Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose

Den svenske model  Børne- og ungeområdet under forvandling – skifte fra udgift til investering  Nye perspektiver på netværk og ressourcer  Kortere anbringelser  Flere anbringelser i netværk  Færre børn og familier pr. sagsbehandler  Højere grad af vidensbasering  Flere typer indsatser  Bevægelse ned ad indsatstrappen

Trin mod mere nære indsatser I omlægningen spiller netværk og nærmiljø stor rolle Det betyder nye metoder – mere systematisk anvendelse af inddragende metoder: Familierådslagning Netværksmøder Genogram Netværkskort Signs of Safety Forstærket tværsektorielt samarbejde – mellem specialiserede område og normalområdet, mellem system og familie, mellem det offentlige og det private

Vejen mod nye tilgange  Faglig styring og ledelse  Tværfaglighed  Økonomisk styring  Organisering og ledelsesroller  Kultur og kompetencer Helhedssynet omfatter omlægning af det samlede børne- og ungeområde. Helhedssyn som en organisatorisk forudsætning. Rammer og kompetencer. Kapacitet. Behov for nye styringsteknologier. Vi finder hvad, vi leder efter. Hvordan bedømme og vurdere resultater?

Paradigmeskift  Mellem fokus på udgiftsstyring til fokus på effekter i et investeringsperspektiv  Delt ansvar – privat-offentlig-civilsamfund  Styring: mellem New Public Management (”hvilken kvalitet i velfærdsservicen får brugerne for pengene?”) til Det Relationelle Styringsparadigme (”hvordan kan borgere og system få mest mulig værdi for investeringen”?)  Lovgivning sætter retning: Barnets Reform 2011, Lov om Socialtilsyn 2013 og Overgrebspakken 2013

Fokus på børns rettigheder – kontekst og relationer Lov om social service Samlet fokus på børns rettigheder – jf. §46 Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 5) stk. 3: Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken

Civilsamfundets bidrag til helhedssynet på børne-ungeområdet Med netværksbaserede indsatser er nærmiljøet omkring udsatte børn og unge på dagsordenen. Nye roller for professionelle og netværk. Hvad er netværk? Styringsrationale – relation; hvordan forene? Metoder, indsatser Hvor er det svært? Nye roller (erfaring fra familierådslagning) Investeringen viser sig i nye budgetår (gevinsten skal også være økonomisk) Krav til nye styringsteknologi (nye typer effektmål) Mere om modellen og UCL’s samarbejde med kommuner