18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Videnledelse i byggebranchen – håndtering af byggefaglig viden og erfaring Afgangsprojekt for Mads Carlsen Specialet i Byggeledelse, Aalborg Universitet

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Dagsorden Kl – kl : Fremlæggelse Kl – kl : Diskussion af fremlæggelse Kl – kl : Pause Kl – kl : Eksamination Efterfølgende fri diskussion

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Fremlæggelsens indhold (1) Problemer i byggebranchen omkring viden- og erfaringsformidling Hvad er forsøgt, og hvad forsøges? Hvad forventer brugerne af et formidlingssystem? Hvad forventer aktørerne i et formidlingssystem?

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Fremlæggelsens indhold (2) Scenarium for fremtidens byggefaglige vidensmarked. Det Semantiske Web – et paradigmeskifte. Modelopstilling for et fremtidigt formidlingssystem. Gennemgang af demonstrator. Hvordan kommer vi videre?

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Indledende problemstillinger

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Indledende problemstillinger Problemer med videns- og erfaringsopsamling og efterfølgende formidling. Problemer med integrerede softwareløsninger.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Videns- og erfaringsopsamling og formidling (1) Manglende forståelse for vigtigheden af at opsamle viden og erfaringer. Opsamling i formel form – rationalet mangler. Manglende tekniske løsninger og organisa- toriske forpligtelser.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Videns- og erfaringsopsamling og formidling (2) Over 200 aktører der producerer og formidler viden og erfaringer. Ukoordineret samspil mellem producenterne. Intet samlet sted, hvorfra der kan foretages søgning. Manglende udnyttelse af resultater fra forsøgs-projekter.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvad er der gjort? (1) Handlingsplan fra 1999 og ”Byggeriet i Vidensamfundet” 2002: God byggepraksis gennem udnyttelse af erfaringer og viden. Bedre koordinering af formidling. BYGVID. Krav om formidlingsplanlægning. Udnyttelse af viden fra byggeskadefondene. Samordning og systematisering af aktiviteter!

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvad er der gjort? (2) Det digitale byggeri, 2003 Bedst i byggeriet Måling af effekten af IT-investeringer og IT- implementeringer. Bygherrekrav Bygherrekrav vedr. digitale forhold. Det digitale fundament Standarder og konsistent klassificering. Det objektorienterende byggeri.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Integrerede softwareløsninger Forskellige IT niveauer i branchen. Mange programmer, der ikke understøtter flere platforme og filformater. Mange genindtastninger. Manglende brug af allerede eksisterende data i efterfølgende processer.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Anvendelse af IT i byggeriets faser Sun, 2001

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvad er der gjort? Nationalt fremhævede indsatsområder: Udvikling af IT-retningslinier for offentlige bygherrer. Udvikling af standarder og ”IT-broer” mellem byggeriets brancher. Internationale fokusområder: EU IST forskningsprojekter. IFC. Finske VERA program. Svenske ITBoF program.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet ITBoF resultater Stort behov for et par år mere til at få projektresultaterne forankret. De store forandringer sker ikke over en nat, men i små skridt. Informationshåndteringen er blevet forbedret, og at den elektroniske dataudveksling er øget i omfang og kvalitet. Der er mange ”motorer” der trækker i hver sin retning. Ledende beslutningstagere ved for lidt om IT. Den velorganiserede, indsigtsfulde og krævende kunde mangler.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Initierende problemstilling Hvordan kan et system opbygges, og struk- turer udvikles således, at der sikres en effektiv identificering, opsamling/fangst, bearbejdning, kvalitetssikring, lagring og repræsentation, adgang, søgning og overførelse af erfaringer og viden mellem byggeriets aktører?

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analyser

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analyser foretaget Brugerne, her eksemplificeret ved COWI. Hvad gør de? Hvad har de af problemer? Hvad ønsker de? Udvalgte aktører på vidensmarkedet. Hvilke roller udfyldes og af hvem? Hvordan samarbejdes? Hvordan formidles?

