Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/9 2005.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Medarbejderudviklingssamtalen
 Om os  EMU Global Undervisning  Andre folkelige organisationer  Kompetencer.
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
VELKOMMEN TIL HUSET VENTURE FRIHED UNDER ANSVAR…. DIT LIV – DIT VALG……
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
Design – en definition Dyrehaveskolen.
100 år er gået… Tag på historiejagt og lyt til fortællinger
Nu skulle det hele gerne blive klarere… :-)
Nu skulle det hele gerne blive klarere… :-)
Grønt Flag Grøn Læreruddannelse GFGL. 27/08/10 Det Grønne Flag er hejst på Zahle Ved en flaghejsningsceremoni fredag den 27. august overrakte Børne- og.
Holluf Pile Skole, 9. c Uge 3 Mandag og fredag: 8.00 – 9.30
Tid til lægetjek! Kaldet fra Kristus til den trofaste kirke! Filadelfia.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Foredrag ved Husbankens Jubilæumskonference i Oslo d Hans Kristensen
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Hvor der er fokus på klimaet.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv BLÅ FLAG OKTOBER 2011 Brian Samuelsson.
Coop Bank.
GMO og fødevarer Erling Jelsøe
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Projektlederens rolle(r)
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
Fagets Informations Teknologi Introduktion til Programmering i Java For Industri, Global Forretningsudvikling, samt fri studie aktivitet ved Bent Thomsen.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Introduktion til surveybanken: Grundlag og tematikker
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Forskning i affald og ressourcer
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
1plan&miljø Plan og Miljø udannelsen Censorkontaktmøde 25. April 2003.
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Notat I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: – en problemstilling og baggrunden herfor – forskellige løsningsforslag – en gennemført faglig.
PRAKTIKFASTHOLDELSE I FRISØR – OG KOSMETIKERUDDANNELSERNE Hold Fast.
Bacheloropgavens mundtlige dimension torsdag d. 19/1-12 Mål med mødet: 1.At etablere et forum for refleksion over opgavens mundtlige del. 2.At I efterfølgende.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Seminar mandag den 29. oktober 2007: Nanoteknologi – er der risici for sundhed og miljø? Hvordan skal det reguleres i Danmark og EU? Hvad siger forbrugerne.
Planlæg din Tid Planlæg din Tid med din Forever forretning.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Regionalforskermøde. Index  Mit projekt i korte træk  Dansk kulturpolitik  Kulturregionerne  Østjysk Vækstbånd.
Service Action Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 ”Servicejournalistikkens opgave er at levere livshjælp til det moderne.
Vædderen Af Cecil bødker.
Natur- og miljøhensyn i en stadig mere kompleks verden Per Christensen Aalborg Universitet.
INDUSTRISAMFUNDET - fra damp til drivhusgasser -
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
2.lektion:Nationalstaten
 Jan Pries-Heje Slide no.: 1Introduktion til IT-platforme og organisation Introduktion til IT-platforme og Organisation Efteråret 2003 Underviserne: Rune.
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Medierne - som politisk aktør. Indflydelsen Ungdomsuddannelse - afskaffet efter Tv-indslag Indvandrere arresteres mere - SF foreslår ændringer i optælling.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Natur- og miljøfilosofi 6. Semester Per Christensen.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Sæt pris på miljøet? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Livslang uddannelse 2003 Mest Miljø for Pengene.
SKABELON.
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
Præsentationens transcript:

Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/9 2005

Velkommen til ► Min baggrund ► Kursets tilrettelæggelse ► Bog og udleveret materiale ► Lovstof (

Hvad handler semesteret om ?

Hvordan skal vi håndtere det! ► Kendskab til planlægningen inden for området ► Kendskab til sammenhængen mellem planlægning og forvaltning ► Kunne planlægge for et konkret område (indsatsplan for grundvandsbeskyttelse)

Hvorfor har historien udviklet sig sådan ? ► Baggrunden for miljøbekymringen : ►  verdens befolkning fordoblet  industrielle produktion 7-doblet  de industrialiserede lande forbruger 80% af produktionen

Miljøproblemerne og hvordan de er blevet tacklet ► 1950erne :no worry ► 1960erne : de første advarsler. ► 1970erne : Fortynding (højere skorstene) ► 1980erne : Rensning og filtre ► 1990erne : Renere teknologier ► 2000erne : Renere produkter

Det åbne kredsløb

Det lukkede kredsløb

2 fundamentale perspektiver ► Økonomi og økologi ► Miljø og ejendomsret

Styring er ofte indgreb i den private råderet!

Opgave ► Samfundet kan på forskellig vis have behov for at gribe ind over for dig og det du ejer. Man vil lægge begrænsninger på det du gør. ► Diskuter følgende sager og en træf en afgørelse i gruppen om hvad I synes er rimeligt:

Opgave 1 ► Nogle grene fra naboens æbletræ, der står tæt ved skel, hænger ind over din grund  Må du spise æblerne?  Må du skære grenene ned?  Skal du finde dig i det?

Opgave 2 ► Der ligger en gravhøj på din grund. Samfundet siger den har almen interesse og skal bevares for efterkommerne. Du vil hellere planere den og dyrke korn.  Må du det ?  Og er det rimeligt?

Opgave 3 ► Du har malet dit hus lilla. Kommunen har imidlertid allerede i 1987 lavet en lokalplan der siger, at husene skal have jordfarver. De kræver at du maler huset om  Er det rimeligt?

Opgave 4 ► Der løber en å gennem din grund, ned gennem din mark. Du vil rørlægge den så du bedre kan køre med høst-maskinerne nede i området. Kommunen siger det er ulovligt.  Er det rimeligt?

En bølge af reformer ► By- og landzoneloven (1969) ► Kommunalreformen (1970) ► Miljøreformen (1973) ► Planlovreformen (1973,1975)

Nye reformer ► Forenkling 1992 ► Kommunalreformen 2004/2007 ► EU-retten vinder indpas

Planlægningens kredsløb

Regionplan 2001 ► Regionplan hvert 4. år. ► En række temaer integreres i denne jf. § 6.

Regionplanens hovedstruktur