Velkommen til den lovbefalede sikkerheds- uddannelse på ProMidt §26 Husk at tænde for mobilen Når du går til pause

KRÆFTBEKENDTGØRELSEN Bek. Nr Bek. Nr Bek. Nr. 859 Svejsning i rustfast stål: Instruktion skal gentages med 6 mdr. mellemrum indtil den ansatte har gennemgået den særlige uddannelse efter § 26 Alle svejsere som udsættes for svejserøg, samt personer som udfører plasmaskæring skal gennemføre § 26 kursus Alle som arbejder med svejsning og skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, skal gennemføre § 26 kursus

” Kræftbekendtgørelsen” Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer ”AT bekendtgørelse nr.908 af 27 September 2005 med senere ændringer, senest 28.november 201 med tiltrædelse 1.januar 2012 ( nr. 1091)

ArbejdspladsforholdArbejdspladsforhold ”Kræftbekendtgørelsen” stiller krav til: Ventilationsanlæg Personlige værnemidler Afgrænsning og afmærkning af arbejdspladsen Regler for rygning, spisning og drikkelse Indretning af arbejdspladsen

Arbejdsmiljøpåvirkninger ved svejsearbejde:  Luftforureningen  Optisk stråling ( svejselys )  Elektricitet  Støj  Brand- og eksplosion  Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger  Mekaniske skader, kulde, træk.

Væsentlige processer til svejsning og skæring i rustfrit / sort stål  Elektrodesvejsning  Mig / mag- svejsning  Rørtrådssvejsning  Tigsvejsning Plasmaskæring Laserskæring Flammeskæring Vandstråleskæring  Plasmasvejsning  Modstandssvejsning  Pulversvejsning  Lasersvejsning

Elektrode-svejsning

Mig / Mag-svejsning

Indhold I Vitaminpiller

Rørtrådssvejsning

Tig-svejsning

Modstands-svejsning Robot til bilindustrien

Pulver-svejsning

Laser-svejsning

Lasersvejsning

Laser-skæring Små snitflader 0,1 – 0,6 mm Høj præcision 0,1 mm Tykkelse 0,5 – 25 mm Ingen efterbearbejdning

Plasma-skæring Op til 150 mm tykkelse Op til ºC Skæring under vand

Lasergravering

Flammeskæring Acetylen og oxygen ca. 3300º C Propan og oxygen ca. 2800º C Optil 300 mm tykkelse

Flammeskæring 3 brændere

Luftforurening

Luftforurening ved svejsning og skæring Lysbuens temperatur 5000 – > C Dampe dannes Resultat ”Synlig svejserøg” S 7S 7 Dampe størkner til faste partikler ”Jernoxider”

Forureningens mængde og sammensætning afhænger af: Polaritet+ 40 % > ÷ Puls 40 % > DC ÷ ÷ = AC÷ = AC 3. Materialer Tilsatsmaterialer Grundmaterialer Beskyttelsesgas Overfladebelægninger 1. Proces 2. Svejseparametr e Strømstyrk e Spænding

Vigtigste stoffer i svejserøgen ulegerede stål:  Jern  Mangan Vigtigste stoffer i svejserøgen rustfrie stål:  Jern  Mangan  Chrom  Nikkel

Røg i værkstedet Forstørret gange

Slibestøv Slibning i rustfrit stål:  Slibepartikler større end svejserøg. Anses normalt for mindre skadelige.  Slibning i rustfrit stål dog en risiko p.g.a. chrom og nikkelpartikler  Man bør altid beskytte sig mod slibestøv

Gasser Ud over synlig svejserøg udvikles skadelige gasser ved svejsning og skæring, de almindeligste er :  Ozon  Carbonmonoxid (kulilte)  Nitrøse gasser Mængde af gas afhænger af proces, svejseparametre, beskyttelsesgas samt brænderstørrelser ved svejsning og skæring med gas og oxygen S 8S 8