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analyse af brugerne (1) Hvad gør de? Orienterer sig bredt om kilder. Benytter intranet – samling af Best Practices. Benytter kontaktnetværk – internt som eksternt. Hvad har de af problemer? Personligt overblik nødvendigt. Læsning af rapporter er tidskrævende. Ingen relationer mellem kilder. Versionsstyring med risiko for benyttelse af forældet materiale. Overførelse af erfaringer fra projekt til projekt.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analyse af brugerne (2) Hvad ønsker de? Samlet adgang til intern og ekstern viden og erfaring. Fragmentering af videns- og erfaringsmateriale i søgbare enheder. Indbyrdes henvisninger mellem fragmenterne. Bedre mulighed for at udnytte viden og erfaring fra byggeskadefondene.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analysen af aktører på vidensmarkedet (1) Parter: BPS (Byggeri – Produktivitet – Samarbejde) BYG-ERFA Byggecentrum Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse (BvB) Byggeskadefonden vedrørende støttet boligbyggeri (BSF) Huseftersynsordningen (HEO) Statens Byggeforskningsinstitut By og Byg V&S Byggedata

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analysen af aktører på vidensmarkedet (2) Hvilken roller udfyldes og af hvem? Rolletyper:

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analysen af aktører på vidensmarkedet (2) Hvilken roller udfyldes og af hvem? Af hvem:

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analysen af aktører på vidensmarkedet (3) Hvordan samarbejdes?

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Analysen af aktører på vidensmarkedet (4) Hvordan formidles? Hver har sin målgruppe og systemer. Publikationer – digitale og trykte. Lukkede og åbne møder.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Konklusioner af analyserne Der mangler strukturering og koordinering af dataindsamling, databearbejdningen og formidlingen. Meget sololøb – bedre samarbejde og udnyttelse af andres erfaringer nødvendig. Et teknisk system for at samle virksomhedsintern og offentlig ekstern erfarings- og vidensmateriale. Afklaring af disse problemstillinger skal ske gennem samarbejde i branchen.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Scenarium

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Scenarium Arkitekt 3D bygningsmodel Sydvendt glasfacade Sydfacade Beskrivelse Vinduesrammer i aluminium. Glas med solafskærmende effekt.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Scenarium Indtastning i søgesystem Fundet 3 projekter Links til tekstafsnit Annoteringer med hen- visninger til producenter SØGER S y d v e n d t e g l a s f a c a d e r 3 resultater Holst A/S, 9000 Aalborg BygNyt, 8000 Århus Light Aps, 5000 Odense Holst A/S, 9000 Aalborg Links: By og Byg XX XX BYG-ERFA YY YY YY Holst A/S, 9000 Aalborg Facadebeskrivelse: Der anvendes solafskærmet glas i sydfacade. Annotering Arkitekt: Glas fra Vinduesfabrikken A/S har givet gode brugsrum.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Scenarium IFC objekter Inddragelse i 3D model Besked til øvrige parter om opdatering Jeg har opdateret vinduer i sydfacaden Arkitekten Hent IFC objekt Vinduesfabrikken A/S

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hypotese Et formidlingssystem, der sikrer opsamling af erfaringer og viden, og hvorfra videns- og erfaringsmateriale gøres let tilgængeligt for brugerne, vil afhjælpe uoverskueligheden og skabe en højere udnyttelse af erfaringer og viden i byggebranchen.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvorfor sådant et system? Viden er en vigtig (den vigtigste?) konkur- renceparameter på det globale marked. Virksomhedernes innovationsevne ligger bl.a. i deres evne til at opsamle og udnytte viden. Innovation er forudsætning for et bedre byggeri.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvad er det vi skal have? Fælles infrastruktur – Internettet. Udvikling fra distribuerede informations- containere… …til en samling i et globalt netværk. Men: Det kræver udvikling af det eksisterende Internet, organisationskulturer og menneskelig holdninger.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Det Semantiske Web

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Problemer med det nuværende Internet Ingen semantiske specifikationer. Søgning giver mange hits. Svært og tidskrævende at uddrage ”det rigtige”. Blanding af naturlige sprog og formateringer. Ikke maskinforståeligt sprog.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Paradigmeskift Vi står overfor et paradigmeskift, hvor: Semantikken specificeres. Relationer mellem begreber. Søgning kan kontekstbestemmes. Maskinforståelige logiske sprog indbygges. Automatiske udførelse af processer. Logiske slutninger, der skaber ny viden (deduktion).

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Det Semantiske Web (1) Defineret af Tim Berners-Lee som: The Semantic Web is an extension of the current Web in which information is given well-defined meaning, enabling computers and people to work in better cooperation.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Det Semantiske Web (2) Citat: ”We expect the Semantic Web to be as big a revolution as the original Web itself.” Richard Hayes-Roth, Hewlett-Packard Business Week, Feb. 2002

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Grundlag for det Semantiske Web Metadata Data om data. Beskriver egenskaber om en ressource. Ontologier Semantisk definition af begreber. Skaber relationer mellem begreber. Vokabular af begreber og relationer.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Metadata eksempel

