Demens

Ifølge ICD-10`s hovedgruppe FO WHO diagnosesystem: ICD-10. International Classification of Disease - 10.de udgave Med ICD-10 - sammenligne hyppighed, sværhedsgrad og/eller varighed af den enkelte sygdom fra land til land. svækkelse af hukommelse svækkelse af andre kognitive funktioner ex. sprog, retningssans ændringer i personlighed og adfærd påvirket evne til ADL klar bevidsthed så kognitiv funktion kan vurderes varighed i mere end 6 måneder

Demensudredning Anamnese (sygehistorie): oplysninger fra patient og pårørende Kognitiv vurdering (f.eks. MMSE (mini mental status) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/underso egelser-og-proever/skemaer/geriatri/mms-mini-mental-status/ Urskivetest: "Tegn en urskive og lav den så stor, at tallene kan sættes ind. Derefter skal personen angive klokkeslættet "10 minutter over 11". Vurdering af den psykiske tilstand Objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse Vurdering af funktionsevne i hverdagen EKG og blodprøver, afklaring af eventuelle andre sygdomme Vurdering af differentialdiagnoser CT-scanning af hjernen, evt MR scanning MMSE= Mini Mental State examination)Mindre end halvdelen bliver i dag udredt og får en diagnose jf Videnscenter Overordnet set tjener billeddiagnostisk undersøgelse tre formål: påvisning af rumopfyldende processer som årsag til symptomerne påvisning af begyndende demenssygdom i tidligt stadie, hvor symptomerne stadig er diskrete skelnen mellem forskellige demenssygdomme Der findes to kategorier af billeddiagnostisk undersøgelsesmetoder: strukturelle og funktionelle scanninger. Strukturelle scanninger Strukturelle scanninger afbilder hjernens væv eller struktur. En strukturel scanning er velegnet til at vise svind (atrofi) af hjernevævet, forandringer i hjernens hvide substans eller rumopfyldende processer. Der anvendes to typer af scanninger til afbildning af hjernens struktur: CT-scanning (computer-tomografi), der er en avanceret røntgenundersøgelse MR-scanning (magnetisk resonans-tomografi), der er baseret på magnetfelter og radiobølger Funktionelle scanninger Funktionelle scanninger afbilder hjernens funktion, altså hvordan forskellige områder i hjernen og eventuelt bestemte typer nerveceller fungerer. Funktionelle scanninger er således velegnede til at vise blodgennemstrømning i hjernen, sukkerstofskifte og binding til bestemte receptorer. Der anvendes tre typer af scanninger til afbildning af hjernens funktion: SPECT (Single Photon Emission Computeriseret Tomografi) PET (Positron Emission Tomografi) fMRI (funktionel Magnetisk Resonans Imaging) CT-scanning udgør en rutineundersøgelse ved demensudredning, hvorimod MR-scanning og funktionelle scanninger kun foretages i særlige tilfælde. Man kan ikke stille en demensdiagnose alene ved hjælp af en scanning uanset hvilken scanningstype, der anvendes. En scanning kan udelukke nogle sygdomme, og den kan støtte mistanken om en bestemt demenssygdom, men en scanning kan aldrig give diagnosen uden en omhyggelig vurdering af patientens sygehistorie og symptomer.

Opdeling af demenstyper Neurodegenerative sygdomme Vaskulær lidelser med demens som symptom Andre sygdomme og skader med demens og kognitive forstyrrelser Alzheimer Lewy Body demens Frontotemporal demens Apopleksi Blodkars forsnævringer ved forhøjet BT og diabetes Hjernetumor Hjerneskader MCL, mild cognitiv impairment Neurodegenerative = nedbryder gradvist hjernen Vaskulær= Forstyrrelser i hjernens blodforsyning/blodkar

Forekomst af demens hos ældre i DK På landsplan skønnes at være 78000 med demens, heraf 5-10000 under 65 år. I alt ca 8 % af befolkningen. I 2039 vil der være ca 200000

