1 Dagens program Velkomst v/Beskæftigelsesregionen Drøftelse af indsatsen for de unge årige v/Direktør Hans Bach, Discus, og Mette Plougmann, Jobcenter Holstebro Frokost Progression i ungeindsatsen i Ikast-Brande v/Birgit Thorup, Jobcenter Ikast-Brande Nyt fra Beskæftigelsesregionen Opsamling på dagen og aftale om det videre arbejde

Beskrivelse af ungegruppen i Midtjylland ved Ungeseminaret den 24. august 2012 Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 Ungegruppen i Midtjylland: Aktuelt er der fuldtidspersoner i ungegruppen. I det seneste år har personer i ungegruppen modtaget offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid. Personer på førtidspension er på offentlig forsørgelse i længst tid.

4 Ungegruppen består af en række forskellige grupper. I alt unge på offentlig forsørgelse i juni 2012

5 Varighed på offentlige ydelser uden afbrud for kontanthjælpsmodtagere i Midtjylland i juni ud af 10 under 25 år og over ½-delen af de årige har over 1 år på offentlige ydelser uden afbrud

6 Flest unge dagpengemodtagere i 3F, HK og KRIFA Relativt flest blandt Civiløkonomer, Byggefagene, Funktionærer og servicefag, DSA, El-faget, IAK og AAK

7 Markant højere stigning i offentligt forsørgede i unge- gruppen end blandt de øvrige aldersgrupper - Fra 2007 til i dag er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland steget med (+49%). I de øvrige aldersgrupper er stigningen også på (+7%)

8 Seneste års udvikling i ungegruppen sammenholdt med ungegruppens andel af befolkningen. - Stor forskel mellem kommunerne både mht. udvikling og omfang

9 11% af alle unge (16-29 år) i Midtjylland er på off- entlig forsørgelse og hver 6. blandt de årige

10 Mange unge under 25 år blandt indsatsklare (match 2). Mange over 25 år blandt dagpengemodtagere og på permanent offentlig forsørgelse.

11 Aktuel forsørgelsesstatus for unge, der h.h.v. startede eller ikke startede voksenlivet på kontanthjælp i 2005 eller 2006

12 Andel af unge som fyldte 18 år i 2005, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2005/2006 fordelt på kommuner

13 Unge og uddannelse

14 Andel højeste fuldførte uddannelse blandt 29-årige i Midtjylland fra 1991 til (Kortuddannede dækker her over både uoplyst udd., grundskole og gymnasial udd.)

15 Uddannelsespålæg  Uddannelsespålæggene har en positiv effekt og understøtter målet om at få flere unge i gang med en uddannelse.  Uddannelsespålægget anvendes ”uformelt” og sanktionsmuligheder anvendes beskedent.  JC’erne ”slipper” de unge inden de starter på en uddannelse.  Uddannelsesinstitutionerne underrettes ikke.  Formelt set gælder uddannelsespålægget til den unge har afsluttet uddannelsen.

Forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg Systematisk underretning af uddannelsesinstitutioner, når unge med uddannelsespålæg optages Beskrivelse af nødvendige støtteforanstaltninger i uddannelsesplanen samt systematisk opfølgning på disse Kontinuerlig kontakt med og opfølgning på den unge helt frem til den unge er fremmødt og startet på uddannelsen Meddelelse om frafaldstruede unge skal ske tidligere og forpligte kommunen til igangsætning af initiativer Vejledning om reglerne for anvendelse af sanktioner Udvidelse af målgruppen for uddannelsespålægget til at omfatte gruppen helt op til 30 år. Styrket data og ledelsesinformation om uddannelsespålæg Forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg

17 Scandic Silkeborg, 24. august 2012 Ved direktør Hans Bach Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ analyse og anbefalinger

18 Baggrund og formål Baggrund Størst ledighed Spørgsmål Hvordan oplever de unge ledige indsatsen? Formål Hvordan kan indsatsen over for de unge ledige forbedres?

19 Metode Individuelle interview med unge ledige Deltagelse i informationsmøder Individuelle interview med professionelle fra jobcenter, A- kasse, privat og offentlig leverandør Fokusgruppe med unge Workshops med medarbejdere og ledelse i Herning, Holstebro og Aarhus

20 De unges oplevelser af indsatsen ’Jeg havde en klar fornemmelse af, at møderne på jobcentret bare skulle afholdes, så de kunne sætte et kryds i deres skemaer. Der var ikke noget fokus på min personlige situation – det var meget overfladisk, varede ca. fem minutter og vi kunne lige så godt have afholdt mødet telefonisk.’ Ung dagpengemodtager ’Til mødet på jobcentret fik jeg tilbudt et seks ugers forløb hos anden aktør, uden at de kunne fortælle mig mere om indholdet. Jeg skulle starte den efterfølgende mandag.’ Ung dagpengemodtager ’Jeg deltog i jobsøgningskurser tre gange med præcist det samme indhold. Det kørte jeg hurtig træt i.’ Ung kontanthjælpsmodtager

21 De unges oplevelser af indsatsen ’De [privat udbyder] har virkelig kunnet hjælpe mig videre med at skrive bedre CV’er og ansøgninger. Der var noget meget relevant undervisning i interessante emner, relateret til min konkrete jobsøgningssituation. Som nyuddannet har jeg ikke den store erfaring med at skrive ansøgninger og præsentere mig selv. Selvom jeg ikke har fundet et job endnu, har jeg lært meget om jobsøgning.’ Ung dagpengemodtager ’Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt jeg blev indkaldt til et møde med jobcentret. Her mødte jeg en meget engageret konsulent, der gav mig god støtte til jobsøgningen og et klap på skulderen. Det var det, jeg havde brug for, fordi jeg var ret nedtrykt efter, jeg var blevet ledig.’ Ung kontanthjælpsmodtager

22 Udsagn fra medarbejdere ’Man går fra at være studerende, og selv er ansvarlig for, at man får læst pensum og om man vil møde op til forelæsninger, og så kommer man herned (jobcenter) og får at vide, hvor og hvornår man skal det og det, endda på timeantal. Her er rammerne allerede sat.’ Jobcentermedarbejder ’Vi skal møde de unge med krav, men det skal være nogle respektfulde krav, og de skal tilpasses den enkelte. Det er stor forskel på, hvor mange krav man kan stille til den enkelte, og det kræver et godt kendskab til den unge.’ Medarbejder hos en kommunal udfører ’For de fleste af de unge, vi har med at gøre, giver det ikke mening at sidde en hel dag foran computeren og søge stillinger.’ Jobcentermedarbejder

23 To forskellige informationsmøder Eksempel på et kvalificeret informationsmøde Fokus på hovedformålet selvforsørgelse Præsentation af muligheder vha. konkrete eksempler (herunder formål med aktiviteter) Evt. individuel samtale i et diskret hjørne af lokalet (evt. gennemgang af CV) Eksempel på et mindre kvalificeret informationsmøde Fokus på overholdelse af rettighed Præsentation af komplicerede regler Formålet med aktiviteter præsenteres ikke Ikke mulighed for individuel gennemgang af CV

24 To forandringsteorier Den simple: Fokus på rettidigheds- og aktiveringskrav Fokus på kvantitative aktivitetsmål De unge mødes med samme indsats uanset individuelle forudsætninger Den kvalificerede: Fokus på selvforsørgelse og vejene dertil Fokus på individuelle forudsætninger og inddragelse Fokus på kvalificering af valg af aktivitet eller uddannelse Fokus på kvalificeret match Fokus på klare aktivitetsmål Fokus på sammenhæng mellem aktiviteter

25 Den simple forandringsteori Input Unge ledige Evt. opdelt efter: Ufaglærte Faglærte Uddannede Output Aktiviteter: Informationsmøder Samtaler Straksaktivering/ -afklaring Vejledning og opkvalificering Virksomhedsforløb Seks ugers selvvalgt uddannelse Mål: Tidlig, aktiv og rettidig indsats Outcome Selvforsørgels e

26 Den kvalificerede forandringsteori Input Unge mennesker med forskellige forudsætninger: - Sociale og personlige kompetencer - Faglige kompetencer - Forventninger kval. match Output Aktiviteter: Informationsmøder Samtaler Straksaktivering/-afklaring Vejledning og opkvalificering Virksomhedsforløb Seks ugers selvvalgt uddannelse Fokus på indholdet i og målet med aktiviteter Outcome Selv- forsørgelse Fælles mål

27 Konklusion Den simple forandringsteori Tidlig og aktiv indsats: Aktiviteten for aktivitetens skyld Manglende sammenhæng og mål med aktiviteter kan forlænge ledigheden Den kvalificeret forandringsteori De unges oplevelser kan være med til at kvalificere indsatsen Medarbejderrefleksioner kan ligeledes kvalificere indsatsen

28 Konklusion sagt på en anden måde Det afgørende er: ikke hvem den unge er eller hvilket jobcenter, man kommer ind på – det afgørende er heller ikke nødvendigvis indsatsen/aktiviteten eller organiseringen i jobcenteret. hvordan den unge mødes, og hvordan den unge oplever mødet. Giver oplevelsen respekt for jobcenteret eller mistillid? om den unge oplever at have valgt aktiviteten eller føler sig tvunget ind i den. om den unge går fra jobcenteret et halvt hoved højere eller en halvt hoved lavere

29 Fem anbefalinger til jobcentrene 1.Etabler en fælles forståelse af indsatsen 2.Inddrag de unge i kvalificeringen af indsatsen 3.Tilbud skal i højere grad ses som et tilvalg 4.Tilbuddene skal ses i en sammenhæng 5.Indsatsen skal i højere grad koordineres mellem jobcenter og A-kasse

30 Anbefalinger til aktiviteterne 1.Anvend en imødekommende, positiv og tillidsbaseret tilgang 2.Anvend straksafklaring og straksaktivering i en kombination 3.Vejledning skal målrettes den enkeltes situation 4.Virksomhedsforløb skal have et klart formål 5.Valget af selvvalgt uddannelse skal kvalificeres og tænkes sammen med øvrige aktiviteter

31 Overordnede spørgsmål (inspiration til dagens sidste programpunkt) 1.Er det hensigtsmæssigt med en løbende udveksling af erfaringer og opbygning af fælles forståelse af indsatsen på tværs af jobcentre? 2.Kan og skal der laves en systematik eller en model til indhentning af brugeroplevet kvalitet? 3.Kan og skal der skabes en regional koordinering mellem jobcenter og A-kasse (Kan det ske gennem et ungenetværk?), eller skal det ske lokalt?

32 Projekt: Jobrettet udannelse til nyuddannede faglærte ledige HOLSTEBRO KOMMUNE

33 Baggrund  Nyuddannede  Faglærte  Ledige dagpenge- og kontanthjælps- modtagere  Under 30 år  Målgruppen var:

34 Fokusområder  Den kvalificerede forandringsteori  En individuel tilgang med vægt på den enkeltes forudsætninger, ønsker og dermed behov  De unge skulle have:  Viden om, hvordan man søger job  Et professionelt netværk, der kan benyttes i jobsøgningen  Højere grad af geografisk mobilitet  Viden om, hvilke kompetencer de eventuelt mangler  Specifikke kompetencer der kan opkvalificere til et bestemt job eller bredere kompetencer, der kan åbne for flere brancheområder/jobfunktioner

35 Bredere eller dybere? KONTOR- ASSISTENT MURER

36 Bredere eller dybere? KONTOR- ASSISTENT MURER Stillads- kursus til off shore

37 Bredere eller dybere? KONTOR- ASSISTENT MURER Stillads- kursus til off shore Projekt- styring Erhvervs- økonomi + Excel økonomi

38 Bredere eller dybere? MURERForskalling System- stillads

39 Projektmodel  De unge har været gennem følgende aktiviteter:  Informationsmøde  Individuel screeningssamtale  14 dages vejledningsforløb med Information om muligheder på arbejdsmarkedet Information om muligheder for opkvalificering/uddannelse/kursus Individuelle samtaler (coaching og vejledning) Kompetenceafklaring  Tilbud om opkvalificering til den enkelte  Tilbud om virksomhedspraktik og job med løntilskud (før og efter uddannelse)  Opfølgende samtaler

40 Vores erfaringer, udfordringer og fejl har medført 5 anbefalinger vi gerne vil give videre… Hvordan gik det?

41 1. Intensiv individuel jobcoaching  Undgå ”spildtid”  Informationsmøder og fælles undervisning kan med fordel begrænses til individuel vejledning og coaching  De unge skal hele tiden ”forstyrres”  Vægt på individualitet  Få fokus på den enkeltes kompetencer og jobmål  Lytte til den unges ønsker

42 2. Differentiering  Der er stor omsætningshastighed blandt nyledige  Ikke alle skal have intensiv vejledning  Mange er selvkørende og har realistiske mål  Samtalefrekvensen har været forskellig fra ung til ung  Vigtigt med en kvalificeret screening

43 3. Mål med opkvalificering og uddannelse  ”What’s in it for me?”  Vigtigt at få den unge til at se meningen og mulighederne med indsatsen. Motivationen øges betydeligt  Ikke frit valg på alle hylder  Valget skal kvalificeres ift. kompetencer og jobmål  Medindflydelse  Ikke frit valg, men de unge skal have indflydelse på indholdet

44 4. Sammentænk opkvalificering og virksomhedsforløb  Virksomhedspraktik og job med løntilskud kan:  Bruges til at afklare et uddannelses- og jobmål  Afprøve og udvikle de faglige kompetencer  Skabe ansættelse eller netværk  Undgå ”vandhuller” mellem forløbene  Involver den unge i planlægningen af indsatsen

45 4. Sammentænk opkvalificering og virksomhedsforløb  Virksomhedspraktik og job med løntilskud kan  Bruges til at afklare et uddannelses- og jobmål  Afprøve og udvikle de faglige kompetencer  Skabe ansættelse eller netværk  Undgå ”vandhuller” mellem forløbene  Involver den unge i planlægningen af den virksomhedsrettede indsats 2 ugers Vejlednings -forløb Opkvalificerende kursus Virksomheds- praktik Virksomheds- praktik

46 5. Skab mening og vis muligheder  Informer om job- og uddannelsesmuligheder  Det giver inspiration og skaber sammenhæng/mening  Mening + muligheder = motivation  En fælles indsats mellem Jobcenter, A-kasser og uddannelsesinstitutioner

47 Hvad gør vi så nu?  Mere fokus på at kvalificere seks ugers selvvalgt uddannelse  Involverer de unge i planlægningen – både ift. kvalificeret uddannelsesvalg og i kontakten til virksomheder  Vi har efterfølgende lavet et projekt, hvor vi har samlet unge med interesse for samme branche for at undgå branchespredning og dermed en oplevelse af manglende relevans  Vi arbejder stadig på blive bedre til at foretage en kvalificeret screening af den ledige  Opkvalificerer medarbejdere (rollen som jobcoach)  Fortsat fokus på den individuelle indsats med coaching og aktiviteter målrettet den enkeltes plan

48 Progression i unge-indsatsen Seminar Hotel Scandic Silkeborg

49 Ikast-Brande – helt kort 527 unge ledige juni 2012 Match 1: 318, heraf 165 forsikrede ledige Match 2: 160 Match 3: 49 Positiv udvikling i antallet af jobklare, negativ udvikling af indsatsklare

50 Route 25 – meget kort Mål Flere unge i uddannelse og job Middel Tværfagligt samarbejde – internt i kommunen Praktik – virksomheder og uddannelsesinstitutioner Med 4 kommuner: Egedal, Tønder, Odder og Ikast-Brande Læs mere på

51 Route 25 Nulpunktsanalysens overordnede konklusion (januar 2012) Udfordringer Tilrettelæggelse af målrettet, virksomhedsorienteret indsats Manglende systematik omkring klare delmål for progression i praktikforløb Potentialer Styrkelse af den tværgående indsats Fælles og koordineret tilgang til den unge – målrettet indsats

52 COWIs unge-analyse (april 2012) Overordnet konklusion God dialog med de unge Flot, systematisk sagsarbejde (rammer og rettidighed) Bredspektret tilbudsvifte M E N …

53 COWIs unge-analyse (april 2012) Udviklingspotentiale De unge Tydelige mål og delmål, klare planer Fokus på progression – den røde tråd Udgangspunkt i ressourcer og motivation Medarbejderudvikling ind til sagens kerne, jfr. ovenfor skriftliggørelse af det bagvedliggende – usynlig viden Samtalen – inddragelse/krav forældre

54 Erfaringer Route 25 Medarbejderne vil rigtig gerne – hinanden og de unge Commitment og gejst (særligt udvalgte) Styring og fokus Progressionsværktøj under udvikling Men ikke mindst …

55 Implementering – Joyce & Showers (2002)

56 Progression i indsatsen den enkelte lediges progression og mål Viden Værktøjer Muligheder observation, feed-back, coaching Kick off september

57 Drøftelse ved bordene om den videre dialog mellem jobcentre og beskæftigelsesregion  Hvad siger I til forslaget om at etablere et netværk om ungeindsatsen blandt jobcentrene i Midtjylland?  Har I særlige ønsker og forventninger til et netværk om ungeindsatsen?  Hvem skal deltage i netværket? Hvor ofte skal netværket mødes?  Hvilke temaer vil I gerne have sat fokus på i netværket?  Andre forslag end et netværk?