Information i udførelsesprocessen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anskaffelse af ny teknologi
Advertisements

Fra projekt til drift, ikke et ord om XXX
Digital Projektplanlægning Rådgiverens erfaringer
bips konference 2011, 27. september
DR’s koncertsal Danska BIPS, så har vi lyckats ena branschen och detta händer nu ved Stig Brinck, NIRAS Historie. Hvordan kom vi hertil? Nutid. Hvad.
Det Digitale Byggeri – nye krav og nye muligheder
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
3D modellering på den nye bane København-Ringsted
Innovationer i vejsektoren 9. oktober 2013
Nyborg Strand, 26. september 2011
Nye arbejdsmetoder og arkitektydelser
Fra bygning til BIM-model
Bips konference, mandag den 6. september 2010
Ultrakort indlæg om DBK-konceptets ide, struktur og virkemåde
Præsentation af MODTAGEKONTROL Dansk Byggeris
Det Digitale Byggeri. = Fra 1. januar 2007 vil staten stille krav til byggevirksomheders anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ifm statsligt.
Det Digitale Byggeri Projektkoordinator Nicolai Hellmann
Vandløbsfagmøde Skarrildhus, Kibæk, 5. september 2013
DUA seminar den 5. oktober 2010
Cuneco – en del af bips.
Praktiske erfaringer med Byggeriets IKT specifikation
IT i byggeriet Kristian Birch Sørensen
CAD-udvalgets handleplan 2009
Sikring af tilgængelighed er en proces!
Offentlig Integrationsmodel (OIM)
Præsentation af MODTAGEKONTROL Dansk Byggeris
Beskrivelsesværktøj Implementering af bips beskrivelsesværktøj i din virksomhed bips konference 26. september 2011.
Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007.
Fra Internet til semantisk web via taksonomier AF:Hosein Askari ITST.
Køb og drift af tilgængelige netsteder lbc/ /2.0.
Projektbeskrivelse Der anvendes i stigende grad digitale modeller i både projekteringen, udførelsen og driften af bygninger. De digitale modeller indeholder.
Praktikum vedr. en fraflytter lejlighed Hvad skal mester sørge for: Arbejdsopgave, eks. Facade, trappeopgang Arbejdsbeskrivelse Materialer Lærlingen skal.
1 Åben standard - Interfaces  Baggrund for initiativet  Formål og drifsorganisation Bertel Industrielt Byggeri Thomsen.
IT workshop 30. september 2004 Beslutningsgrundlag for IT-omlægninger Beslutningsgrundlag for IT-omlægninger Et par tommelfinger regler.
Den Regionale LEAN Enhed
Effektiv adgang til data Niels Mørck, Carl Bro GIS & IT  Carl Bro GIS og IT  Problemstillingen  Nordjyllands Amts Blanketsystem  Centralisering / decentralisering.
IT i Byggeriet Semester 6 3. februar 2004 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Projektweb med BIM og IDM
Hvordan forberedes afleveringer, og hvad skal afleveringsbestemmelsen indeholde? Årsmøde i ODA Aarhus d. 13. november 2014 Simon Stidsing Hansen, KOMDA.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Byggeweb Undervisning BL7
Fremlæggelse Projektets opbygning Paper 1: Standarder
Serviceorienteret arkitektur SOA. SOA bygger på Der findes en serviceleverandør, som udstiller en formåen til at udføre en veldefineret og afgrænset aktivitet,
Dansk Byggeri løser opgaver: ved anvendelse af egne ressourcer samarbejde eksterne –foreningen bips –andre institutioner.
Bips Fundamentsudvalg Elsebeth T. Larsen, projekteringschef i E. Pihl og Søn A.S.
Use Case Modellering. En form for requirements engeneering – dvs. fastlæggelse af systemkrav.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Kjeld Svidt og Mads Carlsen
Det Digitale Byggeri Projektkoordinator Nicolai Hellmann Oplæg for Dansk Landbrugsrådgivning, 23. marts 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Landbrugets 3D-stalddesign Konsulent Benjamin B. Andersen og landskonsulent Niels H. Lundgaard.
It.civil.aau.dk Slide nr. 1 Informationsteknologi i Byggeprocessen 6. semester kursusgang Kjeld Svidt Institut for Byggeri og Anlæg
It.civil.aau.dk Kjeld Svidt Slide nr. 1 Informationsteknologi i Byggeprocessen 6. semester kursusgang Kjeld Svidt Institut for Byggeri og Anlæg.
Det Digitale Byggeri Baggrund Visionen om det digitale byggeprojekt opstod allerede i begyndelsen af 1980erne. Data kan akkumuleres, processeres, kopieres,
Anvendelse af produktmodeller i byggebranchen
Information i udførelsesprocessen
IT i Byggeriet Semester 6 1. kursusgang 8. februar 2005 Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
IT i Byggeriet Semester Undervisere: Per Christiansson og Kjeld Svidt Kjeld Svidt  Institut for Bygningsteknik  Aalborg Universitet.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Standardiserede tilbudslister - og tilbudslister.dk
Leverandørprojektering og samprojektering
(s. 1) Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
Hvad er Byggeri til Drift?
Fælles faglige Begreber - samarbejdet med it-leverandørerne
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
DiKon – MOLIO Konference 2017
Anvendelse af metadata i byggeprocessen
Fælles faglige Begreber - samarbejdet med it-leverandørerne
Digital aflevering.
Netværksdage om sygehusbyggeri 17. september 2019
Præsentationens transcript:

