Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Børns sociale liv med digitale medier
Set i forældreperspektiv
Inddrag nu Kick-off møde
Integrated Children’s System
”Sæt viden i bevægelse og …” Tema eftermiddag Udvikling af samarbejde, vidensdeling og koordinering • Udvikling af samarbejde, koordinering og vidensdeling.
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Nye sundhedsfremmende strategier for et aktivt ældreliv – erfaringer og ideer Landsmøde for Ældre Råd 7. maj 2009.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
mangfoldighedens søgelys
Processuelle netværksmøder
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Brøndby den 10. april 2007 Forældrerekruttering Teddy Pedersen Haderslev Fodboldklub DIF - Breddekonsulenttræf.
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Hvor er KFUM’s Sociale Arbejde på vej hen?. Hvad vil det offentlige? Nye udfordringer? Nye muligheder? Nye vilkår? Tendenser? Det er vi!
Greve Kommune, center for Børn og Familier Marts 2011.
Tværfagligt samarbejde
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Dansk Svømmeunions politiske program
Jeg støtter barnet ved:
Chefanalytiker, Oxford Research
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
En ny model for bibliotekernes rum
Projekt Nyfødt – forberedelse til fødsel og familie
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Hvordan kan social ansvarlighed være en gevinst for virksomheder – og for socialt udsatte Hvilke muligheder ser KFUM’s Sociale Arbejde i samarbejdet med.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Pædagogfagets kernefaglighed
Guldet i nabolaget – om læring og fællesskab i lokalsamfundet Børne- og Kulturchefforeningen.
Ungebasen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Skoleparathed Sunds skole.
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009.
Paradigme 2.0.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
Fritidspas.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews
1 Møde i Sundhedspolitisk Dialogforum 23. oktober 2014 Genoptræning og rehabilitering – indsatsområde 3.
Differentieret Indsats Conny Kuhlman Jordemoder,
Sociale netværk og ledelsesmæssig opbakning Dialogdag d. 23. maj 2011.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Pårørende er dem, som har den tætte relation til den sindslidende  Den nære familie  Far, mor, søskende og børn  Andre familiemedlemmer  Arbejdskollega.
BORGERNE SKABER RAMMERNE FOR KRÆFT CAFÉ I VARDE KOMMUNE.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Forældrenetværk i Stampe. Hvem er Stampe? Hvorfor lave forældrenetværksgrupper Kort oplæg om forældrenetværksuddannelsen Leg med spørgsmål Netværksmøderne.
+DIG. AKTØRER OG SYSTEMER DER HAR INDFLYDELSE PÅ ENSOMHED BLANDT BØRN & UNGE Det enkelte barn Objektive livsbetingelser Familie Sociale normer og værdier.
Innovation og lønsomhed - hvordan arbejder COI?
Palliation til børn og unge
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Karriere, familie & barsel – den svære trekant En præsentation af 3 modeller for afholdelse af barsel.
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Præsentationens transcript:

Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer og spørgsmål, der venter som ny familie Oplægsholdere, både fra det offentlige, det private og den frivillige verden For Mor og Far (eller anden person i netværk) 16 mødegange Fra mor er midt i graviditeten til barnet er ca. 1,5 år Grupper sammensættes udelukkende ud fra terminen

Hvorfor uddannelse til nye forældre? Familieiværksætterne bygger på den idé, at alle nye forældre - uanset økonomisk, social og kulturel baggrund - har brug for både viden, værktøjer og vejledning til at møde de mange praktiske og følelsesmæssige udfordringer i forældreskabet

Hvorfor uddannelse til nye forældre? Styrke førstegangsfødende forældres forældrekompetence og give dem gode råd og vejledning til, hvordan de kan skabe trygge opvækstvilkår for deres børn. Styrke forældrenes fællesskab og give dem gode råd og vejledning til, hvordan de kan tage fælles ansvar for barnet og håndtere vanskelige situationer og konflikter i det nye forældreskab og familieliv Styrke netværket blandt nye forældre og give dem gode råd og vejledning til, hvordan de på tværs af forskelle kan yde gensidig støtte

Værdier Almen forebyggelse – (fokuserer på en tidlig forebyggende, stimulerende og sundhedsfremmende indsats i familien) Ressourcesyn: opdeler ikke forældre i ”stærke” og ”svage” familier Stærkt fokus på forældrenes netværk: forebyggelse er en fælles samfundsopgave Sektoroverskridende og tværfaglig indsats: hviler på et samarbejde mellem den offentlige, private og frivillige sektor

Værdier Jo flere forskellige kræfter vi sætter ind i den almene forebyggelse, desto bedre kan vi afværge dybere sociale problemer og velfærdstrusler blandt børn, unge og voksne medborgere

Et innovativt tilbud til kommunerne Beregninger fra CBS viser at der er gevinst på bundlinjen allerede år 2 efter igangsætning af Familieiværksætterne Synlige sociale resultater Tværsektorielt samarbejde i kommunen Innovativt samarbejde mellem kommune, region, frivillige og erhvervsliv Vidensdeling mellem kommuner

Baggrund Familieiværksætterne bygger på næsten 20 års erfaringer især fra Leksand Kommune. Siden har hundredevis af kommuner i Sverige, Finland, Norge og Rusland taget modellen til sig. I 2010 indgik Holstebro kommune og Center for Socialt Ansvar et samarbejde om at tilpasse modellen til danske forhold I 2015 arbejder 26 kommuner med konceptet