Ungdomskulturer Mellem selvværd og selvtillid.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At forholde sig professionelt Anne Skov
Advertisements

©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Den 16.august 2010 Regionsgården
Minervamodellen MINERVA er et segmenteringsværktøj, der placerer den danske befolkning i 5 segmenter baseret på livsværdier.
Interaktiv kommunikation - strømninger indenfor kommunikation
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Unge på kant Det moderne samfund og ungdomsidentiteter.
Anerkendende refleksion
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Ebbe Henningsen Landsformand At være pårørende – håb og muligheder.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Kreativitet og innovation i ALT
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Psykoedukation til unge i OPUS
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Vor tids paradoks Klik for næste side  I dag har vi større huse og mindre familier. Mere bekvemmelighed, men mindre tid.
Bokstav børn.
At være magtesløs med den magtesløse
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006.
Nordregårdskolen 25.september 2007 Den nødvendige opdragelse og samarbejdet mellem hjem & skole.
Tillid Temadag for AMIR
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
O STED FRISKOLE - ET VÆRDIBASERET KLARSYN Et værdibaseret debatoplæg til skolens daglige arbejdsområder, særlige fokusområder, forpligtigelser samt fremtidsvisioner.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Redskaber til at støtte børn og unge i deres sociale liv på nettet Marianne Pihl, Projektkoordinator i Red Barnet Lystrup
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Støvring den 11. september 2007
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Cand.pæd. og exam. eksistentiel psykoterapeut (PI)
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Biblioteket som katalysator for social kapital
Frivillighed på kommando findes ikke
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Den unge projektgeneration - om det lokale guld, deltagelsesstrategier og medborgerskab. KL’s kultur- og fritidskonference Kolding maj 2011 Flemming.
Bibliotekerne i Vejles CB-område? Udgangspunktet Kulturstyrelsen Central- bibliotekerne Kulturministeriet Finansministeriet Det kommunale,- politiske-
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
 Projekt i Sundhedsafdelingen  Fast tilbud i Ældreafdeling 2008  Inklusions- og eksklusionskriterier Træningshjælper i Vejen Kommune Social.
Unge mellem projekter og reality Ungdomskulturer og unge med særlige behov.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
Mentorskabets roller og relationer Lone Nordskov Nielsen Efterskoler,
Velfærd, medborgere og unge på kanten
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Bløde færdigheder er hård valuta
Demokrati, politikere og medborgerskab
Omsorgskultur i daginstitutioner
Præsentationens transcript:

Ungdomskulturer Mellem selvværd og selvtillid

Unges rum A. Du skal selv vælge …. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter – del af identitet. Udødelighed – og selvstændighed Udfordrer ‘det normale’ C. Reaktion: Gør som de andre – du bliver måske marginaliseret D. eller mister penge…. vores penge

Paradoks Selvstændighed – du skal selv vælge Hvorfor gør du ikke som de andre / det rigtige Mange valgmuligheder Og disciplinering – højere karakterer, kortere SU, begrænsede jobmuligheder mm

Det serielle liv Dyrker den individualiserede selvforståelse – skal selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og parti – og andre autoriteter Lever en del med serier, f.eks. Kultur i serier: TV-serier, festuger osv. Rigdom og civilisation demonstreres via: butikskæder, designervarer, logo-genkendelser, brand-logikker, konsulentord

Det serielle liv – det hippe Selvstændigheden får mening i dyrkelse af det ’hippe’ mellem serier Ved at lægge afstand til det ’hippe’ – og dermed ved at spejle det Eller ved det ekstreme der ikke kan styres – drukturen …… - nydelses og forbrugskultur Den hippe Opsøger scener og fremviser det hippe – man vil helst være på Målrettet og strategisk Fokus på den ‘rigtige’ skole, uddannelse, arbejde og projekter – og den flade mave Den ‘rigtige’ hippe Demonstrativ anderledes – man er på ved at være ligne og være anderledes. No logo. Målrettet - med udsving Fokus på netværk, kultur, kreativitet, uddannelse – og om at spise rigtigt

Livet som fortælling Du er dine valg Tilværelsen opfattes som en iscenesat fortælling Viden om det serielle nødvendigt Det hippe som omdrejningspunkt Medier som adgang til det hippe, det offentlige og det private

Det digitale som livsform Interaktivitet som praksis – det tilgængelige der kan forandres Umiddelbar tilstedeværelse – kan ikke vente Det private og det offentlige smelter sammen Blikket mod muligheder og fremtiden Ikke som politisk men som socialt projekt

Sårbarhed Blikket for muligheder – ikke nødvendigheder Samtidig et blik på sig selv – selvvurderingen (selvoptagethed) Sårbarheden breder sig – er jeg ‘rigtig selvstændig’ Nervøsitet, stress, mavepine, søvnproblemer, lav livstilfredshed osv.