Ozon p.g.a. Uv-stråling fra lysbuen. Ozon især ved beskyttelsesgassvejsning,. MIG, TIG og MAG- svejsning. Ozon

AdskillelseKollision Ozon dannes ved bl.a. MIG, MAG og TIG-svejsning p.g.a. UV- strålingen. OzonUV-stråling Ozondannelse ved svejsning

Gasser - Ozon Ozon - Kendeteg n og eg enskaber:  Ozon”ren” og ”stikkende” lugt som bjerglugt eller lugten efter tordenvejr  Ozon nedbrydes hurtigt  Ozondannelse ophører når svejsning ophører og nedbrydes efter ca. 1 minut eller mindre  Ozon dannes ikke ved elektrodesvejsning, gassvejsning og flammeskæring  Ozon dannes kun i mindre omfang ved plasma- og laserskæring og har her ingen betydning for arbejdsmiljøet S 9S 9

Ozon Typiske emissioner af ozon ved svejsning afhængig af proces og materiale Proces ml/min. MaterialeTrådGasAmp.Ozon TigRustfriArgon ,2 – 2,6 Helium ,4 – 0,8 AluminiumArgon180 AC0,2 – 0,5 MagUlegeret0,8CO2CO ,4 – 1,2 Ar/20 CO2Ar/20 CO ,8 – 2,8 1,01,0Ar/20 CO2Ar/20 CO2 2203,0 – 6,0 Rustfri0,8Ar/2 CO ,0 – 2,0 1,21,2Ar/2 CO ,0 – 6,0 MigMigAlSi.AlSi.1,2/1,6Argon – 45 AlMg.AlMg.1,21,2Argon22510

Hvem er udsat for ozon ? Svejseren – makkeren – fotografen?

Carbonmonoxid (Kulilte) Carbonmonoxid:  Dannes fortrinsvis ved MAG – svejsning med beskyttelsesgasser indeholdende Co 2 samt flammeskæring og elektrodesvejsning  Ved opvarmning fra lysbuen omdannes en del af Co 2 gassen til Carbonmonoxid  Elektrodesvejsning. Elektrodebeklædningen danner beskyttelsesgasser som omdannes til carbonmonoxid under svejsning

Nitrøse gasser

Nitrøse gasser dannes især ved: Gassvejsning og varmning Flammeskæring og plasmaskæring

S 12 Røg og processer ProcesRøgOzonOzonNitrøse gasserCarbonmonoxidCarbonmonoxid ElektrodesvejsningXX(X)(X)(X)(X)(X) MAG – svejsning, massiv trådXX(XX)(X)(X)(X)(X) MAG – svejsning, rørtrådXXXX(X)X(X)(X)(X)X MIG - svejsningXXXX(X)(X)(X) TIG - svejsningX PlasmasvejsningXX(X) Modstandssvejsning(X)(X) Pulversvejsning(X)(X) LasersvejsningX(X)X(X)(X)(X)(X)(X) GassvejsningXX(X)X FlammeskæringXX(X) X PlasmaskæringXX(XX) (X)(X) LaserskæringX(X)X(X) SlibningX(XX)

Sundhedsrisiko ved svejserøg  Irritation af slimhinder og hud  Kronisk bronkitis  Lungeskader  Kræft  Nedsat reproduktionsevne (barnløshed)  Astma  Allergi S 13

Sundhedsrisiko ved svejserøg Chrom III:Slimhindeirritation, metalrøgsfeber, allergifremkaldende Chrom VI:Slimhindeirritation, metalrøgsfeber, allergifremkaldende og kræftfremkaldende Nikkel: Metalrøgsfeber, allergifremkaldende, kræftfremkaldende, allergisk astma Mangan: Giftig (mentale forstyrrelser, nervesystem, metalrøgsfeber

Sundhedsrisiko ved svejserøg Ozon: Slimhindeirriterende, - høje koncentrationer kan medføre lungeskader Kulilte:Giftig (blokerer iltoptagelsen) Nitrøse gasser: Slimhindeirriterende, større koncentrationer kan give akut luftrørskatar, lungefibroce eller lungeødem, samt lungeemfysem. Jern:Lungeforandringen siderose (i sjældne tilfælde) S 14

Aluminium:Støvlungesygdom (aluminose) Kobberoxid:Metalrøgsfeber, lungeskader Zink:Metalrøgsfeber, diare Fluorider:Gigtsymptomer, misdannelser, skøre knogler Fluorose – kan ikke anbefales som et middel mod huller i tænderne.