Fig. 18.5

Demens https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a- aa/aeldre/illustrationer/animationer/alzheimers-sygdom/

Fig. 18.6

Alzheimer Demens Mangel på signalstof Alzheimers sygdom, rammer ofte begge hjernehalvdele samtidig og kan give både sprogforstyrrelser og problemer med at orientere sig Hippocampus bliver skadet, sværere ved at huske, hvad man lige har lært eller oplevet, ”korttidshukommelsen” bliver dårlig. Viden, som tidligere er lagret i hjernens netværk, kan man godt huske. Ved Alzheimers sygdom falder koncentration af flere af hjernens signalstoffer. Acetylkolin bliver en mangelvare i den Alzheimerramte hjerne. Hjernens kolinerge netværk og signalstoffet acetylkolin er involveret i kognitive funktioner som opmærksomhed og hukommelse.

Medicin ved Alzheimers Acetylcholinesterasehæmmere, hæmmer enzymet der spalter acetylkolin, så neurotransmitteren bliver længere tid i synapsespalten og derved øges nerveimpulserne og hukommelsen forbedres Siden 1990'erne har man anvendt tre lægemidler Aricept, Galantamin, Rivastigmin). Se i Farmakologi og medicinhåndtering s 258-260 http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om- demens/demenssygdomme/neurodegenerative- demenssygdomme/alzheimers-sygdom/sygdomsmekanismer-ved- alzheimers-sygdom/mangel-paa-signalstof/

Alzheimer https://youtu.be/5dCUVfbqU38

Lewy Body demens Opkaldt efter den tyske neurolog Frederick Lewy, han beskrev i 1914 de karakteristiske, kugleformede proteinophobninger inde i hjernecellerne, der nu kendes som Lewy bodies (Lewylegemer). Lewy body demens har et vist overlap med både Alzheimers og Parkinsons sygdom - både hvad angår symptomer og sygdomsmekanismer – det bidrager til usikkerheden om sygdommens forekomst. Der er ingen kendte risikofaktorer for Lewy body demens ud over alder. Sygdommen menes ikke at være arvelig. Starter typisk efter 60 årsalder Fremadskridende tab af intellektuelle funktioner Bevægeforstyrrelser optræder tidligt (stive bevægelser og tendens til at falde). Småtrippende gang ( Ser ud som de falder forover) Synshallucinationer Lewy (1885-1950) beskrev ophobninger af et stof inde i nervecellerne – i hjernestammen, som er med til at koordinere vores bevægelser. Ophobninger kaldes for Lewy-legemer og findes hos patienter med Parkinsons sygdom, som medfører langsomme, stive bevægelser, rysten på hænderne mm. Også nedsat acetylcholin og nedsat dopamin ( derfor obs forsigtighed med antipsykotisk medicin. Vil forværre parkinsonsymptomerne) Har nogle undersøgelser, hvor man har fundet lewy-legemer hos 10-20% af demente patienter, som man havde fået tilladelse til at obducere. Ukendt årsag 5 gange flere kvinder

Medicin ved Lewy Body demens Der er påvist effekt af donepezil og rivastigmin på bl.a. kognition, psykiske symptomer og adfærd, men galantamin kan formentlig også anvendes. Antallet af dopaminreceptorer er nedsat ved Lewy body demens, så patienterne kan få betydelige bivirkninger i form af bl.a. udtalte ekstrapyramidale symptomer, konfusion, autonome forstyrrelser og fald. Antipsykotisk medicinsk behandling af synshallucinationer ved Lewy body demens er vanskelig på grund af blokering af dopaminreceptorerne i hjernen. http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/neurodegenerative-demenssygdomme/lewy-body-demens/behandling-af-lewy-body-demens/

Levy Body demens https://youtu.be/x9gWpcok-YE

Frontotemporal demens (FTD) Frontotemporal demens - gradvist tiltagende ændringer i personlighed, adfærd og/eller sprog, adskiller sig fra Alzheimers sygdom ved, at indlæring og hukommelse kan være intakt langt hen i sygdomsforløbet. Neurodegenerativ demenssygdom med forskellige årsager og sygdomsmekanismer, der især rammer frontallapperne (pandelapperne) og/eller den forreste del af temporallapperne (tindingelapperne).  Ændring i personlighed og væremåde, fx overaktiv, impulsiv, uhæmmet vrede Sproget påvirkes i tidlig fase, forenkles, grove ord Mister hæmninger og situationsfornemmelser, mangler empati, sociale færdigheder og dømmekraft Mister fornemmelse for egen krop Evt. konstant trang til mad og cigaretter FRONTOTEMPORAL DEMENS: ved frontallapsvarianten af frontotemporal demens ses tit en udtalt - ofte asymmetrisk - skrumpning forrest i frontallapperne (præfrontalt) ved særlige varianter af frontotemporal demens, hvor det primære symptom er fremadskridende sprogproblemer, ses typisk en afgrænset atrofi i venstre temporallap 3 typer(frontallapsvariant, progressiv afasi og semantisk demens)’40% arvelig resten ukendt årsag

Fig. 18.10

Behandling Frontallap demens Der findes ikke lægemidler, der kan påvirke sygdomsprocesserne bag frontotemporal demens Behandlingen består primært i ikke-medicinske tiltag kombineret med rådgivning og støtte til pårørende. Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer bør primært forsøges behandlet med psykosociale, miljøterapeutiske og andre ikke-medicinske tiltag. Gode erfaringer med personcentreret, individuelt tilpasset pleje og såkaldt low-arousal pædagogik som beskrevet blandt andet i bogen ’Adfærdsproblemer i ældreplejen’ (2015). http://ipaper.ipapercms.dk/DanskPsykologiskForlag/Psykolo gi/Adfaerdsproblemer_i_aeldreplejen/ http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/neurodegenerative-demenssygdomme/frontotemporal-demens/behandling-af-frontotemporal-demens/

Særligt tilrettelag pleje for beboere med Frontallap demens https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2017-1/plejehjemsbeboere- med-svaekkede-frontale-funktioner-kan-opnaa

Frontallap demens https://youtu.be/YscknpcyRzA

Vaskulær demens Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Vaskulær demens kaldes også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens. Forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar Starter typisk ved 60-70 årsalderen Afhængig af berørte områder i hjernen Forskelligt forløb - ofte neurologiske symptomer, pareser, sanseforstyrelser/defekter ex syn Vaskulær demens er kredsløbsbetinget og forårsages af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar (det cerebrovaskulære system). Betegnelsen vaskulær demens henviser til en gruppe af sygdomstilstande med det fællestræk, at der er tale om vaskulære læsioner i hjernen ledsaget af demens. Vaskulær demens kan skyldes blodpropper, blødninger, småkarssygdom med forandringer i hjernens hvide substans (leukoaraiose) eller svigtende tilførsel af ilt til hjernen (anoxi, hypoxi). Betegnelsen 'multiinfarkt demens' anvendes undertiden om vaskulær demens forårsaget af blodpropper. Symptombilledet ved vaskulær demens varierer, idet både antallet og størrelsen af vaskulære læsioner, samt placeringen af disse, har indflydelse på symptomer og på graden af demens.

Fig. 18.11

Medicin ved Vaskulær demens Behandlingen retter sig mod de vaskulære risikofaktorer: - f.eks. blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende behandling, rygestop, behandling af sukkersyge, m.v.  Hvis der er påvist infarkter i hjernen, anbefales sædvanligvis medicin, der forebygger blodpropper - det vil sige hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) i lav dosis og medicin, der hæmmer trombocytfunktionen (dipyridamol). Hurtig indsats ift. genoptræning

Pleje og omsorg til borgere med demens DCM-metoden, Dementia Care Mapping observationsmetode til at evaluere og kvalitetsudvikle plejen og omsorgen for mennesker med demens. Udviklet af Tom Kitwood og Kathleen Bredin. Beskriver de vigtigste psykiske behov hos mennesker med demens som kærlighed, tilknytning, inklusion, trøst, identitet og beskæftigelse (blomstermodellen). Opgave for plejepersonalet at hjælpe mennesker med demens til at forblive en del af den sociale verden ved hjælp af positiv interaktion med andre menneske Livshistorie i fokus Marte Meo - kommunikation https://youtu.be/tOXKuli7NKc

Pårørende http://www.alzheimer.dk/er-du-paaroerende/ https://youtu.be/ZXPgD9D7mOQ

Magtanvendelse hos mennesker med demens

Magtanvendelse https://vimeo.com/6905185

§ 124 formålet med magtanvendelsesreglerne ”Formålet med bestemmelserne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse til det absolut nødvendige. Indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Mulighederne for magtanvendelse skal derfor betragtes som en undtagelse”.

Magtanvendelse Kan iværksættes lovligt ved kommunens afgørelse eller med godkendelse af Statsforvaltningen: Anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse i personlige hygiejnesituationer Anvendelse af personligt alarm- eller pejlesystem (gps) Anvendelse af særlige døråbnere Anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre en person i at forlade boligen eller for at føre vedkommende tilbage til boligen Anvendelse af bløde stofseler til fastspænding i stol, seng el. lign. for at undgå fald Flytning til særligt botilbud uden samtykke I en akut situation beslutte at fastholde en dement, når der er nærliggende risiko for væsentlig personskade. Alle andre tiltag, der gennemtvinges overfor borgeren end de ovenfor nævnte, vil altid være ulovlige. Kriterierne for at iværksætte magtanvendelse er strenge, og det skal i ansøgningen dokumenteres nøje, at kriterierne er opfyldt.

Lovgrundlag Serviceloven paragraf 81&82 –kommunens forpligtigelse til at yde hjælp, men uden tvang. Omsorgsforpligtigelsen Serviceloven paragraf 124 - 128, regler for magt Fastholdelse i en akut situation (servicelovens § 126) Personlig hygiejne (servicelovens § 126a) Alarmer og pejlesystemer (gps) (servicelovens § 125, stk. 1 og stk. 2) Særlige døråbnere (servicelovens § 125, stk. 3) Tilbageholdelse i boligen (servicelovens § 127) Fastspændelse med bløde stofseler (serviceloven § 128Flytning uden samtykke) Find Serviceloven Efterfølgende skal udarbejdes handleplan

Magtanvendelse Magt og indgreb i selvbestemmelsesretten er lovlig, når man skal hjælpe et menneske med demens, som på forskellig vis modsætter sig den nødvendige hjælp Det er ikke den enkelte, som selv bestemmer om en situation er omfattet af bestemmelserne for magtanvendelse. Der skal foreligge en formel afgørelse fra kommunen. Mindste indgrebsprincippet Udøve magten så skånsomt og kortvarigt som muligt Sikre at det står i et rimeligt forhold til det man ønsker at opnå. Mindstemiddelprincippet = Hvis det er muligt at opnå resultatet ved en mindre indgribende foranstaltning, skal denne anvendes.

Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne Tandbørstning Barbering Hårvask, badning og tøjskift Klipning af hår og negle Skiftning af bleer og bind Pleje af hud Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Der skal gives tilladelse. Den er tidsbegrænset, typisk 3 måneder. Pligt til at udarbejde handleplan, pædagogisk indsats

Hvordan jeg gerne vil behandles når jeg får demens https://www.youtube.com/watch?v=Lp93YMANtTY&feature=player_d etailpage

Apps, e-learning, film mm til dig der gerne vil lære mere http://www.videnscenterfordemens.dk/abc http://www.videnscenterfordemens.dk/uddannelse/app-viden-om- demens http://www.alzheimer.dk/ http://www.videnscenterfordemens.dk/husketest/ http://www.videnscenterfordemens.dk/media/1069316/information s%20pjece_hjemmeside.pdf https://www.demensnet.dk/