Netværksgruppe for forældre til psykisk sårbare unge

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Hjerterum og opsøgende funktion
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Tema: 6 Hvad kan jeg gøre når jeg har det dårligt_ Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Læge Poul Lundgaard Bak Århus Universitet
Læringsstile og lektier
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Psykoedukation til unge i OPUS
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Problemskabende adfærd
Bokstav børn.
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Fysisk aktivitet – muligheder og udfordringer for krop og sjæl
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
©Jenny Bohr – Til underviserne Som en direkte konsekvens af deres vanskeligheder, lever mennesker med ADHD ofte med et meget højt stressniveau.
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
3. Klasses troldetræ Her i troldetræet bor larmetrold, sjusketrold, rodetrold, glemmetrold og tavse trold. Nogle gange bor de også inden i os og tager.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Program - ICDP International Childhood Development Program
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Relationskompetence – hvad er det?
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Søskende til børn med AD/HD
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Selvforståelse Jesper Lau Guldager og Steffan Fausing.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
Unge og mistrivsel Perspektiv og støtte
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Mødet med de unge Erfaringer med at inkludere unge med skizofreni og skizotypi på arbejdsmarkedet. Er der plads på arbejdsmarkedet til unge med psykisk.
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
Forældrenetværk i Stampe. Hvem er Stampe? Hvorfor lave forældrenetværksgrupper Kort oplæg om forældrenetværksuddannelsen Leg med spørgsmål Netværksmøderne.
TEMAAFTEN Torsdag d. 9. februar 2017
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
At motivere til forandring
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Neuropædagogiske samtaler
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Præsentationens transcript:

Netværksgruppe for forældre til psykisk sårbare unge Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt Forældrenetværksgrupper 8. Sårbarhed og stress Dagens program Siden sidst - hjemmeopgaven Dagens emne - Sårbarhed og stress Pause Gruppedrøftelse Evaluering/ tak for i dag Projekt Forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Hjemmeopgaven fra sidst Vælg en situation ud fra hverdagen, hvor du/I vil bruge struktur ved brug af skema fx lektielæsning, computertid, sengetider m.v. Kombiner dette med brugen af belønninger- både social og håndgribelig, dvs. ros og anerkendelse undervejs samt fx et privilegium eller gode, når målet er opnået. Projekt Forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Ungdomsliv Ungdomslivet rummer generelt en særlig følsomhed og skrøbelighed. Det er en stor opgave at forlade barndommen og kaste sig ud i det ukendte- fx kropslige forandringer, seksuelle erfaringer, skoleskift, venskabsrelationer og øgede krav fra voksenverden. Den unge skal løsrive sig fra sine forældre og udviklingen foregår i større grad gennem spejling i samvær med jævnaldrende. Søgen efter egen identitet - de jævnaldrende bliver normen (vigtigt ikke at skille sig ud). Unge med udviklingsforstyrrelser vil i denne livssituation være i en særlig sårbar position med højt stressniveau og konflikter i hverdagen. (Nielsson, m.fl. (2007) Projekt Forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Menneskets forudsætninger i forhold til stress-tærskel afhænger af: Fleksibilitet Sansefølsomhed Frustrationstærskel Intelligensniveau Følgetilstande Opmærksomhed Hyperaktivitet Robusthedsgrad Netværk Livserfaringer Selvværd Evt. misbrug Tidligere stressbelastninger Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Hejlskov-Uhrskovs stress og sårbarhedsmodel Kaos Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Stress-sårbarhed i forhold til alder Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

