Bæredygtig jagt og jagtetik. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Kapitel 1 Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Mulighedernes jagtformer
Advertisements

Fugle og konsekvensvurderinger
Bilag 3 · Bekendtgørelse om fiskeres hviletid Bekendtgørelse om fiskeres hviletid 1) I medfør af § 4, stk. 3, § 57 og § 70 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse.
Regulering § 1, stk. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt. Stk. 2 Regulering i henhold til denne bekendtgørelse.
Praktikcentre – en nyskabelse i erhvervsuddannelsesloven
Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Kommunernes tilsynspligt Hvad er de forpligtet til?
Orientering til kommende speciale-kandidatstuderende
John Ravn.
Gnavere og støttetandede
Forædremøde den
Sejlads på vandløb og søer Regelgrundlag
Dåvildt i Lemvig og Holstebro kommuner
En helt vild historie Fjervildt i Danmark.
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Faunapassager.
Fodring af vildt Men de nye begrænsning i jagtloven om udsætning af vildt er det mere end tidligere at der er styr på sin udsætningsplan. Hvorfor kan den.
Et uformelt læringsmiljø
Slagterkurvens nordiske mad
Lektion 18 Sejlads i snævre løb og trafiksepareringsområder
En helt vild historie Hårvildt i Danmark.
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Jagtloven 2kok1111a.
Gnavere og støttetandede
FORMKRAV VED INDSTILLING AF EMNER TIL HHV-RÅDET Bilag 2 til forretningsorden for HHV-rådet 1.
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Landsbyudvalg Bidrager til at igangsætte og understøtte udviklingstiltag i Skive Kommunes landsbyer og landområder - med fokus på, at der sker en udvikling.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Preben Egebo Jagttegns lærer Nyjæger koordinator
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Natur-og Vildtpleje.
Spørgsmål til Jagtloven
Spørgsmål Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt (Bekendtgørelse nr. 417 af 27. april 2007) Udskriv præsentationen og klip kortene.
1 Natur- og vildtpleje i praksis Erik Esmann Broager og omegns Jagtforening.
Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet
Pressalit Sports Academy Fra perioden til
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Omlagt elevtid og skemaet. Hvor mange dage er der på et år? Dage til undervisning: 174 dage Dage efter x-plan offentliggørelse (”eksamensperioden”):
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Til alle jer, der går på jagttegnskursus - Meld jer ind i Jægerforbundet Meld dig ind i dag! Jægerforbundet kan tilbyde dig at blive meldt ind.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Forslag til Generalforsamlingen Estvad Rønbjerg Jagtforening Ændring af vedtægterne: Nuværende tekst i vedtægterne: 7.2 Den ordinære generalforsamling.
Biologi på Bjergsnæsskolen Undervisning om økologi
Sædgåsen – en velkommen vintergæst?
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Kort gennemgang af begreberne:
SKYDETÅRNE & SKYDESTIGER
Årsmøde samt Generalforsamling 2014
Årsmøde samt Generalforsamling 2018
Årsmøde samt Generalforsamling 2013
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Indstillinger de Nationale hjortevildtgrupper
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Velkomstmøde i MA
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Velkomstmøde i MA
Den nye ferielov.
HVAD ER ADFÆRD?.
Årsmøde samt Generalforsamling 2019
ÅRSPLAN Susanne Sørensen Grønbækvej 1 Mejsling 7100 vejle
Præsentationens transcript:

Bæredygtig jagt og jagtetik

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Kapitel 1 Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved At beskytte vildtet, særligt i yngletiden At sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder At regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper

Jagttider

Vildtreservater

Vildtforvaltning

Udsætning af vildt Udsætning af fasaner må forgå i perioden , udsætning af agerhøns i perioden På ejendomme under 100 ha må udsættes max 100 På ejendome over 100 ha må udsættes 1 pr. ha På ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer hvor der er udvikelt biotopplan må udsættes 7 pr. ha I skov og mose må udsættes 7 pr. ha (skal dog indberettes til skov og naturstyrelsen)