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Ontologiers betydning Internettet udgør kommunikations linierne for elektronisk kommunikation (sammenlignelig med en telefon). Kommunikation kan bare ikke foretages, hvis parterne ikke taler samme sprog. Ontologier kan udgør den nødvendige oversættelse mellem ”sprog”.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Meta-ontologi Sub-ontologi Subontologi Sub-ontologi Meta-ontologi Sub-ontologi Subontologi Sub-ontologi Meta-ontologi En verden af ontologier

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Dokument Metadata WWW Server Lagret på Tilgængelig via WWW Internettet i dag

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Metadata Dokument WWW Server Lagret på Tilgængelig via WWW WWW Server Lagret på Tilgængelig via Link Det Semantiske Web Ontologi Defineret i Lagret på

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Teknologierne Til at specificere metadata: Resource Description Framework (RDF) Til at specifiecere ontologier: RDF Skema DAML+OIL OWL

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet RDF (1) RDF udgør et maskinforståeligt metadata- sprog, der benyttes til: Søgemaskiners genfinding af information. Understøtte videndeling mellem intelligente softwareagenter.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet RDF (2) Bruges til at udtrykke udsagn om ressourcer. Triplets: Subjekt – Prædikat – Objekt Ressource – Egenskab – Egenskabsværdi

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet RDF (2) Bruges til at udtrykke udsagn om ressourcer. Triplets: Subjekt – Prædikat – Objekt Ressource – Egenskab – Egenskabsværdi

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet RDF (3) RDF er en metadatamodel, der syntaktisk kan udtrykkes i bl.a. XML. Mads Carlsen

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Fordele ved RDF Vi udnytter hvad vi har – metamærkning. Der skabes ikke redundant information ved at kopiere eksisterende information til en database.  Det er ikke nødvendigt at have adgang til at redigere i et givet dokument, for at kunne lave en metadatabeskrivelse om det.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet RDF Skema (RDFS) Hvorfor? RDF datamodellen indeholder ingen muligheder for at specificere relationer. Vokabular Et sæt af ressourcer, der kan benyttes i en RDF model. Opbygning af simple ontologier.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Sammenhæng mellem RDF og RDFS Typificering af ressourcer Begrænsning af egenskabers brug

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Annoteringer W3C Annotea Projekt RDF annoteringer til web dokumenter. Visning i browseren

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvad vil alt det her betyde for os? Scenariet vil blive virkelighed. ”Intelligent” netværk. Viden bliver allestedsnærværende. Langt større integritet mellem delbrancher. Teknologierne er her – det er bare at komme i gang. Vi skal bare ikke forvente at andre gør det for os – vi skal selv være med til at forestå udviklingen.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidlingsmodellen

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidlingsmodellen (1) Det frie marked for viden- og erfarings- formidling. Et fundament, der kan bygges videre på – andre kan senere tilslutte sig. Baseres på åbne standarder og frivillighed. Ingen ejer.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidlingsmodellen (2) Opfyldelse af brugernes behov. Holdningsændringer hos aktørerne. Rollefordeling og specificering af kerne- kompetancer. Finansiering. Klassifikationsmekanismer.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidlingsmodellen (3) Brugernes behov Brugerne er kravsstillere til systemet. Hvis brugerne ikke benytter systemet har det ingen værdi. Aktørernes holdning Tankegangen ”Man er sig selv nærmest” opgives. Tænke i helhedsoptimering i stedet for sub- optimering.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Rollefordeling og kernekompetancer Entydig rollefordeling

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidlingsmodellen

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Dataindsamlingen Aktører BvB BSF HEO By og Byg

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Dataindsamlingen Mekanismer for dataindsamling Registreringer ved eftersyn. Frie data lagre i bearbejdnings-databasen. Kan herefter ikke ændres.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Dataindsamlingen Ansvarsområder Kvalitetssikring af eftersynsordningerne. Fejlretning og signering.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Databearbejdning Aktører BYG-ERFA BPS V&S Byggedata By og Byg

