AARHUS UNIVERSITET Avl for fodereffektivitet – muligheder og begrænsninger Jan Lassen Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Århus Universitet

AARHUS UNIVERSITET Hvorfor fodereffektivitet › Enorm økonomisk værdi › Formentlig muligt med introduktionen af genomisk selektion › Stor international bevågenhed › Stadig store udfordringer 2

AARHUS UNIVERSITET Energiomsætning i en ko 3 Kilojoule Mælk Metan Faeces Tørstof Foster Respiration Urin Tilvækst Activitet N / P Koens genotype Vom bakterier Foderoptag = Produkt + Emission + Gødning

AARHUS UNIVERSITET Definitioner › Fodereffektivitet = Output/indtag › Afhænger af både output og indtag › Ratio egenskab med statistiske problemer › Til at forstå og forklare › Residual foderoptagelse = observeret foderoptag – forventet foderoptag › Uafhængig af andre egenskaber › Gode statistiske egenskaber › Sværere at forklare og forstå 4

AARHUS UNIVERSITET Data fra KFC HOL 1. lakt 470 køer 5 EKM DMI Vægt Huld Aktivitet RFI EKM DMI Vægt Huld Aktivitet RFI h 2, r g, r p Stephansen et al., 2014

AARHUS UNIVERSITET Data fra KFC (van Vliet et al., 2014) Samlet Foder EKMVægt Foder EKM Vægt Holstein FoderEKMVægt Foder EKM Vægt Jersey FoderEKMVægt Foder EKM Vægt › 464 Hol, 218 JER › Ugentligt gns › reg HOL › reg JER › SE ~ › r g, r e, h 2 6 van Vliet et al., 2014

AARHUS UNIVERSITET Jersey vs Hol › KFC: › Jer: 1,64 Kg EKM/ Kg tørstof › Hol: 1,57 Kg EKM/ Kg tørstof 7

AARHUS UNIVERSITET Sammenhæng til metan og ydelse FoderoptagelseMælkeydelse CH4/CO Foderoptagelse Heijmans Jersey køer på KFC

AARHUS UNIVERSITET Sammenhæng mellem grovfoder og metan

AARHUS UNIVERSITET Metan og mælkefedtsyrer 350 HOL køer- r g 10 Metan G/dagMetan g/kg EKM/dag CH 4 /CO 2 C6 -0,10 ± 0,49-0,65 ± 0,49-0,24 ± 0,59 C8 -0,09 ± 0,53-0,80 ± 0,57-0,08 ± 0,65 C10 -0,10 ± 0,64-0,82 ± 0,68-0,18 ± 0,80 C12 0,07 ± 0,63-0,63 ± 0,69-0,06 ± 0,75 C13 -0,77 ± 0,37-0,66 ± 0,980,56 ± 0,76 C14 0,51 ± 0,810,09 ± 0,62-0,39 ± 0,65 C16 -0,13 ± 0,48-0,05 ± 0,530,04 ± 0,57 C17 0,18 ± 0,540,39 ± 0,540,89 ± 0,64 C18 -0,74 ± 0,650,18 ± 0,61-0,02 ± 0,68 C18_1n9cis 0,25 ± 0,700,58 ± 0,790,06 ± 0,88 C18_1n11t -0,87 ± 0,76-0,70 ± 0,76-0,71 ± 0,77 C18_2n6cis 0,42 ± 0,510,33 ± 0,660,43 ± 0,65 CLA_9_11 0,33 ± 0,60-0,19 ± 0,58-0,09 ± 0,64 Fat % 0,37 ± 0,490,59 ± 0,510,39 ± 0,58 Protein %0,77 ± 0,350,78 ± 0,310,85 ± 0,48

AARHUS UNIVERSITET Fra den store verden 11

AARHUS UNIVERSITET Global dry matter initiative LandLaktationerDyrGnsSDh2h2 Gentagelighed Køer Samlet (0.03)0.66 (0.01) Canada (0.14)0.46 (0.06) Denmark (0.12)0.62 (0.04) Germany (0.06)0.84 (0.05) Iowa (0.14) Ireland (0.10)0.64 (0.02) Netherlands (0.05)0.54 (0.03) UK (0.06)0.72 (0.02) Wisconsin (0.14)0.68 (0.07) Australia Kvier Australia (0.11) New Zealand (0.12) De Haas et al., 2014