Snavset lungeogren lunge

Kronisk bronkitis Alveoler ca. 3. mill. Ca. 75 m² S 15

EmfysemEmfysem

Normal lunge og emfysemlunge!

Emfysemlunge!

Normal lunge og lunge med kræftknude!

Nedsat reproduktionsevne Kraftig svejserøgspåvirkning 10 % dårligere sædkvalitet Ikke hos Tig-svejsere Især chrom, nikkel, mangan, kobber Varmepåvirkning Elektrodesvejsning må ikke bruges som prævention

INDÅND ALDRIG SVEJSERØG

Grænseværdier Grundregel: Koncentrationen af luftforurening skal være så lav som muligt Unødige påvirkninger skal undgås Luftforureningen skal altid søges nedbragt hvis teknisk muligt og substitution skal søges hvis muligt S 16

Grænseværdier  Grænseværdien (GV) – den maksimale gennemsnitskoncentration i indåndingsluften på en på en arbejdsdag

Grænseværdier Loftsværdien (L) – for stoffer med akut virkning gælder særligeloftsværdier (L), der aldrig må overskrides.

Grænseværdier Procesbetinget grænseværdi (PGV) Røgen som helhed. Røgkoncentration sammenlignes med grænseværdi.

Partikler (røg)som JernoxidFe ManganrøgMn Mangan, støvMn Kobber, røgCu Kobber, støvCu Chrom IIICr Chrom VICr Nikkel, støvNi Nikkel, opløs.Ni Nikkel, uopløs.Ni FlouriderF Zink, røgZn Inerte stoffer, resp. Gasarter Ozon Carbonmonoxid Nitrogenoxid Nitrogendioxid GV mg/m 3 nuværendevarslet ændring 0,2 2 0,2 3,53,5 1,01,0 2,52,5 0,10,1 1,01,0 0,50,5 0,005 0,05 0,10,10,01 0,05 0,4 1,01,0 2,52,5 4,04,0 5,05,0 GV ppm ,1L CO25 NO25 NO2NO2 3(5L)'0,2(0,5L) GV for stoffer i forureningen fra svejsning AT-anvisning nr / 1996

AT-vejledning C.0.1, Oktober 2002: GV for stoffer i forurening fra svejsning og skæring PARTIKLER (røg) JernoxidFe GV mg/m3 3.5 Varslet ændring ManganstøvMn KobberrøgCu Chrom IIICr Chrom VICr0.005 Nikkel, opløs.Ni0.01 Nikkel, uopløs.Ni0.05 FlouriderF ZinkZnZn4,04,00,40,4 GASARTERppm CarbonmonoxidCO25 NitrogenoxidNO25 NitrogendioxidNO2NO22 (4L)0,2 (0,5L) OzonO30.1 L0.1 L

MetodeGrundmaterialePGV mg/m3 Elektrodesvejsning MIG/MAG-svejsning Flammeskæring TIG-svejsning Elektrodesvejsning ulegeret stål* ulegeret stål* ulegeret stål* rustfrit stål rustfrit stål 2,32,41,91,80,62,32,41,91,80,6 Procesbestingede grænseværdier for svejse og skrærerøg 1996 *overfladebehandlet med jernoxidprimer, zinkprimer eller ubehandlet "Procesbetingede grænseværdier” = (PGV).

