Billedanalyse Ole Togeby.

Præsentationer af emnet: "Billedanalyse Ole Togeby."— Præsentationens transcript:

1 Billedanalyse Ole Togeby

2 Plan I. Tekst eller billede II. Komplekse kommunikative henvendelser
A. Billeder med tekst B. Tekst med billede III. Motiv A. Motiv og baggrund B. Motivstrukturer C. Motivets autenticitet D. Repræsentation og interaktion IV. Billedets virkelighedsværdi V. Motivets funktion

3 I. Tekst eller billede A. handling eller genstand
B. digital eller analog C. Dobbelt eller ingen digitalisering D. Kompositionalitet eller funktionalitet E. Deiksis eller ej F. Logisk syntaks eller ej G. Henvisning eller beskrivelse H. Entydig enten-eller- eller flertydig både-og-mening I. Sandhed eller lighed J. Fælles, intellektuel eller individuel, emotionel mening K. Kognitiv eller perceptuel mening

4 A. Handling eller gentand
Tekst Handling i tid der kan gentages, som både for-udsætter og konstituerer sociale relationer (både i tale og skrift), og som har perlokutionære konsekvenser. Teksten er dog samtidig en genstand. Billede Genstand i rum der er produkt af en handling, som kan kopieres, men ikke gentages, som har psykologiske effekter, men som forudsætter sociale relationer uden at skabe dem.

5 B. Digital eller analog Tekst
Digital, dvs. opdelt i diskrete, gentagelige dele, som kombineres til uindzoomelige enheder med enten-eller-betydning Billede Analogt, dvs. kontinuerlig, uinddelt indzoomelig helhed med både-og- og mere-eller-mindre-betydning.

6 C. Dobbelt ellert ingen digitalisering
Tekst Dobbelt digitalisering med to inventarer med genkendelige elementer: et alfabet af bogstaver og et leksikon af morfemer. Morfemer udgøres af fikserede rækker af fonemer. Billede Ingen digitalisering, der er intet inventar med genkendelige elementer

7 D. Kompositionalitet eller funktionalitet
Tekst Både kompositionalitet og funktionalitet: Meningen med en enhed er både bestemt af meningen med delene og måden de er kombineret på, og af meningen med den helhed de indgår i, og enhedens funktion heri. Billede Især funktionalitet: Meningen med en enhed er bestemt af dens egenskaber og af meningen med den helhed den indgår i, og af dens funktion heri.

8 E. Deiksis eller ej Tekst
Involverer deiktiske udtryk forankrede i kommunikationssituationens tid, rum og sociale rum. Med dem kan man henvise (referere) til individer i omverdenen Billede Ingen deiksis, derfor uforankret i tid, rum og socialt rum, kan ikke henvise, men kun afbilde generiske genstande

9 F. Logisk syntaks eller ej
Tekst Har logisk syntaks med negation, hvis så, enten ... eller og sandhedskonstans: hvis X så Y, = ingen X uden Y ; X →Y = ~(X & ~Y). Billede Ingen logiske konneksioner - kan derfor ikke udtrykke negation, hypotese, tid, identitet, lighed eller forskel.

10 G. Henvisning eller beskrivelse
Tekst Henvisning (reference) til og kategorisering af genstande og omsagn om dem i tid. Angiver den om-talte situations HVAD Billede Beskrivelse af egenskaber, kvaliteter og værdier. Angiver den omtalte situations HVORDAN

11 Angiver den om-talte situations HVAD
Billede Angiver den omtalte situations HVORDAN Tekst Angiver den om-talte situations HVAD

12 H. Entydig enten-eller eller flertydig både-og
Tekst Entydig i enten-eller-angivelsen af kategori Billede Flertydig i både-og-beskrivelse af egenskaber

13 I. Sandhed eller lighed Tekst Rigtighedsbetingelsen kan være sandhed i forhold til den virkelighed udsagnet er et udsagn om. Billede Rigtighedsbetingelsen drejer sig om mere eller mindre lighed med det det forestiller eller gengiver.

14 J. Fælles intellektuel eller individuel emotionel mening
Tekst Har socialt indlært fælles mening som delvist er konstrueret og overvejende kognitiv. Billede Har biologisk indlært individuel mening som er opdaget og erfaret og overvejende emotionel.

15 K. Kognitiv eller perceptuel mening
Tekst Overvejende kognitiv da den er tværperceptuelt oversættelig mellem det visuelle og det auditive. Billede Overvejende perceptuel da det kun er visuelt.

