CO 2 Historie Energi- effektivis ering Solceller Grønne cykler Samarbejdspa rtnere NV- undervisni ng AT-forløbØkonomi Regnvand i toiletter CO2- udvalget.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vi har et rigtig godt tilbud så konverter til fjernvarme nu.
Advertisements

VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Energi-effektivisering
Ø - Drift på Munksøgård Benni Baggesø, Jan Petersen og Per Nielsen
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Indsatsområdet ”Naturvidenskab for Alle” Naturvidenskab for Alle •Målet •Projektet tilbyder •Planer for næste års indsats •Eksempler på pilotprojekter.
Grønt flag grøn læreruddannelse
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted Denne præsentation er tiltænkt initiativtagere.
BGs evalueringsstrategi
Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.
Roskilde Gymnasium Grøn skole Planer for året. • Genbrugsdage – – glemt tøj?? – lommeregnere/pc’er/mobiler??? • Kortlægning af energi- og vandforbrug.
Danmarks første CO 2 neutrale skole Projektudkast #4, februar 2009.
Energispareplan 2012 Center for Kommunale Ejendomme Energiteam.
STUDIERETNINGSTONING PILOTPROJEKT DISPOSITION  Indledende kommentarer  Rammerne for pilotprojektet  Det PR skal høres om  Eksempel på en.
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Smart Grid - IT møder Energi v/Göran Wilke, Exergi Innovation og rådgivning
ESCO Energy Service COmpany
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Klassificering af energibesparelser Beregningsværktøj for håndværkere og rådgivere.
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Luft- og vand varmepumpe
Velkommen Elevrådet – EUC Syd. Fysiske rammer  Sikkerheden  Indeklima  Eventuel  Toiletforhold Fysiske rammer.
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Internationalisering er en naturlig del af studieretningsfagene engelsk, fransk og samfundsfag, da der stiftes bekendtskab med sprog, samfundsforhold.
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted.
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Indretning af serverrum Det grønne serverrum Inservio a/s Rådgivende ingeniører med serverrummet som speciale.
Velkommen Til Rentable Energioptimeringer
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Sådan energitjekkes installationerne
Værdi gennem partnerskaber Steen Skriver Salgschef.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Se.dk/bigblue 1 SE Big Blue Fordi energireduktion skaber værdi og synergi.
DEN DIGITALE SKOLE Hvordan kan tablets indgå i undervisningen for at tilgodese differentiering?
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Tinderhøj Skole Status på FUEL 13. november 2012 Gurli Hartmann.
Projekt X:IT - Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7, 8 og 9. klasse – Projekt X:IT.
Vision mission værdier handleplaner
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Klima – energianvendelse – energiforbedringer - anvendelsesorienteret naturvidenskabsundervisning Formål at etablere et skolenetværk mellem 2-3 gymnasier.
1 Velkommen til HTX Fremtidens tekniske gymnasium.
Får vi Bæredygtige hospitaler? Lars Kaalund/Orbicon Bæredygtighedskoordinator Nyt Hospital Herlev.
ENERGIRENOVERING – VEJEN TIL BÆREDYGTIGHED OG VÆRDISKABELSE I BYGGERIET VEDVARENDE ENERGIMESSE 2.JUNI 2016 I BJERRINGBRO IDRÆTSPARK SENIORFORSKER OLE MICHAEL.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Bæredygtighed og produktionsoptimering :. Overordnet program:  Definition af bæredygtighed  Definition af besparelser  Gennemgang af matrix  Strukturering.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
På vej mod et mere bæredygtigt universitet
Vindmølleenergi.
Energibesparelse på Middelfart Gymnasium og HF
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Velkommen til HTX Fremtidens tekniske gymnasium
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Det frie Gymnasium.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
Fra komfortzone til læringszone
Princip for kontaktforældre
Energi-effektivi-sering
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

CO 2 Historie Energi- effektivis ering Solceller Grønne cykler Samarbejdspa rtnere NV- undervisni ng AT-forløbØkonomi Regnvand i toiletter CO2- udvalget

Udvalget består af pedeller, elever og lærere. Vi holder frikvartersmøder med dagsorden og referat ca. hver 3. uge samt enkelte længere møder. I starten af året planlægges hvilke områder og projekter, der skal arbejdes med i løbet af skoleåret, og de udvalgsmedlemmer, der har lyst, går i gang med nogle af projekterne. Eleverne rapporterer til elevrådet om CO 2 - arbejdet og til skolens elever via skolebladet. Pedellerne orienterer om CO 2 arbejdet til skolens bestyrelse og samarbejdsudvalg. Lærerrepræsentanterne orienterer resten af lærerkollegiet – og udvalgets referater ligger også på skolens hjemmeside.

