Rationalet bag databasen og præsentation af indikatorer i BIOIBD Michael Dam Jensen 1. reservelæge, ph.d. BIOIBD implementeringskonference 25.1.2016.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Debatmøde om patientinformation 11. december 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet.
Advertisements

DMCG – Den ideelle databasekonstruktion?
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Medicinsk gastroenterologisk afd. CA Rigshospitalet
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
Temaaftener for patienter med Mb
Ø90 Nyheder Internt regnskab v/ Morten Langgaard.
Temadag Bloklæger, Region Sjælland 17. maj 2011
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Medicinering af beboere på botilbud
Hvordan håndterer lægen børns deltagelse i forsøg? Pediatric Research and Ethics Søren Pedersen, Dr. Med. Professor, Overlæge Pædiatrisk forskningsafsnit.
© Rationel Farmakoterapi set med forbrugerøjne præsenteret ved IRFs ALKe-møde Kolding 29/
Årskursus for Gastroenterologiske sygeplejersker i Kolding 2010
Koderne – logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie.
Akutte indlæggelser på de intern medicinske afdelinger i Danmark
Hospitalsenheden VEST
Velkommen til Lægedage
Prægraduat Forskningsstuderende Sofie Tind
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Patienternes gang igennem Onkologisk afdeling
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring
Hospitalsenheden VEST Medicingennemgang – det skal vi have styr på.
Pakkeforløb for kræftpatienter
Gastroenterologi:Hepatologi i fremtidsperspektiv
Monitorering af behandling og pleje i et accelereret patientforløb
Indberetning af medicinbivirkninger Praksis i Lægemiddelstyrelsen Doris I. Stenver, MPA Overlæge i Forbrugersikkerhed.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Brug af DANBIO i forbindelse med Dansk Reuma Biobank-projekter Bente Glintborg Overlæge, ph.d. National klinisk projektleder, DRB DANBIO kursus 20. oktober.
Sidste nyt ved Patientombuddet 20. september 2016 slide 1 Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl torsdag d. 15. november 2012 Pia Knudsen, Patientombuddets.
DEN DANSKE KVALITETSMODEL AKKREDITERINGSSTANDARDER FOR ALMEN PRAKSIS.
Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata Præsentation og analyse af data Fredericia Uddannelsescenter 17. maj 2011 Overlæge MPM Erik Jakobsen Hjerte-, lunge-
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
NYE INITIATIVER MEDICINDATA DRG-konference 2015 Janne Refnov Torsdag d Workshop 3: Takstberegning og Omkostningsdatabase 1.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Kvalitetsarbejde på sygehusene Data og ledelse – ledelse og data Jørgen Schøler Kristensen Lægefaglig direktør, dr.med. Hospitalsenheden Horsens.
Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Lektion 8.
Flex-søgning Hvordan er det opbygget og hvad kan det bruges til Overlæge Dorte Vendelbo Jensen Daglig leder af DANBIO.
DANBIO i Speciallægepraksis ved brug af datafangst Berit Schiøttz-Christensen.
Organisationsændring, lægefagligt bivirkningsnetværk og strategi Afdeling for Forbrugersikkerhed En afdeling i Lægemiddelstyrelsen.
Demonstration af registrering og feedback Niels Henrik Nielsen praktiserende dermatolog i Bagsværd og medlem af dermatologi-projektgruppen.
22. November 2013 DANBIO kursus for Speciallægepraksis i reumatologi.
Overskrift for præsentation Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) Juli 2016 En national klinisk kvalitetsdatabase.
RSD-LS Region Syddanmark Økonomiseminar Sundhedsstyrelsen afregningssystem - Revision af afregninger til kommuner (Kommunal medfinansiering)
DAK-E Hvad er det? Kvalitetsudvikling Indikatorudvikling IT delen ICPC klassifikationen Datafangst / Sentinel Dansk Almen Medicinsk Database DAMD Kvalitetsrapporter.
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
Udvikling ”pakkeforløb” i Psykiatrien i Region Nordjylland med udgangspunkt i koncept for kræftpakker.
Dansk Atrieflimren database Albert Marni Joensen Overlæge PhD Klinisk Lektor Kardiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital,
Konkrete erfaringer fra sygehus……….. Nils W Johannessen 13.nov.2008.
Uddannelsessøgendes indhentning anvendelse og videregivelse af patientoplysninger i forbindelse med praktik i grunduddannelsesforløb på OUH. Hvorfor denne.
Nyt indhold i Dansk Palliativ Database i forbindelse med LKT-Palliation Mogens Grønvold Dansk Palliativ Databases Sekretariat Forskningsenheden, Palliativ.
Ulla Breth Knudsen Professor, overlæge, ph.d. Fertilitetsklinikken
Aftale format – Use cases
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsuddannelserne i klinisk praksis. Tina Munkegaard Tipsmark, Afdelingsradiograf
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Revideret MDC 15 algoritme
Introduktion til kvalitetsarbejdet
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Forskningsopgaven Signe Dolmer – overlæge og forskningsassistent på TAILOR i forskningsenheden afd. P AUH-R.
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Patientens virtuelle navigationsredskab
Hvorfor en Sundhedsplatform?
Styregruppemøde den 7. marts 2018
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
DAK-E Hvad er det? KIF fonden Kvalitetsudvikling Andre emner fx:
Præsentationens transcript:

Rationalet bag databasen og præsentation af indikatorer i BIOIBD Michael Dam Jensen 1. reservelæge, ph.d. BIOIBD implementeringskonference

BIOIBD er en kvalitetsdatabase Formål At sikre at behandling med biologiske lægemidler sker i overensstemmelse med de gældende nationale retningslinjer.  Indikationen for biologisk behandling  Valg af biologisk lægemiddel  Klinisk kontrol Hvilke kvalitetsparametre er relevante for sygdomsgruppen? Kvalitetsindikatorer Database Lever afdelingernes kvalitet op til indikatorerne?  Epidemiologisk forskning

1)Påbegynder biologisk behandling første gang 2)Tidligere biologisk terapi 3)Skift fra et biologisk lægemiddel til et andet Homogen population Komplette behandlingsforløb Overkommelig opgave Hvem inkluderes? Børn og voksne Alle patienter med IBD Alle patienter i biologisk terapi Alle patienter i biologisk terapi Start/skift biologisk terapi

Procesindikatorer Belyser konkrete aktiviteter i et behandlingsforløb Eks. antal kliniske kontroller per år Resultatindikatorer Måler resultater for patienten Eks. velbehandlet sygdom

Indikation for biologisk terapi > 80%

Førstevalgte biologiske lægemiddel > 80%

Regelmæssig klinisk kontrol > 80%

Velbehandlet sygdom > 60%

Velbehandlet sygdom: HBI < 5 SCCAI < 5 Pædiatriske scores: Pediatric Crohn’s Disease Activity Index (abrPCDAI) Pediatric Ulcerative Colitis Activity Index (PUCAI)

Steroidfri remission & vækstdata for børn > 60% > 80%

 Det er styregruppens opgave at vedligeholde, revidere og udvikle indikatorsættet  Nye indikatorer kan inkluderes en gang om året Fremtidige indikatorer 1.Biologisk behandling af fistulerende Crohns sygdom – indikation og valg af biologisk lægmiddel 2.Operationsrater 3.Kliniske målepunkter for sygdomskontrol (f-calprotectin, CRP) 4.Livskvalitet 5.Biologisk behandling under graviditet 6.Endoskopisk og/eller radiologisk status før biologisk terapi 7.Røntgenundersøgelse af thorax før biologisk terapi 8.Vaccination før biologisk terapi

Hvad kommer i databasen? Data fra selvindtastning  Klinikere/sygeplejersker etc. Data fra Landspatientregisteret (LPR)  Automatisk indhentning til databasen o Operationer o Endoskopi o Kapselendoskopi o Billeddiagnostik (CT/MR) o Tidligere behandling med biologisk lægemiddel Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v., 2006 Kræver ikke patienternes samtykke

Første gang et biologisk behandlingsforløb starter

BAGGRUNDSOPLYSNINGER (indtastes af klinikeren)  Diagnose og diagnoseår  Indikation for biologisk terapi  Tidligere non-biologiske behandling  Supplerende data indhentes automatisk fra LPR Inklusion i BIOIBD

Ved skift af biologisk behandling Systemet danner et nyt behandlingsforløb og basisregistreringsskema Hver gang en patient møder til kontrol Der kan udfyldes uendeligt mange kontrolskemaer Ved afslutning af biologisk behandling Behandlingsforløbet afsluttes

Skift eller seponering af biologisk terapi Behandlingsforløbet afsluttes

Bivirkninger Bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m., 2014 Common Terminology Criteria for Adverse Events, v. 4.0

 Indtastning er obligatorisk for alle afdelinger der behandlinger IBD patienter med biologiske lægemidler  Minimum 2 indtastninger årligt  Organiseringen er op til de enkelte afdelinger o Indtastningsansvarlig eller alle klinikere? o Læge, sygeplejerske eller sekretær? o Direkte indtastning i databasen eller papirskemaer? Organisering Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v., 2006

 Alle patienter der starter biologisk terapi skal indtastes  Indgang i BIOIBD sker på klinikerens initiativ Datakomplethed ”Mangellister”  Månedsvis udtræk fra LPR  Rapportering til afdelingerne  Mangellister og resultater kan tilgås via Ledelses- informationssystemet (LIS)

Information