1 Lektion 24 DØR konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 0.Evaluering af projektforløbet 1.Økonomiske nyheder. 2.Repetitionsspørgsmål 3.Dagens.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD.
Advertisements

Det Internationale Område
Økonomisk styring Kapitel 14.
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides Opgave =
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Sidste nyt Fløjkrigen i ECB toner tydeligere og tydeligere frem. Senest har de to medlemmer George Provopoulos og Athanasios Orphanides talt varmt for.
Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Fremtidens arbejdsmarked i Århus om 5-10 år Oplæg v/Palle Christiansen d. 19. maj 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Lektion 12: Pengepolitik i teorien
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slide Opgave = makroprøve.
Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation
”KONFERENCE FOR HANDICAPRÅDENE I REGION HOVEDSTADEN” Nødvendigt med en politisk debat ”Nulvækst” kræver omtanke Handicapområdet er et vækstområde og må.
Samfundslære: Styreformer
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
5.lektion: Økonomisk politik
Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle
1 Lektion 25: Dansk erhvervsstruktur 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition og afslutning af DØR 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
Varemarked åben økonomi
1 Lektion 22 DØR – konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 1.Introduktion a. Meddelelser b. Siden sidst… 2.Om DØR og spørgsmål til DØR 3.Ekstraspørgsmål.
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
Økonomiske begreber Samfundsfag.
1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Finanskrisen, der blev til en økonomisk krise
Lidt eftertanker… Vigtigt at de, I lærer, er en teori blandt mange teorier – men det præsenteres som teorien = sandheden Og det er den, I skal kunne til.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2015 v/ chefanalytiker, cand. polit. Finn Bo Frandsen Dansk Byggeri NVF Organisering og Marked 2. Marts 2015.
Lektion 26: svar på repetitionsspørgsmål 1.Hvorfor er udviklingen i erhvervsstrukturen afgørende for udviklingen på handelsbalancen? Det er afgørende for.
Gennemgang af makro-prøve, II
Lektion 2: Prisdannelse under konkurrence (og forbrugsteori)
1 2. Repetitionssvar 1.Er pengemængden konstant? Nej! I praksis vil den gerne vokse mere end væksten i økonomien. Uden at det betyder noget for inflationen.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
En dårlig start på “guldalderen” perioden
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Danmarks vej ud af krisen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Formand for de Økonomiske Råd CEPOS’ vækstkonference Den 10. december 2015 Industriens Hus.
Den økonomiske krise nationalt og globalt set med vismandsøjne Hans Jørgen Whitta-Jacobsen/Peter Birch Sørensen 14./16. marts Økonomisk tilbageslag,
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
LETLAND – Finanskrisens duks i EU Leif Beck Fallesen Europabevægelsen på Fyn
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Directorate-General Communication European Commission Finanskrisen og EU’s reaktion LO’s konference Jan Høst Schmidt, Repræsentationschef Europa-Kommissionens.
Jeopardy Del 3: International økonomi. FrihandelProtektionismeØkonomisk integration Globaliseringens vindere Globaliseringens tabere
faglært Arbejdskraft Det fremtidige behov
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område
Sælg mere, og finansier din virksomhed. Med statsgaranti.
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Orientering omkring Budget
Præsentationens transcript:

1 Lektion 24 DØR konjunkturvurdering og aktuel økonomiske politik 0.Evaluering af projektforløbet 1.Økonomiske nyheder. 2.Repetitionsspørgsmål 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 6.Eksempel på et mikro-eksamensspørgsmål 7.Næste lektion 8.Repetitionsspørgsmål pba. projekterne/artikel

2 1. Økonomiske nyheder Centrale debatpunkter i de danske økonomisk-politiske debat: –Er der behov for en yderlig vækstpakke? –Hvornår? –Hvordan skal den – i givet fald – se ud?