Procesbestingede grænseværdier for svejse og skrærerøg 2002 *overfladebehandlet med jernoxidprimer, zinkprimer eller ubehandlet MetodeGrundmaterialePGV mg/m3 Elektrodesvejsningulegeret stål*1,71,7 MIG/MAG-svejsningulegeret stål*1,61,6 Flammeskæringulegeret stål*1,71,7 TIG-svejsningrustfrit stålrustfrit stål1,11,1 Elektrodesvejsningrustfrit stålrustfrit stål0,50,5

Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser, ulykker og forgiftningstilfælde : Anmeldelse– af arbejdsbetingede lidelser(erhvervssygdomme) skal ske til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 1/7/10. Firma anmelder via EASY på inden 9 dage. Dødsfald indenfor 48 timer. Ansatte kan selv anmelde på blanket på styrelsens hjemmeside. Ved for sent anmeldt – bøde til arb. giver Hvis ikke anmeldt inden 1. år mistes erstatning. Arb. giver kan dømmes til at betale erstatning S 17

Principielle metoder til bekæmpelse af luftforurening Forureningskilde Accept af forureningsemissionen Reduktion af forureningskoncentrationen I indåndingsluften Fjern operatør Fjernbetjening Automatisering Reduktion af forureningsemission Ændring af proces Ændring af procesdata Ændring af materialer (substitution) Ventilation Åndedrætsværn Punktventilation Lokalventilation Almen ventilation

Rensning Cyklon Elektro Tekstil / pose Teflon ca. 60% 95 – 97 % 99 % 99,9 %

Lavtryksug med svingarme

Lavtryksudsugning 500 – 3000 m³/h pr. svejsested Opfanger ozon s20

Højtrykudsugning 150 – 350 m³/h pr. svejsested Opfanger ikke ozon

Fup-udsugning Højtryk 80 – 90 % effekt ved o/n svejsning (røg) Mindre effekt ved stilling-svejsning Sugeeffekt: m³/h Tung og uhåndterlig Ingen effekt overfor Ozon.

Fup-udsugning Højtryk Sugeeffekt 10 – 30 m³/h (røg) Ingen røg ved Tig-svejsning Kun ozon ved Tig-svejsning Spild af penge

Udsugningsborde/kabinetter Sugeeffekt: 1000 – 3000 m³/h Røg og ozon Små emner

Metoder til bekæmpelse luftforurening Gode råd ved svejsning: Brug altid udsugning- for din egen og for dine kollegaers skyld Flyt og placer altid udsugningstragten hensigtsmæssigt i forhold til forureningen Kontroller at forureningen indfanges effektivt Undgå arbejdsstillinger hvor forureningen kan passere op omkring ansigtet

Foranstaltninger mod luftforurening§26 Skæreborde Sektionsopdelt skærebord

Kontrol og vedligehold:Kontrol og vedligehold:  Punktudsug skal være forsynet med en alarm i form af et lyssignal eller sirene der automatisk går i gang hvis anlægget ikke fungerer f,eks. hvis filtre er tilstoppede eller ved driftsstop  Alarmen skal kunne ses af alle i værkstedet  Ventilationsanlæg skal kontrolleres og rengøres regelmæssigt af personale med kendskab til anlæggets funktion  Ved rengøring og reparation skal der bruges åndedrætsværn hvis arbejdet medfører støvgener  Røg og støv fra filtre i udsugningsanlægget skal samles i lukkede beholdere og sendes til destruktion

Åndedrætsværn: Filtrerende ansigtsmaske Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed Luftforsynet svejsevisir

Åndedrætsværn filtrerende ansigtsmaske:  Max 3 timer om dagen og ikke uafbrudt (3 timers reglen)

Åndedrætsværn med partikelfilter(Støvfilter) beskytter ALDRIG mod gasser og dampe !!!!

Gasfiltre beskytter ikke mod partikler!!!!!

