Sikkerhedskonference 2012 ­Signifikansvurdering: Hvad skal man gøre - og hvad skal man ikke gøre? Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Anskaffelse af ny teknologi
© 2007, Grontmij | Carl Bro A/S DANSK BRODAG 2007 Meget kan planlægges i den daglige forvaltning – men ikke alt! Eksempler fra dagens Danmark v/Morten.
Problemløsningsteknikker
Kapitel 3 Problemstillinger Håndtering af store datamængder
3D modellering på den nye bane København-Ringsted
Systemejer organisation.
Små åbne opgaver og projekter Hvordan er det hensigtsmæssigt at gribe arbejdet an?
Forbrugeren og den finansielle markedsplads
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Arbejdsmiljøcertificering
06.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Brug Oversigt, principper og teknikker Kapitel 6.
Brugervenligheds test. n ewline ønsker at gøre deres web- side mere brugervenlig.
Hændelsesanalyse - kort beskrivelse af metoden
Ledelse af innovative medarbejdere
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER Alternative title slide.
Ekspertvurderinger og tilstandstjek John Paulin Hansen 7 september 2011 DUST.
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningens levetid.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
DUBU oplæg til Interessentanalyse Kommunikationsplan
1 UNION-FIND. 2 inddata: en følge af heltalspar (p, q); betydning: p er “forbundet med” q uddata: intet, hvis p og q er forbundet, ellers (p, q) Eksempel.
ITS Danmarks årsmøde d. 12. april 2011
Ny privatmodel - Risikoanalyse 1 Brainstorm Brainstormingen gennemføres ved at spørge: ”Hvad kan gå galt? Hvad kan gå galt.
Dias 1 / / FM / BSF / IS Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Intelligent Sikkerhed Hvad er det?
Illustrationer til undervisningsbrug
Orienteringsmøder 2014 Skiferfacader Afrapportering Fejl og mangler i dokumentationen Byggeteknisk svigt og skader.
Ed - fasen Lokal Politiet EN BESKRIVELSE AF PROBLEMET (f.eks. Belyse problemets karakter, og omfang,. Undersøge hvem der er/ kan være medinteressenter.
Om projektarbejdet ved Keld Helsgaun. Disposition Formål Tidsmæssigt omfang Gruppedannelse Valg af projektemne Arbejdsforløbet Vejlederens rolle(r) Projektrapporten.
Udregning af UseCasePoints UCP = UUCP*TCF*EF UseCasePoint = Ujusteret Use Case Point * Tekniske Komplexitets Faktor * Miljø Mæssige Faktor.
Introduktion og behovsafdækning Fokus på problemer med medicin og medicinhåndtering i hverdagen Forslag til løsninger Fastlæggelse af læringsbehov.
September 20031KUP - Projektstyring Formålet med projektstyring Formålet med projektstyring er at planlægge og styre et udviklingsprojekt, således at projektet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Landbrugets 3D-stalddesign Konsulent Benjamin B. Andersen og landskonsulent Niels H. Lundgaard.
Ekspertvurdering Ekspertvurdering / Heuristisk evaluering
Dialogmøder med bygherren Dialog om arbejdet med at planlægge og koordinere i forhold til sikkerhed og sundhed under projektering og udførelse (procedurer,
Anvendelse af produktmodeller i byggebranchen
Formål med at deltage i netværket Sparring og kompetenceudvikling af tovholderen i forhold til at gennemføre en selvevalueringsproces optimalt Støtte og.
Ekspertvurdering Ekspertvurdering / Heuristisk evaluering
Stress En folkesygdom?.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
18. NOVEMBER 2014 TRAFIKSTYRELSENS SIKKERHEDSKONFERENCE CSM assessment på mindre projekter Arvid Schjeldrup-Andersen, Railways and Metro, CSM.
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Risikovurdering af værksteder ­Sikkerhedskonference 2014.
RTI’s innovationsindsats Et innovationskonsortium er: Et samarbejde mellem mindst 2 virksomheder, en forskningsinstitution og en almennyttig rådgivningspart.
Certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Rikke Holgersen.
Sikkerhedsmyndigheden og de mange aktører Trafikstyrelsens sikkerhedskonference 18. november 2014.
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
Risikovurdering af ændringer i drift og organisation ­Sikkerhedskonference 2014.
Risikovurderinger i jernbanesystemet Konference om sikkerhed og interoperabilitet den 7. oktober 2008, Axelborg, København Workshop II: 5. Risikovurderinger.
Seminar NVF-udvalg juni 2006 på Færøerne Best practice Indeholder normer – bindende regler i mindre omfang Udmøntning af politikkernes ønsker.
Når du ved bare at træne vandhane nogle få gange i Odense, kunne begynde at lukke vandhanen som de 5 mio andre danskere… så kan du også træne de andre.
Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed Birgit Viskum Formand Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet
Temadag for TR.
Engrosmodellen - Kort status
Arbejdsgruppemøde om Holmen
Forskningsdata management
SUF - gevinstrealisering
Hvorfor er det svært at regulere psykisk arbejdsmiljø?
Arbejdsmiljøet på Tekniske skoler
Hvor og hvordan sker ulykken?
Sikkerhedskonference 2008
(s. 1) Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
Hvor og hvordan sker ulykken?
Videnskabeligt projekt
Risikovurdering Livet Forstås Baglæns - men må leves forlæns.
Hvad er Byggeri til Drift?
Hvor og hvordan sker ulykken?
Selvforvaltning af trafikale og tekniske sikkerhedsregler
Præsentationens transcript:

Sikkerhedskonference 2012 ­Signifikansvurdering: Hvad skal man gøre - og hvad skal man ikke gøre? Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Formål Hvad er en ekspert? Hvilke mulige konsekvenser skal med? Hvad er overvågning? Hvornår er noget nyt? Hvornår er noget komplekst? Hvorfor?

Program 1. Hvorfor signifikansvurdere? 2. Signifikansvurderingen, hvordan gør man? 3. Flytte grænser for, hvad der skal have en ibrugtagningstilladelse – hvad skal der til?

1. Hvorfor signifikansvurdere?

Hvorfor alle signifikansvurderinger på infrastrukturområdet ind til Trafikstyrelsen? -Ny tænkemåde -Undgå ibrugtagning af infrastruktur uden IBT Signifikante ændringer Ikke-signifikante ændringer Vedligehold 1. Hvorfor signifikansvurdere? EU-regler: CSM-RA, og BEK 1030 og 1031 Giver virksomhederne muligheder Færre IBT-sager Tydeliggør ansvarsfordeling Ansøgning om IBT

2. Signifikansvurdering, hvordan gør man?

Før man går i gang: -Kompetencer -Hvilke dele af et projekt? -Systemdefinition

Kompetencer: Ekspertvurdering ­De 6 signifikanskriterier, navnlig konsekvens ­Solidt fagkendskab (mestre eller beherske) ­Solidt fagkendskab til alle faser fra vugge til grav ­Alle fag (husk de ”små” fag) ­Grænseflader (husk trafik/teknik)

Hvilke dele af et projekt? ­Jernbanesikkerhed ­Omfang: Medtag akkumulation ­Alle faser ­Alle fagområder ­Alle grænseflader Systemdefinition

Kriterierne i signifikansvurderingen:

Kriterier 1.Akkumulation 2.Nyskabelse 3.Kompleksitet 4.Konsekvens 5.Overvågning 6.Reversibilitet Systemdefinition Usikkerhed Høj Middel Lav Meget lav Lettere til skade Alvorligt til skade 1 dødFlere døde

Akkumulation ­Er med til at definere projektets omfang ­Er der tidligere udført ikke-signifikante ændringer? ­Dvs. ikke-signifikante ændringer siden sidste ibrugtagningstilladelse ­Kun de tidligere ændringer, der vedrører samme fare ­Endnu ikke megen akkumulation ­Husk at holde styr på de ikke-signifikante ændringer Et tænkt eksempel: -Tidligere: Udveksling af et sporskifte -Nu: Ændring i sikringsanlægget -Begge ændringer kan føre til fejl i ”kørekant-beliggenhed” (afsporing) -Den tidligere ændring skal med i systemdefinitionen Faldgruber: -Skære ændringen op i bidder i forbindelse med signifikansvurderingen