16 L. Tekst eller billede Er disse håndtegn
analoge eller digitale repræsentationer? Er de gentagelser eller kopier?

17 Tekst eller billede Er dette eksempler på syntaks?

18 IIA. Billeder med tekst IIA. Billeder med tekst; tærskelteksten er
1. Forankring a) af billedet, b) af motivet, 2. Udpegning og kategorisering af motivet, 3. Forlængelse af motivet i tid og rum med a) replikker, b) før og efter, c) det uden for rammen, d) ikke synlige egenskaber. 4. Teksten er en del af billedets motiv

19 IIA. Billeder med tekst Tærskelteksten er: 1. Forankring
a) af billedet: Anna Ancher 1883, 86 b) af motivet: John F. Kennedy og Jaqueline Kennedy forlader Capitol efter hans indsættelse som USA’s præsident

20 IIA. Billeder med tekst Tærskelteksten er: 2. Udpegning og kategorisering af motivet: Pigen i køkkenet Johannes Døberen

21 IIA. Billeder med tekst Teksten er
3. Forlængelse af motivet i tid og rum med a) replikker: Dette er et blandingstegn og nok snarere en tekst med billede end et billede med tekst.

22 IIA. Billeder med tekst Tærskelteksten er: 3. Forlængelse af motivet i tid og rum med b) før og efter: Ved nomineringen som demokraternes presidentkandidat året før udtalte Kennedy, at man stod ved en ny grænse, New Frontier, og det blev et slogan for hans politiske program. I indsættelses- talen appellerede han til alle amerika- neres offervilje med udtalelsen: “Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country”.

23 IIA. Billeder med tekst Teksten er: 3. Forlængelse af motivet i tid og rum med c) det uden for rammen d) ikke synlige egenskaber.

24 IIA. Billeder med tekst 4. Teksten er en del af billedets motiv:

25 IIB. Tekst med billede IIB. Tekst med billeder; billedet er
1. Gengivelse af noget der er benævnt i teksten, 2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, a. Illustration af i) noget der er omtalt fiktivt, (fx dem der taler sammen) ii). dem der siger replikkerne (blandingtegn iii) noget der er omtalt generisk b. Metaforisk udfoldelse af noget omtalt c. Eksemplifikation af noget med metonymisk sammenhæng med det omtalte, 3. Dekoration til teksten uden sammenhæng med det omtalte.

26 IIB. Tekst med billede Billedet er: 1. Gengivelse af noget der er benævnt i teksten: Til artiklen i Encyklopædien om John F. Kennedy, som fylder 1 3/4 spalte, bringes billedet af bilturen fra Capitol, med den angivne tærskeltekst.

27 IIB. Tekst med billede Billedet er: 2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, a. Illustration af i) noget der er omtalt fiktivt, (fx dem der taler sammen)

28 IIB. Tekst med billede Billedet er: 2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, b. Illustration af dem der siger replikkerne: Dette er et blandingstegn og nok snarere en tekst med billede end et billede med tekst.

29 IIB. Tekst med billede Billedet er
2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, a. Illustration af ii) noget der er omtalt generisk

30 IIB. Tekst med billede Billedet er: 2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, b. Metaforisk udfoldelse af noget omtalt

31 IIB. Tekst med billede Billedet er: 2. Fremstilling af noget der er omtalt i teksten, c. Eksemplifikation af noget med metonymisk sammenhæng med det omtalte

32 IIB. Tekst med billede Billedet er
3. Dekoration til teksten uden sammenhæng med det omtalte.

33 III. Motiv A. Motiv og baggrund B. Motivstrukturer
C. Motivets autenticitet D. Motiv-beskuer-relationen

34 IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed 1. ingen figur og ingen baggrund: landskab, interieur 2. figur på en baggrund i en perspektivisk helhed a. figuren er skarp, baggrunden uskarp: fodboldspiller b. figuren er en gestalt med kontur og form, baggrunden er ugestaltet, skåret af partiel eller uformet masse: c. Figuren er midt i billedet d. figuren er tæt på – baggrunden længere væk e. ansigter med øjne er motiver, ting og kroppe baggrunde B. Baggrunden er klippet fra, figurens grænse er billedets ramme C. Baggrunden er neutral (ensfarvet, skraveret eller mønstret) D. Der er ingen figur eller grund i et nonfigurativt billede E. Figuren udpeges af teksten

35 IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed 1. Ingen figur og ingen baggrund: landskab, interieur

36 IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed 2. figur på en baggrund i en perspektivisk helhed a. figuren er skarp, baggrunden uskarp:

37 IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed b. figuren er en gestalt med kontur og form, baggrunden er ugestaltet, skåret af partiel eller uformet masse:

