SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Krav til informationsformidling
Advertisements

Progression i de større skriftlige opgaver:
Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Mesteropgaven - Sådan skriver du den.
Det Internationale Område Studieområde 3/
Danskforløb i 10. klasse Gentofte Ungdomsskole
Udviklingsplaner Sønderborg
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
Kommunikation.
Analyse af praksis.
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Logisk set kap.7, planche 1 Formelle fejl Hvis han er langsom, taber han kampen. Han er ikke langsom. Ergo: Han taber ikke kampen. Hvis man taber et æg.
Lene Tortzen Bager og Tine Wirenfeldt Jensen
Vt-9 kursus program 2. møde
Vt-speciale, 1. Møde program
Synopsis VIP3/2012.
ARGUMENTATION v Annette Bjerre Ryhede - ARTIKULATION.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Formidling 2 Den faglige tekst: Argumentation og sprog
Videnskabelig argumentation
Gruppeoplæg om formidlingsteorien fra gruppe 5.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 2. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Argumentationsteknik
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
Formidling 22. Oktober 2007.
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 28: Eksamen.
Videnskabsteori & metode
Medierne og den politiske kommunikation
Skrivekursus 1.e ..
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 4: Fra emnesætning til afsnit – øvelser.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 2: Afsnit.
Argumentation Toulmins model. Hvad er argumentation? At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Det vil sige: man indtager et synspunkt og.
Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 3: Den analyserende skrivemåde.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 4: Diskussion.
MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser. Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 2: Toulmins argumentationsmodel.
‘At sætte problemer under debat’ Medieanalyse med fokus på at genopfriske og udvide vores viden om argumentationsanalyse, retoriske virkemidler etc. Sagprosaanalyse!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 1: Argumentation og forklaring.
Synliggør dit lederskab med et nyhedsbrev. Dette er værktøjet for dig, der vil Sikre at dine medarbejdere har fokus på de vigtigste emner eller udfordringer.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 3: Fra emnesætning til afsnit.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 5: Tænk på din læser!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 4: Toulmins udvidede argumentationsmodel.
Argumentation Hvad er det?. Er dette argumentation? Argument clinic: 6tDOqd-Z3U.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
‘At sætte problemer under debat’ Medieanalyse med fokus på at genopfriske og udvide vores viden om argumentationsanalyse, retoriske virkemidler etc. Sagprosaanalyse!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 3: Sideordnede og underordnede belæg.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 3-5: Fase 2: Skrive udkast.
Den gode præsentation … med PowerPoint, SMARTboard eller lignende.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Sso SKRIV!.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur
Den analyserende Artikel
Lise Lyngbye 5. november, 12. november, 19. november
Forløb: Ligestilling mellem køn i Danmark
Torsdag den Oplæg ansøgning og cv Start med at lave et cv
Forløb: Ligestilling mellem køn i Danmark
SRO 2018 hHx.
SRO SKRIV!.
Hvordan kommer vi ind ad døren?
- og hvordan du undgår dem…
Danmarkspanel uge
Introduktion til mini-SOP 3. hhx
Præsentationens transcript:

SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst

Eksempel: Et argumenterende udsagn Fra sidste gang har vi nedenstående udsagn, hvor alle elementer i den udvidede argumentationsmodel er eksplicitte: ”Mænd er uden tvivl klogere end kvinder – her taler vi selvfølgelig om et gennemsnit – da der er flest mænd i topstillinger. Det kræver klogskab at besidde en topstilling, viser forskning fra udlandet.”

Eksempel: Et argumenterende udsagn Eksemplet er ikke et ideal for, hvordan man bør skrive argumenterende tekster Når man koncentrerer alle elementer i ét afsnit, bliver det dels tungt, men samtidig overfladisk. I stedet bør de forskellige elementer foldes ud i hver sit afsnit. Så bliver udsagnet både grundigere begrundet og samtidig mere nuanceret.

