A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Tekst og billede Ole Togeby

A A R H U S U N I V E R S I T E T 2 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Repræsentation  Tekster og billeder  Både tekster og billeder er repræsentationer af noget.  ’En repræsentation’ kan defineres som  noget der for nogen angiver noget som det er udformet til at angive. ::

A A R H U S U N I V E R S I T E T 3 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Portræt malet 1719 af Balthasar Denner. Det hænger nu på Frederiksborgmuseet. Maleriet er siden 1882 reproduceret på tændstiksæskerne fra H.E.Gosh & Co. Efter denne definition er både et billede af Tordenskjold, en replik i en samtale og et hjemmelavet vejskilt en repræsentation Hjemmelavet vejskilt ved Gravenshovedvej 3. Eget foto. Klokken er kvart i to

A A R H U S U N I V E R S I T E T 4 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Intentionalitet  Efter definitionen er repræsentationer bestemt ved  intentionalitet,  1. dvs. at de er om noget andet end sig selv, og  2. at de har mulighed for misvisvisning af det de repræsenterer eller hvad der kommer ud på det samme: rigtighedsbetingelser (conditions of satisfaction,):   Rigtighedsbetingelsen for replikken er at klokken er 13:45, rigtighedsbetingelsen for billedet af Tordenskjold er at Peter Wessel faktisk så nogenlunde sådan ud, og rigtighedsbetingelsen af vejskiltet kan være at der faktisk ind imellem leger børn på dette sted, så man skal passe på.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 5 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Peirce  Den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce, som ofte betragtes som grundlæggeren af semiotikken, inddeler tegnene i ikoner, indicier og symboler men denne inddeling er ikke forenelig med den definition som foreslås her. Ikoner, som hos Peirce er defineret ved deres lighed mellem tegnbæreren og tegnindholdet, svarer til det her kaldes billeder.  Indicier, som hos Peirce defineres ved årsagsrelation mellem tegnbæreren og tegnindholdet, er ikke uden videre at betragte som tegn her. Kun de indicier som er udformet til at indikere (som har fået tillagt intentionalitet), opfattes her som ‘tegn’. En vejrhane der viser hvad vej vinden blæser er et tegn, for den er udformet til at vise vindretningen; en røgsøjle fra en skorsten, der også (og bedre og mere sikkert end vejrhanen) viser hvad vej vinden blæser, er ikke noget tegn, for skorstenen og røgen er ikke udformet til det.  Peirce’s symboler er endelig det som her kaldes sproglige tekster.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 6 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Analog og digital  Man kan definere sproglige tekster som digitale repræsentationer og billeder som analoge repræsentationer.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 7 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk  Analoge repræsentationer angiver som en helhed at der i den angivne sag er mere eller mindre af en eller flere egenskaber på en eller flere dimensioner. Analoge repræsentationer

A A R H U S U N I V E R S I T E T 8 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Digitale repræsentationer  Digitale repræsentationer, sproglige ytringer og tekster, er efter syntaktiske regler sammensat af mindre, diskrete enheder, som hver især angiver at noget fra et begrænset udvalg af muligheder (et inventar, fx et alfabet eller en ordbog) er til stede eller ej, fx ♀ og ♂ på en toiletdør, eller A, B... N, O, P, R... Ø, Å. De diskrete enheder kan så kombineres efter ortografiske og syntaktiske regler til enheder på et andet og højere niveau af mening, fx BØRN

