Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum

Advertisements

Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsproblemer ved reduceret jordbearbejdning Bo Melander & Niels Holst Danmarks JordbrugsForskning,

Konsulent Ole Møller Hansen

Sådan optimeres raps-dyrkningen inden jul

En selvkørende radrenserrobot

Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Vesthimmerlands Landboforening

VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.

Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,

DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.

HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik

Nina Cedergreen, Lektor i Pesticiders Økotoksikologi

Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.

Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?

Fosfor – fagligt grundlag for VMP III

Kan sædskiftet løse planteværnproblemer ved reduceret jordbearbejdning? Bo Melander, Lise N. Jørgensen, Elly M. Hansen & Jørgen E. Olesen Plantekongres.

Hvor dybt skal der harves?

Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.

Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi Biomarkører – Lic. pharm Helle Weber Ravn.

DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.

Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?

Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.

Afdrift og randzoner – Anvendelse af injektordyser

Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.

Fødevareøkonomisk Institut, KU

DJF, Flakkebjerg Lise Nistrup Jørgensen 1 Potentiale for nedsættelse af pesticidforbruget ved anvendelse af Planteværn Online Lise Nistrup Jørgensen Per.

Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent.

Hvor tæt er du på IPM? Hør om pointsystemet Landskonsulent Poul Henning Petersen.

Fosfor - Vandmiljø og Landbrug

Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler

Betydningen af reduceret pesticidanvendelse på fødekæder på markniveau. Jørgen Aagaard Axelsen, Mette Sønderskov, Knud Tybirk og Marianne Bruus Pedersen.

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Effekter ved ophør.

Jordbearbejdning og trafik Effekt på jordstruktur og jordens funktion

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Præcisions sprøjten ved Ivar Lund Afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter.

1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.

Erfaringer med reduceret jordbearbejdning

1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,

Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.

Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.

Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.

DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.

Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.

Sædskifte og kulturteknik som hjælpere mod ukrudt – herunder erfaringer fra nabolande Landskonsulent Poul Henning Petersen.

Der er noget nyt på vej....

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-

Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?

10 års erfaringer med pløjefri dyrkning

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.

Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften

Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsbekæmpelse med rækkedampning Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling.

Mikrosprøjtning med én dråbe pr. ukrudtsplante af I Lund & H T Søgaard Afd. for Jordbrugsteknik E Graglia Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr.

Økologisk Planteproduktion

Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder

TATION AARHUS UNIVERSITY Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm 1.

FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. NOVEMBER 2016 SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM AARHUS UNIVERSITET AU JORDSTRUKTUR EFFEKTER AF JORDBEARBEJDNING,

HESTEBØNNER – SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES ØKOLOGI.

Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning

Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter

Evt. titel på præsentation

- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?

Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter

Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og

Præsentationens transcript:

Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.

Baggrund Pesticidhandlingsplan II: kræver reduceret miljøbelastningen fra pesticider Pesticidhandlingsplan III: kræver en yderligere reduktion i brugen af herbicider. Hvad med effekterne af alternativet ?

Litteratur ? Der findes ingen direkte sammenlignende studier af effekterne på natur og miljø af de to bekæmpelsesmetoder Samle op på viden om effekterne af de mekaniske tiltage, der gøres for at holde ukrudtet i ave. Dette er ikke nogen sammenligning imellem de to metoder !

Effkter af: Jordbearbejdningsintensitet. Strigling og ukrudtsharvning Strategi med sort jord i vinterperioden

Jordbearbejdningsintensitet. Gennemsnitligt V-index Organisme bredde M KJ og M RJ er forekomst af organismer ved henholdsvis konventionel og reduceret jordbearbejdning

Jordbearbejdningsintensitet. jordprøver fra et stort antal marker en lang række oplysninger om dyrkningspraksis trinvis multipel regression Undersøgelse af hvilke faktorer der er styrende for mængden og diversiteten af springhaler

Jordbearbejdningsintensitet. jordtype tiden siden kløvergræs jordbearbejdningsintensitet varigheden af markens aktuelle tilstand.

Strigling og ukrudtsharvning Kress renser med påmonterede grubbetænder, der løsnede jorden ned til ca. 12 cm. –30 % nedgang i edderkopper –ingen signifikant effekt på springhaler i hele pløjelaget (muligvis på overfladelevende arter) –ingen effekt på regnorme

Strigling og ukrudtsharvning Dødeligheden for lærkeunger % (noget usikre tal) Effekten på total ungeproduktion ukendt

Strategi med sort jord i vinterperioden Pløjninger kombineret med ukrudtsharvninger om efteråret kan være en del af en ukrudts- strategi. Jordbearbejdninger (inkl. ukrudtsharvninger) om efteråret giver forøget udvaskning

Konklusioner For plantetilknyttede insekter er manglen på ukrudt afgørende - ikke bekæmpelsesmetoden. Effektiviteten af bekæmpelsen er hermed afgørende. For jordfaunaen er jordbearbejdnings-intensiteten (herunder mekanisk ukrudtsbekæmpelse) overvejende negativ Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i foråret medfører dødelighed blandt lærker - men populationseffekten ukendt. Forøget udvaskning af kvælstof