1 90 % Det nære sundhedsvæsen 10 % Sygehusvæsen Den kommunale sundhedsopgave FAS årsmøde 2014 Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Proces for sundhedsaftaler med 19 kommuner
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Apopleksi patientforløbet på Neurologisk afdeling N
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen 26. Maj 2009 Behandlingsretten set fra en kommunal synsvinkel v. direktør Jens Elmelund.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Almen praksis – Ønsker fra en kommune 13. november 2014 Det samarbejdende sundhedsvæsen Perspektiver og visioner.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Hvad kan den nye sundhedsaftale give, hvor stiller den især krav til kommunerne og hvad skal vi hver især have fokus på, for at få det fulde.
Sundhedsøkonomi og sårbehandling Hvilke tanker gør man sig i KL? v./ chefkonsulent Tina Jørgensen.
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Indhold, indsatser, implementering
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
KL´s visioner for kroniske patienter
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Integreret psykiatri og rehabilitering - en fælles platform Workshop: Det organisatoriske perspektiv Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
AKUT TEAM ”Hvad kan sygeplejersker byde ind med for at inddrage borgere og patienter i relation til den akutte sygdom” v/Gitte Nørgaard, Chef for Sygepleje.
Udbredelse af telemedicin til borgere med KOL - ØA16-aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL Bilag 7b Præsentationsslides til brug i landsdelsprogrammerne.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Den gode overlevering og samarbejde på tværs
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 27. Maj 2009 Fremtidens kommunale indsatser for ældre medicinske patienter Direktør Anne.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
Decentral hjerterehabilitering
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Præsentation af SOF-SVS
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Nationale kræftplaner
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Beretning – Forløbet for flygtninge med traumer I
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Præsentationens transcript:

1 90 % Det nære sundhedsvæsen 10 % Sygehusvæsen Den kommunale sundhedsopgave FAS årsmøde 2014 Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Fælles koordineret indsats Kommunale geriatrisygeplejersker arbejder ud fra hospitalet Støtte af Sundhedsstyrelsen med 5,5 mio. kr. Projektperiode: januar 2013 til december 2014 Styrke geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre medicinske patienter: Reducere antallet af akutte indlæggelser Omlægning fra akutte indlæggelser til ambulant diagnosticering og behandling Borgeren, hvor indlæggelse ikke er nødvendig, kan forblive i eget hjem Styrke det sammenhængende patientforløb for den ældre medicinske patient: Reducere indlæggelsestiden for akutte indlæggelser Reducere antallet af genindlæggelser Større patientsikkerhed Bedre ressourceudnyttelse i primær- og sekundærsektor Øget kompetenceniveau for hjemmesygeplejersker Større videndeling mellem sektorer Kommunale geriatrisygeplejersker på Regionshospitalet i Holstebro – et eksempel Center for Sundhed – en nær sundhedsløsning i Holstebro Kommune

3 Kommunale perspektiver på Sundhedsvæsen På borgerens præmisser Borgerens eget ansvar for egen sundhed Opgaveløsning så tæt på borgerens hjem som muligt og hensigtsmæssigt Fokusere på øget lighed i sundhed Stratificering Øget forskellighed i indsats giver basis for øget lighed i sundhed Det sømfrie og samarbejdende sundhedsvæsen Vi vil skabe en fælles vision for Det Nære Sundhedsvæsen Fælles strategi giver mere sundhed for pengene Kan binde sundhedstilbuddene bedre sammen Sundhedsaftalen ”version 3.0” + Praksisplanudvalget bliver et godt redskab

4 Hvad efterspørger borgerne? Ét sammenhængende sundhedsvæsen At blive mødt dér, hvor borgeren er Kvalitet i indsatsen – uanset behov og hvor der foregår Stor tilgængelighed Hurtig indsats, når det er nødvendigt

