Unges opfattelser af og viden om sundhed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Eksempel på grafisk opstilling
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Anerkendende refleksion
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Sundhedspædagogisk indsats
GOD SKOLE SUNDHEDSPROFIL
Mental sundhed i skolen
Sundhedspædagogik som ledelsestilgang
Sundhedspro fil LAVET AF: ALBERTE MARCUS SEBASTIAN TIM.
Sociologi – Individ og samfund
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Mental sundhed I skolen trivsel, selvværd og robusthed
Sundhedsfremme i skolehaver?
Involvering i det sundhedsfremmede og forebyggende arbejde
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Et mærkeligt skib.
At tale om sexualitet.
Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Anette Johansen, Søren Rasmussen, Thomas Hansen & Mette Madsen.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
University College Syddanmark - Lene B Terp
Sundhedspædagogik - sundhedsbegreber og kompetencer
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Trivsel, sundhed og læring
Hej 8. klasse… Jeopardy.
‘Bæredygtig udvikling i undervisningen’ Indlæg på Big Bang konferencen Den 11. Marts 2016 Aarhus Søren Breiting
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
Pædagogisk sundhedsfremme - børns mentale sundhed Lektor, Ph.d. Karen Wistoft Institut for Pædagogik, DPU, AU.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Sundhedspædagogik og kommunikation
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Slide no 1 Sundhedspædagogik - og de vigtigste kernebegreber Skolens rolle i sundhedsfremme Region Nordjylland, 27. marts 2012 Bjarne Bruun Jensen
Konklusioner fra MTVén set ud fra en kommunal synsvinkel.
SSP Køge 1 Aftens program Intro om SSP, samt formålet med i aften Opdeling i grupper (dilemmakort) ej være sammen med egen familie) Find 3 ting, som gruppen.
Write a Science Opera i folkeskolen. Opera for børn I en tid hvor begrebet kompetencer meget smalt forsøges gjort op i videnskapital og intellektuelle.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Introduktion til arbejdet med vold i familien, kærestevold og grænser Tør du tale om det?
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Psykoedukation skizofreni
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
Velkommen til Quiz om Rygning!!!.
Spil: Multiple vitaminer
Sundhedspædagogik og værdier
Er KRAM en skam? Signild Vallgårda
Sund Mund til Byens børn
Karakterer og læring.
Johari vinduet det vi ved og ikke ved!
Unge & Rygning: Forældres rolle
Præsentationens transcript:

Unges opfattelser af og viden om sundhed Ph.d. Karen Wistoft Institut for pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet

Baggrund Sundhedsoplysning og interventioner: bygger ofte på simple forestillinger om, hvad børn og unge tænker om risiko og sundhed samt hvad de har behov for mhp. at kunne handle fornuftigt - ”risikominimalt”

Unge hjerter Ny viden om de unges opfattelser, indsigt og kompetencer Fundament for en pædagogisk sundhedsindsats Specielt – relateret til hjertekarsygdomme Generelt ift. sundhed

Dataindsamling 19 fokusgruppeinterviews på 9 skoler 108 unge i alderen 13-15 år, 8 klasse Fire kommuner: Rudersdal: 8 interviews /4 skoler København: 7 interviews/3 skoler (heraf 1 friskole) Thisted: 2 interviews /1 skole Frederiksberg: 2 interviews /1 skole

Generelt Hvad forbinder de unge forbinder med sundhed? Hvilke forhold der påvirker deres sundhed? Hvad ved de rent faktisk om sundhed? Hvad ved de ikke? Hvordan spiller roller og gruppetilhørsforhold ind ift. hvordan de handler og bruger deres viden? Hvordan spiller handleerfaringerne ind? Hvad de ønsker at vide mere om, og hvordan de foretrækker at lære noget nyt? Hvilke forslag har de selv til undervisningen i skolen og til oplysning generelt?

Specielt Hvad ved de unge om hjerte-kar-sygdomme? Hvad ved de om påvirkningsmuligheder? Hvordan reflekterer de over årsagssammenhænge, effekter og sociale sundhedsdeterminanter?

Vidensstrategier Hvilke reservoirer af viden er aktive hos de unge? Hvordan sammensætter de deres viden ud fra disse reservoirer? Hvilke reservoirer dominerer hvor og hvornår?

Fire vidensreservoirer Social Knowledge Action Knowledge Creative Knowledge Factual Knowledge

Videnspotentialer (Lars Qvortrup, 2004) Det, de ved, de ved! Det de ved, de ikke ved… Det de ikke ved, de ved! Det de ikke ved, de ikke ved…

Unges sundhedsbegreb Frugt og grønt og motion! Økologi og vitaminer Minus alkohol, rygning og tilsætningsstoffer Venner og familie (roller og gruppedynamik) Viden og erfaringer Sundhed er både noget ydre (udseende) og noget indre (ha’ det godt med mig selv) Unges sundhedsbevidsthed er individuel og forskellig afhængig af kontekst

Unge lever her og nu! ”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det” (Wistoft, Grabowski & Højlund, HF: 2008)

Skole A – Rudersdal Gennemgående negativ holdning til skolen, lærerne og undervisningen – ’fælles front’ Oplevelse af magtesløshed – at være forsømt Indtager mere alkohol og mange ryger – ligegyldighed… Ignorerer eller nedprioriterer den faktuelle viden til fordel for det negative fokus Tilhørsforhold og rolledannelser dominerer

Skole B – Rudersdal, tæt på skole A Ingen særlige frustrationer over undervisningen Aktivt sundhedsfremmende skolemiljø For eleverne spiller deres faktuelle en vigtig rolle Identitet og roller forbundet med at vide noget og med at deltage aktivt i undervisning og ’skoleliv’ Gruppetilhørsforhold og roller er ikke i konflikt med hverken faktuel eller erfaringsbaseret viden Eleverne har mange kreative forslag til, hvordan de kan lære mere om sundhed!

Skole C – indre København Mange elever har familier m. høj ’uddannelseskapital’ Eleverne reflekterer over ligheder og forskelle ift. deres eget og andres forhold til sundhed Det er ’cool’ at være anderledes og handle forskelligt Accept af faktuel viden – domineres ikke af roller Handleerfaringer er det dominerende vidensreservoir Stærk individualisering – den enkeltes selvstændighed og ret til at gøre som man vil! Sundhed er ”ens eget ansvar”

Seks overordnede konklusioner Mange sygdomme er ikke et aktivt emne for de unge – de lever ’her og nu’ De unge fokuserer på at have det godt med sig selv – mental sundhed betyder meget Mange unge føler sig stressede Unge er bevidste om, hvordan information og undervisning bør rettes mod unge mennesker Roller og tilhørsforhold betyder meget for, hvordan unges viden sammensættes De forskellige sundhedstemaer domineres af forskellige vidensreservoirer