagen)
Notér for hver dag og tid på dagen, hvor svære dine symptomer var Ingen symptomer Værst tænkelige symptomer For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i Det kunne f.eks. være: i bussen, på arbejde, med familien, dagligdag …. dag Dato: Formiddag Eftermiddag Aften Nat

7 Information: Pjece ”Når kroppen siger fra –information om funktionelle lidelser” kan evt. udleveres og patienten kan opfordres til at besøge hjemmesiden Hvis smerter er det primære: Patienthistorier: Funktionelle Lidelser –viden, samtaler og sygehistorier, Fadls Forlag Malte og maltes mave (til børn). Giv patienten en ordentlig forklaring!

8 Information Hjemmesider: E-læring:

9 Håndtering af symptomer og undgå forværring
Vær realistisk i forhold til ambitionsniveau: Hvilke ressourcer har patienten? Hvilke ressourcer har lægen? At undgå yderligere forværring kan være målet ved de tunge patienter. Tænk tidlig intervention ved funktionelle lidelser, på samme måde som du tænker det ved fx cancer.

10 ”Red Flags” ved funktionelle lidelser
Mange symptomer. Svært påvirket funktionsniveau. Optur-nedtur / Boom-and-bust Få ressourcer (socialt, psykologisk, kulturelt) Verserende forsikringssager. Komplicerede forløb i kommunen. ”Hemmelige” modspillere, fx familie, arbejdsplads, tidligere traumer. Vrede og følelse af uretfærdighed.

11 Sygdomsadfærd 1 Godt Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv Skidt

12 Godt Sygdomsadfærd 2 Skidt Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv
BDS Gennemsnitlig tilstand for en person med BDS svarer til den man har, hvis man har Rygerlunger eller Leddegigt Skidt

13 Sygdomsadfærd 3 Skidt Udvikling Optur og nedtur (”Boom & Bust”) Godt
start Normalt liv BDS SYGDOMSADFÆRD - Optur og nedtur (”Boom and Bust”) Mennesker med BDS kan udvikle et uregelmæssigt hvile- og aktivitetsmønster, ofte kaldet optur og nedtur. Fx kan du nogle dage føle dig nogenlunde rask og fare rundt og lave en masse (optur). Næste dag kan du føle dig træt og overmandet af dine symptomer eller måske være helt ude af stand til at fungere (nedtur eller du ”ligger brak”). Når kroppen følger dette opturs-nedtursmønster, har den ikke en chance for at komme sig, fordi du gang på gang (under opturene) overskrider dine grænser og bliver overanstrengt Skidt

14 . Behandling/håndtering - 1. del Skidt Godt Normalt liv
Proces med accept og sorg over tabet af normalt liv BDS . Skidt

15 Behandling/håndtering - 2. del
Godt Behandling/håndtering - 2. del Gradvis genoptræning: 10-15% stigning ved hvert trin Normalt liv og ikke dér BDS Det er dér, du skal starte Skidt

16 Optur og nedtur ( Boom & Bust)
Godt Optur og nedtur ( Boom & Bust) Normalt liv og ikke dér FT start dér.. Skidt

17 Stress-brøken Stress kan vedligeholde og forværre en funktionel lidelse Belastninger STRESS = __________________ Ressourcer

18 OVERBELASTNING KOMFORT
UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d.

19

20 Gradueret genoptræning
Evt. udlevering af selvhjælpsmanual ( Kan også bruges i samarbejde med fysioterapeut.

21 GET programmet: de 6 trin
6. Øg intensiteten af din træning/fysiske aktivitet (10 – 20 % uge) 5. Øg varigheden af din træning/fysiske aktivitet (10 – 20 % uge) 4. Fastsæt et udgangspunkt for din træning/fysiske aktivitet 3. Beslut dig for et mål og vælg din træningsform/fysiske aktivitet 2. Begynd at lave regelmæssige strækøvelser 1. Stabiliser din rutine Graded Excercise Therapy, og

