De danske sundhedsudgifter – en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 Danske Regioners Generalforsamling Herning Kongrescenter, 25. marts 2010 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Sundhedsloven: Der skal være “let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet” (Sundhedsydelser er ikke som almindelige varer) Forsikringsinstans Befolkning Leverandør/ producent Forsikrings- præmie Forsikrings- ydelse Behandling Brugerbetaling “Behandlings- garanti” Betaling for behandlingsgaranti Principskitse af et sundhedssystem

Tre hovedmodeller Integreret offentlig model (Danmark, Norden) –Forsikringsinstans og leverandører er offentlige (stat, region …) –Forsikringspræmien er en skat –Sundhedsudgifter 2008: Off. 125 mia. kr. - private 22 mia. kr. Privat forsikrings- og udbydermodel (USA, Schweiz) –Forsikringsinstans og leverandører er “private” (evt. non-profit) –Forsikringspræmien er ikke en skat –(Ny amerikansk/hollandsk model) Offentlig kontraktmodel (Canada, Japan, europæiske …) –Forsikringsinstans er offentlig, leverandører er “private” –Forsikringspræmien er en (form for) skat

Emne: Udgifts- og skattepresset i Danmarks overvejende integrerede offentlige model … offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP International tendens til, at sundhedsudgifter vokser hurtigere end BNP (+ 1 slide) Danmark: Sundhedsudgifter løbet fra BNP fra omkring 2000, men ikke før … (+ 1 slide) Danmark: Fra stram rammestyring til mere efterspørgselsdrevet sundhedsvæsen: –Fra midt 90erne: Sundhedssektor “ikke god nok” –Øget fokus på at begrænse ventelister –Udvidet frit sygehusvalg –Eksplosion i private sundhedsforsikringer (fra “ingen” til 1 mio. siden 2000)

Sundhedsudgifter som andel af BNP Meget højt udgangspunkt for Danmark i 1970 Svagt pres fra 1970 til midt 90erne ”købt” for højt udgangspunkt:

Vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP set i forhold til niveauet i 1970 USA viser potentialet for udgiftspres: – Niveau 1970: 7 pct. –Vækst : 8 pct.-point. –Niveau 2006: 15 pct. (Potentiale: 30 pct.)

Det fremtidige udgiftspres … mod højere offentlige sundhedsudgifer i pct. af BNP “Demografisk træk”. Forskydning mod flere ældre i forhold til yngre (sundhedsudgifter relativt høje for ældre) –Generationseffekt: De store årgange bliver gamle –Levetidseffekt: Særligt restlevetiden for ældre øges (+ 1 slide) “Udviklingstræk”. Vækst i produktion og indkomst per mand endnu større vækst i udgifter per mand: –Baumols lov: Relativ produktivitet –Wagners lov: Velstand –Flere og bedre behandlingsmuligheder

Udvikling i levetid MiddellevetidRestlevetid for 60-årige Ingen tegn på, at potentialet for stigende levetid er udtømt

Det demografiske træk Sundhedsudgifter er aldersafhængige, og de er relativt høje for ældre (+ 1 slide) Befolkningsprognose kan med pæn sikkerhed fremskrive antallet af personer i forskellige aldergrupper (+ 2 slides) Under antagelse af uændrede aldersbetingede sundhedsudgifter kan man fremskrive sundhedsudgifter som følge af demografiske forskydninger Dette giver det demografiske træk som følge af såkaldt “usund aldring”

Offentlige sundhedsudgifter i gennemsnit indenfor aldersgrupper, 2007 MændKvinder

Befolkningsprognose Voldsom aldring fra nu af: Generations- såvel som levetidseffekt.

Men: Usund aldring er urealistisk! Høje sundhedsudgifter for ældre skyldes i høj grad en terminaleffekt: Ikke bare alder i sig selv, men også afstand til død påvirker udgifterne (+ 1 slide) Kortere tid til død giver højere sundhedsudgifter uanset alder … men ældre har højere dødshyppighed Når restlevetiden vokser, så vokser afstanden til død for personer i en given alder – dermed falder den aldersbetingede sundhedsudgift for hver aldersgruppe Demografisk træk under hensyntagen til dette – såkaldt ”sund aldring” – er mindre end ved usund aldring. Analyse over 2000 – 2003 giver billedet af sund aldring (+ 2 slides)

Offentlige gennemsnitlige sundhedsudgifter på aldersgrupper for personer med forskellig afstand til død i 2000

Aldersbetingede off. sundhedsudgifter per person som restlevetiden stiger, kvinder Dette billede + befolkningsprognose demografisk træk under sund aldring

Udviklingstrækket Perioden –Sundhedsudgifter vokser 2,4 pct. per år –Demografisk træk med sund aldring: 0,4 pct. per år –Udviklingstræk: 2,0 pct. per år per mand –“Indkomst per mand” vokser (til 2006) 1,6 pct. per år –Mervækst fra udvikling: 0,4 pct. per mand per år! Perioden –Mervækst fra udvikling: 1,2 pct. per mand per år! Tre alternative mervækstrater for perioden 2010 – 2100: 0 pct., 0,3 pct., 0,6 pct.

Udviklingen i reale, offentlige sundheds- udgifter betinget af demografi og mervækst

Udvikling i offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP Presset kommer fra generationseffekt og mervækst – det første hurtigt, det andet mere gradvist

Finansieringsproblemet Med moderat mervækst på 0,3 pct. per år vil de offentlige sundhedsudgifter fra 2010 til 2050… … vokse med 42 pct. eller godt 50 mia. kr. … vokse fra 6,8 pct. af BNP til 9,6 pct. af BNP, altså med 2,8 pct.-point, igen svarende til godt 50 mia. kr. Holdbarhedsproblem … … uden mervækst: mia. kr. … med 0,3 pct. mervækst: mia. kr. (+ 38 mia. kr.) … med 0,6 pct. mervækst: 102 mia. kr. Finansieringsproblemet er stort, men viser sig gradvist - særligt det, der kommer fra mervækst

Krav til stigning i “sundhedsskat” (bundskat) ved finansiering af fremtidig udgiftsvækst

Uændret skattetryk + fravær af vidtgående strukturreformer + fortsat udgiftspres i sundhedssektor + uændrede øvrige offentlige udgifter … holder ikke, dvs. umuligt! Systemkonforme løsninger: 1.Negligér problemet... 2.Øremærket skat til sundhed (sundhedsbidrag), som finansierer stigningerne … synliggørelse! *** 2.Effektivisering via konkurrenceudsættelse mm. *** 3.Omlægning af brugerbetalinger *** 4.Afskaf skattesubsidier til sundhedsforsikringer *** 5.Vidtgående strukturreformer ***

Hvis udgifts- og skattepres fortsat er “ubærligt” … Systembrydende løsninger: 1.Mere vægt på lump sum- (dvs. indkomstuafhængig) beskatning 2.Mere brugerbetaling (fører til mere privat forsikring) 3.Omfattende privatisering hen imod privat forsikrings- og kontraktmodel, evt. i hollandsk/Obama-version … “let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet” … ?