AARHUS UNIVERSITET Nyt indeks i USA › Feed Efficiency: ($Value of milk produced) - (Feed costs for extra milk) - (Extra maintenance costs) › › Dollar Value of milk produced = x PTA Milk x PTA Fat x PTA Protein › Feed costs of extra milk= x PTA Milk x PTA Fat x PTA Protein › Extra maintenance costs= 7.44 x Body Size Composite › › Body Size Composite = (.5 x Stature) + (.25 x Strength) + (.15 x Body Depth) + (.10 x Rump Width) › 13 Lawlor et al., 2014

AARHUS UNIVERSITET Nyt indeks i Holland 3000 køer 6000 tyre › 3000 køer med DMI, kåring og ydelse › 6000 genotypede tyre med afprøvning › Table 1. Heritability for DMI in parity 1, 2 and 3+, and genetic correlations with three type traits and the average of the correlations with milk, fat and protein yield in parity 1, 2 and 3+ › h2 DMI2 DMI3 Stature Chest Body Yield › DMI › DMI › DMI Veerkamp et al., 2014

AARHUS UNIVERSITET 15

AARHUS UNIVERSITET 16

AARHUS UNIVERSITET RFI og mælkespektre fra Irland 378 køer 17 Residual feed intake (RFI), energy balance (EB) og energy intake (EI) Observeret og prædikeret via mælkespektre Genetiske korrelationer mellem observeret og prædikteret RFI_obs EB_obs EI_obs RFI_pre 0.78(0.15) 0.85(0.13) 0.83(0.11) EB_pre 0.81(0.02) 0.61(0.15) 0.95(0.06) EI_pre 0.88(0.02) 0.80(0.02) 0.64(0.14) McPharland et al., 2014

AARHUS UNIVERSITET Nye indekser og resultater › Et ydelseindeks korrigeret for mælkemængde og vægt i USA › Et foderoptagelses indeks baseret på tyrenes indeks for ydelse og kropseksteriør i Holland › Perspektiv i Irlands tilgang 18

AARHUS UNIVERSITET Nødvendigheder for fremdrift › Internationalt samarbejde › Indikatoregenskaber › Genotypninger 19

AARHUS UNIVERSITET Nordisk fodereffektivitet › Samarbejde mellem DNK, S, SF og N › Samarbejde mellem discipliner – fodring, genetik, mikrobiologi › Data fra forsøgsgårde genotypede køer (HOL, RDC og JER) › Beskrivelse af effektivitet › Brugbare egenskaber fra forsøgsgårde til praksis › Hen mod avlsværdital for effektivitet 20

AARHUS UNIVERSITET Indikatoregenskaber 21 › Vægt › Sammenhæng til varmespild – væk fra den tunge ko › Ruminact – måler drøvtygning › Sammenhæng til vomaktivitet og sundhed › Aktivitetsmål › Definere god aktivitet – spild af energi eller styrke

AARHUS UNIVERSITET Indikatoregenskaber 22 › Mælkeprofiler › Sammenhæng til vomfysiologi › Langt fremme i Belgien › Gødningsprøver › Sammenhæng til effektivitet › Eksteriøregenskaber › Sammenhæng til vægt/krop og måske vomanatomi

AARHUS UNIVERSITET Opsummering › Fodereffektivitet er arvbar og der er egenskaber som er genetisk tæt relateret til egenskaben › Der kommer nye indekser for foderoptagelse og effektivitet. De er baseret på ydelse, vægt og kropseksteriør › Vi arbejder på at lave indekser for fodereffektivitet i Danmark. De er baseret på egenskaber som ikke indgår i avlsarbejdet allerede › Alle lande mangler direkte målinger og der er stor interesse for fælles samarbejde 23

AARHUS UNIVERSITET In the Era of genomic selection – phenotype is King! 24 I genomisk selektions regeringstid – er gode registreringer kongen!