22. september 2016 BeskæftigelsesIndikatorProjektet v. chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight Oplæg for jobcentrene i Østdanmark d. 16. april 2012

2 Projektkonstellation Væksthuset (erhvervsdrivende fond, finansierer projektet) Institut for Statskundskab, CARMA, AAU (Lektor Thomas Bredgaard) Centre for Research in Integration, Education, Qualifications and Marginalization, Handelshøjskolen, AU (Professor Michael Rosholm) Institut for Socialvidenskab, AAU (Lektor Søren Peter Olesen) Anvendt Kommunal Forskning, Docent, lic.phil. Leena Eskelinen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (Professionshøjskolen Metropol) (Københavns Kommune, BIF) New Insight

3 Baggrund for projektet Flere studier viser gennemsnitlig negativ effekt eller ingen effekt for match 2 ledige (fx Rigsrevisionen, okt. 2010) Effektmåling for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere kan med fordel kvalificeres – hvis ikke job, hvad kommer der så ud af aktivering? Bringer det borgerne tættere på jobchance? Tidligere projekt om progressionsmåling ( ) 3

44 Formål med projektet Udvikle valide indikatorer for arbejdsmarkedsparathed Teste for om progression på de udvalgte indikatorer skaber større sandsynlighed for job Lancere et afprøvet forsknings- og praksisbaseret bud på hvordan effekter af aktiveringsprojekter for ikke- arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan måles Veldokumenteret forskning om, hvad der er afgørende for, at målgruppen for projektet kommer i arbejde

5 Målgruppe og indsatser Match 2 borgere på kontanthjælp i aldersgruppen år Fravalgt unge, da fokus for unge er på uddannelsesparathed Valgt en bred målgruppe, da test af indikatorer skal have bred gyldighed Alle indsatstyper indgår – også passive perioder, hvor der kun er lovpligtige samtaler

6 Undersøgelsesdesign Forløbsstudier Progressionsmåling på ca udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed afprøves på ca borgere i forskellige indsatser fordelt geografisk i hele landet Progressionsmåling følger borgere – der måles ca. hver 4. uge ifm. aktivering og hver 3. måned i passive perioder ifm. lovpligtig samtale Casestudier: udvalgte borgere følges over tid. Kvalitative interviews med borgere, beskæftigelsesmedarbejdere, virksomheder og andre involveret i borgerens indsats

7 Tid siden projektets start Progressionsmåling Passiv – samtaler Afklaring og opkvalificering I job Passiv - samtaler Virksomheds- praktik Opkvalifi- cering Tid siden projektets start Casestudier Ikke i job I job Ikke i job

8 Begrundelser for design Følger borgernes vej til beskæftigelse – betyder enestående materiale ift.: Om kombinationen af indsatser betyder noget Forskellige mønstre i vejen til beskæftigelse Om progression på de udvalgte indikatorer skaber større sandsynlighed for job – eller om andre forhold er mere dominerende Kombination ml. progressionsdata og casestudier gør, at vi kan belyse, hvad der er afgørende for, at målgruppen kommer i job

Kontrolgruppe Indbygget ”kontrolgruppe” i form af de borgere, der ikke opnår job Både i progressionsdata og i casestudier Kræver stor samlet population – ca borgere over 3 år Evt. en kontrolgruppe, der ikke udsættes for samme antal målinger (teste for om det at måle gør en forskel) 9

Udfordringer Både jobcentre og anden aktør/leverandører skal måle gennem længere tid Borgerne kan flytte At få borgerne til at deltage i gentagne kvalitative interviews over længere tid – bevare kontakten 10

11 Tidsplan for projektet Fase 1: Undersøgelsesdesign (2011-foråret 2012) Fase 2: Klargøre og lancere progressionsmålings- værktøj (Forår og sommer 2012) Fase 3: Resultatindsamling (fra efteråret 2012 – udgang af 2015) 4 opfølgningsmøder for deltagere Løbende indtastninger og data- analyse Kvalitative casestudier Årlige konferencer – 2 interne og 2 eksterne konferencer (midtvejs og slut) Litteratur-review Udvikle indikatorer for arbejds- markedsparathed Udvikle samlet undersøgelses- design Pilottest af indikatorer Udvikle progressionsmålingsredskab og IT-understøttelse af dette Finde ca. 30 interesserede jobcentre til at teste måleredskab 4 opstartsmøder Slutprodukt: Et forsknings- og praksisbaseret værktøj til effektmåling af aktivering for ikke- arbejdsmarkedsparate borgere – herunder lancering af valide indikatorer for arbejdsmarkedsparathed Veldokumenteret forskning om, hvad der er afgørende for, at målgruppen kommer i job

Litteraturreview Gennemført omfattende litteraturreview for at udpege de mest relevante indikatorer for arbejdsmarkedsparathed Få studier kan sige noget med sikkerhed herom – flest studier ift. arbejdsmarkedsparate. Studier bruges til at udarbejde programteori for vejen til beskæftigelse – her bruger vi ”sikker viden” samt ”begrundede hypoteser” pba. fx ”best practice”- studier, virkningsevalueringer, casestudier mv. 12

Indikatorer for arbejdsmarkedsparathed 6 indikatortemaer: 1.Faglige kompetencer koncentrationsevne, modtage instruktion, forstå uskrevne/skrevne regler på arbejdsplads/gruppe 2.Sociale kompetencer Evne til at etablere og udvikle sociale relationer, nødvendig opbakning fra venner/familie, evnen til samarbejde, evne til at give udtryk for egne behov i et samarbejde 3.Personlige kompetencer Målrettethed ift. at forfølge mål, evne til kontrolleret adfærd og respons, hverdagsmestring 13

Indikatorer for arbejdsmarkedsparathed 4)Helbred Generel helbredsorientering, helbredsmestring 5)Mestringsforventning og identitet Troen på at få et arbejde, troen på at kunne bidrage på en arbejdsplads, troen på at have kompetencer, som kan anvendes 6)Jobsøgningsadfærd Søgekanaler og anvendelse heraf, evne til at anvende netværk til jobsøgning og ”self marketing”  I gang med at operationalisere disse til konkrete indikatorer

Data i projektet Progressionsmålinger DREAM-data samkørsel med progressionsdata Samkørsel med andre relevante registre Casestudieanalyser med unikke forløbsbeskrivelser

Projektstatus I gang med finpudsning af konkrete indikatorer Snart pilottest af indikatorer Udvikling af it-understøttelse af værktøj (AMS inde over) Informationsspredning om projektet Inden sommer skal de første info-møder for interesserede jobcentre være afholdt Til efteråret: her går de første jobcentre i gang

Deltagelse i projektet Fordele: Måling af progression og jævnlige dataudtræk for jobcentrets deltagende borgere Deltagelse i årlige konferencer med erfaringsudveksling, resultatspredning og sammenligningsmuligheder Løbende indsigt i projektresultater – hvad virker for målgruppen Deltagelse i et unikt studie der ikke tidligere er afprøvet i den form (størrelse og tidsperspektiv)

Krav Måle på et bestemt antal borgere, som følges gennem ca. 3 år (hvis de får job afsluttes måling) Både beskæftigelsesmedarbejdere og borgere skal besvare spørgsmål – ca stk. Underleverandører skal forpligtes til måling Et mindre deltagelsesgebyr Ledelsesopbakning

Interesseret? Kontakt: Chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight Tlf. direkte: