Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Psykisk arbejdsmiljø.
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Dagens program Hvad er frivillig.dk Hvordan er frivillig.dk bygget op
Tema: Hvordan kan jeg forebygge
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Tema: 6 Hvad kan jeg gøre når jeg har det dårligt_ Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
I dag er temaet Visualisering
Og hvordan man håndterer den.
Psykoedukation til unge i OPUS
God trivsel = God læring
Tema: Hvad med de andre? Psykoedukation til patienter med depression
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
©Jenny Bohr – Til underviserne Som en direkte konsekvens af deres vanskeligheder, lever mennesker med ADHD ofte med et meget højt stressniveau.
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Stress En folkesygdom?.
Hvordan man bekæmper mobning
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Session 7 – Livsstil Undervisere:
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 6 – Kontaktpersonsfunktionen Undervisere:
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Psykoedukation skizofreni
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Præsentationens transcript:

Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere: Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:

Alle mennesker er sårbare. Vi har alle vores svage punkter. Sårbarhed og stress Alle mennesker er sårbare. Vi har alle vores svage punkter. Vores følsomhed for belastning er forskellig, og vi reagerer forskelligt. Husk listen over tidligadvarselstegn til alle ptt.

Stress Med stress mener vi her alle former for belastninger og krav. Stress er altså ikke bare at have travlt. At være arbejdsløs kan også være en svær stressfaktor.

Situationer som kan medføre stress For mange opgaver For mange forstyrrelser Grænser overskrides Manglende prioritering Glemsomhed Pludselig opstående situationer Træthed

…………………………………………………………………..... Hvad stresser dig ? ……………………………………………………………………..……………………………………………………………………..……………………………………………………………………..……………………………………………………………………..…………………………………………………………………….. ………………………………………………………………….....

Symptomer på stress Irritation Mistet overblik Forvirring Utilpashed – svede, dårlig mave o.s.v. Evt. psykose

Hvordan undgår man stress? Sig ikke ja til mere end du kan magt Træk grænser i.f.t. forstyrrelser Pas på egne grænser Hvad er vigtigst for mig lige nu? Skrive aftaler ned Pludselige opstående situationer kan man ikke gardere sig for – men man kan finde nogen at snakke med om dem Sidste planche om sårbarhed/stress

At mindske tilbagefaldsrisikoen Hvis man en gang er blevet ramt af en psykisk lidelse, risikere man at opleve tilbagefald. Et tilbagefald mindsker livskvaliteten

Ulemper ved tilbagefald Tilbagefald er pinefulde Tilbagefald afbryder de aktiviteter, man er i gang med i sit liv Tilbagefald tager tid og forstyrrer ens femtidsplaner Tilbagefald er forstyrrende for de relationer, man har til andre mennesker Tilbagefald gør, at man kan miste kontakten med familien, venner og bekendte og derved risikere at blive ensom

Flere ulemper Ved tilbagefald er man ofte nødt til at få mere medicin Det kan blive nødvendigt, at blive indlagt på sygehus For hvert nyt tilbagefald er der en større risiko for, at det tager længere tid at blive rask. For hvert tilbagefald er der en større risiko for, at man besværes af endnu flere symptomer, som ikke forsvinder, selvom man passer sin behandling.

Der findes mange måder at mindske tilbagefaldsrisikoen på Hvis man får kendskab til de stressfaktorer, der belaster én og lærer at håndtere det på en mere hensigtsmæssig måde, så kan risikoen for tilbagefald mindskes. Det er vigtigt at passe sin medicin. Medicin mindsker tilbagefaldsrisikoen til det halve.

Tidlige tegn på tilbagefald Et tilbagefald kommer sjældent pludseligt. Der plejer først at komme et eller flere advarselstegn. Hvis man lærer disse tegn at kende, øger man sine chancer for at forhindre eller mildne et tilbagefald. Disse tegn er forskellige fra person til person.

Nogle af de meste almindelige advarselstegn Søvnbesvær Uro Koncentrationsvanskeligheder Skræmmende eller usædvanlige tanker Skænderier og konflikter med andre Træthed og ulyst (nogle mennesker bliver mindre trætte og alt for aktive) Angst

Tidlige advarselssignaler på, at du risikerer at blive psykotisk Sæt x til venstre for de signaler, der først opstod eller som tog til i styrke op til sidste indlæggelse. Notér til højre for det. Du sætte x ved, den grad af besvær, problemet voldte dig op til din sidste indlæggelse: 1. lidt 2. noget 3. meget

Kender du nogen, der kan hjælp dig med advarselstegnene Kender du nogen, der kan hjælp dig med advarselstegnene? Hvem kan være en god støtte for dig?

Tag kontakt med din kontaktperson! Hvis du fortæller kontaktpersonen eller dine nærmeste om advarselstegnene, mindskes risikoen for et langvarigt tilbagefald. Forberede dig på, hvad din kontaktpersoner skal hjælpe dig med, når du får det dårligt. Det er godt at beslutte det, mens man har det godt.

