Tilsyns rolle Bevægelse af tyngdepunkt i forvaltningen? Indflydelse på forvaltningsret Tryggvi Gunnarsson, Altingets Ombudsmand CORA – Københavns Universitet 14. marts 2014

Hvorfor interesse i tilsyn?  Erfaring fra mit arbejde som Altingets ombuds- mand fra 1998 – tilknytning til embede fra 1988  Tilsynsopgaver i forvaltningen har fået mere betydning – har fagministerier fulgt med?  Flere tilsynsinstitutioner/klagenævn -selvstændig  Ændringer på metoden i lovgivningen  Flere forventninger hos borgere om, at forvaltningen må passe på deres rettigheder/ service/og bevare samfundets værdier  Medlem i den særlige undersøgelseskommission nedsat af Altinget om bank/finanskrisen 2008

Undersøgelseskommissionen skulle bl.a. ifølge loven:  Vurdere om der havde været begået fejl eller forsømmelse ved udførelse af love og regler om bankvirksomhed og finansmarked i Island, og tilsyn på dette felt, og hvem der kunne være ansvarlig.  Særligt om tilsyn med bank- og finansmarked i de seneste år og formidling af oplysninger imellem forvaltningsinstitutioner til regeringen og Altinget

Krisen – Hvem kunne være ansvarlig i den offentlige sektor?  Ministre – sektortilsyn? – Statsm.- finansm. − handels(bank)m. -udenrigsm.? – form. i regeringsparti  Departementschefer – i risikogruppe  Direktørerne (3) for nationalbanken  Direktøren for Finanstilsynet  Grundlaget for ansvaret? – Havde de tilsynspligt? Fejl eller forsømmelse ?

Svigtede forvaltningen i tiden før bankkrisen?  Undersøgelseskommissionskonklusion  Altingets konklusion på grund af undersøgelseskommissionens rapport „ Altinget konkluderer, at tilsynsinstitutioner har svigtet“  Altinget nedsatte (meget omstridt) rigsret over tidligere statsminister  Rigsretten: Statsministeren havde ikke fulgt reglen i grundloven om at fremlægge sagen på regeringsmøder

Lærdommen af bankkrisen?  Nationalbanken – undlod at give (formel) advarsel til regering/minister - „ikke vores opgave“ / snævre forbindelser  Finanstilsynet – manglede kapacitet og arbejdsmetoder – afgjorte sager sager ikke formel – brugte ikke loven  Ministre – fik oplysninger, men reagerede ikke

Lærdommen af krisen?  Tilsyn med udviklingen i sektoren? - Ikke oplysninger i ministerier  Hvem er vagtmestre i samfundet?  Behov for ændringer af lov/regel?  Give oplysninger til regering/tinget?  Overhængende risiko – Oplysninger til offentligheden?  Mangler/fejl i systemet – hvad pligt har den overordnede – også over selv. inst?

Ændringer i forvaltningen  Retsikkerhed − processen − sagsbehandling  Privatisering  Nye opgaver for forvaltningen og indflydelse fra EU-retten (EØS)  Ændringer af metoden i lovgivningen  ikke direkte krav om tilladelse på forhånd  mindre regulering − mere tilsyn  generelle/almindelige regler  Undersøgelser − forvaltningssanktion  Konkurrence (og tilsyn) skal balancere markedet

Hvilke krav kan offentligheden stille til tilsynsmyndighed?  Generelt uden den enkelte borger er direkte indblandet i sagen  Myndighed må overholde loven  Betydning af god forvaltningsskik  Adgang til oplysninger – offentllighedsloven – meroffentlighed  Vedr. mere internt arbejde i forvaltning- en med den traditionelle forvaltningsret – procesregler – Behov for ændringer?

Hvilke krav kan offentligheden stille til tilsynsmyndighed?  Skærpe de almene regler om, hvordan myndigheden må udøve sin tilsynspligt og opgave? – Ansvarsgrunden  Ændring 2011 i islandsk lov om ministerstyrings- og tilsyns rolle  Samspil mellem tilsyn i forvaltningen og forespørgsel/samråd i tinget

Hvilke krav kan offentligheden stille til tilsynsmyndighed?  Borgerne har forventninger om, at tilsyn finder sted – Tilsyn med tilsyn?  Sektortilsyn – ikke bare hvordan underordnede institutioner fungerer, men også hvordan udviklingen er inden for fagområdet / sektoren  Tilsyn med kommuner – får indbyggerne minimumsrettigheder og service ifølge lov  Flere oplysninger til offentligheden – så den kan reagere

Problemstillinger − Fire kategorier  Tilsynsmyndigheden starter selv undersøgelse/sag  Formel klage fra borger  Uformel forespørgsel eller henstilling fra enkelt borger  Tilsynsmyndigheden har ikke udøvet sin tilsynspligt

Tilsynsundersøgelse/klage/sag  Almindelig forvaltningsretslige regler  Underretning, at der verserer en sag  Hvornår er det klart, hvem parten er?  Er klageren part i en sag om mulige sanktioner mod andre?  Aktindsigt – også for den, som har påklaget sagen?  Offentliggøring af reaktion/sanktion  Rekursmuligheder?

Hvilke krav kan borgeren stille til tilsynsmyndighed?  Uden formel klage fra borger/part  Ikke de sager som formelt er kommet til behandling efter undersøgelse/part  Anledning er forespørgsel eller henstilling fra enkelt borger – part?  Tilsynsmyndighed bestemmer selv, om den reagerer, og reaktionen  Er den enkelte borger helt ud af sagen?

Hvilke krav kan borgeren stille til tilsynsmyndighed?  Hvis ikke i skriftlig form – notatpligt?  Skriftlig – Skal borgeren have svar?  Afvist at realitetsbehandle  Har borgeren ret til oplysninger om myndighedens reaktion, f.eks. indgreb og afgørelse/sanktioner over for tredje mand/firma?  ”Væsentlig og individuel interesse”

Hvilke krav kan borgeren stille til tilsynsmyndighed?  Må vi definere klart, hvem der har partstatus i tilsynssag?  Er der behov for særlig regel om indhold i kvitteringsbrev/oplysninger til den, som har klaget/henstillet?  Opfylde kravet om borgernes retsikkerhed, hvis tilknytningen til tilsynssag er udelukkende afhængig af god forvaltningsskik?