Åndedrætsværn med turboenhed:  Beskytter ikke mod iltmangel  3- timers reglen gælder ikke her

Luftforsynet åndedrætsværn  Beskytter mod iltmangel  3- timers reglen gælder ikke her

Metoder til bekæmpelse luftforurening s 25 At - retningslinjer for ventilation og åndedrætsværn ved svejsning Proces Mulige foranstaltninger til forureningsbekæmpelse Lavtryks udsugning Højtryks Udsugning Højtryks Udsugning + åndedrætsvær n Åndedrætsværn TIG - svejsning xxx Plasmasvejsningx xx MAG - svejsning massiv tråd x x MAG - svejsning rørtråd x x MIG - svejsningx x Elektrodesvejsningx xx

Eksternt miljø Begreber i relation til emissionsbegræsning Emission Filter Massestrøm......, ,..,, lmmlssio l,l,. :_ m.... '.. : ;.... -

MMA, FCA MIG/MAG TIG Plasma MMA, FCA MIG/MAG TIG, PlasmaTIG, Plasma 1. svejsested 2 – 4 Svejsesteder 5 – 8 svejse- steder eller mere end 8 sv.steder under 2000 Svejse timer Pr. år Mere end 8 svejsesteder mere end 2000 timer pr. år Afkast føres over tag til fri fortynding Ulegeret stålRustfrit stål Afkast føres 3 m. over tag opadrettet. Ved > 40 m. til na- bo, 1 m. over tag og fri fortynding Rensning 99%

Substitution: Hvor det er muligt nedbringes sundhedsskadelige stoffer og processer med mindre skadelige Ved valg og indkøb skal sikkerhedsorganisationen undersøge hvilke er mindst farlige Ved svejsning er der især 2 områder hvor sundhedsskadelige stoffer kan nedbringes 1- Beklædte elektroder 2- TIG – svejseelektroder

Substitution - elektrodesvejsning: Røgklasser Røgklasser er et index for elektrodens sundhedsskadelig røgudvikling Røgklassen går fra 1 – 7 hvor 7 udvikler flest skadelige stoffer Ved valg af elektrode skal der tages hensyn til røgklassen og vælges ud fra denne hvis teknisk muligt

ESAB OK Afpr. af: ESAB AB Kemiska Laboratoriet Geteborg Dimension ø Lgd Røgemission g/h HGVel mg/m3 NHL m3/h Røganalyse i 0 /o: Rest-røg Fe M n Pb C u Ni Cr+3 Cr Strømart,_ Lev.: Akts. ESAB 2500 Valby RØGKLASSE

Dimension ø ESAB OK53.05 Afpr. af: ESAB AB Kemiska Laboratoriet Gateborg Lgd. Røgemission g/h 15 · HGVel mg/m3 NHL m 3 /h Røganalyse i o/o: Rest- røg Fe M n F Pb C u Ni Cr+ 3 Cr Strømart,._ Lev.: Akts. ESAB 2500 Valby RØGKLASSE

Dimension ø ESAB OK67.62 Afpr. af: ESAB AB Kemiska Laboratoriet Gateborg Lgd. Røgemission g/h BO HGVel mgfm3 0.5 NHL m 3 /h Røganalyse i 0 /o: Rest-røg Fe M n F Pb Cu Ni Cr+3 Cr Strømart =(+pol) 0.02 Lev.: Akts. ESAB 2500 Valby RØGKLASSE 7

Substitution – MAG – svejsning, rørtråd: Røgklasser er ikke omfattet rørtråde Leverandører røgklasseficerer ofte frivilligt deres produkt, men man skal henvende sig til leverandøren for oplysninger

Optisk stråling ved svejsning nm Ultraviolet (UV)SynligtInfrarødt (IR) Røntgen U V IR 1 nm1 nm RadarRadarmikrobølgerTV 1 mm1 m1 m RadioRadio 1 km

Optisk stråling Solskoldning Hudkræft Fotoallergiske reaktioner – solbrun som solarium - kan give udslet på hud s 30 UV-C, BUV-C, B nm UV-BUV-B nm UV-AUV-A nm UV-B, AUV-B, A nmGrå stær UV-C, BUV-C, B nmBinde og hornhinde katar = Svejseøjne Synlig stråling lys nmNethindeskader kronisk skade

