Landbruget for godt 100 år siden

Landbruget krævede meget arbejdskraft. De fleste maskiner, vi kender fra landbruget i dag, var endnu ikke opfundet. Det meste arbejde foregik med heste som trækdyr. Jeg kan både trække ploven, harven, tromlen og vognen

Lidt om landbrugets historie: I slutningen af 1700-tallet boede der cirka en million mennesker i Danmark. Tre ud af fire danskere boede og arbejdede på landet. Men en lille del – godsejerne – ejede næsten al jorden. Bønderne skulle dyrke jorden for godsejerne, det kaldtes hoveriarbejde. Bønderne måtte ikke flytte fra det gods, de var blevet født på. Den lov kaldtes Stavnsbåndet, og bønderne kaldtes fæstebønder, fordi de ikke ejede deres egen jord, men var fæstet til at dyrke herremandens.

Stavnsbåndet blev ophævet i Samtidig blev der lavet mange andre ting om, så der skete pludselig rigtig meget med det danske landbrug. Man kalder det Landboreformerne. De betød, at mange fæstebønder fik mulighed for at købe deres egen gård. De resulterede også i Udskiftningen: Fæstegårdene lå samlet i landsbyen, mens jorden var spredt rundt omkring, så alle gårde havde forskellig slags jord. Og bønderne dyrkede jorden i fællesskab. Landbrugsjorden har dengang været et kludetæppe af små jordlodder. Ikke de kæmpemæssige marker, vi kender i dag.

Tilbage i landsbyen blev små husmandsbrug, gadehuse og håndværkere. Udskiftningen betød, at bønderne flyttede gårdene ud af landsbyen. Desuden byttede de, købte og solgte jord. Så kunne bonden samle al jorden omkring gården.

I 1810 ejede tre ud af fem tidligere fæstebønder deres egen gård. I løbet af 1800-tallet kom der nye maskiner, nye måder at dyrke jorden på. De nye gårde lå ude i landskabet med markerne samlet omkring sig.

Bønderne havde altså fået det meget bedre efter Landboreformerne. Taberne var husmænd og landarbejdere, som i mange tilfælde fik det værre. Derfor rejste mange fra landet og ind til byen i løbet af 1800-tallet. Nogle rejste helt til Amerika eller Australien for at prøve lykken. Var man syg eller gammel, kunne man ikke rejse nogen steder hen for at få et bedre liv. Så var Fattiggården den eneste udvej. Gammel-Birthe fra Ørslev Fattighus

I år 1900 boede der 2,5 millioner mennesker i Danmark. 40 procent var tilknyttet landbruget. I dag er det mindre end 5 procent.

Omkring år 1900 flygtede mange landarbejdere fra Danmark, og mange mennesker på landet levede i dyb fattigdom. Derfor blev godser, præstegårde og staten tvunget til at udstykke jord til små landbrug – kaldet husmandsbrug.

Så i år 1936 var der godt landbrug i Danmark. I dag er der færre end heltidsbedrifter – altså landbrug, hvor landmanden kun lever af sin bedrift. Tælles alle landbrug med, er der under tilbage. I 2022 vil der være færre end landbrug, vurderer Videnscenter for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse. På det tidspunkt vil der ikke engang være 8000 heltidsbedrifter tilbage. Hvad tror I, er årsagen til det?

Landbruget før og nu Der er sket meget med det danske landbrug de seneste 100 år. Med antallet af landbrugsbedrifter. Med måden, landmændene dyrker jorden på. Med størrelsen af bedrifterne. Med det, landmændene producerer. Med antallet af mennesker, som arbejder i landbruget. Med de mennesker, som arbejder med at forarbejde landbrugets produkter. Slagteri

Før: Der var mange flere landbrug Landbrugene var mindre Der arbejdede mange flere mennesker på hver gård Der var ikke så mange maskiner Man brugte heste Markerne var mindre Der var mange slags dyr på en gård – heste, køer, grise, får, høns, geder, gæs, ænder og duer Man dyrkede selv foder til sine husdyr Man brugte kun husdyrgødning Gården var i høj grad selvforsynende Ofte boede flere generationer sammen på gården Nu: Markant færre landbrug Større bedrifter Mange maskiner Få mennesker på en bedrift, ofte kun en Kæmpestore marker Fokus på et produkt – f.eks svin, mælk, planteavl Kunstgødning Sprøjtegift mod ukrudt og insekter Bedriften er ikke selvforsynende Landbruget drives i stigende grad som industri, hvor et selskab ejer flere bedrifter Foder til dyrene dyrkes ofte i andre lande, især i Sydamerika

Danmark er nu det mest intensivt dyrkede land i hele verden. Vi bruger 62 procent af landets areal til landbrugsjord. 80 procent af landbrugsjorden bruges til at dyrke foder til husdyr. Det danske landbrug er højt specialiseret. Mere end halvdelen af bedrifterne har ingen dyr. Der opdrættes hvert år ca. 29 millioner grise i Danmark. De 19 millioner af dem slagtes. Resten sælges levende til andre lande.