Hvorfor Børne- og Ungerådgivningen Gør de ikke som vi siger ?

Børne- og ungerådgivningen2 MBI – skolebørn - Køge Fordeling af BMI i børnehaveklassen på skoleårgange BMI grupperSkoleårgang 1996Skoleårgang 2005Total Undervægtig22 (8,94)15 (3,28)37 Normal vægtig187 (76,02)332 (72,65)519 Overvægtig27 (10,98)69 (15,10)96 Svært overvægtig10 (4,06)41 (8,97)51 Total246 (100)457 (100)703

Børne- og ungerådgivningen3 SUNDHED og/eller HELBRED -Fokus på: HVAD GØR FOLK SYGE ? -eller -FOKUS PÅ:HVAD HOLDER FOLK RASKE? -Forebyggelse -Sundhedsfremme -Aaron Antonovsky: -MESTRINGSSTRATEGIER

Børne- og ungerådgivningen4 UDFORDRINGER for de professionelle. -”Hvis vores målsætning er at være barnets hjælpere, må vi først og fremmest bistå forældrene på en sådan måde, at der skabes forudsætninger, som kan give barnet adgang til udviklingsstøttende samspil.” -Citat: Øvreeide og Hafstad.

Børne- og ungerådgivningen5 før MENNESKEARBEJDE først - At have store ører: Den professionelle må lytte ”rent” det vil sige uden brug af egen bagage af erfaringer og identitet. Den professionelle må med sin kommunikation, få kendskab til forældrenes erfaringer og identitet.

Børne- og ungerådgivningen6 Dernæst EKSPERTARBEJDE Et møde mellem forældre og ekspert/fagperson er et møde mellem 2 eksperter:  Den ene er ekspert på sit eget og sit barns liv  Den anden er ekspert i sit fag

Børne- og ungerådgivningen7 Den professionelle forældresamtale -Barnet er opgavegiveren -Forældrene er vores ”samtalepartner” -Hjælperen må ”vise barnet frem” Forældr e BARN Hjælpe r

Børne- og ungerådgivningen8 Den store udfordring er: -Jo mere vi er bekymrede for barnet og for den udviklingssituation, barnet står i, desto vanskeligere er det for os at etablere relationer til barnets omsorgspersoner. -Ensidig loyalitet til barnet og vores faglige idealer om, hvad der er godt for børn, samt vores iver efter at hjælpe, bliver de største hindringer for at hjælpe barnet gennem at støtte dets omsorgspersoner.

Børne- og ungerådgivningen9 HVORNÅR gør de så hvad vi siger? -Når vi som fag professionelle magter at etablere en dialog, som af forældrene opleves som relevant og støttende, om deres valg og muligheder for at hjælpe barnet, uden at overtage, moralisere eller vise negative følelser for dem. -Citat: Øvreeide og Hafstad

Børne- og ungerådgivningen10 Forskningsprofessor i sundhedsøkonomi. Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen

Børne- og ungerådgivningen11 Hvem vil lære mig at mestre? -

Børne- og ungerådgivningen12 Sundhedsfremme og Forebyggelse – forebyggelse - forebyggelse  I sundhedsfremmearbejdet vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici.  PRIMÆR forebyggelse, der har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå  SEKUNDÆR forebyggelse, der har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå  TERTIÆR forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse

Børne- og ungerådgivningen13 At være hjælper  Forældrenes position kan være:  Bekymrende  opgivende  afvisende  Der kan være varierende grad af motivation for samarbejde og varierende grad af forældrekompetencer.

Børne- og ungerådgivningen14 HVEM HAR ANSVARET ? Staten Regionerne Kommunerne Frivillige organisationer Arbejdspladser Det private erhvervsliv Børn er forældrenes ansvar! Hvem giver forældrene kompetencer?

Børne- og ungerådgivningen15 Litteratur -”Forældrefokuseret arbejde med børn” -Af Reidun Hafstad og Haldor Øvreeide -System academic.(www-systeme.dk) -”Sundhedsfremme i teori og praksis -Af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen -ISBN: Ringkøbing Amt