Analyse af noveller Dias udarbejdet af Aksel Alminde 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialogdag, socialt netværk Livshistorie
Advertisements

Fordybelsesdag med fokus på konflikter
Essay - genren Mål med forløbet: At kunne forstå og analysere essays
”Intet” af Janne Teller
Kenneth Bøgh Andersen Hvis du skulle give et råd til en spirende forfatter, hvad ville det så være? Jeg kan give tre: Skriv, skriv og skriv! Det gamle.
Workshop almene boligdage
90’ernes litteratur og litteratur i det nye årtusinde
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Hvad er en brugergrænseflade
MUNDTLIG FREMSTILLING
De skriftlige eksamensopgaver i engelsk
Skønlitteratur, indeksering, note
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Dagsorden Refleksionsspørgsmål til bloggen Billedsprog Læse ”Hovedet”
Naja Marie Aidt Bavian.
Sproglige billeder, billedskemaer og metaforer
Tegneserier  .
Undervisningsforløb i 8. klasse.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Den gode synopse oplæg i demokratiugen 2013
Kommunikativ sprogfærdighed
Dolken Tove Ditlevsen, 1963.
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
- En model til at sætte flere vinkler på en tekst
NORDKRAFT Jakob Ejersbo 2002
Uge 2-6 Senmoderne ungdomslitteratur.
Fortællertyper.
Jeopardy Genre Sagprosa Eventyr Lyrik / folkeviser
Et mærkeligt skib.
Tv-reklame.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Ekspertgrupper Grupperne får hver især et punkt fra mindmappet:
Eventyrforløb 8.a½ Præsentation af forløb Gennemgang af genretræk
Vædderen Af Cecil bødker.
Kortfilm Et overblik.
Reklameanalyse Walkthrough.
Erik Skammelsøn.
Analyse af noveller.
Torsdag d. 30/10 Dagsorden: Hvad er billedsprog? Spørgsmål/opsamling på film/resume. Talemåder/vendinger. Søge på nyhedssider – finde overskrifter hvori.
Fortælleren MÅL: Kunne beskrive forskellige fortællertyper og forklare forskellene. Fortællertyper? Hvilken betydning har fortælleren? Hvad kan vi tilføje.
Billedsprog – Fortsættelse…
Feature Dansk.
Om personkarakteristik
Epik – fortæller - fortællersynsvinkel
Komposition - modeller
Pjecefremstilling Hvad er en pjece?
Intro til fortælleren MÅL: Kunne beskrive forskellige fortællertyper og forklare forskellene. ”Flipped film” Fortællertyper? Lektie? Opgave – arbejde med.
DANSK Intro Dagens program.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 3: Den analyserende skrivemåde.
Kontekst: Formålet er at lave en let overskuelig og hjælpsom guide til billedanalyse i 8. klasse. Målet er at eleverne skal opnå en god forståelse for,
Nykritisk analysemetode
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Filmanalyse. Læringsmål Lære berettermodellen at kende Samarbejde Tale, skrive og læse på dansk.
Komposition - modeller
Titel – Forfatter - Årstal
Den naturvidenskabelige metode
Lavet af Mia, Milla Nithin og Viktor
Engelskfagets metoder
Komposition - modeller
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Essay.
Novelleanalyse introduktion.
MUNDTLIG FREMSTILLING
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
- og hvordan du undgår dem…
BAGGRUND FOR DEN INTERAKTIVE ASSISTENT
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Analyse af noveller Dias udarbejdet af Aksel Alminde 1

Typiske novelletræk Kort fortælling – ligner virkelighed Overskueligt persongalleri Enstrenget handling Beskriver et problem Ofte symbolik (fx natur) Harmoni – disharmoni – harmoni Elementer fra andre genrer? Hvad er typisk og hvad er atypisk? 2

Novelletyper Traditionelle noveller: Omhandler ofte seriøst/ aktuelt problem Rummer motiv, følelser og ”runde” personbe- skrivelser Ofte i novellesamlinger Novelette: Blot kortere (1-2 sider) Trivialnoveller: Overfladiske personskildrin- ger Følger en skabelon (problem opstår – værre og værre – løsning urealistisk – lever lykkeligt) Emnet behandles PLAT og teksten er fyldt af floskler Ses ofte i de forskellige uge- blade 3