Svejseskærm m. filterglas Svejsebrille flammeskæring og gassvejsning Svejseskærm med selvlukkende filterglas

TÆTHEDSGRADER FILTERGLAS (EN 169) Strøm (A) Svejseproces MMA -svejsning MIG - stål MIG - aluminium TIG – alle materialer MAG - CO 2 svejsning Kulbuemejsling

El sikkerhed

S 35 Hvorfor gør han Risiko ???

Tomgangsspændinger Omgivelser med særlig risiko Jævnspænding Max. 113V Vekselspænding Effektiv 48V Vekselspænding Max. 68V Vekselstrømsmaskiner der skal arbejde under særlige forhold skal Være mærket med ” S” Almindelige omgivelser Jævnspænding Max. 113V Vekselspænding Effektiv 80V Vekselspænding Max. 113V Mekanisk fremførte brændere med forøget beskyttelse af operatør. Jævnspænding Max. 141V Vekselspænding Effektiv 100V Vekselspænding Max. 141V Særlige processer Jævnspænding Max. 141V Vekselspænding Effektiv 500V Vekselspænding Max. 710V

Vagabonderende strømVagabonderende strøm s37

EL - SIKKERHED

Støj hvad rager det mig? Støj Hvad Rager det mig!!??

Støj måles i decibel FARLIG STØJ FAREGRÆNSE GENESTØJ

Støj ved svejsning og skæring m.v. Typiske støjniveauer målt ved operatør: ProcesdB(A) Elektrodesvejsning Tig-svejsning AC MIG/MAG-svejsning, kortbue MIG/MAG-svejsning Flammeskæring Plasmaskæring Slibning, vinkelsliber 75 – S 45

Forskellige typer af høreværn

Brandfare og eksplosion – før svejsning og skæring:  Ikke brand- eller eksplosionsfarlige materialer nær arbejdsstedet  Kan brandbart materiale ikke fjernes afdækkes effektivt  Svejs aldrig på beholdere med brand eller eksplosionsfarlige stoffer  Flasker skal være fastspændt  Flasker skal sikres mod varmepåvirkning  Flasker og udtagssteder skal lukkes ved endt arbejde  Ved svejse og skærearbejde egnet brandsluknings-materiel i nærheden af arbejdsstedet S 45 Film You Tube

Ergonomiske belastninger :  Forsøg at variere arbejdsstillinger  Hold nødvendige pauser hvor muskler og led får lov at strække ud  Undgå sammenpressede arbejdsstillinger  Undgå træk og kulde  Undgå stramt og snærende arbejdsbeklædning og fodtøj

S 39 Hvor der svejses og skæres 0 drikkelse 0 rygning. 0 spisning

Pligter og ansvar på arbejdspladsen Arbejdsgiveren:  Skal sørge for at arbejdsforholdene er i orden, både med hensyn til ventilation og udsugning men også indretning af arbejdspladsen, tekniske hjælpemidler og planlægning af arbejdet  Føre tilsyn med arbejdets udførelse  Oplyse og instruere om sundhedsrisiko ved svejse- og skærearbejde  Undersøge om processer og materialer kan erstattes med mindre skadelig  Anskaffe og vedligeholde personlige værnemidler  Inddrage ansatte i sikkerheds- og sundhedsarbejdet og samarbejde med sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsorganisation S 41

Pligter og ansvar på arbejdspladsen Arbejdslederen:  Skal medvirke til at sikre forsvarlige arbejdsmiljøforhold i det område han/hun leder  Påse at sikkerhedsforanstaltningerne virker som de skal  Selv følge sikkerhedsregler og instruktioner