To typer stressfaktorer Situationsbestemte stressfaktorer - Foregår på et specifikt tidspunkt Grundlæggende stressfaktorer - Er til stede over længere tid Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Stressfaktorer Grundlæggende Søvnproblemer Kedsomhed Skole Ikke have styr på min dag ”Forkerthedsfølelse” Legekammerater/venner Mor og far Klub Rod Når folk ikke forstår mig Ensomhed Uoverskuelige opgaver Lektier Søskende Svært at føre drømme ud i livet Situationsbestemte Folk siger noget, jeg ikke forstår Hovedpine Larm Vikarer Fag man ikke kan lide Pludselige forandringer Skænderier med forældre Problemer med venner Lektier Vejret Manglende kontrol Mad Uretfærdighed og skuffelser Højtider, ferier og fester At skulle i bad Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Grundlæggende stressfaktorer Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Situationsbestemte stressfaktorer Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Vigtigt at være opmærksom på Advarselssignaler (den striblede linje) Trækker sig Aggressiv Bekymring Utryghed Træthed Støjfølsomhed Lysfølsomhed Forstyrret søvn Lettere irritabel Pessimistisk Ugidelig/doven Forværrede tics Rastløshed Ked af det Modløshed Kaostegn (over linjen) Akutte: Udadreagerende adfærd Selvmordsforsøg Voldsom selvskadende adfærd Angstanfald Forvirring/desorientering Strategitab Ud-af-kroppen oplevelser Langvarige: Depression Apati Tvangstanker Ritualer Psykoser Tankeforstyrrelser Virkelighedsflugt Spiseforstyrrelser Manglende overskud til: Skole Kammerater Familie Tab af færdigheder: Hygiejne Sprog Nærvær Koncentration Hukommelse Social omgang Skolefærdigheder Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Støt den unge og vær på forkant Som forældre kan man forsøge at være på ”forkant” med at se den unges advarselssignaler. På den måde kan man som forældre hjælpe den unge med at lære sine advarselstegn at kende og på længere sigt støtte dem i at reagere på advarselstegnene. Som forældre kan det være en god idé at prøve at være opmærksom på den unges ressourcer og strategier for at støtte dem i at mestre udfordringerne. Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Vedligeholdende faktorer Faktorer, som fastholder den unge i negative mønstre dvs. virker vedligeholdende med hensyn til de vanskeligheder den unge står med. De omfatter både personlige og sociale faktorer, som er medvirkende til, at den eller de tilstande, som ønskes ændret, alligevel bliver fastholdt. Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Eks. på vedligeholdende faktorer Det kan fx være en lærer, som kun magter at se det den unge gør forkert, og som bruger meget energi på at fremhæve dette. En vedligeholdende faktor kan desuden bestå i at den unge med en diagnose har den antagelse, at unge med udviklingsforstyrrelser ikke bliver til noget her i livet. Det kan fx også være, hvis den unge hele tiden får at vide, hvad han/hun gør forkert og dermed bliver fastholdt i kun at tænke i fejl og mangler. Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Beskyttende faktorer En beskyttende faktor i et menneskes liv er en kraft, som skubber i en god positiv retning. Her kan man tale om både indre og ydre påvirkninger. Individuelle Gode hverdagsstrategier (gode evner og ressourcer) God selvforståelse Et positivt livssyn, et lyst sind Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Beskyttende faktorer Familiemæssige Omsorgsfulde og anerkendende forældre Harmoniske relationer mellem familiemedlemmer Omgivelser Gode/tætte bånd til stabile voksne (fx en forstående lærer) En god skole (fx oplevelsen af at lære noget meningsfuldt, samt være en del af fællesskabet) Gode interesser og medlemskab af klubber og foreninger Mulighed for samtaler/ rådgivning fx med en støtte/kontaktperson Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Trivselsbarometer Rosas trivselstegn: Opmærksom, kærlig sjov Smiler og har glimt i øjet Lytter og kigger Snakker lidt Lukker sig inde Hvad kan vi gøre? Skabe nye øverum Give strategier Have overblik over udfordringer Guide ud i verden Nærhed Snakke lidt, omsorg, anerkendelse Omsorg og anerkendelse Trine Uhrskov Hvad kan Rosa gøre? Udforske nyt land Øve nye færdigheder Lave sine lektier, er sammen med klassekammerater Lege på vejen Spille spil på computeren Dyne, film og bøger Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Opsamling Husk at fx struktur kan være med til at skabe forudsigelighed og overskuelighed, og dermed kan være en effektiv måde til at reducere den unges stressniveau på. Struktur er også en måde at kommunikere med den unge på, så han/hun får mulighed for mere præcist at forstå, hvad andre mennesker forventer af den unge. For at hjælpe den unge i en til tider stresset hverdag kan det af og til være en idé at fjerne (nogle) stressfaktorer og tilpasse krav i forhold til den unges livssituation. Prøv evt. at finde ud af, hvad der ville kunne udgøre en beskyttende faktor for den unge. Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune Gruppedrøftelse Gå sammen 2-3 personer Tal sammen om hvilke stressfaktorer dit/Jeres barn bliver særlig påvirket af ? Hvilken adfærd er dit/Jeres barns advarselstegn? Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune Hjemmeopgave Lav et trivselsbarometer for dit barn, og del det med os næste gang. X trivselstegn: Hvad kan x gøre? Hvad kan jeg/vi gøre? Projekt forældrenetværksgrupper Herlev Kommune

Projekt Forældrenetværksgrupper Tak for i dag Hvad blev du særligt optaget af? Spørgsmål/kommentarer til dagens program Rigtig god Påske På gensyn den 22. april kl. 16.30- 18.30 Projekt Forældrenetværksgrupper Herlev Kommune