38 IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed c. Figuren er midt i billedet

39 IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed d. figuren er tæt på – baggrunden længere væk

40 IIIA. Motiv og baggrund A. Motivet er det saliente i en perspektivisk helhed e. ansigter med øjne er motiver, ting og kroppe baggrunde

41 IIIA. Motiv og baggrund B. Baggrunden er klippet fra, figurens grænse er billedets ramme: motivet bliver generisk

42 IIIA. Motiv og baggrund C. Baggrunden er neutral (ensfarvet, skraveret eller mønstret)

43 IIIA. Motiv og baggrund D. Der er ingen genkendelig og kategoriserbar figur eller grund i et nonfigurativt billede

44 IIIA. Motiv og baggrund E. Figuren udpeges af teksten

45 IIIB. Motivstrukturer Repræsentationelle strukturer:
I. Narrative (konkrete, specifikke, naturalistiske) A Processer (med vektorer = skæve linjer og diagonaler) 1 AKTØR (udganspunkt for en vektor) mod et MÅL 2 RELÆER (deltageren er både AKTØR og MÅL) konverterer processen B. Omstændigheder (uden vektorer) 1 baggrund 2 midler (kan udgøre vektoren) 3 ledsagelse II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar (flad el dyb) B. Analytiske (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (tegn for, salient, udpeget, ser ud i det blå, konventionelt): attributive eller suggestive

46 IIIB. Narrative strukturer
1. Narrative aktør-processer a. Handling i. transaktionel Ensrettet (vektor fra AKTØR til MÅL) Tovejsrettet (vektorer mellem to AKTØRER og REAKTØRER) ii. Ikke- transaktionel (AKTØR med vektor uden MÅL) b. Mentale processer (blikke) i. ikke-transaktionel reaktion (blik uden MÅL) ii. Mental proces (FÆNOMEN og SANSENDE) iii. Verbal proces (YTRING og TALER)

47 IIIB. Motivstrukturer Repræsentationelle strukturer:
I. Narrative (konkrete, specifikke, naturalistiske) A Processer (med vektorer = skæve linjer og diagonaler) 1 AKTØR (udganspunkt for en vektor) mod et MÅL

48 IIIB. Narrative strukturer
1. Agentive narrative processtrukturer b. Mentale processer (blikke) i. ikke-transaktionel reaktion (blik uden MÅL)

49 IIIB. Narrative strukturer
1. Agentive narrative processtrukturer b. Mentale processer (blikke) ii. Mental proces (FÆNOMEN og SANSENDE)

50 IIIB. Motivstrukturer Repræsentationelle strukturer:
I. Narrative (konkrete, specifikke, naturalistiske) B. Omstændigheder (uden vektorer) 1 baggrund 2 midler (kan udgøre vektoren) 3 ledsagelse

51 IIIB. Motivstrukturer II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar (flad el dyb) B. Analytiske (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (dvs. digitaliserede tegn for, salient, udpeget, ser ud i det blå, konventionelt): attributive eller suggestive

52 IIIB. Motivstrukturer II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) A. Klassifikatoriske (art af): skjult el åbenbar (flad el dyb)

53 IIIB. Motivstrukturer II. Konceptuelle (uden vektorer, diagrammatiske, abstrakte, generiske) B. Analytiske (del af) selektion af essentielle træk (pile = identitet), tidslinje, udtømmende og inkluderende, spatiale og logiske relationer mellem dele C. Symbolske (dvs. digitaliserede tegn for, salient, udpeget, ser ud i det blå, konventionelt): attributive eller suggestive

54 IIIC. Autenticitet A. Motivet er autentisk B. Motivet er uautentisk
1. Spontant motiv: autonomt og ubevidst 2-. Bevidst motiv: autonomt og bevidst 3. Opstillet motiv: opstillet som sig selv B. Motivet er uautentisk 1. Billede fra et skuespil (en film) 2. Arrangeret motiv (personen lader som om) 3. Billedet er konstrueret (ingen kontakt mellem motiv og billedproducent).

55 IIIC. Autenticitet A. Motivet er autentisk
1. Spontant motiv: autonomt og ubevidst

56 IIIC. Autenticitet A. Motivet er autentisk
2-. Bevidst motiv: autonomt og bevidst

57 IIIC. Autenticitet A. Motivet er autentisk
3. Opstillet motiv: opstillet som sig selv

58 IIIC. Autenticitet B. Motivet er uautentisk: 1. Billede fra et skuespil (eller en film) Billedet er taget nær den sydspanske by Tarifa år I baggrunden ligger liget af en mand der har forsøgt illegalt at krydse Gibraltarstrædet fra Afrika til Europa. Turisterne i forgrunden forklarede at de ikke var upåvirket af strandvaskeren, men at de ikke vidste hvor de skulle henvende sig, Politiken 18. april 2004, 3. sektion side 1.