Information i udførelsesprocessen Søren Spile Byggeriets IT A/S

Præsentation af Byggeriets IT A/S Ejet af Dansk Byggeri. Leverandører af IT-løsninger til ca. 4.500 fortrinsvis udførende virksomheder. Leder af afdeling for udvikling af software til produktionsstyring. Primært programmer til styring af økonomi og produktion. Byggeriets IT leverer endvidere løsninger inden for kommunikation, lønservice, dokumentstyring, kvalitetssikring, IT-infrastruktur o.m.a.

Det Digitale Byggeri - formål At fremme anvendelsen af digitale værktøjer i byggebranchen. Ikke udvikling af ny teknologi men implementering af eksisterende. Resultater opnås gennem opstilling af krav, ensartning af klassifikation og formater samt indlæring.

Det Digitale Byggeri - løsning 4 bygherrekrav: Digitalt udbud Projektweb 3D visualisering Digital aflevering Opgaverne løses af konsortier der omfatter virksomheder fra branchen samt videninstitutioner. Konsoritiernes løsninger skal bruges af Erhvers- og byggestyrelsen til at udarbejde cirkulærer, der danner grundlag for bygherrernes krav, når staten bygger.

Det Digitale Byggeri - forløb Første udgave af krav udarbejdes og præsenteres på workshop. Kravene afprøves i samarbejde med en statslig bygherre – SFOU, SES eller FBT. Kravene justeres og afprøves en gang til med samme bygherre. Samlet forløb er ca. 2 år.

Det Digitale Byggeri – øvrige områder Det Digitale Fundament. Læringsnetværket. Formidling af resultater. Afholdelse af workshops. Bedst i byggeriet. Beskrivelse og analyse af Best use cases i forbindelse med anvendelse af informationsteknologi i byggesektoren. www.detdigitalebyggeri.dk O

Digitalt udbud – oplæg Udvikling af et grundlag for at kunne gennemføre et digitalt udbud med automatisk udtræk af mængder på grundlag af digitale tegninger og standardiserede beskrivelser. Anvisning af hvorledes barrierer for ovennævnte grundlag kan fjernes. Deltagelse i et læringsnetværk som led i en videndelingsløsning. Medfinansiering på privatbasis med ca. 31% af den samlede ordresum. Deltagelse i afprøvninger af det udarbejdede materiale i to konkrete byggeprojekter i Forsvarets Bygningstjenestes regi, og. Udarbejdelse af en afsluttende rapport, der skal kunne danne grundlag for udstedelse af regler for digitalt udbud ved det statslige byggeri.