A A R H U S U N I V E R S I T E T 9 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Tal og ligninger  Der er forskel på de digitale repræsenta- tioner ligninger med tal og sproglige tekster. Tallene har enkelt digitalisering, og sproget dobbelte digitalisering.  Skrevne tal er digitale repræsentationer med et inventar der består af 10 taltegn (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9), og nogle aritmetiske tegn (+, -, x, /, =) og de kan så kombineres efter syntaktiske regler til fx: 1395 og 4 x 37 = 148, hvor helhedens mening er kompositionelt bestemt. Aritmetiske ligninger har fuld kompositionalitet.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 10 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Tekster skrevet med bogstaver  Skrevne tekster er digitale repræsentationer med dobbelt ditalisering (dobbelt artikulation). Der er her to inventarer på spil,  1) alfabetets bogstaver og  2) ordforrådet leksikon af morfemer.  Et morfem udgøres af en række af bogstaver – men uden kompositionalitet og funktionalitet, og ytringer (der tæller som udsagn og sproghandlinger) er så sammensat kompositionelt og funktionelt af morfemer.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 11 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Termen ’digital’  Termen ‘digital’ indebærer således repræsentationer der er  1) opdelt i diskrete dele,  2) der er taget fra et begrænset inventar, og  3) som kan kombineres syntaktisk (kompositionelt) til komplekse repræsentationer  4) der kan gentages (men ikke kopieres)  5) fordi de er handlinger i tid.  Digitalitet udelukker ikke lighed, men repræsenterer normalt ved konvention.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 12 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Termen ’analog’  Termen ‘analog’ indebærer  1) uopdelt,  2) med kontinuerlige træk og egenskaber,  3) som indgår i én helhed,  4) som kan kopieres (men ikke gentages)  5) fordi det er en genstand i rum.  Individualitet udelukker ikke konventionalitet og arbitraritet, men repræsenterer normalt ved lighed.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 13 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Konventionalisering og analogisering  Analoge repræsentationer kan konventionaliseres og stiliseres, som når billedet af en kriger med rundt skjold og et spyd op over til højre kan blive til et digitalt tegn for mand: ♂;  og digitale repræsentationer kan analogiseres når digitale prikker ophobes (uden syntaks, men i bestemte mønstre) til kontinuerlige billeder der ligner - på en fjernsynsskærm, eller i en smiley:  ;-).

A A R H U S U N I V E R S I T E T 14 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Blandinger og komplekser  Man må desuden skelne mellem blandingsrepræsentationer, hvor der i en og samme repræsentationsenhed er både analoge og digitale træk, og så  komplekse kommunikative henvendelser der består af kombination af tydeligt afgrænsede digitale tekster og analoge billeder. I disse tilfælde er det den kommunikative henvendelse der er kompleks, mens de i den kommunikative henvendelse indgående delrepræsentationer kan være enten analoge billeder, digitale tekster eller blandinger.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 15 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk

A A R H U S U N I V E R S I T E T 16 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk

A A R H U S U N I V E R S I T E T 17 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Perceptuel repræsentation  Hvis jeg ser en pibe liggende på bordet, forårsager piben (fysisk og biologisk) at jeg får en oplevelse af en brun og svungen genstand, dvs. at jeg får en  indre perceptuel repræsentation  af den. Og den oplevelse jeg får af piben, må I andre antage ligner (er i overensstemmelse med og har korrespondance med) den virkelige pibe, som oplevelsen er en repræsentation af, dvs. rigtighedsbetingelsen er opfyldt hvis mine øjne fungerer som de efter jeres mening skal (selv kan jeg ikke vide det).

A A R H U S U N I V E R S I T E T 18 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Figur og grund  Perceptuel opfattelse af en genstand indebærer at situationen som sanses, opfattes som én helhed, og at der i denne enkelte repræsentation skelnes mellem figur og grund. På billedet kan man enten se en hvid vase på en sort baggrund, eller to sorte profiler på en hvid baggrund; man kan ikke se begge dele på en gang, men man kan kippe mellem dem på et øjeblik. I alle tilfælde vil bevidstheden skelne mellem en figur og en grund.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 19 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Rubins vase i egen tegning

A A R H U S U N I V E R S I T E T 20 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Konceptuel repræsentation  Denne perceptuelle oplevelse af en brun og svungen genstand er således figuren i en repræsentation der som baggrund har bordet piben ligger på, og stuen bordet står i. Denne figur kan jeg så genkende som hørende til kategorien 'en pibe', dvs. jeg har en konceptuel repræsentation, og jeg forstår at den kommer fra og er forankret til en genstand uden for mig, dvs. jeg forstår at jeg ikke drømmer (det kan I andre ikke vide noget om).

