Præsentation af forskningen i børne- og ungdomspsykiatri v. Per Hove Thomsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Århus Universitetshospital

Hvorfor forske? Fordi vi SKAL! –Forskningsforpligtelse –Led i uddannelse af læger/psykologer –Krav om evidens: hvad virker? Og hvorfor? Fordi vi ikke kan lade være! –Faglig udvikling –Nysgerrighed på forståelse af sammenhænge

Forskning som rekrutteringsværktøj Markedsføring af børne- og ungdomspsykiatrien –internt –eksternt Studenterforskning –studenterinteressegrupper –9. semester/OSVAL-opgave –forskningsår forskning under speciallægeuddannelsen –forskningsopgave –ph.d. –ph.d./MD (kombi) Forskning efter speciallægeuddannelse –post-doc.

Hvilke typer af forskning udøver vi? Epidemiologiske studier –hvor hyppige er børne- og ungdomspsykiatriske sygdomme? –kan vi finde årsager til psykiatrisk sygdom (genetik, risikofaktorer i miljøet osv.)? –hvorledes er forløbet af psykiatrisk sygdom (efterundersøgelser) Klinisk forskning –hvad er depression, OCD, ADHD mm.? –hvad er den bedste behandling? Grundforskning –hvad sker der i hjernen ved depression, OCD, ADHD osv. ? –kan vi finde ”genet” for sygdommene?

Sårbarhedsmodel BiologiskPsykologiskSocialt Organisk (påvirkning før/under/efter fødslen) Genetisk (medfødte vanskeligheder) Kultur Socialt nærmiljø Coping/mestring Relationer/interaktioner Psykisk sygdom Behandling Medicin, psykoterapi netværk/socialt arbejde pædagogik Epidemiologisk forskning (risikofaktorer) Grundforskning (hvilke gener?) Klinisk forskning (forebyggelsesforskning) Hvad er den bedste behandling? Hvor hyppig? Hvilke samfundsforhold spiller ind? Hvorledes afgrænser vi psykiatrisk sygdom? (diagnosekriterier, instrumenter)

Et eksempel:„ADHD” (attention deficit hyperactivity disorder) Begrebsforvirring (MBD, „DAMP”, ADHD, hyperkinetisk forstyrrelse) – kært barn har mange navne … Kernesymptomer –Uopmærksomhed –Hyperaktivitet –Impulsivitet

„ADHD”: Hvorfor væsentlig at beskæftige sig med? Antal? –1-4 % af alle børn –12 % af alle henvisninger til børnepsykiatrien i Danmark Forløb? –Dårligt hos en del Årsagsfaktorer? Behandling: –Pædagogisk; stigende forbrug af specialundervisning! –Social –Medikamentelt

Risikofaktorer for ADHD Genetik –60-90 % Biologiske –Påvirkning før/under fødslen Sociale faktorer – udløsende eller beskyttende

„ADHD” Årsagsfaktorer og hyppighed Betydningen af faktorer under graviditet og fødsel (Skejby) Metode: børn –Mødre udfylder spørgeskemaer under graviditeten, ved fødslen og ved barnets 3-års alder –Nu undersøges ca børn (10 år) ved hjælp af spørgeskemaer til forældre og lærere Formål: –Betydning af rygning, alkohol, fødselskomplikationer, psykisk stress, adfærd ved 3-års alderen –Forekomst af ADHD

Konklusion Rygning Rygning: 60 % øget risiko for hyperaktiv-uopmærksom adfærd ≥ 10 cigaretter/d: 2 x forøget risiko for ADHD Alkohol Ingen konklusive fund Kaffe Ingen sammenhæng mellem kaffe og ADHD Præterm fødsel < 34. uge: 3 x forøget risiko for ADHD uge: 70 % forøget risiko Væksthæmning i fostertilstanden 70 % øget risiko for ADHD (K.M. Linnet, 2005)

Projektets betydning for den kliniske hverdag Ser vi dem vi bør? Ser vi nok? Hvad med dem vi ikke ser? Hvorledes fungerer en sådan screening som metode? Rådgivning af gravide Er der særlige risikogrupper vi bør følge?