Digitalt udbud – løsning Beskrivelser opbygger efter bips B100. Udbudsmateriale skal indeholde en BMF – beskrivende mængdefortegnelse. Mængderne i den beskrivende mængdefortegnelse skal være trukket ud fra en 3D model. De bydende entreprenører skal sætte enhedspriser på mængderne – alle andre felter er låst. Retningslinier for detaljering af beskrivelser. BMF suppleres med tegninger i form af PDF-filer, IFC-model og filer i originalt format. Minidemonstrator kan hentes på Det Digitale Byggeris hjemmeside. Demo

Det Digitale Fundament - formål Servicere og koordinere de 4 bygherrekrav. Udvikle grundlaget for en fælles informationsstruktur. Afdække barrierer der rækker ud over de enkelte konsortiers domæner. Identificere gevinster der ikke falder inden for de 4 bygherrekrav.

De Digitale Fundament – temaerne Klassifikation Skal sikre et omfattende og sammenhængende begrebsapparat, der dækker hele byggeriets livscyklus fra den overordnede begrebsmodel til definerede klassifikationstabeller for byggeriets objekter samt de dertilhørende egenskabsdata. 3D-arbejdsmetode Skal specificere og beskrive de 3D-modelleringsprocesser, de enkelte parter bør udføre, for at der kan udføres en effektiv og kvalitativ udveksling af 3D-modeller mellem byggeriets parter. Logistik og proces Handler om at anvende informationer i forbindelse med processerne i udførelsen. Dette omhandler dels anvendelse af objektdata i forbindelse med tilbudsgivning og planlægning af logistik og proces og dels anvendelse af struktureret information i produktionen.

Det Digitale Fundament – klassifikation Planlægningsfasen – af de første faser og af resten Modelfasen – Den overordnede struktur, begrebsmodellen (metamodellen) og begrebsdefinitioner Klassifikation fase A – Tabeller for bebyggelser, bygninger, rum, bygningsdele, dokumentklassifikation mv. Klassifikation fase B – Egenskabsdata (Metadata) Implementeringsfasen – Afprøvning og formidling Status–Fase 1 og 2 afviklet, fase 3 er igangsat

Klassifikation – grundlaget og kravene Arbejdet tager udgangspunkt i standarder vedr. klassifikation, struktureringsprincipper og referencebetegnelser Klassifikationssystemet skal kunne anvendes: I hele byggeriets livscyklus Af samtlige aktører i byggeriet Både i forbindelse med abstrakte (program og projektering) og konkrete (udførelse og drift) objekter Til at strukturere både eksisterende og fremtidige processer og organisering af byggerier I både digital og analog sammenhæng

Klassifikation – metoden

Klassifikation – løsningen

Det Digitale Fundament – 3D arbejdsmetoder 3D CAD-manual: En vejledning i udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-geometri-/objektmodeller. 3D-CAD-projektmanual: En vejledning i hvorledes en 3D-CAD-projektaftale skal specificeres, således at aftale- og ansvarsforhold for det praktiske arbejde med udarbejdelse og udveksling af 3D-modeller kan blive dokumenteret. Objekt og lagstruktur: En standard for strukturering af 3D-elementer og objekter i relation til klassifikationssystemet for bygningsdele.

Logistik og proces - løsningen Fra objektdata til udførelsesgrundlag Analyse af hvilke data man skal kunne hente fra CAD-projekteringen for at lave tilbud, der tager hensyn til logistik og produktion. Anvendelse af produktionsdelsdata Anvendelse af produktionsdele i produktionen med udgangspunkt i bygningsdelstyper fra projekteringen.

Baggrund Der er store besparelsesmuligheder (5 – 20%) forbundet med forbedret styring af byggeprocessen. Der omsættes for ca. 128 mia. kr. i byggebranchen – d.v.s. at den potentielle besparelse er på mindst 5 mia. kr. om året.

Forudsætning Ressourcer – informationer, mandskab, materiel og materialer – skal være til stede, når der er behov for dem.