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Databearbejdning Mekanismer for bearbejdning Adgang via Internettet. Offentlig adgang. Udtræk i forskellige formater. Digital Fragmenter. Tilknytning af metadata til fragmenter. Referencer til fragmenter og andre publikationer. Trykt Mere sammenhængende. Tilknytning af metadata til hele publikationen.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Databearbejdning Ansvarsområder Bearbejderne er ene ansvarlige for fortolk- ninger og konklusioner foretaget på baggrund af data. Kvalitetssikring i arbejds- og teknikkergrupper. Lagring af rationaler fra kvalitetsikringsarbejdet. Referencer til konstruk- tioner.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidling Aktører Formidleren. Systemets slutbrugere.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidling Mekanismer for formidling Samler og formidler metadata. Søgning i metadata fra både digitale og trykte publikationer. Selvstændig portal. Leverandør til andre portaler, fx virksom- heders intranet.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Formidling Ansvarsområder Kontrol med metadata og referencer. Klassifikation efter indhold. Formidleren forestår drift og vedligehold af systemet.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Feedback mekanismer Feedback fra brugerne Spørgsmål direkte til forfatterne. Brugernes egne erfaring- er og uddybninger. Brugernes egne data- mængder. Aktørerne skal bruge feedbacken konstruktivt.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Systemets finansiering Slutbrugernes betaling. Søgning gratis. Betaling når informationsudtrækkes. Aktørerne. Drift. Tre modeller: Firmaordning. Kontoordning. Enkeltstyksbetaling. Aktørerne i formidlingssystemet. Fast årligt bidrag.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Metadata og klassifikation Klassifikationsmekanismer Metadatasæt. Klassifikation efter konstruktioner. Klassifikation efter indhold.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Metadatasæt Udgangspunkt i Dublin Core Element Set deskriptive elementer, inddelt i: Indhold, fx Coverage, Description. Ophav, fx Creator, Publisher. Versionering, fx Title, Date. Yderligere detaljering i ISO Erfaringer fra ITBoF bør anvendes.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Klassifikation efter konstruktioner Produktionsresultater. Konstruktion består af bygningsdele og tilhørende ressourcer. Erfaringer fra BSAB ’96 bør anvendes. Det digitale byggeri. Det digitale fundament. Produktionsresultat: Resultat av en aktivitet på byggplatsen för produktion av del av eller helt byggnadsverk.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Klassifikation efter indhold Tre facetter: Niveau Domæne Fuldkommenhed NiveauDomæneFuldkommenhed OverfladiskVidenskabeligt områdeTilfældig gennemgang Nogen DybdeFyldestgørende DybKontekst afhængigMeget komplet

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Fordele og ulemper (1) For den enkelte aktør Fordele: Systematisering og effektivisering. Udnyttelse af andres data, information og viden. Ressource optimering, både menneskelig og økonomiske. Bredere brugerkreds. Aktiv inddragelse af slutbrugerne via feedback. Formidling mod uddannelsesinstitutioner. Bedre involvering af forskningsinstitutioner.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Fordele og ulemper (2) For den enkelte aktør Ulemper Synlighed i offentligheden. Brugernes mulighed for at skelne produkterne fra hinanden.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Fordele og ulemper (3) For brugerne Fordele Samlingen øger tilgængelighed og overskuelighed. Mulighed for løsninger der samler intern og ekstern materiale. Lettere økonomisk administration af vidensindhentningen. Kendskab til nyt materiale og områder. Dialog med aktørerne via feedback. Ulemper Umiddelbart ingen.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvad skal motivere til løsning? Viden er basis for innovation. Innovation kan højne kvaliteten og nedbringe svigt og skader i dansk byggeri. Erkendelse af, at samarbejde er nødvendigt. Afspejling af aktuelle problemstillinger i publikationerne. Åbenhed, lydhør og ærlighed

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Demonstrator

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Building Knowledge System (BKS) Den formidlendes rolle i formidlingsmodellen. Teknologier: RDF og RDF Skema. Artefakter: 4 fra BYG-ERFA. 3 fra By og Byg. 3 fiktive fra COWI. Fremgangsmåde:

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet RDF Skema

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet RDF metadatabeskrivelser Selvstændige beskrivelser for hvert artefakt. Selvstændige beskrivelser af: Companies. Contributors. Creators. Publishers. Classification.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Samling i Sesame RDF forespørgelsessystem. Lagring af metadata. Alt browsing tager udgangspunkt i URIs.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Annoteringer

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Demonstratoren Det er muligt at benytte Internettet som under- liggende infrastruktur. Samling af distribuerede informationscontainere i et søgesystem. Samtidig søgning på flere egenskaber over forskellige domæner. Kan integreres med allerede eksisterende systemer. Udbygning af systemet med flere aktører. Feedback muligheder for brugerne.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Implementeringen

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Afrunding

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Hvad er det nye??? Problemerne er velkendte – dokumenteret i flere rapporter. Men: Bud på en model for et formidlingssystem. Det er nu teknisk muligt. Mangler: Det digitale fundament. Mere villighed til forsøge noget – innovationsevne.

18. juni 2003Mads Carlsen, Aalborg Universitet Fremtiden… Branchen skal gives hjælpemidler – ikke færdige løsninger. Udviklingen fortsætter, men den stopper ikke, bare fordi vi får indført et system som her fremført.