Børn og unge med ADHD henvist til børnepsykiatrien Betydning for den kliniske hverdag Mere børne- og forældrevenlige udredningsprocedurer Indhentning af den nødvendige (og specifikke) information sikres Gode instrumenter til måling af barnets symptomer samt ændringer i barnets funktion (bl.a. nødvendige for evaluering af behandlingen) Projekt om livskvalitet Afprøvning og udvikling af nye instrumenter (spørgeskemaer og interviews) eller undersøgelsesmetoder, neuropsykologisk udredning

Neuropsykologiske aspekter af ADHD Inklusion:Alle børn henvist til udredning og behandling for ADHD (ca. 120) Metode:Undersøges med et bredt batteri af psykologiske tests Analyse:Neuropsykologiske vanskeligheder sammenholdes med ADHD- og andre symptomer, køn (obs.: piger med ADHD!) og behandlingseffekt (medicin og psykosocial behandling)

Forskning i behandling af ADHD STRATTERA Afprøvning af ny, anderledesvirkende medicin (flere centre): –12 uger med placebo (blindforsøg) –Behandling i yderligere et år (åbent) Betydningen for den kliniske hverdag: –Måske mere effektiv medicin –Ikke-amfetaminlignende medicin –Færre bivirkninger? –Kan gives én gang i døgnet

Når børn med ADHD bliver unge og voksne Efterundersøgelse af 250 danske børn Formål: –At belyse psykisk sygdom, kriminalitet og social funktion i voksenalderen Metode: –Anvendelse af danske registre –Personlig efterundersøgelse planlægges Hovedresultater: –Over 50 % fortsat ADHD –Knap 50 % registreret kriminalitet –Over 20 % indlagt på voksenpsykiatrisk afdeling (S. Dalsgaard, 2003)

Unge og voksne med ADHD Betydning for den kliniske hverdag –Etablering af klinik for børn og unge i medicinsk behandling for ADHD (< 21 år) –Samarbejde med voksenpsykiatrien om voksne med ADHD –Øget opmærksomhed på ADHD i retspsykiatrien og socialvæsenet –Etablering af botilbud for unge voksne med ADHD

Nordic Long-term OCD Treatment Study NordLOTS Et norsk-svensk-dansk samarbejde

Obsessiv-kompulsiv tilstand TvangstankerTvangshandlinger OCD Tilbagevendende og ubehagelige Erkendes som egne tanker (ikke påført udefra) Mislykkede forsøg på at modstå eller undertrykke tankerne Medfører betydelige lidelser/påvirket funktionsniveau og/eller

Formålet at etablere et nordisk samarbejde at besvare vigtige spørgsmål for klinikeren i behandlingen af OCD at give grundlag for en sekventiel eller stepped care-model i behandlingen af OCD i nordisk børnepsykiatri at give svar på hvem der kan nøjes med kognitiv adfærdsterapi at analysere sene respondere at afprøve biofeedbackmåling som kontrol af eksponeringsterapien at give svar på hvem der responderer på supplement med medicin til psykoterapi.

Behandlingsprocedure Trin 1 –Alle patienter tilbydes CBT –14 sessioner i en 3-måneders periode med to boostersessioner i det efterfølgende halve år –Ved hvert behandlingsforsøg scores CY- BOCS (sværhedsgrad) samt CGI af ekstern, blind rater Trin 2 –Non-responders til CBT randomiseres til fortsat CBT Medicin (SSRI-præparat)

Kliniske konsekvenser Projektet vil kunne give øget viden om, hvilke børn der responderer og hvilke børn, der ikke responderer på CBT Studiet vil indeholde en beskrivelse af CBT og udarbejdelse af standardiserede nordiske manualer. Desuden undersøges virkningen af at supplere CBT med medicin. Undersøgelsen vil således være et første skridt i retning af implementering af evidensbaseret behandling i klinikken i behandling af børn med OCD i de nordiske lande.

Hvad bør prioriteres i dansk børne- og ungdomspsykiatrisk forskning? Pålidelig klinisk diagnostik Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt børn og unge i Danmark Undersøgelse af kontinuitet af psykisk sygdom fra barn til voksen (forløb) Basal (herunder genetisk) forskning i årsagsforhold Identifikation af risiko- og beskyttende faktorer Behandlingsforskning

Primære udfordringer og trusler i horisonten Udrednings- og behandlingsgaranti Rekrutteringsproblemer (hvor attraktivt at forske, …)