CREATING VALUE THROUGH COMMUNICATION Key findings Undersøgelse: inkontinens i forhold til kvinder og graviditet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Mette og Marias lille quiz om amning
Advertisements

Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
Hvordan har dagkirurgiske patienter det i den første uge efter udskrivelse - Masterprojekt Pia Mohr Christensen, Klinisk udviklings sygeplejerske,
At betragte kvindens bryster er godt for mandens helbred
Hvad gør livet værdifuldt?
Hvad gør livet så værdifuldt?
Generelt om det for tidligt fødte barn
Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelse eller selvskade
Darum skole 4. november 2013.
Sundhedspro fil LAVET AF: ALBERTE MARCUS SEBASTIAN TIM.
Brug et øjeblik af din dag til at lære nogle gode leveregler…
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Du trækker vejret med dine lunger
Hvad gør livet så værdifuldt?
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Livsstilsændringer Sidsel Ipsen, Herning Marianne Glavind-Kristensen, Skejby.
OPVARMNING IØ 2 Kirstine Ann Sørensen.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Tema 1 Den gravide/parrets udvikling mod forældreskab FORÆLDRE- OG FØDSELSFORBEREDELSE.
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
Workshop Motivation og fokus på målet
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
LANDSBYHAVEN OG KORNING SKOLE
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Skoletoiletter og børneinkontinens
af 12 Region Hovedstadens Vækstbarometer Internationalisering ”Region Hovedstadens Vækstbarometer” er et repræsentativt panel.
Relations kompetencer
Livet.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Hej 8. klasse… Jeopardy.
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
WORKSHOP 1A, DLF-kursus, Brandbjerg, 25. november 2015.
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
Karl Tomm Ergonomiseminar 2010
Minister mål og beskæftigelsesplan JC Frederiksberg 2012: Færre skal på varige forsørgelsesordninger = flere personer med varigt nedsat arbejdsevne skal.
#HeltGak – Når livet ikke leves helt ud! V. Kasper Tingkær Generalsekretær i DepressionsForeningen.
Politiworkshop. Humor. Præsentation. Målsætning. Hvad kan vi nå af klasser. 1., 3., 6. og gerne 8/9. klasse. Positive oplevelser med politiet. Præge børnene.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
Digitaliseringsstyrelsen
Opgørelse af inkontinens 10 år efter hysterektomi
Se BL 6-05 og/eller spørge en flyvelæge.
Psykoedukation skizofreni
Kvalitative og kvantitative undersøgelser
Hvad er Recovery? Snak sammen to & to.
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
Borgere med psykiatriske diagnoser
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Kursisttrivselsundersøgelsen 2016
Gode toiletter - Betyder det noget for sundheden?
Velkommen til Quiz om Rygning!!!.
Interview blandt type 2 diabetikere Apotek-Højskole-Projektet
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Program – dag 2 (11. april 2011) Dag 2:
Den motiverende samtale
Danmarkspanel uge
UNDERSØGELSE VEDRØRENDE UNGES BRUG AF KONDOM
Fysisk aktiv under indlæggelsen
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Er din virksomhed en hobby med indbygget job i
Præsentationens transcript:

CREATING VALUE THROUGH COMMUNICATION Key findings Undersøgelse: inkontinens i forhold til kvinder og graviditet

Har du efter din(e) graviditet(er) oplevet, at det er blevet sværere at holde på vandet (urinen)? 2 65,7% har oplevet en form for lækage i forbindelse med fysisk aktivitet, host eller nys: Mindre dryp: 46,9% Større lækage: 3,7% Både mindre dryp og større lækage: 15,1% Den samme form for lækage forekommer med omtrent samme hyppighed ved begge aldersgrupper: (20-31 år og år)* *NB: Ifølge undersøgelsen er der signifikant forskel ved besvarelsen ”Mindre dryp” mellem de to aldersgrupper: år (56,7%) og år (45,8%). Men da testen ikke viser en signifikant forskel ved nogle af de andre besvarelser, kan man kun konkludere, at aldersgruppen år i et større omfang oplever ”mindre dryp” i forhold til aldersgruppen år.

Har du oplevet, at det er svært at holde på vandet (urinen)? 3 Der er signifikant flere kvinder, om ikke har født, i aldersgruppen år sammenlignet med aldersgruppen år, der har oplevet, at det er svært at holde på vandet (urinen): (44,7%>13,9%) Der er signifikant flere kvinder, som ikke har født, i aldersgruppen år sammenlignet med aldersgruppen år, der ikke har oplevet, at det er svært at holde på vandet (urinen): (86,1%>55,3%)

Havde du i forbindelse med din graviditet fået at vide, at du skulle huske at udføre knibeøvelser efter fødslen? 4 89,9% har i forbindelse med deres graviditet fået at vide, at de skulle huske at udføre knibeøvelser efter fødslen

Udførte du knibeøvelser efter fødslen? 5 79,4% udførte knibeøvelser efter fødslen 18,7% udførte ikke knibeøvelser efter fødslen

Hvilken effekt havde knibeøvelserne? 6 51,6% mener, at knibeøvelserne havde en positiv effekt Endvidere mener 11,3%, at knibeøvelserne havde en meget positiv effekt 18,5% mener, at knibeøvelserne ikke havde nogen effekt Endvidere ved 18,1% ikke, om knibeøvelserne havde nogen effekt Der er signifikant flere kvinder i aldersgruppen år sammenlignet med aldersgruppen 32-45% år, der mener, at knibeøvelserne havde en meget positiv effekt (21,8%>10,2%)