59 IIIC. Autenticitet B. Motivet er uautentisk:
2. Arrangeret motiv (personen lader som om)

60 IIIC. Autenticitet B. Motivet er uautentisk
3. Billedet er konstrueret (ingen kontakt mellem motiv og billedmager).

61 IIID. Motiv-beskuer-relation
1. Deltagere Repræsenterede deltagere RD (OMSIT): motivelementer Interaktive deltagere ID (KOMSIT): billedmager og beskuer 2 Relationer mellem motivelementer (RD) mellem motivelementer og beskuer (som-om-relation) Tilbudsbilleder (evt. uden mennesker på) som tilbyder beskueren oplysninger om egenskaber ved motivet Kravbilleder, fx når motivet ser beskueren i øjnene: (pseudo)information mellem billedmager og beskuer signaleres ikke af billedet

62 IIID. Motiv-beskuer-relationen
3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Nærbillede: beskueren kan umiddelbart bruge motivelementet Mellemhold: beskueren kan nå motivet, men bruger det ikke Lang afstand: motivelementet er kun til betragtning 4. Perspektiv Centralperspektiv er naturalistisk, subjektivt og forudsætter en ramme som adskiller OMSIT fra KOMSIT Billeder uden perspektiv er objektive og abstraherer fra beskueren

63 IIID. Motiv-beskuer-relationen
3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Nærbillede: beskueren kan umiddelbart bruge motivelementet

64 IIID. Motiv-beskuer-relationen
3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Mellemhold: beskueren kan nå motivet, men bruger det ikke

65 IIID. Motiv-beskuer-relationen
3. Fysisk afstand angiver beskuerens respekt for motivelementet Lang afstand: motivelementet er kun til betragtning

66 IIID. Motiv-beskuer-relationen
4. Perspektiv Centralperspektiv er naturalistisk, subjektivt og forudsætter en ramme som adskiller OMSIT fra KOMSIT

67 IIID. Motiv-beskuer-relationen
4. Perspektiv Billeder uden perspektiv er objektive og abstraherer fra beskueren

68 IIID. Motiv-beskuer-relationen
5. Vinkel Horisontal: Frontal: involvering: hvad du ser er del af vores verden Skæv: distancering: hvad du ser er ikke del af vores verden Vertikal Fugle: beskueren er overlegen Mellem: ligestilling Frø: beskuerens underlegenhed

69 IIID. Motiv-beskuer-relationen
5. Vinkel Horisontal: Frontal: involvering: hvad du ser, er del af vores verden

70 IIID. Motiv-beskuer-relationen
5. Vinkel Horisontal: Skæv: distancering: hvad du ser, er ikke del af vores verden

71 IIID. Motiv-beskuer-relationen
5. Vinkel Vertikal Fugle: beskueren er overlegen

72 IIID. Motiv-beskuer-relationen
5. Vinkel Mellem: ligestilling

73 IIID. Motiv-beskuer-relationen
5. Vinkel Frø: beskuerens underlegenhed

74 IV. Virkelighedsværdi Alle billeder der forestiller noget, er illusioner; virkelighedsværdien er i beskuerens øjne, men afhænger også af følgende forhold i billedet: 1. Farvemætning, farvedifferentiering og farvemodulation med farvefotografi som den højeste realitetsværdi og troværdighed Kontekstualisering = detaljeringsgrad af baggrunden; motiver uden baggrund bliver generiske Detaljeringsgrad af motivets egenskaber (tekstur) Perspektivdybde Illumination Kurver virker organiske, kanter som mekaniske konstruktioner Diagrammer har Galilæisk realisme, dvs. kun om det der kan måles og vejes Abstrakt realisme: væsen, ikke fremtrædelse; kerne, ikke overflade: Jo mere abstrakt tegnudtrykket er, desto større den semantiske ekstension Karikaturer er blandingstegn, hvor stereotyper og genkendelige digitale elementer blandes med illusionsfremkaldende analoge elementer.

75 Illusion Tolkningen af et billede er selvfølgelig afhængig af hvorledes billedet ser ud, men den endelige tolkning er alene i beskuerens øjne. Det man ser, når man ser at et billede forestiller noget, er altid en illusion, for billedet er jo ikke andet end streger på papir eller malestrøg på et lærred. Man kan ikke se andet end en spiral, men hvis man følger med fingeren , forstår man at det er koncentriske cirkler. Spiralen er altså en illusion som kun er i beskuerens øje

76 Konsistenstjek At ’læse’ et billede er at afsøge det for muligheder
I tolkningen af et billede må vi altid først gætte og så konsistenstjekke det, dvs. vurdere sandsynligheden af at vi har gættet rigtigt. Konsistenstjek: Kan vi klassificere hele billedet som en kategori fra erfaringen? Hvis vi ikke finder konsistens, leder vi efter en anden refe- renceramme som vil give én samlet mening; vi må forkaste vores forkerte gæt, revidere vores hypotese om hvad type af ’budskab’ vi står overfor, dvs. hvilken type af handling billedmageren udfører i forhold til os, hvad der er den samlende intention med billedet.

77 Første gæt: stregen er tegnet af tegneren; andet gæt: stregen angiver vandlinjen i Venedi; tredje gæt stregen er en tørresnor; fjerde gæt: stregen er kanten mellem jord og mur, set oppefra.

78 Femte gæt: stregen er en jernbaneskinne; sjette gæt: stregen er kanten på et bord; syvende gæt: stregen er kanten mellem væg og loft. Alle syv gæt må forkastes, tegnerens hensigt må være at lokke os i blindgyder for at få os til at reflektere over at billeder er en illusion.

79 Karikatur Konsistenstjek: en mellemøstlig mand med turban kan godt være Muhammed (som det angives), men ikke have en femstjerne som øje, og ikke en halvmåne som hovedskal. Pentagram og halvmånesegl indgår i mange muslimske landes flag: Algeriet, Mauretanien, Pakistan, Turkmenistan, Tyrkiet, men kan som et digitalt tegn for landene ikke være en mand. Tolkning: Billedet er en metafor der forener to emneområder, men det er ikke klart hvad der er figuren, og hvad der er grunden. Resultatet bliver et blend: ’Muhammed er uløseligt forbundet med de muslimske lande i Mellemøsten’.

80 V. Motivets funktion Motivet fungerer (uafhængigt af om billedet er hovedsagen eller ej) i forhold til modtagerne som A. Interessevækker for teksten B. Anskueliggørelse af emner i teksten C. Appetitvækker for emner (varer) i teksten 1. Oplysende ved billede af emnet 2. Bedragerisk ved billede af en metonymi til emnet D. Blikfang

81 V. Motivets funktion A. Interessevækker for teksten
Motivet fungerer (uafhængigt af om billedet er hovedsagen eller ej) i forhold til modtagerne som A. Interessevækker for teksten

82 V. Motivets funktion B. Anskueliggørelse af emner i teksten
Motivet fungerer (uafhængigt af om billedet er hovedsagen eller ej) i forhold til modtagerne som B. Anskueliggørelse af emner i teksten

83 V. Motivets funktion Motivet fungerer i forhold til modtagerne som C. Appetitvækker for emner (varer) i teksten 1. Oplysende ved billede af emnet 2. Bedragerisk ved billede af en metonymi til emnet

84 V. Motivets funktion D. Blikfang
Motivet fungerer i forhold til modtagerne som D. Blikfang “Telefonen kan virke som en trøster mellem udearbejdende forældre og mindreårige børn, der ikke har institutionsplads efter skoletid. Moderen kan så ringe hjem og snakke lidt med sit barn og desuden give beskeder: tag lige den drosne fars op af fryseren. Det glemte jeg i morges. “

85 Litteratur Dretske, Fred (1995) 1999: Naturalizing the Mind. Cambridge Mass. : The MIT Press Gombrich (1960) 2002: Art & Illusion. A study in the psychology of pictoral representation. London: Phaidon Press Kress, Gunther and Theo van Leeuwen (1996) 2005: Reading Images. The Grammar of Visual Design. London: Routledge Togeby, Ole 2005: “Tegn og gerninger” i Cramer, Jens, Mette Kunøe og Ole Togeby (red) 2005: Teorien om alt og andre artikler om sprog og filosofi, Århus: Wessel og Huitfeldt, side Togeby, Ole 2005: “Ole tegner og fortæller. Om den semiotiske forskel på billeder og tekst” i Tidsskrift for Sprogforskning Årg. 3 nr. 1, Århus: Statsbiblioteket, side Togeby, Ole 2005: “Dette er (ikke) en pibe - billedtekster og tekstbilleder” i Widell, Peter og Mette Kunøe 2005: 10. møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus Universitet oktober 2004, Århus: Aarhus Universitet, side