5 De kommunale sundhedsopgave Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse, rehabilitering og palliation i eget hjem / institution Genoptræning efter indlæggelse og vedligeholdende træning Kommunal sygepleje Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (den kommunale sundhedstjeneste) Børne- og ungdomstandpleje Omsorgs- og specialtandpleje Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Socialpsykiatri Stadigt flere behandlingsopgaver (konsekvens af accellerede forløb) Flere opgaver til understøtning af ambulante og subakutte tilbud i hospitalsregi Stigende omfang af akutteams og akuttilbud

6 Største barrierer for bedre samarbejde om patientforløb (region og kommuner) Primært fokus på behandlingsaktivitet. For få incitamenter til forebyggelse og tidlige indsatser Behov for tættere samarbejde mellem almen praksis og kommuner = hovedaktørerne i Det Nære Sundhedsvæsen Sundhedsindsatserne er for fragmenterede. Forenkle indsatsområderne Opgaveglidningen fra regionalt regi til kommunalt regi sker stadig hurtigere = pres på kommunernes økonomi. De nuværende finansieringsordninger sikrer ikke en optimal fordeling eller udnyttelse af de samlede sundhedsressourcer og den samlede sundhedskapacitet Sundheds- og sygdomsbilledet udvikler sig i en retning med risiko for øget ulighed i sundhed Behov for øget fokus på kvalitet, faglighed og effekterne af indsatserne i sundhedsvæsenet.

7 Største barrierer for bedre samarbejde om patientforløb (region og kommuner) Kommunalt udviklingspotentiale: Forbedre sammenhæng mellem indsatsområder indenfor sundhed og psykiatri samt socialområdet og arbejdsmarkedsområdet Øget behov for kommunal forskningsindsats Lægelig kapacitet i / til kommunerne

Kommuner 8 Arkitektur-strategi – for fremtidens nære sundhedsvæsen Almen praksis Kommunalt akuttilbud Hospital - Lægelig rådgivning - Sygeplejerske rådgivning - Fælles standarder for telemedicinske løsninger - Ensartede vilkår omkring samarbejde, indlæggelser og udskrivninger - Fælles vilkår for samarbejde omkring kompetenceudvikling - Garanti for sygebesøg - Opbakning fra vagtlæge og almen praksis til brug af kommunale akuttilbud - Kapacitet - Ensartethed - Minimumsstandarder - Visitationspraksis - Ja / nej til etablering af tilbud ? - Hensyntagen til ambitionsniveau Staten - Ensartning af vilkår for patienter - Økonomi til Det Nære Sundhedsvæsen Region - Ligeværdigt samarbejde - Opbakning til fælles arkitektur

9 Forbedret sammenhænge og ordentlige forløb i den nuværende kontekst ? Ordentlige forløb: Et spørgsmål om relationer, fælles mål, systematik og vilje Fælles indsats i forhold til de dyreste / sværeste borgere Forbedret relationelle samspil mellem hospitaler og kommuner – og almen praksis (nedbryd myterne og udvide et respektfuldt samarbejde) Øget ensartning af tilbud i almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne Anvendelse af telemedicinske løsninger og velfærdsteknologi kan styrke egenomsorg Flow af / træk på viden henover sektorgrænserne

10 Hvordan designes samarbejdet mellem hospital og kommuner i en ny model ? Og, hvordan indgår almen praksis i grænsekoordinationsmodellen ? Hospital Almen Praksis Fra koordination mellem parter Til grænsekoordination Kommune HospitalAlmen Praksis Lad os finde nye måder at tænke samarbejde på

11 Hvad nu hvis … Vi tænker som en koncern-ledelse ? Task Force i Region Midtjylland mellem regionen og de 19 kommuner Hospitalsenheden i Vest, Holstebro og Herning Kommuner arbejder med innovations- spørgsmålet (og udfordringen) Hvis vi nu var én organisation …. Hvordan ville vi så agere ? Hvordan ville et borger/patient-forløb se ud ? AKTUELT: Arbejder med et ”Bliv frisk”-team ved et tværprofessionelt og tværsektorielt team 65+ årige med forhøjet sundhedsrisiko ”Slip Sundheden Fri” – konsortiedannelse henover sektorgrænser