Hvornår generer risikoen for dryp og lækage dig? Ved motion 7 Næsten 2/3 (63%) føler sig i et eller omfang genereret af risikoen for dryp og lækage ved motion Stor gene: 15,3% Mindre gene: 47,7%

Hvornår generer risikoen for dryp og lækage dig? Leg med børn 8 Over 1/3 (34,3%) føler sig i et eller omfang genereret af risikoen for dryp og lækage ved leg med børn Stor gene: 5,2% Mindre gene: 29,1% Kvinder, der har født, føler sig i højere grad generet af risikoen for dryp og lækage ved leg med børn i forhold til kvinder, der ikke har født: Stor gene (5,4%>0,0%) (ingen signifikant forskel) Mindre gene (29,7%>9,1%) (signifikant forskel) Kvinder, der ikke har født, finder i højere grad ikke dette spørgsmål relevant/ved ikke i forhold til kvinder, der har født (50,0%>6,3%)

Hvornår generer risikoen for dryp og lækage dig? Nys eller hosten 9 83,4% føler sig i et eller omfang genereret af risikoen for dryp og lækage ved nys eller hosten Stor gene: 16,4% Mindre gene: 67,0% Kvinder, der har født, føler sig i højere grad generet af risikoen for dryp og lækage ved nys eller hosten i forhold til kvinder, der ikke har født: Mindre gene (67,9%>40,9%) Kvinder, der ikke har født, føler i højere grad ingen gene ved risikoen for dryp og lækage ved nys eller hosten i forhold til kvinder, der har født (31,8%>13,7%).

På hvilke områder af dit liv kan risikoen for dryp og lækage påvirke dig til at gøre ting anderledes eller fravælge det, du ellers ville have gjort? Motionsniveau 10 42,8% føler, at risikoen for dryp og lækage kan påvirke dem til at gøre ting anderledes eller fravælge det, de ellers ville have gjort, i forhold til motionsniveau. Stor påvirkning: 12,8% Mindre påvirkning: 30,0%

På hvilke områder af dit liv kan risikoen for dryp og lækage påvirke dig til at gøre ting anderledes eller fravælge det, du ellers ville have gjort? Påklædningen 11 Over 1/4 (29,2%) føler i et eller omfang, at risikoen for dryp og lækage kan påvirke dem til at gøre ting anderledes eller fravælge det, de ellers ville have gjort, i forhold til påklædning. Stor påvirkning: 7,4% Mindre påvirkning: 21,8% I alle spørgsmål begyndende med ”På hvilke områder af dit liv kan risikoen for dryp og lækage påvirke dig til at gøre ting anderledes eller fravælge det, du ellers ville have gjort?”, skiller Region Midtjylland sig ud fra flere regioner– oftest med de højeste svarprocenter under kategorien ”Ingen påvirkning”.

Hvilke muligheder tror du, der er for at afhjælpe risikoen for dryp og lækage (via urin) samt gener? 12 Resultater angivet efter flest antal besvarelser (Total 1088: 264,8%) 76,8% Optræning af bækkenbund ved fysioterapeut 44,1% Brug af urinbind 42,1% Hjemmebehandling via optræning af bækkenbund ved elektrisk muskelstimulation (EMS) 35,8% Blæretræning ved inkontinensspecialister/inkontinensklinik 28,1% Livstilsændring (væskeindtag, toiletvaner, kostvaner, motion og rygning) 21,4% Operation 9,4%Medicin 4,7%Indsprøjtning af botox 2,3% Placering af fyldstof i urinrøret Sammenlignet med andre regioner angiver Region Midtjylland i signifikant større omfang ”Optræning af bækkenbund ved fysioterapeut” som bevarelse (84,2%). Sammenlignet med de fleste andre regioner angiver Region Sjælland i signifikant mindre omfang ”Optræning af bækkenbund ved fysioterapeut” som bevarelse (66,4%).

Hvad har du gjort for at komme problemet til livs? 13 Resultater angivet efter flest antal besvarelser (Total 689: 112,6% = antyder, at de fleste respondenter kun forsøger sig med én ting for at komme problemet til livs) 76,2% Knibeøvelser 20,8% Ingenting 8,9% Lægebesøg 5,4% Andet 1,5% Elektrisk bækkenbundstræner

Hvis du ville gøre noget ved dine dryp og/eller lækager, hvilke to muligheder finder du umiddelbart mest tiltalende for dig? 14 Resultater angivet efter flest antal besvarelser (Total 689: 180,1%) 56,0% Optræning af bækkenbund ved fysioterapeut 34,1% Elektrisk muskelstimulation (EMS) hjemmebehandling 25,4% Blæretræning ved inkontinensspecialister/inkontinensklinik 25,3% Livstilsændring (væskeindtag, toiletvaner, kostvaner, motion og rygning) 24,5% Brug af urinbind 5,5% Operation 5,4%Medicin 2,3%Injektion af botox i blærevæggen 1,6% Placering af fyldstof i urinrøret Sammenlignet med Region Hovedstaden og Region Sjælland, er Region Midtjylland mindst hyppig til at angive ”Elektrisk muskelstimulation (EMS) hjemmebehandling” som besvarelse.

Hvis du skulle købe en bækkenbundstræner, hvor vil du så foretrække at gøre det? Angiv gerne flere svar 15 Resultater angivet efter flest antal besvarelser (Total 242: 176,4%) 57,0% På internettet via hjemmetest.dk 50,0% På apoteket 38,0% Via min læge 24,8% Hos Matas 6,6% I et supermarked Der er signifikant flere kvinder i aldersgruppen år sammenlignet med aldersgruppen år, der ville købe en bækkenbundstræner på internettet via hjemmetest.dk (72,7%>54,5%)