Patient sikkerhed – fra sanktion til læring Teamlederne i ældreområdet NK - 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan arbejdes der med utilsigtede hændelser i Svendborg Kommune?
Advertisements

Lov om patientsikkerhed Legale aspekter
Den Danske Kvalitetsmodel
Roskilde Handelsskoles APV-procedure
Når du har været udsat for en fejl Patientsikkerhed for patienter.
Modul 3 Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’. Dette.
Svar fra et tilsyn bliver overset Kontinuitetsbrud.
Psykoedukation til unge i OPUS
Kerneårsagsanalyse - kort beskrivelse af metoden
Arbejdsmiljøcertificering
(1 – 1½ times oplæg og dialogøvelser)
Hændelsesanalyse - kort beskrivelse af metoden
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Modul C Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’
Patientsikkerhed
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FAGLIGHED I EN OMSKIFTELIG HVERDAG.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sikker mundtlig kommunikation
Ledelse på tværs i VEST. Gødstrup Nye patienter i akutmodtagelsen Neurologi.
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Ildebefindende i diagnostisk afdeling
Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Mellem 3-10 %, ny undersøgelse i Århus 6,8 % Ikke forskel på køn Ikke forskel på alder Ikke forskel på speciale.
Lægedage Uhensigtsmæssige forløb Identifikation Handling.
Usystematisk patientinformation ved overflytning
Håndtering af utilsigtede hændelser på Århus Universitetshospital, Skejby og erfaringer fra Klinisk Biokemisk Afdeling Else Marie Vestergaard Afdelingslæge,
Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser Anamarie Søgaard, Risk Manager, RN, SD, MI, Kvalitetssekretariatet, Rigshospitalet.
Kerneårsagsanalyser Kortere undervisningsoplæg eller indlæg på fx et personalemøde (30–45 minutter) DREJEBOG 2.
Læring og forbedring af patientsikkerheden
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Ed - fasen Lokal Politiet EN BESKRIVELSE AF PROBLEMET (f.eks. Belyse problemets karakter, og omfang,. Undersøge hvem der er/ kan være medinteressenter.
Patientombuddet v/ Kim Lyngby Mikkelsen, Assisterende læge
Oplæg til Praktiserende Fysioterapeuter
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Patientsikkerhed Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Medicinkursus Dag : Velkomst v. Anne og registrering
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende 1. session – Introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Hvordan inddrages praksissektoren, og hvorfor er det vigtigt? Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata.
Lægelig direktør Dorthe Crüger PhD MHM Sygehus Lillebælt Patientsikkerhed – back to basic.
Hvordan inddrages praksissektoren bedst, og hvorfor er det vigtigt? Patientsikkerhed i speciallægepraksis Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon.
Ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Århus Universitetshospital, Skejby Mail:
Ka´du klare det? Dialogredskab - Krav i arbejdet HR Arbejdsmiljø, O&P 2015.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Forløbsbeskrivelse for helhedsorienteret udredning Kontakt til borger Nej Figur forklaring » Ja Nej Hvem har del i borgerens forløb?
Forløbsbeskrivelse for indkaldelse til og afholdelse af koordinerende møde Kontakt til borger – Kender borger tovholder?
Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Lektion 8.
Læringssæt om temarapporten: Behandling med insulin - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Behandling med insulin.
31. januar 2007 Workshop Klinisk kontakt v. Marianne Møller, EPJ-koordinator Vibeke Riis, EPJ-koordinator.
UTH i almen praksis Baggrund: Loven om patientsikkerhed 2010 Formål: Lære af fejl og risikosituationer og mindske risikoen for at de sker igen Rapporteres.
Kunsten at give god feedback
Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed Birgit Viskum Formand Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet
Sektorovergange – en kvalitetsbrist? Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis Konference d. 22. september 2009 v. Overlæge Malene Vestergaard, DSPS.
Det tværsektorielle netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange (TSN) Møde den 10. november 2011, Viborg.
Konkrete erfaringer fra sygehus……….. Nils W Johannessen 13.nov.2008.
D0sisdispensering Læringssæt om temarapporten: Dosisdispensering - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Velkommen.
CASE: Udvikling af system til optimering af kassebemanding
Aftale format – Use cases
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Sektorovergange – en kvalitetsbrist?
Læring og forbedring af patientsikkerheden
Risikovurdering Livet Forstås Baglæns - men må leves forlæns.
Dorthe Olsen, Risikomanager, Socialforvaltningen.
De pårørende i beslutningsrummet
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Praktikstedets og -vejlederens rolle og ansvar i social- og sundhedsassistentelevers arbejde med farmakologi og medicinhåndtering / Annemette Olesen, Sundhedsfaglig.
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Patient sikkerhed – fra sanktion til læring Teamlederne i ældreområdet NK

 Beskyttelse af patienter mod skade eller risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats eller mangel på sammen

 En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed.  4 områder er obligatoriske at indberette: ◦ 1. sektorovergange ◦ 2. medicinering ◦ 3. infektioner ◦ 4. patientuheld