Historie CO 2 -udvalget blev startet i 2009 på foranledning af nogle lærere med støtte af skolens bestyrelsesformand med formålet at gøre skolen mere CO 2 -venlig via målbar energi- og ressourceeffektivisering og etablering af energibesparende tiltag. Skolens energiforhold inddrages i undervisningsforløb. Det første år fik vi eksperthjælp udefra og tog på nogle ekskursioner for at få inspiration til at lave CO 2 -besparende arbejde på skolen. I 2013 modtog vi Helsingør Kommunes Miljøpris. I 2015 blev EG fri af fossile brændsler.

Energi-effektivisering Der er gennem udvalgets levetid gennemført en meget lang række energibesparende og miljøforbedrende tiltag – her nævnes nogle:  Belysning: udskiftning af armaturer, LED-belysning, bevægefølere og akustiske følere i samtlige rum  Ventilation: hele ventilationsanlægget er udskiftet med et nyt energibesparende og effektivt anlæg  Varmt vand: varmepumpe, ny el-vandvarmer som reserve  Varme: luft-vand-varmepumper i stedet for gas, sensorregulering af varmtvandsfremføring, udskiftning af diverse pumper, efterisolering af rør, termografering og udskiftning af gamle termoruder  Elforbrug generelt: ændring af server og serverrum samt køling, optimering af IT- standby og shut down procedurer, diverse el-målere  Vand: regnvandsopsamling til toiletskyl  Papir: håndklædeautomater  Affald: recirkulering af papir, pap, metal og elektronikaffald

Solceller Skolen har i 2010 etableret et solcelleanlæg på 120 m 2, hvorved en af skolens fløje reelt er CO 2 -neutral. I forbindelse med indvielsen af solcelleanlægget blev der blandt skolens elever afholdt en designkonkurrence for et logo for den CO 2 -neutrale afdeling. Solcellerne er tilkoblet et display, som løbende viser el-produktionen. Informationerne på displayet anvendes i undervisningen.

Grønne cykler Som en del af skolens klimaprofil er der blevet indkøbt af klassesæt specialbyggede cykler, så elever og lærere kan cykle til ekskursionsmål i nærområdet i stedet for at skulle med offentlig transport. Cyklerne er punkterfri og bookes via skemaet.

Eksterne Samarbejdspartnere  Pierce College, Athen, Grækenland: Elev- og lærersamarbejde om bæredygtighed samt udvekslingsrejser i  KEA: Projekt karriere samarbejde mellem KEA og 1g-nv om bæredygtighed på EG  DTU: Stine Holst Pedersens specialeprojekt, ’Indoor Climate Survey at Espergærde Gymnasium’  DONG Energy: Klimapartnerskab fra 2011, Energipartnerskab i 2010  Energisparefonden: Kurveknækkeraftale 2009 og seminar om belysning

NV-undervisning Bæredygtighed på Espergærde Gymnasium og HF indgår hvert år som temaet for nogle klassers undervisningsforløb i naturvidenskabeligt grundforløb. I undervisningsforløbene indgår forskellige typer af undersøgelser, beregninger og eksperimentelt arbejde.

AT-forløb I DASG-regi er der lavet undersøgelsesbaseret undervisningsmateriale til AT1 i naturvidenskabelige studieretninger om ’CO 2, bæredygtighed og energi på EG’ efter IBSE (Inquiry Based Science Education) principper. Materialet fra 2011 ligger tilgængeligt på DASG hjemmesiden under ’Grøn teknologi – undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning’. Siden 2011 har mange klasser efterfølgende arbejdet i AT med forskellige aspekter af EGs bæredygtighed.

Økonomi Når der laves tiltag der begrænser CO 2 -udledningen skal det gerne kunne betale sig for skolen, altså det skal være synligt på bundlinjen. Som tommelfingerregel skal tilbagebetalingstiden for en ressource- eller energieffektiviserende investering være under 10 år. I beregningen skal dels medtages den reelle besparelse i form af lavere ressource- eller energiforbrug, dels skolens afskrivning af investeringen.

Regnvand i toiletter I skoleåret blev der lavet beregninger på muligheden for at opsamle regnvand fra skolens tag til brug i toiletterne. I sommerferien 2013 blev tank, regnvandsanlæg og nye toiletter etableret. Projektet er udført som et forskningsprojekt i samarbejde med Helsingør Kommune for at begrænse ulemperne ved monsterregn.