Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler 0. Evaluering Økonomiske nyheder Gennemgang af opgave 7, p. 68-69 Repetitionsspørgsmål og svar Dagens pensum Opsummering af hovedpointer Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion

Evaluering Generel tilfredshed Forbedringer siden sidste evaluering Men altid plads til forbedring:

Evaluering – ændringsforslag, jeg følger Svar på repetitionsspørgsmål på slides (se også supplerende noter) Spørgsmål til jer under gennemgang af pensum Mail mandag og prioriter nyheder efter vigtighed Vejledende løsning på afløsningsopgaver Brug tavlen mere – eksempelvis til centrale konklusioner

Evaluering - diskussionspunkter Er der overhovedet et behov for at maile nyheder? Ja! Men meget brok?? Læreren skal danne grupper. Skal han? Hvad er eksamenskrav? Hvornår har vi viden nok til at bestå? Bedre tavleorden. Råd til læreren? Undgå at springe i slides-rækkefølgen (?) Flere regneopgaver? Nej!

Evaluering – det største problem STØJ, STØJ, STØJ… ’ALT for meget støj på klassen’ ’Irriterende støj på klassen’ ’fint som det er bortset fra støj en gang imellem’ ’stadig meget små snak i timerne, hvilket går ud over koncentrationen’ ’stadig meget småsnakken i klassen’ Siger 5 ud af 19 – uopfordret Hvad vil I gøre ved det?

1. Økonomiske nyheder 1. Hvad er Keynes’ teori/keynesianisme? Keynes – ikke keynesianismen - lagde vægt på betydningen af forventninger I Kina: ’Og endelig har myndighederne brugt medierne til at opretholde forbrugertilliden ved at styre den offentlige kritik og derved sikre befolkningens tillid til regeringen og økonomien’ (Kinesisk økonom i Politiken) Keynes – en monetær produktionsteori

1. Økonomiske nyheder Men det, der nåede frem til lærebøgerne, var: betydningen af politisk styring af efterspørgslen – som vækstpakken (’demand management’) = keynesianisme en kritik af keynesianismen for overdreven styringsoptimisme (’stop go’ politik) og ignorerer inflationære effekter Mere fremtrædende i andre lærebøger

1. Økonomiske nyheder 2. Hvad er monetarisme? Cheføkonom: ’Fastkurspolitiken er et valg, der har givet Danmark en historisk stabilitet’ (Pol.) Monetarismen lægger vægt på, at ’politikerne først og fremmest ikke [skal] tro, at de for alvor kan styre økonomien’ [Politiken] Der er problemer med dosering: ’kartoffelkuren… kølede økonomien så meget ned, at det tog ti år af tø den op igen’

1. Økonomiske nyheder Timing: ’den nuværende regering i 2004 [for] at skubbe til økonomien… med… skattelettelser… trådte først i kraft på et tidspunkt, hvor økonomien alligevel var godt i gang med at komme til live… medvirkede til overophedning’

1. Økonomiske nyheder Irreversibilitet: ’når man én gang har hævet offentlige udgifter, får man dem aldrig ned igen’ [efterløn] timelag: man skal designe en finanspolitisk ekspansion ’der kan startes nu’ Risiko ved aktiv økonomisk politik: for brat opbremsning eller p.t. overophedning = øget inflation = ’suger man os længere ned i sumpen’

1. Andre pensum-nyheder ’Når vi sælger noget, gør vi det i svenske kroner eller britiske pund. Så det er klart, at indtjeningen bliver lavere’ (ved deva.) Men advarsel mod dansk devaluering: ’at tisse i bukserne for at holde varmen’ ØMU’en knager… Konflikt mellem penge- og finanspolitik – i Polen! http://borsen.dk/okonomi/nyhed/151645/

1. Ekstra nyhed Efter 12 fede år med voksende overskud på statens finanser, vil der i år blive tale om et underskud på 23 milliarder kroner skyldes primært faldende skatteindtægter, lavere moms og stigende udgifter til dagpenge. »Selv om forværringen af statsfinanserne er med til stabilisere økonomien, så er det nok en kendsgerning, at dansk økonomi ikke kommer til at klare sig ud af krisen udelukkende i kraft af de automatiske stabilisatorer. Der skal ske noget mere«, siger tidligere vismand Jan Rose Skaksen,

2. Opgave 7 Det er sådan, man modellerer forventninger Svarer til tankegangen i den forventningsløftede Phillipskurve Al aktiv økonomisk politik ender bare med en højere inflation, der ’æder’ de positive konsekvenser op…

3. Repetition Hvorfor kaldes det ’den flydende kapacitetsgrænse’? Kapacitetsgrænse: hertil og ikke længere. Ellers inflationære effekter. Inflationære effekter kan starte inden kapacitetsgrænsen = k-grænsen flyder Også at: vanskeligt præcist at definere denne grænse.

3. Repetition Vil en stigende inflation altid skade et lands konkurrenceevne? Ja, alt andet lige Er alt andet lige? Nej, hvis: de vigtigste samhandelspartneres inflation stiger lige så meget andre dele af k-evnen forbedres tilsvarende eksporten er prisufølsom.