Argumentmodellen som mindmap Ofte vil en argumenterende tekst tage udgangspunkt i en eller flere relativt simple påstande, fx denne: ”Kvinder er bedre politikere end mænd”. Målet er, at vi gerne vil skrive en tekst i flere afsnit, som argumenterer grundigt og nuanceret for denne påstand. Til at udvikle argumentationen kan man bruge den udvidede argumentationsmodel som mindmap

BelægPåstand Hjemmel Gendrivelse Styrkemarkør Rygdækning

Belæg P: Kvinder er bedre politikere end mænd Hjemmel Gendrivelse Styrkemarkør Rygdækning

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd Hjemmel Gendrivelse Rygdækning Styrkemarkør

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd Gendrivelse S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … Rygdækning Hjemmel

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd H: Dagligdags sprog er en fordel for politikere Gendrivelse S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … Rygdækning

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd H: Dagligdags sprog er en fordel for politikere Gendrivelse S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … R: Hvori består fordelen i hjemmelen egentlig? Et dagligdags sprog fremmer demokratiet. Politik skal kunne forstås af almindelige borgere uden særlige faglige forudsætninger. Undersøgelser viser at politikere med et dagligdags sprog er store stemmeslugere.

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd H: Dagligdags sprog er en fordel for politikere G: Hvad kunne indvendes her? Politikeres evner afhænger selvfølgelig også af andre ting, bl.a. viden om politiske forhold, beslutningskraft, samarbejdsvilje. Måske er der også noget farligt ved et dagligdags sprog. Det kan forenkle komplicerede sager. Nogle vælgere foretrækker måske politikere, der taler et indviklet ekspertsprog. S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … R: Hvori består fordelen i hjemmelen egentlig? Et dagligdags sprog fremmer demokratiet. Politik skal kunne forstås af almindelige borgere uden særlige faglige forudsætninger. Undersøgelser viser at politikere med et dagligdags sprog er store stemmeslugere.

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd H: Dagligdags sprog er en fordel for politikere S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … G: Hvad kunne indvendes her? Politikeres evner afhænger selvfølgelig også af andre ting, bl.a. viden om politiske forhold, beslutningskraft, samarbejdsvilje. Måske er der også noget farligt ved et dagligdags sprog. Det kan forenkle komplicerede sager. Nogle vælgere foretrækker måske politikere, der taler et indviklet ekspertsprog. R: Hvori består fordelen i hjemmelen egentlig? Et dagligdags sprog fremmer demokratiet. Politik skal kunne forstås af almindelige borgere uden særlige faglige forudsætninger. Undersøgelser viser at politikere med et dagligdags sprog er store stemmeslugere. UB1: Kan jeg underbygge det? Give eksempler på kvindelige politikere, der taler meget dagligdags, fx Pia Kjærsgaard eller Johanne Schmidt- Nielsen.

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd H: Dagligdags sprog er en fordel for politikere S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … UB2: Dokumen- tation i form af analyse, der viser, hvad der er det dagligdags ved det kvindelige sprog. Fx undersøgelser, der viser sammenhængen mellem sprog og køn G: Hvad kunne indvendes her? Politikeres evner afhænger selvfølgelig også af andre ting, bl.a. viden om politiske forhold, beslutningskraft, samarbejdsvilje. Måske er der også noget farligt ved et dagligdags sprog. Det kan forenkle komplicerede sager. Nogle vælgere foretrækker måske politikere, der taler et indviklet ekspertsprog. R: Hvori består fordelen i hjemmelen egentlig? Et dagligdags sprog fremmer demokratiet. Politik skal kunne forstås af almindelige borgere uden særlige faglige forudsætninger. Undersøgelser viser at politikere med et dagligdags sprog er store stemmeslugere. UB1: Kan jeg underbygge det? Give eksempler på kvindelige politikere, der taler meget dagligdags, fx Pia Kjærsgaard eller Johanne Schmidt- Nielsen.