22 Gradueret genoptræning
Lav programmet ud fra en dårlig dag Skyd aldrig over mål Man skal kunne træne 5 gange i ugen Indregnes mange pauser Fortæl hvordan kroppen normalt reagerer på træning Puls op, sveder, forpustet, ømhed Øg træningen uge for uge med max 20 % af varighed Varighed på 30 minutter før intensiteten skal stige Forbered tilbagefald. Lav en plan for det Hvad er grunden til tilbagefald? Regulær sygdom eller BDS? Man skal kunne træne 5 gange i ugen. Hold dig til træningsprogrammet ! Øg træningen uge for uge med max 20 % af varighed (5 min gange 0,2 = 1 minut) Hvad er grunden til tilbagefald? Regulær sygdom eller BDS Indregnes mange pauser.

23 Tips til balance mellem aktivitet og hvile
Noter dine daglige aktiviteter – hvornår begynder det at gøre ondt Vær tidsorienteret – ikke smerteorienteret! Og planlæg pauser herefter Planlæg hvileperioder hver dag. (fx 5 min efter 30 minutters aktivitet) Ændre arbejdsopgave eller position – kan være ligeså godt som et hvil! Tag et hvil, FØR smerten bliver værre Del aktiviteter op i mindre dele – også når det er fristende at ’knokle på’ Undgå at jage med dig selv - planlæg! Fyld ikke din kalender med aftaler

24 Måltrappe Vejledning: 1. Skriv dit mål på øverste trin
Udfyld selv/i samarbejde nedenstående 1. Skriv dit mål på øverste trin 2. Skriv på trinene de mål du har nået samt nye delmål, der fører dig til målet HUSK, det skal være realistisk! Målet for forløbet Her står du nu

25 Realistiske mål

26

27 Fysiske symptomer/fornemmelser
Grundmodel i kognitiv adfærdsbehandling automatiske og alternative tanker og handlinger Tidspunkt: Situation: Fysiske symptomer/fornemmelser Handlinger Tanker Følelser

28 Medicinsk behandling ved kroniske smerter
Se evt. her: Undgå: Opioider: Ingen effekt ved langtidsbrug. Stor risiko for afhængighed, tolerans og forværring af central sensibilisering. Fast Paracetamol eller NSAID: Effekten aftager ofte efter den akutte fase. Risiko for udvikling af MOH (medicin overforbrugs hovedpine). Bør ikke tages mere end max 15 dage om måneden.

29 1. valg: TCA Tabl. Imipramin, anbefales til aftenmåltidet, dosering:
10 mg. dgl. i 1 uge, herefter: 25 mg. dgl. i 1 uge, herefter: 50 mg. dgl. i 2 uger, herefter: 50-75 mg. dgl som vedligeholdelsesdosis. Ved klinisk effekt forsøges udtrapning efter 1 år.

30 2. valg: SNRI Til patienter, som tidligere har prøvet SSRI eller TCA.
Kaps. Duloxetin, anbefales til morgenmåltidet, dosering: 30 mg. dgl. i 2 uger, herefter: 60 mg. dgl. som vedligeholdelsesdosis. Ved vigende effekt, kan dosis øges til: 90 mg. dgl. som vedligeholdelsesdosis, eller i sjældne tilfælde: 120 mg. som vedligeholdelsesdosis.

31 3. valg: Antiepileptika Til patienter med manglende effekt eller bivirkninger af ovenstående behandling, eller med en kendt generaliseret angstproblematik. Kaps. Pregabalin, dosering: 25 mg. x 2 dgl. i 1 uge, herefter: 50 mg. x 2 dgl. i 1 uge, herefter: 100 mg. x 2 dgl. i 1 uge, herefter: 150 mg. x 2 dgl. som vedligeholdelsesdosis.

32 Supplement ved svære søvnproblemer:
Tabl. Mirtazapin, til natten, dosering:  3,75 mg. eller 7,5 mg. eller max 15 mg.  Hvis pt. er over 55 år, kan alternativt anbefales: Tabl. Circadin, dosering: 2 mg. 1-2 timer før sovetid umiddelbart efter indtagelse af et mindre måltid mad. 

33