12 Hvad nu hvis … Vi sammen identificerer ”top 1 %” blandt patienterne ? Proaktiv sundhedsstyring Den valgte 1 % af borgerne i Holstebro Kommune står for ca. 33 % af de kommunale udgifter til sundhed inkl. KMF = 567 borgere En stor andel af borgerne i gruppen – 472 borgere – ligger i aldersgruppen 65 år+

13 Hvad nu hvis … Vi sammen identificerer ”top 1 %” blandt patienterne ? Den valgte 1 % af borgerne i Holstebro Kommune står for ca. 33 % af de kommunale udgifter til sundhed inkl. KMF = 567 borgere En stor andel af borgerne i gruppen – 472 borgere – ligger i aldersgruppen 65 år+ Gruppen præget af særlige behov der ikke modsvares af standardiserede ydelser Lavt egenomsorgsniveau Har svært ved at navigere i de komplekse forløb med mange professionelle aktører Proaktiv sundhedsstyring

14 Hvad nu hvis … Vi sammen identificerer ”top 1 %” blandt patienterne ? Den valgte 1 % af borgerne i Holstebro Kommune står for ca. 33 % af de kommunale udgifter til sundhed inkl. KMF = 567 borgere En stor andel af borgerne i gruppen – 472 borgere – ligger i aldersgruppen 65 år+ Gruppen præget af særlige behov der ikke modsvares af standardiserede ydelser Lavt egenomsorgsniveau Har svært ved at navigere i de komplekse forløb med mange professionelle aktører Behov for individuelt orienterede og sammenhængende indsatser Gevinstpotentiale i at reducere overlappende indsatser Proaktiv sundhedsstyring

15 Forbedring af sammenhængskraft i sundhedsvæsenet Hospitals- behandling Egen- omsorg Hidtidige Sundheds- indsats i Det Nære Sundheds- væsen Opfølgende indsats i Det Nære Sundheds- væsen

16 Forbedring af sammenhængskraft i sundhedsvæsenet Hospitals- behandling Egen- omsorg Eget hjem som behandlingssted Hidtidige Sundheds- indsats i Det Nære Sundheds- væsen Opfølgende indsats i Det Nære Sundheds- væsen Opbygning af kommunal kapacitet Udgående hospitalsteams Fælles teams / konsortie-ledede indsatser Ansatte fra en sektor med arbejdssted hos den anden

Fælles koordineret indsats Kommunale geriatrisygeplejersker arbejder ud fra hospitalet Støtte af Sundhedsstyrelsen med 5,5 mio. kr. Projektperiode: januar 2013 til december 2014 Styrke geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre medicinske patienter: Reducere antallet af akutte indlæggelser Omlægning fra akutte indlæggelser til ambulant diagnosticering og behandling Borgeren, hvor indlæggelse ikke er nødvendig, kan forblive i eget hjem Styrke det sammenhængende patientforløb for den ældre medicinske patient: Reducere indlæggelsestiden for akutte indlæggelser Reducere antallet af genindlæggelser Større patientsikkerhed Bedre ressourceudnyttelse i primær- og sekundærsektor Øget kompetenceniveau for hjemmesygeplejersker Større videndeling mellem sektorer Kommunale geriatrisygeplejersker på Regionshospitalet i Holstebro

18 De nuværende sektorgrænser og opgavefordelinger er IKKE en hindring for at skabe ordentlige forløb Viljen til samarbejdet er stor og seriøs – men det skal intensiveres Der er behov for en stærk fælles vision for det nære sundhedsvæsen Der er behov for øget ensartning i tilbud hos ”de tre parter” Sundhedsvæsenet skal bygges med afsæt i borgerens perspektiv Sundhedsvæsenet ”i de nære” skal styrkes – så tæt på borgeren Det formelle samarbejde skal udbygges, gerne ved at eksperimentere med nye samarbejdsløsninger Hovedbudskaberne