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd H: Dagligdags sprog er en fordel for politikere S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … UB2: Dokumen- tation i form af analyse, der viser, hvad der er det dagligdags ved det kvindelige sprog. Fx undersøgelser, der viser sammenhængen mellem sprog og køn G: Hvad kunne indvendes her? Politikeres evner afhænger selvfølgelig også af andre ting, bl.a. viden om politiske forhold, beslutningskraft, samarbejdsvilje. Måske er der også noget farligt ved et dagligdags sprog. Det kan forenkle komplicerede sager. Nogle vælgere foretrækker måske politikere, der taler et indviklet ekspertsprog. R: Hvori består fordelen i hjemmelen egentlig? Et dagligdags sprog fremmer demokratiet. Politik skal kunne forstås af almindelige borgere uden særlige faglige forudsætninger. Undersøgelser viser at politikere med et dagligdags sprog er store stemmeslugere. UB1: Kan jeg underbygge det? Give eksempler på kvindelige politikere, der taler meget dagligdags, fx Pia Kjærsgaard eller Johanne Schmidt- Nielsen. Gendrivelse af belæg: Hvad kunne man indvende mod det? Nogle mandlige politikere taler også i et meget dagligdags sprog, og der er også mange kvindelige, der bestemt ikke gør det.

Øvelse 1: Argumentmodellen som mindmap Du skal i gang med at skrive et læserbrev, hvori du argumenterer for, at gruppeeksamen er en god idé i gymnasiet. I første omgang skal du bruge den udvidede argumentationsmodel til at udvikle dine argumenter

B: Kvinder taler et mere dagligdags sprog end mænd P: Kvinder er bedre politikere end mænd H: Dagligdags sprog er en fordel for politikere S: Skal jeg tage forbehold til påstanden? … alt andet lige/som regel/ofte … UB2: Dokumen- tation i form af analyse, der viser, hvad der er det dagligdags ved det kvindelige sprog. Fx undersøgelser, der viser sammenhængen mellem sprog og køn G: Hvad kunne indvendes her? Politikeres evner afhænger selvfølgelig også af andre ting, bl.a. viden om politiske forhold, beslutningskraft, samarbejdsvilje. Måske er der også noget farligt ved et dagligdags sprog. Det kan forenkle komplicerede sager. Nogle vælgere foretrækker måske politikere, der taler et indviklet ekspertsprog. R: Hvori består fordelen i hjemmelen egentlig? Et dagligdags sprog fremmer demokratiet. Politik skal kunne forstås af almindelige borgere uden særlige faglige forudsætninger. Undersøgelser viser at politikere med et dagligdags sprog er store stemmeslugere. UB1: Kan jeg underbygge det? Give eksempler på kvindelige politikere, der taler meget dagligdags, fx Pia Kjærsgaard eller Johanne Schmidt- Nielsen. Gendrivelse af belæg: Hvad kunne man indvende mod det? Nogle mandlige politikere taler også i et meget dagligdags sprog, og der er også mange kvindelige, der bestemt ikke gør det.

Fra mindmap til disposition Disposition drejer sig om prioritering og rækkefølge: Hvad skal med? Og hvilken rækkefølge? Det kan gøres på flere forskellige måder. Det afgørende er, at der er en logik i tankegangen. Rækkefølgen fra før er et eksempel på en logik i tankegangen –Præsentation af påstand og overordnet belæg (inkl. styrkemarkør) –Diskussion af hjemmel (herunder rygdækning og gendrivelse) –Diskussion af det overordnede belæg i form af underordnede belæg og gendrivelse af belæg

Disposition Indledning Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afslutning

Disposition IndledningPræsentation af påstand og hovedbelæg Emnesætning: Kvinder er bedre politikere end mænd, fordi de taler et mere dagligdags sprog… Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afslutning

Disposition IndledningPræsentation af påstand og hovedbelæg Emnesætning: Kvinder er bedre politikere end mænd, fordi de taler et mere dagligdags sprog… Afsnit 1Hjemmel og rygdækning Emnesætning: Dagligdags sprog er en fordel hos politikere. Det fremmer demokratiet… Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afslutning

Disposition IndledningPræsentation af påstand og hovedbelæg Emnesætning: Kvinder er bedre politikere end mænd, fordi de taler et mere dagligdags sprog… Afsnit 1Hjemmel og rygdækning Emnesætning: Dagligdags sprog er en fordel hos politikere. Det fremmer demokratiet… Afsnit 2Gendrivelse af hjemmel og rykdækning Emnesætning: Politikeres evner afhænger også af andre ting… Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afslutning