A A R H U S U N I V E R S I T E T 21 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Wittgensteins kaninand

A A R H U S U N I V E R S I T E T 22 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Dyrs konceptuelle repræsentationer  Dyr har også indrekonceptuelle repræsentati-oner. Når en fugl nedefra flyver ind i en stor glasrude som spejler lyset, er det ikke fordi dens øjne svigter den, det er fordi den kategoriserer ruden som et hul i en mur, et hul som den kan flyve igennem. Dens perceptuelle repræsenta-tion er god nok, men dens konceptuelle repræ-sentation er fejlagtig, og muligheden for misvis-ning er jo netop det definerende træk ved intentionalitet.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 23 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk At opfatte en genstand  Når man ser en pibe liggende på bordet, sker der altså følgende:  1) perceptuel (analog) repræsentation: brune farver og svungne linjer,  2) konceptuel (digital) repræsentation: kategorisering af genstanden som en pibe og  3) erkendelse af at repræsentationen af piben i bevidstheden korresponderer med (ligner) piben på bordet (hvis sanserne virker som de skal, og man ikke drømmer).

A A R H U S U N I V E R S I T E T 24 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Opfattelse af et billede Men hvis jeg ser et billede: Magritte 1928/29: La trahison des images: Ceci n’est pas une pipe, Los Angeles County Museum of Art,

A A R H U S U N I V E R S I T E T 25 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk  ser jeg jo hverken alene noget som kategoriseres som 'et billede', eller alene noget der kan kategoriseres som 'en pibe'; jeg ser 'et billede af en pibe'. Men ud over at kategorisere maleriet som et maleri forstår jeg at det konceptuelle indhold, 'maleri', selv har en baggrund for en figur, et motiv, der forestiller noget andet (end maleriet), nemlig: 'en pibe'.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 26 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk  Det konceptuelle motivindhold er ikke inde i maleriet. Oplevelsen af piben på billedet kan ikke opfattes som umiddelbart forårsaget af virkeligheden – som den indre konceptuelle repræsentation af den virkelige pibe gjorde. Beskuerne må aflede billedets intentionalitet af overbevisningen om at meningen ’en pibe’ er blevet tillagt til maleriet af maleren. Billedet som ydre repræsentation er rigtigt hvis maleren har malet det godt, og billedet ligner.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 27 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Opfattelse af et billede  Opfattelse af et billede involverer altså følgende:  1) perceptuel (analog) repræsentation af billedet, en ramme med flade og farver,  2) konceptuel (digital) repræsentation af billedet: kategorisering af det som et billede,  3) skelnen mellem baggrund og motiv i billedet,  4) konceptuel repræsentation af motivet og kategorisering af motivet som en pibe,  5) erkendelse af om billedets motiv forestiller, korresponderer med, ligner modellen.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 28 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Dyr og billedmotiver  Sådanne konceptuelle motiver er antagelig kun inde i hovedet på mennesker. Dyr - selv intelligente dyr - kan næppe indbyrdes anvende billedrepræsentationer til at dele tanker om det som billedets konceptuelle motivindhold - i anden omgang - repræsenterer. Katten ser således antagelig nok et maleri (en ramme med et farvet lærred på), men næppe en pibe. Eksperimenter viser således at katte ikke genkender sig selv i et spejl.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 29 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Panofsky  I Kunsthistorien har man sat denne menneskets opdattelse af billeder på begreb; Erwin Panofsky skabte i Studies in Iconology (1939) en model med tre niveauer:  1) Værket beskrives præikonografisk (dvs. som perceptuel repræsentation),  2) motivet søges identificeret på ikonografisk niveau (dvs. konceptuelt), og  3) værket fortolkes i sin kulturelle sammenhæng på ikonologisk niveau (dvs. som kommunikativ henvendelse).