Bestil en tid hos din kontaktperson Hjemmeopgave Bestil en tid hos din kontaktperson Tag blanketten med dine tidlige advarselstegn med Vis blanketten til din kontaktperson. Synes K.P at det, der står der, stemmer overens med hans/hendes oplevelser? Har din kontaktperson forslag til andre tidlige advarselstegn? Vil din K.P. hjælpe dig med at bruge de tidlige advarselstegn? Aftale hvordan det skal foregå. Sidste planche om tidlig advarselstegn

Denne mangel på bevægelse skaber en ond cirkel. At være fysisk aktiv. Det sker ofte, at man bevæger sig for lidt, når man har det psykisk dårligt Denne mangel på bevægelse skaber en ond cirkel. Hvis man bevæger sig for lidt, risikerer man at blive endnu mere træt og dermed at bevæge sig endnu mindre. Husk problemløsningsskemaer til alle.

Hvordan er det for mig? Hvilken slags motion kunne du lide, før du fik det psykisk dårligt? Hvad kan du lide nu?

Problemløsning Nu skal vi forsøge at finde en fysisk aktivitet som passer til dig. Være tilfreds med bare at øge din nuværende aktivitet en lille smule. Alle, inklusiv underviserer, bør lave sin egen plan. Vi hjælper hinanden, én ad gangen. Det vi beslutter, skal være muligt at gennemføre inden næste møde.

Hjemmeopgave På hvilken måde skal du forsøge at øge din aktivitet inden næste møde? Skriv hvad du vil gøre, og hvornår det passer dig at gøre det.

På dette kursus skelner vi mellem beskæftigelse og fritid. Beskæftigelse er en slags job, en måde at være aktiv og nyttig for andre og for sig selv. Det er vigtigt, at disse aktiviteter føles meningsfulde her og nu. Efter den planche aflevere listen over eksampler

Eksempler på meningsfuld beskæftigelse Læs eksemplerne og sæt X på højre side for de aktiviteter, du opfatter som meningsfulde. Gør det også, selvom de ikke er realistiske muligheder for dig lige nu.

Fritid Med fritid mener vi her, at man aktivt fortager sig noget, som giver en velvære og glæde, ikke passivitet. Det er svært at have en aktiv fritid, hvis man ikke har det godt. Det er svært at have en tilfredsstillende fritid, hvis man er alene. Det er også svært at genoptage tidligere fritidsbeskæftigelser, når man igen har det bedre.

Eksempler på fritidsaktiviteter Spille musik Læse bøger Går lange ture Biografture Gå til gymnastik Surfe på nettet Gå til studiekreds i filosofi Spille skak Se bestemte Tv-programmer Lave mad Tag en kop kaffe på en café

Vi laver en liste sammen Tænk ikke på hobbyer eller mere omfattende interesser

Find på én ting, der ikke står på listen. Spørg andre! Hjemmeopgave Find på én ting, der ikke står på listen. Spørg andre! Sidste planche

Hygiejne og påklædning Når livet er svært, og tankerne fyldes af grublen, stemmer og spekulationer, kan man let blive uinteresseret i sit ydre.

Hygiejne og påklædning Der kan ske det, at man har svært ved at vaske sig og gå i bad . Hvis det står på i længere tid, kan det forårsage store problemer. Måske har du mødt personer, der har svært ved at passe deres hygiejne. Måske lugter de dårligt og ser beskidte ud.

Hygiejne og påklædning Disse personer er sikkert ikke opmærksomme på problemet. Men andre mærker det. Andre mennesker trækker sig tilbage og finder undskyldninger for at bryde kontakten.

Hygiejne og påklædning Den, der har store problemer med sin hygiejne, ser at andre trækker sig tilbage og undrer sig måske over årsagen. Måske tror de, at andre ikke bryder sig om dem. Mange synes det er svært at tale om disse ting. Man vil ikke sige til andre mennesker, at de lugter dårligt. Det er lidt pinligt.

Hygiejne og påklædning Hvis man imidlertid bliver klar over at man har et problem med sin hygiejne , kan man gøre noget ved det. Hygiejne er noget personligt. Hvor tit man skifter tøj og går i bad er forskelligt fra person til person.

Undersøg dine vaner og diskuter dem med gruppen område Jeg Underviser Vaske hænder Vaske hænder før måltid Vaske hænder efter toiletbesøg Vaske ansigt Vaske hår Bad/brusebad I rubrikken skriver i hvornår hvor ofte i gør tingene.

Undersøg dine vaner og diskuter dem med gruppen Bad/brusebad Jeg undervisere Bruge deodorant Tandbørstning Barbere sig /klippe hår

Undersøg dine vaner og diskuter dem med gruppen Skifte undertøj Skifte skjorte/trøje Skifte sokker Vaske tøj –bukser bluser Vaske sweater Vaske overtøj

Hygiejne og påklædning Når du har udfyldt din række, er det tid til at kortlægge andres vaner. Vi begynder med underviserne. De fortæller hvor ofte de gør de forskellige ting og udfylder listen. Og igen – læg mærke til at hvad der gælder for en person behøver ikke gælde for alle.

Fordele og forhindringer mht. hygiejne Hvilke fordele er der ved at have en god hygiejne?

Hindringer Selvom man gerne vil have en god hygiejne, er det ikke altid så enkelt. Der er mange forhindringer. Gennemgå disse forhindringer én ad gangen. Diskuter om de gælder for dig.

Hindringer Glemmer det Orker det ikke Det er svært at være under bruseren Har ikke tid Savner muligheder (bad) Har ingen vaskemaskine Ved ikke hvordan den fungerer

Hygiejne og påklædning Er der noget ved din hygiejne du vil forbedre kan du med succes bruge problemløsningsmodellen, hvor du tænker : Hvad er målet Hvordan kan det løses Fordele –ulemper Vælg løsning Planlæg Gennemfør