Pligter og ansvar på arbejdspladsen Den ansatte har pligt til:  A t følge regler og instruktionerder gælder for arbejdet  At anvende den punktudsugning der er installeret til arbejdet  At benytte de udleverede personlige værnemidler  At meddele fejl og mangler man ikke selv kan udbedre  At deltage i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på arbejdspladsen

Alle har pligter Også installatører Også leverandører

26Arbejdsmiljøuddannelse Teorispørgsmål Forprøve

Luftforurening. 1)Hvilken svejseproces har den mindste røgudvikling ? A ( ) Mig /mag-svejsning B ()Tig-svejsning C ()Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 2)Hvilke stoffer findes i svejserøgen når der svejses i rustfrit stål med beklædte elektroder? A ()Fosfor, svovl, nitrogen, CO2 B( ) Bly, kobber, messing og tin C()Jern, mangan, chrom og nikkel 3)Hvilke stoffer anses for at være kræftfremkaldende ved svejsning i rustfrit stål ? A.()Ozon B.()Jernoxyder C.()Chrom og nikkel D.() Silicium

5)Er der gode egenskaber ved ozon? A.()Det kan bruges til at lukke ozonhullet på sydpolen B.()Det nedbrydes hurtigt når der ikke svejses C.()Den lugter godt

Sundhedsrisiko ved rustfri svejsning 6) Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan svejsning i nikkelholdige metaller have? A.()Allergi B.()Man får store muskler C. ( ) Kræftrisiko

7) Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan bearbejdning og svejsning i chrom-holdige metaller have? A.()Nærsynethed B.()Strube og lungekræft C.()Allergisk kontakteksem D ()Ondt i pjæk-tarmen E( ) Irritation afslimhinder i luftveje F()Sårdannelser i næsehule og svælg

Anmeldelse af arbejdsulykker 12)Hvem skal en arbejdsulykke anmeldes til? A ( ) Arbejdsgiveren B()Skadestuen C()Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen D ( ) Sin mor

Ventilation 17)Ved punktudsugning, hvor skal udsugningsluften føres hen? A.()Ud til det fri B.()Hen til sjakket ved siden af C.()Det er nok at recirkulere luften

25)Hvad er årsagen til at det kan være svært at lukke / lukke døre op og at der er træk i døråbninger? A.()Der står en på den modsatte side og holder døren B.()Der er ikke tilstrækkelig indblæsning af erstatningsluft og derfor undertryk i værkstedet

Substitution 38)Hvordan kan substitution komme på tale i forbindelse med svejsning? A ( ) Ved valg af tilsatsmateriale ved elektrodesvejsning B()Ved at nitte konstruktionerne sammen C.()Ved valg af wolframelektroder D.()Ved at blive siddende i frokoststuen efter pausen

49)Hvad er fordelen ved svejsegardiner lavet af gennemsigtigt plastmateriale? A ( ) Mulighed for at observere eventuelle ulykker udefra B()Mester har bedre mulighed for at se om man sover C ( ) Forbipasserende bliver ikke udsat for optisk stråling D ( ) Der bliver mere lys på arbejdsstedet Personlige værnemidler og foranstaltninger mod optisk stråling

Arbejdspladsforanstaltninger ved svejsning og skæring 53)Må der ryges i zoner hvor der svejses og skæres? A.()Ja B.()Tjaa C. ( ) Nej

Brandfare og eksplosion 58)Hvorfor skal gasflasker altid være spændt fast A.()For at nabosjakket ikke skal stjæle dem B.()Hvis de vælter og flaskestudsen ødelægges, kan det få katastrofale følger

Ergonomiske belastninger 60)Hvorledes kan man undgå at få ergonomiske skader af sit arbejde? A ( )Ved hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet B()Ved at variere sin arbejdsstilling C.()Ved at blive under dynen D.()Ved at holde små pauser og strække led og muskler E.( ) Ved at lade 1. års lærlingen lave det det mest belastende job F F.()Ved at benytte arbejdstøj og fodtøj der ikke strammer

EKSAMEN 16 SPØRGSMÅL ½ TIME