Udlicitering CEPOS Vækstkonference Industriens Hus, 10. december 2015 v/ Henrik Christoffersen, CEPOS

Den offentligt/private balance De beskæftigede fordelt mellem offentligt og privat Anm: Heltids- og deltidsansatte er summeret. Pga. databrud mellem 2007 og 2008 antages vi en flad udvikling på sektorniveau mellem disse to år. Kilde: statistikbanken.dk, RAS305 og RASOFFX.

Hvorfor er balancen mellem offentligt og privat vigtig? 3 OFFENTLIG ORGANISERING Demokratisk legitimitet Offentlig indsigt og kontrol Kan direkte varetage omfordeling Svag mekanisme for opretning af fejlslagne produktioner. Resistent over for konkurs Multiopgave-producenter Afsætning bundet til lokalområde Grænse for produktionsskala Friholdt fra konkurrence Svage incitamenter til innovation Valgperioden begrænser langsigtede dispositioner PRIVAT ORGANISERING Mulighed for specialisering Mulighed for stordrift herunder eksport Stærkt incitament til innovation i kraft af konkurrence Stærk mekanisme for opretning af fejlslagne produktioner. Konkurs Tilskyndelse til langsigtede dispositioner Tilskyndet til at differentiere produkter efter efterspørgslen

4 Vækstperspektivet. Om at se potentialet

Det økonomiske potentiale Konkurrence- og forbrugerstyrelsen vurderede i 2013, at der findes offentlige opgaver egnede for konkurrenceudsættelse på 390 mia. kroner. Kun 25 procent heraf er faktisk konkurrenceudsat Kun for transport og infrastruktur foregår øgning Alene i kommunerne findes med konservativ forudsætning om opgavernes egnethed et besparelsespotentiale på omkring 20 mia. kroner 5

Hvorfor så ikke mere udlicitering? Kommunal maksimering af budget og medarbejderstab. Udlicitering ved økonomisk pres Fagforeninger separat for offentligt ansatte Undskyldningerne: Forsyningspligt. Risikoen for konkurser Kvalitet Medarbejdertilfredshed 6

Udliciteringspolitikkens pauvre resultater Oplysning og analyser: Påvisningen af det store økonomiske potentiale gør kun ringe indtryk Mål for udliciteringsomfang har ikke rykket meget: – Øgningen har været marginal og foregået på perifere opgaveområder – Kommuner med særlig aversion har særlig evne til selv at vinde udbud 7

Innovationsfremmende værktøjer Innovationsfremmende offentligt indkøb 5.Udbudsfrie samarbejder 6.Udbudspligtige samarbejder 2.Længere tilbudsfrister 3.Konkurrencepræget dialog 4.Fokus på totalomkostninger (TCO) Udbud Udviklingssamarbejder (OPI) 1.Funktionskrav og metodefrihed Potentialet for innovation Kilder: Produktivitetskommissionen (2014).

Udlicitering af opgaveområde Kommercialisering af viden Vidensdeling med privat sektor Konkurrencefordele og skala Eksport af viden og serviceydelser Eksport af varer og teknologi Dansk vækst og beskæftigelse Kilder: Vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger (2013), DE (2015a). Offentlig velfærd og servicesektorens eksportpotentiale

Vækst og eksport af velfærd: Når det offentlige går vi spidsen Markedsmod- ningsfonden De støttede virksomheder fra spor 1 vil i 2018 opnå en forventet meromsætning på godt 3,5 mia. kr. og en merbeskæftigelse på ca ansatte Eksport Kredit Fonden (EKF) EKF hjalp i 2014 hjalp danske virksomheder til at vinde kontrakter for 27 mia. kr., og dermed bidrog til at sikre ca danske arbejdspladser Investerings-fonden For Udviklingslande (IFU) Ingen præcis opgørelse af effekt Vækstfonden Investeringer for ca. 6 mia. kr. i perioden Skabt ca job, når både direkte og indirekte effekter medtages Innovations-fonden Endnu ingen tilgængelige effektmålinger Resultater

Eksempel: Falck, Oticon m.fl. Case: Eksport af høreapparater Virksomheder Oticon, Widex, GN Store Nord Case: Eksport af redningstjenester VirksomhedFalck A/S Estimeret beskæftigelse fra eksport årsværk Samlet omsætning 2014 (omsætning uden for DK) 13.9 mia. kr. (7,8 mia. kr.) Samlet eksport af høreapparater i mia. kr. Antal medarbejdere og tilstedeværelse ansatte i 45 lande

Hvad tilsiger erfaringerne? 12 Danmark har fostret stærke eksportlokomotiver inden for velfærdsservice, men de tages ikke som forbilleder Vækst og eksport i produktionen af velfærdsservice vil blive afgørende for dansk økonomi De hidtidige politikker for opkomst af en privat sektor for velfærdsservice har ikke haft gennemslagskraft. Privat produktion begrænses til perifere produktionsopgaver Næste fase må fokusere på langsigtede og forpligtende aftaler mellem stat, regioner og kommuner om åbning for privat produktion af kerneprodukter på velfærdsområdet