Globale fødevareproblematik Af otto

Problemstilling Hypotese: Højindkomstlandene: For mange Kcal animalske fødevarer + fedt og sukker Lavindkomstlandene: For få Kcal / underernæring vegetabilsk kost - proteiner og fedt livsstilsygdomme som hjerte-kar, diabetes m.v. Svækket immunsystem, fysisk og psykisk underudvikling af børn Hypotese: Underernæring / sult skyldes fattigdom og manglende udvikling af landbruget Kostsammensætningen (animalsk – vegetabilsk) afspejler befolkningspresset på jorden og arealproduktiviteten i landbruget. Befolkningspresset nødvendiggør en øget brug af gødning og pesticider, på bekostning af vandmiljøet og fødevarekvaliteten

Den globale ernæringssituation & kostsammensætning Befolkningsvækst Landbrugs-jord Produktionsmetoder Hvordan sikres en bæredygtig fødevareproduktion med en stigende verdensbefolkning ?

Kostsammensætning

Kostsammensætning: USA , Kina og Indien Animalsk kost Vegetabilsk kost Stigende kødforbrug i Kina p.g.a. økonomisk vækst , større velstand Mælk og kød kød Grøntsager Sukker -fedt Korn og ris Korn og ris

Befolkning og landbrugsareal Mindre landbrugsareal pr. indbygger = øget befolkningspres på jorden Landbrugsareal pr indb tid Nødvendigt at øge høstudbyttet pr. hektar = øget arealproduktivitet Befolkningstallet Dette var netop formålet med Den Grøne Revolution

Opdyrket areal pr indbygger Pointe: Hvor befolkningspresset er stort => Nødvendigt at øge arealproduktiviteten  Den Grønne Revolutions produktionsmetoder (kunstgødning, pesticider, kunstvanding, nye kornsorter) Lille befolkningspres på jorden Stort befolkningspres på jorden

Arealproduktivitet 1961-2013 (kg / ha.) Den Grønne Revolutions resultater: USA + EU : ikke Grøn Revolution, men mekanisering + specialisering, kunst- gødning og pesticider m.v. Kina – stor succes Indien – moderat succes Afrika – en fiasko ( aldrig gennemført)

Kunstgødningsforbrug pr hektar landbrugsjord Stort befolkningspres på jorden Der er en markant forskel i forbrug af gødning mellem Afrika og Asien / Kina – hvad tror du grunden er ? Lille befolkningspres på jorden + fattigdom , manglende støtte fra staten til bønderne m.m.

Hvor tror du miljøomkostninger for vandmiljøet har været størst? 1. Udvidelse af dyrkede arealer (ekstensiv vækst) Skovfældning => faldende biodiversitet, jorderosion m.v. Kunstvanding => dræn af grundvandsreserver, tilsaltning af jorden Ekstensiv metode 2. Øget arealproduktivitet ( intensiv drift) Kunstvanding => dræn af grundvandsreserver, tilsaltning af jorden Kunstgødning => trussel mod vandmiljøet Pesticider -> forgiftning af jord , drikkevand og fødevarer Nye højtydende sorter (dværghvede, mirakelris IR8) GMO – Gen Modificerede Organismer Intensiv metode Hvor tror du miljøomkostninger for vandmiljøet har været størst? Øget input i produktionen = øgede investeringer -> kapitalintensivt brug

Arealproduktivitet (kg / hektar) Arbejdsintensivt eller kapitalintensivt …? Dvs. er arbejdskraften eller kapitalen den vigtigste produktionsfaktor ? Arbejdsproduktivitet? Dvs. mekaniseret eller manuelt arbejde? Arealproduktivitet (kg / hektar) Høstudbyttet pr ha. Afhænger af jordens frugtbarhed og brugen af gødning Prøv nu at anvende disse begreber på billederne her

Kapitalintensivt (lille forbrug af arbejdskraft) høj arbejdsproduktivitet, høj arealproduktivitet produktion -> husdyrfoder Arbejdsintensivt, lav arbejdsproduktivitet og arealproduktivitet + uopdyrkede arealer. Produktion -> selvforsyning Kapitalintensivt høj arbejdsproduktivitet, høj arealproduktivitet Produktion-> husdyrfoder Arbejdsintensivt lav arbejdsproduktiivitet høj arealproduktivitet Produktion -> selvforsyning + salg

Landbrugsjord pr. indbygger og arealproduktivitet (kg/ha.) 0,22 ha /indb 0,43 ha /indb 1.452 kg/ha. 6.752 kg/ha. 0,48 ha./indb 0,07 ha./indb 7.638 kg/ha 5.886 kg/ha.

Energitabet fra vegetabilsk til animalsk føde Kalorie tab 6-7 vegetabilske Kalorier 1 animalsk Kalorie Mælk Æg Kyllinger Svinekød Oksekød Konverteringseffektivitet for husdyr, som betyder hvor stor en %- del af de Kcal og proteiner som husdyrene indtager som omsættes til animalsk menneskeføde.

Kost, livsstil og bæredygtighed Produktionen af kød - ikke mindst oksekød – beslaglægger store ressourcer , i form af Landbrugsjord Ferskvand Skovfældning (til græsning / foderprod) Ressourcer som kunne bruges til at brødføde langt flere mennesker med vegetabilske føde- varer. Husdyrproduktionen udleder forurening: Nitrat mv. til vandmiljøet Drivhusgasser (metan) til atmosfæren Husdyrproduktionen indebærer mishandling af husdyrene (opstaldning, transport , slagtning)

Konklusion En stigende verdensbefolkning -> behov for øget fødevareproduktion -> øget pres på naturressourcer som jord og vand Ressourceforbruget ( jord, vand ) er større ved husdyrproduktion end ved vegetabilsk produktion Miljøomkostninger ved animalsk produktion: Udledning af husdyrgødning til vandmiljøet Drivhusgasser (methan) fra husdyrene Skovfældning -> græsningsjord / foderproduktion Den rige verdens kostsammensætning er ikke bæredygtig i forhold til ressourceforbruget af jord, vand og miljø og klima og vil ikke kunne brødføde en stigende verdensbefolkning