Unges fornemmelse af virkelighed Det iscenesatte og formbare Muligheder og valget Det hippe som målestok Udødelighed og fornyeren som stil Mangel på sikkerhed………………har jeg valgt rigtigt Udfarende og aktiv Med sårbar skrøbelighed

Velfærdsstaten Solidaritet – fælles om at nyde og betale Omsorg – hvis du har problemer Faguddannede folk Et sikkerhedsnet Dannelse og uddannelse – medborgere Kultur og engagement – forskellighed

Velfærdsstaten Professionalisme og service Med ledere i spidsen Problemopfattelse: flere gamle, kronisk syge, færre hænder og færre ressourcer Problemløsning: Mægtiggørelse / bl.a. via teknologi og uddannelse Innovation og individuelle valg som prioritering af ressourcer Individuel ansvarlighed

Politikkens områder Input Withinput - NPG Output - NPM Krav / tilslutning Innovation Ejerskab Exit / voice

Den traditionelle, forbrugeren og den innovative Stiller krav Og vælger nye institutioner eller tilbud Uforudsigelig adfærd Fokus på at medarbejderne opper sig Den traditionelle velfærdsstøtte Betaler sin skat med glæde Vægter omsorg og pleje Er lokal Fokus på tryghed Og frivillighed Den innovative Kan være medproducent Kan være frivillig Kan sætte sig på ledere og medarbejdere Fokus på udvikling

X-factor Alle kan vinde De fleste bliver kritiseret Uanset hvad de kan … hvorfor beskytter du ikke dit barn mod den her slags ting. Det er et overgreb. Altså for fanden. Du er hendes advokat. Du skal gå ind og sige om det er forsvarligt at sende hende ind her. Du skylder hende en undskyldning. Det er fandme dit ansvar….. Datteren vil til x-factor – to mulige reaktioner: a. Nej, det skal du ikke. (Autoritet og faste normer) b. Hvor hyggeligt – vi tager med derind. Vi får en fest ud af det og støtter dig (Kammerater) Alle kan vinde De fleste bliver kritiseret Uanset hvad de kan

Hverdagens centrifuge – en pointe Den daglige livsform: Flere valg Færre forpligtelser Uafhængighed af tid og sted

Forældre – med projekter Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet Ingen kedsomhed – ingen autoritet Oplevelsesbaseret omsorg – ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) Skematiske og ‘fornuftige’ regler Bekymring og terapi Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor)

Unges ‘virkelighed’ Det eksistentielle og kulturelle paradoks: Du skal vælge selv – men nogle valg er bedre end andre Krisens polarisering: Hippe vindere og seje tabere Krisen forstærker sårbarheden – karakterræs og det vanskelige uddannelsesvalg Nye medborgeres snæversynet involvering Voksen-rolle med omsorg og APP’s Fra den generaliserende anden til det generaliserende selv

Læringskulturer A. Modtager – hvad er pensum Minimalist – så læser jeg det B. Den ærgerrige minimalist – for at få en høj karakter C. Den aktive studerende – engageret i faget / professionen / læringsprocessen Fordybelse og kvalificering – og stræberen D. Den alternative – uddannelse mens jeg stræber efter drømme E. Den marginale - kan/tør ikke fange uddannelse

Det serielle liv – religiøsitet? Er unge (os alle) af og til bange for vores egen skygge – individualitet uden holdepunkter Serierne: Katedral med åbenbaringer, mulighed for at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget man kan tro på

Et mønster – og en balance Selvværd Lille Stor Lille Rodløs – på evig jagt… efter opmærksomhed og nye grænser Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Selvtillid Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Den ideale balance – kompetent med selvkontrol Stor