A A R H U S U N I V E R S I T E T 30 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Runamo  Selv om Saxo i Danmarks historie 8. bog skriver at Starkads digt om Bråvallaslaget er overleveret fra mund til mund, og ikke i skrift, fandt man i 1833 i Runamo i Blekinge i en blød diabasklippe nogle runer som som måtte være dette digt, det lod sig imidlertid ikke tolke umiddelbart.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 31 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Runologen Finn Magnusen hævdede dog - på baggrund af en tegning af C.F. Christensen - i en 740 siders afhandling at hvis man læste tegnene bagfra, stod der: Hildekind indtog riget Gard huggede Ole ed gav Odin vie runerne Ring få fald på muld Alfer, elskovsguder Ole hade Odin og Frej og asers slægt ødelægge, ødelægge vore fjender! Unde Harald en stor sejr.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 32 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Runamo - 2 I 1844 påviste J.J. Worsaae dog - på baggrund af en tegning af C.O. Zeuthen - at der blot var tale om fordybninger i klippen forårsaget af rindende vand. Og dermed forsvandt Bråvallaslaget, Hildekind, Ole og Odin som dug for oplysningens sol

A A R H U S U N I V E R S I T E T 33 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk  Dette eksempel viser tydeligt at opfattelsen af en digital tekst indebærer flere processer end opfattelsen af et billede. Opfattelse af skiltet med teksten PAS PÅ - BØRN må nødvendigvis involvere følgende dele:  1) perceptuel (analog) repræsentation af skiltets kanter, flade og farver;  2) konceptuel (digital) repræsentation af det med kategorisering af det som et skilt;  3) skelnen mellem baggrund og motiv (bogstaverne);  4) konceptuel (digital) repræsentation af motivet som bogstaver; Opfattelse af tekst

A A R H U S U N I V E R S I T E T 34 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Opfattelse af tekst  5) erkendelse af at bogstaverne tæller som grafemerne: a ø å b n p r s;  6) genkendelse af sekvenser af grafemer som morfemerne pas på børn.  7) erkendelse af at morfemer tæller som betegnelser for begreber;  8) erkendelse af at kombinationen af morfemer tæller som en sætning med udsagns- og sproghandlingsindhold:  ’Pas på når du kører; der kan være børn på vejen som du ikke må køre over’.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 35 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Typer af indhold i en tekst  Digitale tekster kan siges at have fire typer af indhold som udtrykket angiver for modtagerne:  interaktionel mening som konstituerer sociale relationer, og som har sociale konsekvenser for dem der interagerer,  informationel mening som har grader af relevans for modtagerne,  propositionel mening som har realitetsstatus i forhold til den omtalte situation, og  konceptuel mening som har genkendelighed i forhold til den omtalte verden.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 36 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Indhold Konceptuel mening med genkendelighed Propositionel mening med realitetsstatus (sandhedsværdi) Informationel mening med relevans Interaktionel mening med sociale konsekvenser

A A R H U S U N I V E R S I T E T 37 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Indholdet af en billedrepræsentation  Billedrepræsentationer har ikke propositionelt indhold eller informationel mening, ingen realitetsstatus og ingen relevans. Billeder fremkalder således som repræsentationsindhold kun konceptuel mening. Spørgsmålet er om en analog repræsentation kan fungere så den tæller som en handling med bestemte sociale konsekvenser; den er lavet (malet, fotograferet, indhugget i sten) i en situation med en bestemt hensigt, og den har givetvis psykologisk effekt eller virkning på beskueren.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 38 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Sociale konsekvenser  Men sociale konsekvenser kræver vel en digitalisering der gør det muligt om handlingen ‘tæller som’ det ene med den ene sociale konsekvens, eller det andet med den anden sociale konsekvens - og dette er netop digitalisering. Så konklusionen må være et billede forestiller noget (motivet), og det er lavet (stillet frem) i en situation med en bestemt hensigt så det har psykologisk virkning på beskuerne. Punktum.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 39 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Opfattelse af et billede Konceptuel mening med genkendelighed Mening bestemt ved situationstypen med individuelle konsekvenser