3 1. Økonomiske nyheder – ECB Fløjkrigen i ECB toner tydeligere og tydeligere frem. Senest har de to medlemmer George Provopoulos og Athanasios Orphanides talt varmt for en rente under 1 pct. samt obligationsopkøb, mens den tyske centralbankchef, Axel Weber, ikke vil gå under en ECB-rente på 1 pct. "Det tegner til at blive en kamp mellem aktivisterne og dem med en mere konservativ overbevisning….”

4 1. Økonomiske nyheder - ECB Investorerne frygter, at ECB's rådsmedlemmer ikke gør nok for at beskytte økonomien. Et hvert tegn på, at eurozonens økonomi bliver svækket, vil med al sandsynlighed lægge ekstra pres på euroen nedad" [forklar lige det sidste?]

5 1. Økonomiske nyheder– er krisen afblæst? de økonomiske vækstpakker over hele verden er en væsentlig årsag til stabiliseringen af eksportudsigterne (dansk eksportråd) Virksomhederne overreagerede ifølge Valgreen, da recessionen var en realitet. Og det skaber en ophobet efterspørgsel på varer, som vil skabe vækst, efterhånden som lagrene drænes.

6 1. Økonomiske nyheder – næppe! Det er meget almindeligt med positive nøgletal i den situation, samt at det kan gå midlertidigt opad," lyder det fra fondsdirektøren På trods af vedvarende rentesænkninger gennem krisen, kan solide danske virksomheder stadig ikke få et lån i banken, og den tendens kan blive forværret i andet kvartal af 2009.

7 1. Økonomiske nyheder – næppe! Faktisk skal vi helt hen til slutningen af 2010 eller begyndelsen af 2011, før et af de vigtigste og mest synlige tegn på krisen, nemlig arbejdsløsheden, knækker. Og på det tidspunkt kan danskere være ledige. Det siger Nationalbankens direktør, Nils Bernstein

8 2. Repetition 1.Er pengemængden konstant? 2.Hvorfor er det et vigtigt spørgsmål? 3.Hvorfor siger Poul: ’glem pengemængden’? 4.Hvilken rente er i ISLM-diagrammet?

9 2. Repetition 5.Hvordan påvirker en ekspansiv finanspolitik ’renten’? 6.Hvad er fordelene og ulemperne ved: a.en flydende valutakurspolitik? b.ved en fastkurspolitik? 7.Hvad er en OCA? Findes den i virkeligheden?

10 3. Dagens pensum Fire formål vil jeg søge at opfylde: 1.Give en oversigt over den aktuelle danske økonomiske situation/Smidt 2.Finde den økonomiske teori i DØR 3.Læse DØR sammen med jer 4.Diskutere: hvorfor er der uenighed om den økonomiske politik?

11 3. Dagens pensum Højest eksamensrelevant – til eksamen: at anvende økonomisk teori på den aktuelle økonomiske politik og situation Hvad er DØR?

12 Rådet og vismændene Oprettet i 1962 på især de radikales initiativ. En uafhængig organisation, der har til formål ’at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser’. I mange år bannerfører for indkomstpolitik Det Økonomiske Råd (DØR) består af repræsentanter for erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, Nationalbank og regering samt et mindre antal uafhængige fagøkonomer. Rådet ledes af et formandskab - de såkaldte vismænd. Rådet mødes to gange om året for at diskutere vismandsrapporten, der indeholder vurderinger af den økonomiske situation og analyser af økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og miljøøkonomi.

13 3. Dagens pensum Vismændene er normalt tre uafhængige nationaløkonomer, oftest universitetsprofessorer. Den nuværende formand og overvismand er: Professor Peter Birch Sørensen. Derudover deltager professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor Jan Rose Skaksen og Eirik Schrøder Amundsen.Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

14 Fald i dansk eksport,

15 Importen er faldet næsten lige så meget

16 …som følge af fald i privat forbrug..