3. Repetition Vil en vækstpakke (=ekspansiv finanspolitik) i den nuværende situation have den ønskede effekt på vækst og beskæftigelse? Læs den omdelte artikel. Og svar så.

3. Repetition 4. Hvad taler for og imod en dansk devaluering i den nuværende økonomiske situation? (Overvej bl.a. konsekvenserne for pengepolitikken).

4. Dagens pensum Hvad er monetarisme? At man kan overlade økonomien til markedskræfterne = ingen aktiv økonomisk politik. Lempelig finanspolitik ’fortrænges’ af højere inflation og rente, fordi ’Økonomien kan i længden ikke producere mere, end den gør’ (p. 374) Der eksisterer en naturlig ledighed, som kun strukturpolitik kan mindske (svæk fagforeninger, lavere dagpenge osv.)

4. Dagens pensum

4. Dagens pensum Monetær – fordi vægt på lav inflation (høj inflation undergraver pengenes værdi => usikkerhed og ustabilitet). Stabilitet = lav inflation skaber vækst Politikanbefaling: Pengepolitik for at holde inflationen i ro (store lande) Små lande – fastkurspolitik for at holde inflationen i ro

4. Dagens pensum 2. Hvad er keynesianisme? Der er behov for en aktiv økonomisk politik for at hjælpe markedskræfterne på vej = aktiv finanspolitik og pengepolitik, devalueringer, indkomstpolitik osv. Nykeynesianisme – at der undtagelsesvist kan være behov for en finanspolitisk lempelse (accepterer monetaristernes styringsskepsis)

4. Dagens pensum Hvor ofte? Uenighed – jf. også debatten om vækstpakken Kompromis mellem monetarisme og keynesianisme: ’’bør [makro]økonomisk politik undgås, hvis muligt’ (p. 374 – om monetarisme) Med den finansielle krise er det ikke længere ’muligt’ – eller er det?

4. Dagens pensum 3. Hvad er forskellen på monetarisme og keynesianisme? Fremgår af skemaet Hvilke af de forskelle er de mest centrale (og hvorfor?)?

4. Dagens pensum

4. Dagens pensum 4. Hvorfor er der forskellige økonomiske teorier? Der er kun én økonomi… Ikke pensum, men nok værd at tænke over – om ikke andet for forståelsens skyld. Hvilke bud har I? (Ikke noget let spørgsmål med klare svar…).

4. Dagens pensum 5. Hvad er de vigtigste mål i den økonomiske politik? Bogen: Høj beskæftigelse og vækst, betalingsbalance, lav inflation og styr på de offentlige finanser. Nedprioriterer: indkomstfordeling og miljø (jf. tabel 1) Typisk for økonomilærebøger (skjulte holdninger)

4. Dagens pensum Keynesianeres mål: vækst, høj beskæftigelse og betalingsbalance Monetaristers mål: lav inflation og styr på de offentlige finanser => vækst og høj beskæftigelse

4. Dagens pensum 6. Hvad er de vigtigste midler? De tre makropolitikker: finans-, penge- og valutapolitik og meso/mikropolitik som: strukturpolitik. Er indkomstpolitik en makro- eller strukturpolitik? Hvorfor ikke nævnt som middel i tekst? (OBS – nævnt i tabel 1!)

4. Dagens pensum 7. Hvad er strukturpolitik? ’industri-, konkurrence-, erhvervs-, skatte-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik’ (p. 378) Indirekte og langsigtet politik Formål: ’øge eksporten, mindske importtilbøjeligheden og forbedre [øge] produktion og beskæftigelse’ (p. 381) Hvorfor hedder det strukturpolitik?

4. Dagens pensum 8. Hvordan kan man sikre fuld beskæftigelse og ligevægt på betalingsbalancen på samme tid? Ved at kombinere finanspolitik og valutapolitik. Men fig. 1 viser, at der oftest er en modsætning mellem fuld N og BB-ligevægt. Hvorfor er der det?

4. Dagens pensum

4. Dagens pensum

5. Opsummering ’I dag er kun de færreste uenige i, at det er et regeringsanliggende, at der føres økonomisk politik’ (p. 377) ’Uenigheden går mere på, hvilken form for økonomisk politik [midler]… hvor effektiv den er, og tildels [sic!] også på målsætningerne [mål] for den økonomiske politik’ (p. 377)

5. Opsummering Rendyrket monetarisme = ingen økonomisk politik Rendyrket keynesianisme = konstant økonomisk politisk aktivisme for at stabilisere samfundsøkonomien Primære målsætninger i DK: lav ledighed/stabile priser

5. Opsummering Primære midler: Makro: fastkurspolitik. Aktiv finanspolitik en undtagelse. Ellers strukturpolitik. Valg af mål og midler afhænger af ens (ofte ubevidste) teoretiske udgangspunkt

6.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Alle på nær 4.

7. Næste lektion Vækst og vækstteori, kapitel 41-44: Hvad er vækst? Hvorfor er vækstens størrelse vigtig? Hvad driver [skaber/øger] væksten? Hvad kan vi bruge vækstteori til? (Hvad siger den om den økonomiske virkelighed?). Hvor meget af det her skal I kunne til eksamen? (Ret svært og abstrakt stof).