A A R H U S U N I V E R S I T E T 40 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Handling i tid der kan gentages og som både forud-sætter og konstituerer sociale relationer (både tale og skrift). Billede Genstand i rum der er produkt af en handling, som kan kopieres, men ikke gentages, og som forudsætter sociale relationer

A A R H U S U N I V E R S I T E T 41 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Digital, dvs opdelt i diskrete gentage-lige dele som kom- bineres til uind- zoomelige enheder med enten-eller- betydning Billede Analog, dvs. kontinuerlig uinddelt indzoomelig helhed med både-og- og mere-eller-mindre- betydning

A A R H U S U N I V E R S I T E T 42 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Dobbelt artikulation med to inventarer med genkendelige elementer: et alfabet af bogstaver og et leksikon af morfemer. Morfemer udgøres af fikserede rækker af fonemer. Billede Ingen artikulation, der er intet inventar med genkendelige elementer

A A R H U S U N I V E R S I T E T 43 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Både kompositionalitet og funktionalitet: meningen med en enhed er dels bestemt af meningen med delene og måden de er kombineret på, dels af meningen med den helhed de indgår i, og enhedens funktion heri. Billede Især funktionalitet Meningen med en enhed er bestemt af dens egenskaber og af meningen med den helhed den indgår i og af dens funktion heri

A A R H U S U N I V E R S I T E T 44 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Involverer deiktiske udtryk forankrede i kommunikationssitua tionens tid, rum og sociale rum. Med dem kan man henvise (referere). Billede Ingen deiksis, derfor uforankret i tid, rum og socialt rum, kan ikke henvise, men kun afbilde

A A R H U S U N I V E R S I T E T 45 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Har logisk syntaks med negation, hvis … så, enten … eller og sandhedskonstans: hvis X så Y = enten ikke X eller Y Billede Ingen logiske konneksioner - kan derfor ikke udtrykke negation, hypotese eller tid, og rigtighedsbetingelsen er aldrig sandhed

A A R H U S U N I V E R S I T E T 46 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Udsagn der be-står af henvisning (reference) til genstande og omsagn om dem i tid. Billede Kommunikativ henvendelse med kategorise- ring og angivelse af egenskaber og kvaliteter

A A R H U S U N I V E R S I T E T 47 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Angiver den om- talte situations HVAD Billede Angiver den omtalte situations HVORDAN

A A R H U S U N I V E R S I T E T 48 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Entydige i enten- eller-angivelsen af et element i inventaret Billede Flertydige i både kategori-sering af element og i beskrivelse af egenskaber

A A R H U S U N I V E R S I T E T 49 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Rigtighedsbetingel sen kan være sandhed i forhold til den virkelighed udsagnet er et udsagn om Billede Rigtighedsbetingelse n drejer sig om mere eller mindre lighed med det det forestiller eller gengiver

A A R H U S U N I V E R S I T E T 50 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Har socialt indlært fælles mening som delvist er konstrueret og overvejende intellektuel Har biologisk individuelt indlært mening som er Billede opdaget og erfaret og overvejende emotionel

A A R H U S U N I V E R S I T E T 51 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Forskelle på tekst og billede Tekst Overvejende kognitiv da den er tværperceptuelt oversættelig mellem det visuelle og det auditive Billede Overvejende perceptuel da det kun er visuelt

A A R H U S U N I V E R S I T E T 52 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Hørdumstenen En sten fra Hørdum Kirke,