17 … og fald i investeringerne

18 Samlet stort fald i BNP (Mangler lagerinvesteringer og offentligt forbrug)

19 Største fald i BNP-væksten siden 1. oliekrise

20 Baggrund: Boligprisboblen er sprunget..

21 Aktiekurserne er styrtdykket

22 Finanskrisen er brudt ud Risikopræmier steg kraftigt Forskel mellem sikrede og usikrede 3 mdr. renter i USA (brun) og Euroområdet

23 Erhvervstillid på vej ned

24 Bilsalget dykker – men plads til yderligere fald

25 Industriproduktion og – ordreindgang styrtdykker (3 mdr. glidende gennemsnit)

26 Arbejdskraftmangel næsten væk

27 Ledighed stiger – især i byggeriet Byggeledighed er baseret på: Byggefagenes, Træ-Industri-Byg, Blik- og rør, El-faget samt Malerfaget og Maritime akasse

28 3. Dagens pensum Ovenfor – ren deskription… Hvornår dukker teorien op? Bl.a. ved fremskrivninger, hvor vi grundlæggende ikke ved, hvad der sker… (3.2./3.3)

29 Forskel på instrumenter Direkte offentligt provenutab: 10 mia. kr. i 2009 og 2010; derefter 0, dvs. ”gældsfinansieret midlertidig lettelse”, ved offentlige investeringer (blå) ctr. skattelettelser (brun)

30 3. Dagens pensum Hvad ved vi med sikkerhed? Hvad er usikkert? Hvorfor foretrækker DØR skattelettelserne?

31 3. Dagens pensum 3.4 Der er uenighed om behov for en lempelse af en finanspolitik og om strukturledighedens højde blandt rådets medlemmer? Hvorfor? Generelt er I enige med de eksportorienterede arbejdsgivere = tror på strukturledighed = => har arbejdsgiverne mere styr på hvad der er godt for dansk økonomi end fagbevægelsen? Eller har de bare forskellige interesser?

32 4. Opsummering Afhænger af diskussionen i dag… Men bemærk: hver gang der er noget vismændene ikke forstår, eller som er usikkert, så siger de: ’forventninger’! Bemærk hvor stor betydning efterspørgslen spiller på kort sigt. På lang sigt: udbudet.

33 5.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? I skal have styr på strukturledighedsbegrebet (Hvad er strukturledighed?) Hvad er output-gab? I skal kunne forstå DØR rapporten => inddrage den viden om aktuel dansk økonomi til eksamen Betydningen af forventninger for den aktuelle og fremtidige udvikling (Hvorfor er forventninger så afgørende for den økonomiske udvikling?)

34 6. Et mikro-eksamensspørgsmål Et af de aspekter, som I ikke gør meget ud af (det nævnes dog p. 19) er, at EU er en så vigtig spiller på verdensmarkedet, at den har en indflydelse på verdensmarkedsprisen. 1.Hvad bestemmer verdensmarkedsprisen på korn? 2.Hvordan påvirker EU’s landbrugspolitik verdensmarkedsprisen på korn?

35 6. Et mikro-eksamensspørgsmål 3.Hvad vil der ske med prisen på korn, hvis EU fjerner al støtte på korn-området? 4.Hvis al støtte i verden fjernes fra kornmarkedet, vil der så være fuldkommen konkurrence på dette marked (jf. jeres gode diskussion heraf p )?

36 7. Næste lektion Dansk erhvervsstruktur (dvs. mesoniveauet) – torsdag 1.Hvad betyder ’erhvervsstruktur’? 2.Hvorfor er erhvervsstrukturen vigtig for et lands økonomisk vækst og konkurrenceevne? 3.Hvilke udviklingstendenser kendetegner generelt højt industrialiserede økonomiers erhvervsstruktur? 4.Hvilke særlige kendetegn har den danske erhvervsstruktur?

37 7. Næste lektion 5.Hvorfor sker der løbende ændringer i erhvervsstrukturen? 6.Hvad er erhvervspolitik? 7.Hvilke argumenter er der for en aktiv (dvs. interventionistisk) erhvervspolitik? 8.Er konkurrencepolitik nødvendig?

38 7. Næste lektion Husk aflevering af hjemmeopgave: 27.4, kl Mail mig ideer til repetition, som vi så småt går i gang med – ikke sikkert jeg er enig i behovet, men så vil jeg forklare hvorfor