Voices of the unheard

Somaliske familier og den danske folkeskole 2 skoler 4 klasser 2 skoleledere 7 lærere

Forskningsspørgsmål Hvordan deltager henholdsvis somaliske forældre og lærere i folkeskolen i skole-hjemsamtaler? Hvilke perspektiver på, og erfaringer af, samarbejdet har henholdsvis lærere og somaliske forældre? Hvilke betingelser har de for samarbejdet?

Kontekst beskrivelse – indvandring i dk ’Gæste-arbejdere’ ”de fremmede” ”Muslimerne

”De fremmede” ”Danskerne er ikke et racistisk folk. Vi er et åbent og tolerent folk med en naturlighed of åbenhed overfor fremmede. Men vi vil ikke lade os udnytte.” Pia Kjærsgård, Dansk Folkeblad (1997), i Hervik (1999) s. 127 De fremmede er nogen som: Er anderledes Vanskelige Bidrager ikke til samfundet

”Muslimerne” ”… i hovedreglen er det sådan, at der er stor forskel på evnen og viljen til integration, alt efter om det er en kristen amerikaner eller svensker og en muslimsk somalier eller pakistaner, der kommer hertil.” Støjberg, 27.07.2014 i Berlingske. ”Muslimerne”: - Hverken ”kan” eller ”vil” integrere sig

Hvad betyder det at have en tro? Hvad betyder det at være muslim Hvad ved vi om muslimske traditioner? TAVLE Hvad betyder det at være kristen? Hvad betyder det at være dansk?

Working together in a Deficit logic En undersøgelse af hvilke forståelser af somaliske forældre lærere og skoleledere trækker på, samt hvilken betydning disse forståelser har på praksis. Somaliske forældre er utilstrækkelige hvad angår opdragelse af deres børn. Somaliske forældre er utilstrækkelige hvad angår faglig støtte af deres børn.

Working together in a Deficit logic Lærere & skoleledere (samt policy makers): Kompenserere for opfattede mangler ’Transplanterer’ ekspertviden (dvs. lærer fra sig). Konsekvenser: Smal normativ forståelse af ’rigtig’ og ’god’ forældreskab – dvs. ’de’ gør det ’forkert’ snarer end ’anderledes’ Tavsgører forældrenes perspektiver Lærere bliver handlingslammet

Kontekst beskrivelse: Skole-hjemsamarbejde Folkeskolelovens formåls paragraf siden 1975: ” Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder…” Demokratisk ambition Ambition om målbare resultater

Kontekst beskrivelse: Skole-hjemsamarbejde Knudsen peger på: Støtte diskurs Ansvars diskurs Skoleleder: ” Jamen vi vil gerne se forældrene som en ressource. Og vi vil også gerne inddrage dem. Øhm, og vi vil også gerne at, at det til dels er et ligeværdigt samarbejde.”

Kontekst beskrivelse: Skole-hjemsamarbejde Lærere som eksperten – forældre som assistenter ”Tillid og trivsel i folkeskolen skal blandt andet styrkes igennem respekt for den professionelle viden og praksis.” (Aftale om fagligt løft af folkeskolen, 2013). ”Forældre er en ressource og skal bidrage til skolens arbejde. Det er derfor specificeret i folkeskoleloven at skolenbestyrelsens principper for samarbejde mellem skole og hjem skal inkludere principper for forælres ansvar i samarbejdet.”

Understanding silence Kulturel forklaring på relativ tavshed i skole-hjemsamtalen Mødrene havde meget at sige, men havde svært ved at komme til orde Social & strukturelle processer her-og-nu.

Understanding silence Strukturelle organiseringer Materielle organiseringer ’videnskabelig viden’ har mere magt end ’hverdags viden’ Anne: […] dette er noget som der er blevet forsket i så der er evidens for at jo større hans ordforråd er, jo nemmere er det at lære at læse og skrive. Vi anbefaler at når i er i byen og tager steder hen, så sørg for at dine ældre børn taler med Bilaal, og går i dybden omkring det i ser, så mange ord bliver sagt.

A struggle for equitable partnerships Mødrenes samfundsposition: Lærer-assistenter der skal tage ansvar Dog utilstrækkelige (hverken kan eller vil)

A struggle for equitable partnerships Aktiv positionering som nogle der kan og vil støtte deres børn: ”Jeg står her hver eneste dag for at hjælpe ham, støtte ham sprogligt og fagligt. Jeg kan mærke at I også gør det. I skal sige hvad jeg skal gøre.” Har en fornemmelse for spillet – lærerassistenter (læreren er eksperten) der tager ansvar.

A struggle for equitable partnerships Tavsgører sig selv, når de møder modstand: Hadia: Hvis et barn kommer hjem fra skole og siger, ”min lærer skældte mig ud” eller ”jeg blev sendt ud af klassen, jeg blev ikke behandlet retfærdigt”, så er det vores job ikke at sige til børnene ”okay, du har ret. Jeg vil tale med læreren.” I stedet siger vi, ”er du sikker på, at det du siger er rigtigt? Han skældte dig ud på grund af det og det.” Og på den måde, så diskuterer du med dit barn og forklarer at læreren mente det positivt.

A struggle for equitable partnerships Hooya: Det er vigtigt, faktisk, at hvis børnene føler at de bliver uretfærdig behandlet, hvis de føler at læreren hele tiden er efter dem, og hvis børnene føler at nu har de nået et punkt, hvor nok er nok og de vil tage kampen op, jamen så er deres fremtid ødelagt. Hooya: Ja, jeg styrer mit temperament og tænker, hvordan kan jeg komme ud af denne situation så min søn ikke får problemmer.

Voices of the unheard Konsekvenser: Stemmer bliver tavsgjorte/marginaliserede Ambitionen om ’samarbejde’ indfries ikke Forståelsen af ’os’ og ’dem’ fastholdes Andre konsekvenser?

Spørgsmål & kommentarer Voices of the unheard Spørgsmål & kommentarer

Tak for jeres tid!!!