Miljøbeskrivelse Tid og over hvor lang tid? Sted Socialt miljø Kulturelt miljø (by, land etc.) Psykologisk miljø Arbejdsmiljø Kønsmæssigt miljø Etc. 4

Personbeskrivelse Hovedpersoner (ikke altid dem, man hører mest om) Bipersoner (nogle gange meget vigtige) Statister Personer, der ikke nævnes (måske vigtige alligevel) 5

Personkarakteristik - definitioner ”En direkte personkarakteristik er, når en person beskrives entydigt og direkte i teksten og uden, at vi skal gætte os til noget." ”En indirekte personkarakteristik er, når en persons karak- teregenskaber i teksten beskrives ud fra vedkommendes handlinger og ud fra det, som personen siger, tænker og føler. Vi skal – med andre ord – slutte os til, hvordan perso- nen er." 6

Personkarakteristik Direkte personkarakteristik: (oplyses direkte i teksten) Udseende, alder, job og køn Adfærd - opførsel Egenskaber Holdninger Vedkommendes relationer Andres syn på vedkommende 7

Personkarakteristik Indirekte personkarakteristik: (forhold, vi må slutte os til) Reelle holdninger Værdier og ideer (se bl.a. på social arv og fortid) Personlighed og psyke Væremåde og bevæggrunde Gode og dårlige sider Selvopfattelse Forandringer 8

Synsvinkelforhold Indre synsvinkel (tanker) Ydre synsvinkel (beskrivelser) Kombineret synsvinkel (indre og ydre) Vekslende synsvinkel (flere personers tanker) Medsyn/bagudsyn (nu/da) Årsag til valg af synsvinkel? 9

Komposition - opbygning Dele – kapitler – afsnit Kronologi – flash back – forudgreb Tidslinje Spændingskurve Harmoni – disharmoni – harmoni Gentagelser – variation i tempo? 10

Sproglige iagttagelser 1 Let – normal – vanskelig? (høj – normal - lav stil) Lix og sætningslængde Levende – farveløs? Slang – dialekt? (tilhørsforhold – områdebestemt) Fortællers anvendelse af sproget (er der fx harmoni mellem sprog og ”figurer?) Realplan i forhold til billedplan (realplan KAN beskrives via billedplan) 11

Sproglige iagttagelser 3 Billedsprog – flere typer: Metafor (udtryk, som beskriver noget med ord, der ellers bruges om noget andet, fx i udtryk- kene ”et hjerte af sten” og ”kulden bider”) Symbolik (ud over det konkrete betyder ordet også noget andet – rose= kærlighed) Besjæling (ting får menneskelige egenskaber - fx i ”Skoven sov længe”) 12

Sproglige iagttagelser 2 ”Indikatorer” og signalord (BT, stesolid, udyr, udvalgt) Stavemåder (moren – moderen) Nutid – datid? Plus- og minusord (tillægsord)? Tone (sjov, ironisk, alvorlig etc.) Afspejler sproget holdning? 13

Fortællertyper Jeg-fortæller (åbenlys fortæller) 3. persons fortæller (han/hun) Alvidende fortæller (forfatterkommentarer) 14

Fortælleteknik Beskrivelse (udseende, natur, stemning) Replik/dialog (ej forklaringer) Direkte/indirekte tale/monolog Beretning (uden detaljer – ”tre år efter”) Kommentarer (Forholder sig – alvidende fortæller) Tankereferat/indre monolog 15

Tema og budskab Tema: Hvad handler teksten om? (en tekst har ofte flere temaer) Modsætninger (ond/god – had/kærlighed) Budskab: Forfatterens hensigt/holdning (provokere, oplyse, fjerne fordomme etc.) Hvad vil forfatteren have os til at tænke over? 16

Vurdering og perspektivering Godt eller dårligt komponeret? Godt eller dårligt skrevet? Væsentligt problem eller ej? Hvem eller hvad er, iflg. teksten, skyld i problemet? Gives der eller antydes løsning? Er problemet aktuelt i dag? Hvad gør man for at løse det? Hvilke løsningsforslag har du? 17