Deloitte Consulting Analyse af uddannelsespålæg Møde med jobcentrene i midtjylland v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Silkeborg, 18. juni 2012.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kommercielle OPP’er – finansielle udfordringer? November 2012.
Advertisements

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kontanthjælpsreformens betydning for unge Specialkonsulent Anne Louise Hertz, BRHS Vejledningstemadag - fredag.
NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Profil-værktøj til unge på uddannelseshjælp Kursus April 2014.
Beskæftigelsesregion Syddanmark ”Hurtigt i gang” d. 19. juni 2008 på Fredericia Messecenter.
Jobcenter Høje-Taastrup Ungeindsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup Beskæftigelsespolitisk konference på fredag den 24. april 2009.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nytteindsats V/ Anne Riis.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for virksomhedsindsatsen 2014 v/ Beskæftigelsesregionen Roskilde, 24. september 2013.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Erfaringer med klinisk enhed og visitation til rehabiliteringsteam Tirsdag den 22. oktober 2013.
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
Implementering af udrednings- og rehabiliteringsforløb Lars Gregersen 13. november 2015.
Emner: Store barrierer og lille erhvervsevne hvordan håndterer vi de situationer? Personlig assistance og fleksjob Hjælpemidler. LAB/SEL. - ligheder.
Privat beskæftigelse under pres personer Aktuel mangel på arbejdskraft – Demografisk tab af arbejdsstyrke Offentlig finansieret beskæftigelse.
Måske for bredt? UURS konference 2016 EGU vejleder Søren Krabbe UU Roskilde/Lejre.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for Teamledere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Onsdag den 10. december 2014.
Målinger af indsats til tiden Oplæg fredag den 7. januar 2011.
Målgrupper for ressourceforløb Beskæftigelsesregion Midtjylland 13. juni 2014.
Hvad betyder erhvervsuddannelsesreformen for voksne? Vicedirektør Mette Tram Pedersen.
Ny chance til alle. ”Den gode histories dag” Kort præsentation: Karen Breumsø teamkoordinator i team 4-5 Jobcenter Varde. Team 4-5 består af 8 rådgivere,
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udrulning af digitale redskaber i kontanthjælpsreformen v/ Specialkonsulent Anne Louise Hertz, BRHS.
De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Årsmøde om stofmisbrugsdatabasen Scandic Hotel Odense, 4.december 2015 Socialstyrelsen,
Brobygning til uddannelse Seniormanager Andreas Nikolajsen København, 9. januar 2014 Opstartskonference om kontanthjælpsreformen.
Broforløbet-Esbjerg, Varde og Vejen. Projektets formål: At lave en model for opkvalificering af målgruppen, som efterfølgende kan danne skole for, hvorledes.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats Indsatsen består af Ekspertrådgivning og inspiration Forskningsprojekt på de regionale arbejdspladser.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Michael Rosholm Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcenterchef-seminar 27. september 2010 Resultatbaseret styring og forandringsteori v/vicedirektør Merete.
Salg og marketing ved iværksætteri AMU-kursus © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel,
”Brug for alle” Temamøde den 18. juni Hvor var det vi startede?  Stor stigning i antallet af personer i målgruppen på passiv offentlig forsørgelse.
Koncept for åbent værksted, materialebank og kompetence- pakke Tilbud om kursus for ledere i virksomheder om deres rolle i medarbejdernes uddannelse og.
Temamøde om flowet mellem a-dagpenge og sygedagpenge Roskilde Hallerne 1. November 2013.
Modelprojekterne KVIS og KVIK KVIS Koordineret virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere match 2 KVIK Koordineret virksomhedsrettet indsats for.
Konkrete samarbejdsflader mellem UU og Jobcenter Jens Folman, jobcenterchef Kalundborg Kommune Jørgen Dan Pedersen, centerleder UU Nordvestsjælland.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Brug for alle – elementerne i indsatsen v/ kontorchef Marianne Sumborg.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for jobklare kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark Kontorchef Kirsten Thomsen, BRHS Netværksmøde om jobrettede.
Beskæftigelsesindsatsen Marie Hansen, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Velkommen til fælles temadag om opfølgning på akutindsatsen og det fremtidige samarbejde d. 28. august 2013.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
DUBU Superbrugerrollen
Hovedfunn fra evaluering af VAM programmet
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Status på tværgående arkitekturafklaringer:
(s. 1) De projekterende og udførende sammen med bygherren gennemgår grundigt og udfordrer projektet i overgangen fra projektering til udførelse. Ved projektoptimering.
Målet med at give nogle elever en transitmentor
JOBFIRST Seminar om virksomhedsrettet indsats 30. marts 2016
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
En forenklet beskæftigelsesindsats
UU - Status og uddannelsesstatistik
SAPA kommunenenetværksmøde
Investeringsstrategien ”Flere i job og uddannelse”
UU - Status og uddannelsesstatistik
Samarbejdet mellem UU, Studievalg og eVejledning
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
RAR Sydjyllands indsatsområder Status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven Koordinationsforum Sydjylland – august 2018.
RAR Fyns indsatsområder Status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven Koordinationsforum Fyn – august 2018.
Lf. nr. 123 af 23/ om ændring af (…) virksomhedsskatteloven (…) - med seneste ændringer Anders Lützhøft.
Rum for uformel læring, 28. april 2011
Netværksmøde - Sundhedsøkonomi
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
Danmarks Vejlederforening
BAI skolekonference 13. november 2018 Titeldias
En forenklet beskæftigelsesindsats
Forretningsnetværk Cirkulær ressourceøkonomi i byggebranchen med fokus på forretningsudvikling Grith Bech-Nielsen Sektionsleder, Ph.d., Bygninger og Miljø,
Adgang til egne data IT-Arkitekturrådet d It-Arkitekturrådet
Årsmøde
Præsentation af IT-sikkerhedsfunktionen
Præsentationens transcript:

Deloitte Consulting Analyse af uddannelsespålæg Møde med jobcentrene i midtjylland v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Silkeborg, 18. juni 2012

- 2 - Indhold Kort om analysen Udbredelse og anvendelse Overgang til uddannelse Samlet vurdering af uddannelsespålæggets effekter og resultater Forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg

- 3 - Kort om analysen  Uddannelsespålæg til unge fra 18 til 24 år trådte i kraft 1. april 2006 for unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere uden uddannelse og uden forsørgerpligt.  I 2009 blev målgruppen udvidet til også at omfatte dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere  Formålet med analysen af uddannelsespålæg er at afdække, om reglerne virker efter hensigten, og dermed om uddannelsespålæg medvirker til, at flere unge får en uddannelse, mere specifikt, at –Kortlægge, i hvilket omfang reglerne anvendes. –Analysere, hvilken effekt uddannelsespålæg har.  Metodisk er analysen baseret på følgende data –kvantitative fra uddannelsesregistret og DREAM –surveys blandt henholdsvis jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinstitutioner. –kvalitative interview med jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinstitutioner –mini-survey og kvalitative interview blandt unge

- 4 - Trin i uddannelsespålægget – og fokus for analyse og vurdering

- 5 - Overordnet anvendelse af uddannelsespålæg A-dagpenge- modtagere Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1) Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere (match 2) Målgruppen (Kilde: data fra Jobindsats.dk og registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen) Antal ledighedsberørte i målgruppen for uddannelsespålæg i Målgruppen for uddannelsespålægs andel af alle ledighedsberørte i ydelsesgruppen i %73 %86 % Uddannelsespålæg (Kilde: data estimeret af jobcentre i surveys) Jobcentrenes estimerede antal unge med uddannelsespålæg i Estimeret andel af målgruppen for uddannelsespålæg, der har fået et uddannelsespålæg i %51 %6 %  Uddannelsespålægget anvendes i vidt omfang i forhold til de jobklare kontanthjælpsmodtagere. For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes redskabet i noget mindre grad, mens der stort set ikke gives uddannelsespålæg til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

- 6 - Udbredelse og anvendelse af uddannelsespålæg  Implementeringen af uddannelsespålæg er kommet sent i gang i mange kommuner.  Syv ud af ti jobcentre har oplevet en stigning i anvendelsen af uddannelsespålæg fra 2010 til  Otte ud af ti jobcentre har gennemført særlige initiativer, der forventes at betyde en stigende anvendelse fra 2011 til  Implementeringen af uddannelsespålægget er således fortsat igangværende.