Udsætning af gråænder Gråændermå udsættes i søer ( hvor man selvsagt har ejendomsretten) Der må udsættes 1 kylling pr. 150 kvm. vandoverflade Der må udsættes 1 voksen and pr. 300 kvm. vandoverflade

Jagtetiske regler for jagt på klovbærende vildt

Afskydning af kronvildt Afskydning tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling Afskydning bør foretages så den fordeler sig jævnt mellem han- og hundyr, og med størst afskydning af de helt unge dyr Bestanden bør ikke afskydes med mere end 1/5 af efterårsbestanden Begrænse septemberjagt på hjorte 1 stykke kronvildt pr. sæson pr. 25 ha Afhold ikke tryk- og drivjagter i september måned Skyd ikke diegivende hinder i oktober Afhold højst 3-4 fællesjagter pr. sæson på samme revir (der bør forløbe mindst 3 uger mellem disse Begræns brugen at store hurtiggående hunde til drivjagt

Afskydning af råvildt Råvildt kan på de terræner, hvor bestanden er i balance med bæreevnen, tåle en afskydning på ca. 1/3 af det antal dyr, som er i efterårsbestanden Normal afskydningsmodel for en dansk råvildtbestand i balance med områdets bæreevne er: 50% lam 50% voksne, fordelt med 30% bukke og 20% råer

Jagtrettens udøvelse Kapitel 4 § 22: Ingen må jage på en måde, der udsætter vildtet for unødige lidelser Vær opmærksom på hvilke typer af dyr du skyder til Klovbærende vildt bør kun skydes i sideskud Vælg så vidt muligt at skyde til dyr, der er i ro Afgiv ikke chancebetonede skud Træn på skive og bevægeligt mål Ved hagljagt på rådyr anbefales maksimal skudafstand på 20m og aldrig bagskud

Anskydning af klovbærende vildt Såfremt der ved jagt på klov-bærende vildt konstateres sikre tegn på anskydning, skal den, der har anskudt vildtet sørge for, at der tilkaldes en legimiteret hundefører, hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer efter anskydningen. Denne regel gælder ikke, hvis vildtet har været forsøgt opsporet med en hundefører og hund, der har fået 1. præmie på en 20-timers prøve, der er godkendt af Shweisshundeudvalget.

Jagtetiske regler for jagt på fuglevildt

Afskydning af andefugle Jagt på trækkende ænder skal ikke drives oftere end hver 3. eller 4.uge På udsatte andefugle kan det moralsk accepteres, at der skydes lidt oftere.

Afskydning af fasaner Da fasaner er polygame er det i praksis nok ikke muligt at skyde for mange kokke Derimod bør der udvises en vis tilbageholdenhed i forhold til afskydning af høner Da de fleste fasaner er udsatte fugle kan det moralsk accepteres at drive jagt på disse lidt oftere Hvor fasaner på større ejendomme udnyttes kommercielt i forbindelse med jagtvæsen, kan man visse steder få ca. 50% af de udsatte fugle udnyttet

Afskydning af agerhøns Det kan biologisk forsvares at nedlægge 40% af efterårets bestand af agerhøns Moralsk kan det ikke accepteres at skyde til agerhøns under syv i flok Med hensyn til jagt på udsatte agerhøns, vil man sjældent kunne udnytte agerhønsene med mere end 25%

Afskydning af gæs Jagt på gæs bør om muligt drives mellem overnatnings- og fourageringsplads. Der bør under ingen omstændigheder skydes på overnatningslokaliteten. Ønsker man at skyde i fourageringsområdet bør der: altid være marker omkring, hvor gæssene kan æde uforstyrret Ikke drives jagt den første uge gæssene er på stedet.; og det givne sted højst hver 14.dag. Generelt bør jagterne arrangeres på dage hvor der er regn og blæst, da gæssene forstyrres mindst af jagten under disse forhold