A A R H U S U N I V E R S I T E T 53 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Hørdumstenen  Repræsentationen viser en ganske bestemt scene i en ganske bestemt historie, nemlig ved at benet går igennem båden.  Billedet fokuserer på Hymers gerning (at han skærer snøren over) og fremhæver ikke Tor som gud (der er ingen hammer).  Hørdumstenen bliver derved mere moralsk end de andre billeder.  Den kan kun høre til Snorris version – ikke til kvadet

A A R H U S U N I V E R S I T E T 54 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Hørdumstenen  Hørdumstenen er umiddelbart et billede, men en meget digitaliseret repræsentation. Der synes at have været et inventar af Tors eventyr som kunne afbildes; dette er nok en enten-eller-meddelelse som kunne gentages, men ikke kopieres. Billedet er på grænsen til at være en konceptuel tekst og ikke et illustrativt billede.  Funktionaliteten er udstilling af historien og frem-kaldelse af de følelser og reaktioner der er knyttet til historien:’Hvis man fjerner det onde fra verden, hænger den ikke sammen.’

A A R H U S U N I V E R S I T E T 55 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Runesten i Altuna i Uppland, ca Altunastenen

A A R H U S U N I V E R S I T E T 56 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Altunastenen  På Altunastenen er der fod og hammer, men ingen Hymer,  Denne sten bliver derved mere en påkaldelse og dyrkelse af Tor, og mindre moralsk  Altunastenen er som repræsentation digitaliseret, men mere billede end hørdumstenen,  Den er taget fra en begrænset inventar,  og derfor fortrinsvis konceptuel,  med både kompositionalitet og funktionalitet og funktion som fremstilling og fremkaldelse.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 57 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Stilforskelle på digitale repræsentationer Forskellen på Hørdumstenen og Altunastenen er som forskellen på de to vejskilte – de har samme indhold, men forskel i dialekt eller stil.  Hørdumstenen beskriver en skæbnesvanger begívenhed, Altunastenen en heltegerning.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 58 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Olafur Brynjulfsson 1760 Brynjulfsson

A A R H U S U N I V E R S I T E T 59 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Tekster med billeder  II. I komplekse repræsentationer (med både tekst og billede) hvor teksten er hovedsagen, kan billedets funktion i forhold til den kommunikative henvendelses emne være  a) at billedet gengiver noget som er benævnt i teksten.  b) Billedet fremstiller (forestiller) en kategori eller en type som omtales i teksten (dvs. billedet viser hvordan et emne eller en situation fra teksten kan se ud, ikke hvordan den så ud). Billedet kan være  i) lavet som en illustration til teksten  ii) Billedet udfolder noget som kan have en underforstået metaforisk lighed med noget som teksten handler om,  iii). Billedet eksemplificerer noget der kan have underforstået metonymisk forbindelse med noget som teksten handler om, c) Billet har ingen funktion i forhold til tekstens indhold og er derfor ren dekoration, fx billede.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 60 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Billedet som gengivelse  a) at billedet gengiver noget som er benævnt i teksten. Billede og tekst er to repræsentationer af samme sag. Til en artikel i encyklopædien om Kennedy vises et fotografi. Gengivelser er som regel, som her, forankerede til kommunikationssituationen med en billedtekst.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 61 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Billet som gengivelse  Kennedy forlader Capitol , i Den Store Danske Encyklopædi, under opslaget “Kennedy”.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 62 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Billedet som fremstilling  b) Billedet fremstiller (forestiller) en kategori eller en type som omtales i teksten (dvs. billedet viser hvordan et emne eller en situation fra teksten kan se ud, ikke hvordan den så ud). Billedet kan være

