SOFTWARE og IDEOLOGI Medier og Kommunikation

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, FORLØB Ophavsret Open source IT og ideologi

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, FORLØB Ulovlig kopiering er ganske enkelt at sidestille med tyveri! - Kulturministeriet

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, FORLØB To unge mænd linkede via deres websites til ulovlige MP3-filer som fandtes andre steder på WWW.

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, FORLØB Weblog-ejer linkede til side hvorfra et ulovligt musik-album kunne hentes.

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, FORLØB Weblog-ejer linkede til en række artikler på et dagblads website i forbindelse med en diskussion af et politisk emne.

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPHAVSRET Kulturkamp Fronter: Kommercielle softwareproducenter Informationsanarkister Kulturliberale Pragmatikere

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPHAVSRET Ophavsret Det er i samfundets interesse at have et sæt regler, der sikrer rettighedshaverne vederlag for deres indsats, fordi dette er rimeligt og på afgørende vis giver de kreative kræfter tilskyndelse til ny produktion og ny udbredelse af værker. Det er også i samfundets interesse, at eneretten ikke vanskeliggør eller umuliggør enhver disposition fra anden side over én gang skabte og udbredte værker.

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPHAVSRET Ophavsret Ophavsret til idéer/principper: Findes hverken i dansk eller amerikansk lov Patent Kræver ansøgning Er et tidsbegrænset monopol (gives som betaling for en opfindelse) Beskytter opfindelser som er nye og ikke- trivielle (ikke principper/opdagelser) Enorme mængder it-relaterede patenter i USA (stor økonomisk byrde at starte it- virksomhed)

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPHAVSRET Creative Commons Juridisk bindende licenser til ”deling af kultur” Internettet har medført øget (pirat)kopiering og stærkt opstrammet lovgivning

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, FORLØB Ophavsret Open source IT og ideologi

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPEN SOURCE Software hvis kildekode er ”offentliggjort”, typisk med en open-source-licens Bruges ofte som bred samlebetegnelse (f.eks. Projekt Guttenberg). Adskiller sig fra ”Free Software” ved at være mere pragmatisk orienteret

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPEN SOURCE Katedralen og basaren (praktiske argumenter) To tilgange til softwaredesign Overraskende for mange at basartilgangen kunne fungere på større projekter Basarmodellen er ikke specielt velegnet til at igangsætte projekter ” Perhaps in the end the open-source culture will triumph not because cooperation is morally right or software ’hoarding’ is morally wrong … but simply because the commercial world cannot win an evolutionary arms race with open-source communities that can put orders of magnitude more skilled time into a problem” - Eric S. Raymond, The Cathedral and the BazaarThe Cathedral and the Bazaar

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPEN SOURCE Proprietærsoftware Hvad er fordelene ved ”almindeligt” kommercielt software?

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPEN SOURCE Fri som i frihed (ideologiske argumenter) Richard Stallmans GNU-projekt (1983) Dele af Free Software-bevægelsen understreger det amoralske i at noget software ikke giver brugeren mulighed for at bestemme selv (på forskellige niveauer) Kritiserer open-source-tilhængere for at fokusere for meget på tekniske spørgsmål (og ignorere de større sammenhænge)

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPEN SOURCE Hackerkultur Oprindeligt en tankegang, der trivedes blandt universitetsbaserede programmører Kerneværdier - Informationsfrihed (information wants to be free) - Humoristisk/anarkistisk tilgang

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, FORLØB Ophavsret Open source IT og ideologi

SOFTWARE OG IDEOLOGI MEDIER OG KOMMUNIKATION, IT OG IDEOLOGI Konflikt mellem ”hacker-etik” og almindelig, pragmatisk brug Tekniske spørgsmål kan ofte ikke adskilles fra politiske (valg af software i den offentlige sektor, f.eks.) Artefakter har politik Immaterielle genstande har stor betydning (Explorer-ikon i Win95, genstande fra virtuelle verdener)