Nyskabelse ­Ikke kun nye komponenter ­Både nyt for organisation og for jernbanesektor ­Grænseflader kan også være nye Et tænkt eksempel: -Projekt ønsker at anvende en løsning -Løsningen har tidligere været brugt på en ikke- elektrificeret strækning uden ATC -Løsning ønskes nu anvendt på elektrificeret strækning med ATC -Nye grænseflader? - Overvejelser skal med i signfikansvurdering Faldgruber: -At glemme den nyskabelse, der kan være i projekteringsfasen -At overse, at ændringen ikke har været udført i egen virksomhed, selvom den er velkendt hos andre

Kompleksitet ­Inden for hvert fag ­Imellem fagene (grænseflader) ­Mange interessenter? ­Projektstyring: ­Mange fag involveret ­Mange faser ­Stramme tidsfrister Et tænkt projekt: -Få fag -Velkendte ændringer inden for fagene -Mange faser -Idriftsættelser undervejs -Infrastrukturforvalter er ikke ejer -Ejer styrer rådgivere -Kompleksitet større end umiddelbart antaget Faldgruber: -Glemmer eksterne grænsefladers kompleksitet -Vurderer kompleksitet i hvert fag for sig og glemmer kompleksiteten af den samlede ændring

Nyskabelse 3.Kompleksitet 4.Konsekvens 5.Overvågning 6.Reversibilitet Usikkerhed -Nyskabelse og kompleksitet set samlet -Det ”svageste led” bestemmer -Hvis nyskabelse ofte også komplekst Usikkerhed Høj Middel Lav Meget lav Lettere til skade Alvorligt til skade 1 dødFlere døde

­Vægter tungt i signifikansvurderingen ­Konsekvens af de sandsynlige værst-tænkelige scenarier ­Hensigtsmæssigt med fareidentifikation ­Med passagertrafik oftest en eller flere dræbt(e) ­Uden passagertrafik oftest højst en dræbt ­Barrierer der vedrører selve ændringen må ikke medtages Konsekvens Faldgruber: -Medtager tekniske regler som barrierer -Ser på: DET MEST SANDSYNLIGE værst tænkelige scenarie og ikke De sandsynlige VÆRST TÆNKELIGE scenarier Et tænkt eksempel: -Ændringer af det statiske system på en sporbærende bro -Værst tænkelige konsekvens: Flere dræbte

Kriterier 1.Akkumulation 2.Nyskabelse 3.Kompleksitet 4.Konsekvens 5.Overvågning 6.Reversibilitet Usikkerhed Høj Middel Lav Meget lav Lettere til skade Alvorligt til skade 1 dødFlere døde

-Skal nye forskrifter udarbejdes? Overvågning ­Forudsætter: At man kan gribe ind før svigt ­Overvågning skal forstås bredt (vugge til grav) ­Vurdere overvågning i ændringens livscyklus Projektering Udførelse Drift & vedligehold Start Slut Livscyklus -Vil fejl kunne fanges ved simpel opmåling? -Er kontrollen ren rutine? -Krav til kompetencer? -Krav til uafhængighed af kontrollen?

Overvågning Faldgruber: -Overvågning begrænset til kontrol i driftsperioden -Man glemmer uafhængig kontrol i projekteringsfasen Et eksempel: Samarbejde med Banedanmark: Overvågning af ændringer på broer og konstruktioner Projekteringsfasen: -Validering -Kompetencekrav til validatorer -Ramme for validators beføjelser

3. Flytte grænser - hvad skal der til?

Status Status – de første 9 måneder -63 signifikansvurderinger -Før sommerferien enighed 50% -Samlet i perioden ca. 75% enighed

Signifikante ændringer Ikke- signifikante ændringer Vedligehold Signifi kant Ikke-signifikante ændringer Vedligehold Flytte grænser ­Anvend tilstrækkelige kompetencer ­Sørg for, at den foreløbige systemdefinition er entydig ­Foretag hasardidentifikationen uden ”forbudte” barrierer ­Etabler formaliserede kontrolprocesser ­Analyser overvågning vha. kontrolprocesserne gennem hele ændringens livscyklus

Fremtiden Forudsætter: Velfungerende sikkerhedsledelsessystem

Spørgsmål?