- 7 - Anvendelse af uddannelsespålæg som redskab  Uddannelsespålæg anvendes som ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces i jobcentrene.  20 procent af jobcentrene bruger altid udelukkende uddannelsespålægget mundtligt over for den unge – øvrige bruger overvejende KL’s blanket.  Blanketten anvendes ofte først, når den unge har afklaret uddannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse.  Sanktionsmuligheder ift. uddannelsespålæg anvendes kun i beskedent omfang.

- 8 - Overgang til uddannelse for unge med uddannelsespålæg  Jobcentrets kontakt med de unge stopper, når forsørgelsesydelsen stopper. Dette betyder i praksis, at jobcentrene ”slipper” de unge i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart.  Jobcentrene underretter ikke uddannelserne, når en ung med uddannelsespålæg påbegynder uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne får besked i gennemsnitligt i 18 procent af sagerne  Der gennemføres samlet set en række forskellige aktiviteter af henholdsvis jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med overgangen fra jobcenter til uddannelse. Aktiviteterne er dog kun i begrænset omfang relateret til, at de unge har et uddannelsespålæg.

- 9 - Overgang til uddannelse – varighed inden uddannelsesstart A-dagpenge Kontanthjælp – Match 1 Kontanthjælp – Match 2 Kontanthjælp – Match uger8 %17 %4 %9 % 6-13 uger18 %25 %11 %14 % uger27 %29 %21 % uger47 %29 %64 %56 % I alt100 % Samlet antal i målgruppen for uddannelsespålæg, der er overgået til ordinær uddannelse i Personer i målgruppen for uddannelsespålæg overgået til ordinær uddannelse fordelt på antal forsørgelsesuger i året inden uddannelsesstart

Overgang til uddannelse – frafald til forsørgelsesydelser A- dagpenge Kontanthjælp – Match 1 Kontanthjælp – Match 2 Kontanthjælp – Match 3 Antal af unge i målgruppen for uddannelsespålæg Antal overgået til ordinær uddannelse Andel overgået til ordinær uddannelse 28 %29 %12 %5 % Tilbagefald til forsørgelse i jobcentret Antal tilbage på forsørgelsesydelse i jobcentret efter seks måneder Andel tilbagefald til forsørgelsesydelse i jobcentret efter seks måneder 18 %22 %35 %52 % Overgang fra målgruppen for uddannelsespålæg til ordinær uddannelse samt efterfølgende tilbagefald til jobcentret seks måneder efter uddannelsesstart

Samlet vurdering af uddannelsespålæggets effekter og resultater  Den uformelle måde at anvende uddannelsespålæggene på har en positiv effekt og vurderes som et godt redskab i forhold til at understøtte målet om, at de unge bliver afklaret og vælger en uddannelse.  Uddannelsespålægget understøtter ligeledes, at flere unge også påbegynder en uddannelse samt starter tidligere end de ellers ville have gjort. Når flere unge påbegynder en uddannelse vil det ligeledes have den implicitte effekt, at også flere unge gennemfører en uddannelse.

Samlet vurdering af uddannelsespålæggets effekter og resultater  Uddannelsespålægget understøtter derimod kun i begrænset omfang målet om gennemførsel af uddannelsen.  Uddannelsespålægget som myndighedsredskab er formelt gældende helt frem til den unge afslutter uddannelsen - jobcentret slipper kontakt og opfølgning, når den unge forlader forsørgelsesydelsen.  Initiativer og støtte fra jobcentrene i såvel overgangen, under uddannelsen og ved frafald(strussel) er meget begrænsede  Uddannelsespålægget initierer kun i meget begrænset omfang særlige initiativer i UU eller på uddannelsesinstitutionerne.

Forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg Systematisk underretning af uddannelsesinstitutioner, når unge med uddannelsespålæg optages Beskrivelse af nødvendige støtteforanstaltninger i uddannelsesplanen samt systematisk opfølgning på disse Kontinuerlig kontakt med og opfølgning på den unge helt frem til den unge er fremmødt og startet på uddannelsen Meddelelse om frafaldstruede unge skal ske tidligere og forpligte kommunen til igangsætning af initiativer Vejledning om reglerne for anvendelse af sanktioner Udvidelse af målgruppen for uddannelsespålægget til at omfatte gruppen helt op til 30 år. Styrket data og ledelsesinformation om uddannelsespålæg Forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg

Om Deloitte Consulting – Fra idé til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. © 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited Andreas Nikolajsen Seniormanager 