A A R H U S U N I V E R S I T E T 63 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Typer af fremstillinger i) lavet som en illustration til teksten og forankres eventuelt til tekstens generiske eller fiktive personer, genstande og begivenheder ii) Billedet udfolder noget som kan have en underforstået metaforisk lighed med noget som teksten handler om, fx viser billede forholdet mellem forskellige meningstyper i en tekst er jo ikke et løg, men kan opfattes i lighed med et løg. iii). Billedet eksemplificerer noget der kan have underforstået metonymisk forbindelse med noget som teksten handler om; det underforstås: ‘sådan kommer man til at se ud når man bruger cremen’.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 64 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk En reklame for Estée Lauder creme i Alt for Damerne Nr. 16, 2004

A A R H U S U N I V E R S I T E T 65 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Olafur Brynjulfsson 1760 Brynjulfsson

A A R H U S U N I V E R S I T E T 66 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Brynjulfssons billede  Billedet er tydeligvis en illustration der fremstiller hvordan scenen kunne se ud – ikke en gengivelse (betegnelse) for scenen.  Indholdet er dog stadig snarere svar på HVAD? end på HVORDAN?  Vigtigere end tegningen er måske de kryptiske bogstaver, hvoraf nogle er en del af billedet; den kommunikative henvendelse synes at skulle at fortrylle beskueren: Her er skjulte kræfter på spil.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 67 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Brynjulfssons billede  Motivet kan ikke så entydigt genkendes som Tor og Midgårdsormen; det er unødvendigt når billedet er tekstligt forankret.  Hymers gerning er forsvundet.  Tor er blevet et idol,  Scenen en historie om den gode mod den onde

A A R H U S U N I V E R S I T E T 68 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Billedet som dekoration  c) Billet har ingen funktion i forhold til tekstens indhold og er derfor ren dekoration.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 69 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Billedets funktion i forhold til beskuerne  Billedet har også en funktion i forhold til modtagerne :  a) Billeder fungerer som interessevækker (for teksten)  b) Billeder anskueliggør emner og forhold i teksten  c) Billeder fungerer som appetitvækkere for varer eller motiver (og altså ikke for teksten).  i) Hvis billedet er en illustration af det produkt der reklameres for er billedet oplysende.  ii) Hvis billedet kun har metonymisk forbindelse med det der reklameres for, er det bedragerisk.  d) Billedet har intet at gøre med tekstens indhold og billedet er derfor rent blikfang.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 70 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Lorenz Frølich Illustration af Lorenz Frølich til Den ældre Eddas Gudesange med oversættelse og kommentar af Karl Gjellerup. 1895

A A R H U S U N I V E R S I T E T 71 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Frølich  Frølichs billede er en illustration af et emne i teksten - som er kvadet (og ikke Snorris tekst)  Billedet fremstiller ikke hvad der sker, i så høj grad som hvordan det sker. Billedet er forankret med teksterne.  Billedet er interessevækker for teksten  Stilen kommer til at få større vægt. Billedet er blevet en genstand som skal beundres i sig selv, fx ved vand-plante og fugleornamenterne, da det er forankret til teksten ved navnene.  Tor er blevet et idol som skal beundres – snarere på grund af sit udseende, end på grund af sin dåd – og måske snarere på grund af hvordan han er tegnet.

A A R H U S U N I V E R S I T E T 72 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Villy Sørensen Tegning af Andy Li Jørgensen i Villy Sørensen 1982: Ragnarok

A A R H U S U N I V E R S I T E T 73 Nordisk Institut Ole Togeby, Formidlingsdidaktik F 2006 Retorik og formidling og Dansk Andy Li Jørgensen  Andy Li Jørgensens billede er en illustration der anskueliggør emner og forhold i teksten. Det fremstilles ikke, og har ingen tærskeltekst til at forankre det.  Billedet fremstiller ikke HVAD der sker, i så høj grad som HVORDAN det sker. Billedet forestiller en uvæsentlig scene.  Tor og Hymer er almindelige mennesker og tyren er hel. Billedet affortryller historien. De er som almindelige mennesker