 Bekendtgørelse nr. 1 af om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet samt  Vejledning nr. 1 af om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.  Indberetning sker via

 Autoriserede sundhedspersoner samt personer, der handler på disses ansvar. Hvornår? Hvis konsekvensen af hændelsen er:  Patienten dør  Patienten får varige funktionstab  Der skal ske lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensitet  Der for flere patienter er øget plejebyrde  Når der er sket en utilsigtet hændelse med ingen eller mindre patientskade

 Hændelsesanalyse  Kerneårsagsanalyse  Fejlkildeanalyse

 Rapportering  Analyser  Handlingsplaner  Formidling  Forbedring  Værktøjer

 Når der er sket en utilsigtet hændelse med ingen eller mindre patientskade og  Det vurderes, at der er et læringspotentiale forbundet med at analysere hændelsen og  Teamet omkring patienten er motiverede for at arbejde med læring og forbedring

 Trin 1. Udvælgelse af hændelser  Trin 2. Indsamling af information  Trin 3. Indkaldelse til analysemøde  Trin 4. Rammer og spilleregler for analysen  Trin 5. Selve analysen (de fire spørgsmål)  Trin 6. Implementer ændringer og følg op  Trin 7. Del læring og hændelser med andre

 Trin 1  Hændelser for en given periode samles  Prioritering i forhold til:  Lærings- og forbedringspotentiale  Risiko for patientskade (alvorlighedsskala)  Udvælgelse af hændelse(r) til analyse

 Trin 1  Ingen skade  Mild – lettere forbigående skade  Moderat – forbigående skade, som krævede indlæggelse, behandling hos praktiserende læge eller øget plejebehov  Alvorlig – permanent skade, som krævede indlæggelse, behandling hos praktiserende læge, øget plejebehov eller akut livreddende behandling  Død

 Trin 2  Udpegning af tovholder  Indsamling af information  Journaloptegnelser m.m.  Nedskrevne interviews/udsagn fra involverede  Evt. fotos  Evt. eksisterende retningslinjer  Evt. relevant litteratur  Udarbejdelse af udkast til faktuelt forløb

 Trin 3  Analysemøder afholdes regelmæssigt  Fast dagsorden/fremgangsmåde  Rollefordeling er aftalt  Mødeleder  Tovholder  Referent

Trin 4 Forslag til dagsorden:  Udpegning af mødeleder og referent  Status for tidligere handlingsplaner  Prioritering af hvilke hændelser, der skal analyseres  Mødeleder repeterer spilleregler  Analyse af en eller flere hændelser  Opnå enighed om referat og handlingsplaner

 Trin 4  Spilleregler:  En åben, ærlig og ikke-dømmende atmosfære  Fokus på læring og forebyggelse  Hensigtsmæssig sprogbrug, dvs. ingen påpegning af skyld, fejl eller ansvar  Enighed om, hvad der må deles med andre udenfor teamet

 Trin 5 1. Hvad skete der? 2. Hvordan kunne det ske? 3. Hvad har vi lært? 4. Hvad skal vi ændre, og hvordan følger vi op?

 Trin 5  Samarbejdsrelationer  Kommunikation  Erfaring og kompetence  Arbejdsmiljø  Udstyr og apparatur  Procedurer og retningslinjer  Barrierer mod fejl/Kontrolforanstaltninger

 Trin 5 Kendetegn for en stærk handlingsplan er, at den er:  Konkret, realistisk og mulig at realisere indenfor en rimelig tidsramme  Adresseret - hvem gør hvad til hvornår?  Vurderet i forhold til, om den potentielt kan udløse nye uforudsete risici Test af handlingsplan:  Vil gennemførelse af denne handlingsplan fjerne eller mindske risikoen for at, en lignende hændelse kan ske?

 Trin 6  Følg op på handlingsplaner (pkt. på dagsordenen)  Test af ændringer:  Hvad er risikoen for at denne hændelse sker igen?  Kommer der nye utilsigtede hændelser?

 Kulturændringer  Tekniske løsninger  Forenkle processen  Mere undervisning  Sanktioner Sværhedsgrad Vanskeligt LavLet Høj

 Trin 7  Husk at rapportere til DPSD  Del hændelser med andre

Kommunikation under pres Relationer  Indhold Relationer Indhold

 Identifikation: Dit og patientens navn og alder, hvor du ringer fra.  Situation: Kun overskrifter. Centrale problem. Vitalparametre sek. i alt.  Baggrund: Sammenhængen, objektive data. Diagnose, funktionsniveauændringer.  Analyse: Hvad tror du problemet er?  Råd: Hvad har du behov for? Hvornår?

 Anvendes ved  medicinordinationer  tal og numre  detaljer  Konkrete aftaler  Metode  Afsender: Giver besked  Modtager: Gentager og skriver ned og læser op  Afsender: Accepterer

 Hvad er Sig Undskyld?  En åben og ærlig dialog med en patient, der har været udsat for en skadevoldende utilsigtet hændelse

 Vigtige hjemmesider   