Disposition IndledningPræsentation af påstand og hovedbelæg Emnesætning: Kvinder er bedre politikere end mænd, fordi de taler et mere dagligdags sprog… Afsnit 1Hjemmel og rygdækning Emnesætning: Dagligdags sprog er en fordel hos politikere. Det fremmer demokratiet… Afsnit 2Gendrivelse af hjemmel og rykdækning Emnesætning: Politikeres evner afhænger også af andre ting… Afsnit 3Underordnet belæg 1 Emnesætning: At kvinder taler et mere dagligdags sprog er både Johanne S. Nielsen og Pia Kjærsgaard gode eksempler på… Afsnit 4 Afsnit 5 Afslutning

Disposition IndledningPræsentation af påstand og hovedbelæg Emnesætning: Kvinder er bedre politikere end mænd, fordi de taler et mere dagligdags sprog… Afsnit 1Hjemmel og rygdækning Emnesætning: Dagligdags sprog er en fordel hos politikere. Det fremmer demokratiet… Afsnit 2Gendrivelse af hjemmel og rykdækning Emnesætning: Politikeres evner afhænger også af andre ting… Afsnit 3Underordnet belæg 1 Emnesætning: At kvinder taler et mere dagligdags sprog er både Johanne S. Nielsen og Pia Kjærsgaard gode eksempler på… Afsnit 4Underordnet belæg 2 Emnesætning: Desuden viser undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem sprog og køn… Afsnit 5 Afslutning

Disposition IndledningPræsentation af påstand og hovedbelæg Emnesætning: Kvinder er bedre politikere end mænd, fordi de taler et mere dagligdags sprog… Afsnit 1Hjemmel og rygdækning Emnesætning: Dagligdags sprog er en fordel hos politikere. Det fremmer demokratiet… Afsnit 2Gendrivelse af hjemmel og rykdækning Emnesætning: Politikeres evner afhænger også af andre ting… Afsnit 3Underordnet belæg 1 Emnesætning: At kvinder taler et mere dagligdags sprog er både Johanne S. Nielsen og Pia Kjærsgaard gode eksempler på… Afsnit 4Underordnet belæg 2 Emnesætning: Desuden viser undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem sprog og køn… Afsnit 5Gendrivelse af belæg Emnesætning: Man bør dog ikke være blind for, at der også findes mandlige politikere med et dagligdags sprog… Afslutning

Disposition IndledningPræsentation af påstand og hovedbelæg Emnesætning: Kvinder er bedre politikere end mænd, fordi de taler et mere dagligdags sprog… Afsnit 1Hjemmel og rygdækning Emnesætning: Dagligdags sprog er en fordel hos politikere. Det fremmer demokratiet… Afsnit 2Gendrivelse af hjemmel og rykdækning Emnesætning: Politikeres evner afhænger også af andre ting… Afsnit 3Underordnet belæg 1 Emnesætning: At kvinder taler et mere dagligdags sprog er både Johanne S. Nielsen og Pia Kjærsgaard gode eksempler på… Afsnit 4Underordnet belæg 2 Emnesætning: Desuden viser undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem sprog og køn… Afsnit 5Gendrivelse af belæg Emnesætning: Man bør dog ikke være blind for, at der også findes mandlige politikere med et dagligdags sprog… AfslutningKonklusion Emnesætning: På baggrund af opgavens diskussion konkluderes det, at der er støtte til påstanden om, at kvinder er bedre politikere end mænd…

Øvelse 2: Fra mindmap til disposition Tag udgangspunkt i dit mindmap fra øvelse 1 Beslut, hvad der skal med og i hvilken rækkefølge – dvs. lav en disposition Skriv emnesætninger til hvert afsnit

Fra disposition til tekst Når dispositionen skal realiseres som færdig tekst, skal du bruge værktøjerne fra forløbet om Tekstsammenhæng: –Emnesætningerne skal uddybes og begrundes med inddragelse af nøgleord og argumentmarkører –Sætningskoblinger skal skabe sammenhæng mellem dine sætninger og afsnit

Øvelse 3: Skriv et læserbrev Med udgangspunkt i din disposition og dine emnesætninger, skal du skrive et læserbrev, hvori du argumenterer for, at gruppeeksamen er en god idé i gymnasiet