Formål Hvad vil man opnå ved digital viderebearbejdning af rådgiverens udbudsmateriale: Mindre mulighed for fejl i tilbud Reduceret arbejdsindsats i tilbudsfasen Bedre muligheder for simulering / alternativer Skabe grundlag for udførelse

Niveauer Klassifikation Typificering Udførelse Bygningsdels- klasse   Typificering Udførelse Bygningsdels- klasse Tavle Bygningsdels- typer V&S Beskrivelser Bygningsdele Beskrivelser/tegninger/ overslag Produktionsdels-klasse Afsnit og grupper i Priskurant Produktionsdels- typer Visual Kalkulation Produktionsdele Kalkulationer/BilledPris-listen Ressourceklasse Varegrupper Ressourcetyper Produktkataloger/ Priskuranter Ressourcer Projektplaner/materiale-bestilling

Udbudsmateriale Tilbudslister Beskrivelser Tegninger Det vil være naturligt at udvikle en xml-specifikation for tilbudslister, så disse kan oprettes automatisk i de udførendes tilbudsgivningssystemer. Beskrivelser I denne sammenhæng er det særlig bygningsdelsbeskrivelserne, der skal fokuseres på. Sammenhængen mellem disse og de udførendes produktionsdele skal etableres. Tegninger Beskriver projektets geometri og kan anvendes som grundlag for bestemmelse af mængderne for produktionsdelene. Med implementeringen af Digitalt Udbud vil der skabes integration mellem ovenstående tre typer information.

Kalkulation For murer / beton / jord / kloak / tømrer / snedker som oftest: Opbygget efter tilbudsliste. Kalkulation af aktiviteter for et eller flere fag incl. varer og materiel. 0, 1 eller flere underentrepriser. Sagsbestemte omkostninger (kørsel m.v., kran) Byggeplads Eksempel

Produktionsdele Produktionsdele er den udførendes informationsenheder og kan indeholde oplysninger om: Kobling til priskuranter (lønydelser) Byggevarer Materiel Kvalitetssikring APV Drift & vedligehold Planlægning Logistik Montagevejledning Tekniske data Eksempel

Kalkulation med produktionsdele Valg af produktionsdel på baggrund af beskrivende mængdefortegnelse. Mængdesætning af produktionsdele på baggrund af 3D-CAD model.

Hvad kan kalkulationen bruges til ? Indhentning af materialepriser og bestilling af materialer. Akkordregnskaber. Projektplaner. A’conto fakturering. Kvalitetssikring. Økonomisk sagsstyring. Logistik

Kobling mellem bygningsdele og produktionsdele

Hvad er BilledPrislisten ? En elektronisk priskurant for tømrerområdet. Ydelser bestemmes ved at koble opmålinger til bygningsdele. Indeholder opmålingsmodul samt mulighed for import af IFC-filer. Beskrivelserne af bygningsdelene er baseret på xml.

Kobling via BilledPrislisten

Kobling mellem BilledPrislisten og produktionsdele

Hvilke forudsætninger skal være opfyldt ? Produktionsdelene skal kunne ’mappes’ til de relevante bygningsdele: f.eks. lofter -> lofter. Jo flere attributter, der kan identificeres, jo bedre kan produktionsdelene udvælges. Det vil være nærliggende at definere bygningsdelskort, der beskriver attributterne.

Mængdesætning af produktionsdele Bortset fra opmåling på tegninger (evt. med digitizere) er det almindeligt i entreprenørkalkulationssystemer at anvende opmålingsskemaer. Ved at anvende opmålingsskemaer sammen med produktionsdele, kan de præcise mængder bestemmes.

Opmålingsskemaer Brugerne af kalkulationssystemerne fra Byggeriets IT har igennem de sidste snart 15 år brugt opmålingsskemaer til at bestemme de præcise mængder i et projekt. Disse skemaer bruges p.t. til at bestemme mængderne for fundamenter, facader, indervægge, gulve, lofter, døre, vinduer samt overflader. Vores arbejde har vist at disse skemaer kan udfyldes stort set fuldstændigt ud fra oplysningerne i en IFC-fil.

Mængdesætning v.h.a. IFC-data Samtlige skemaer i Byggeriets IT’s opmålingsprogram kan udfyldes med data fra IFC-fil. Interessant da skemaerne er blevet udviklet og anvendt gennem de sidste 15 år, og er rimeligt dækkende for hvad entreprenører mener skal måles op.

Elementer i IFC-fil Følgende elementer hentes fra IFC-fil: IfcWall IfcWindow IfcSpace IfcObject IfcDoor IfcSlab IfcBuildingElement

Eksempel på relationer Ud fra nedenstående struktur kan man f.eks. finde en væg med længde og højde samt placering og alle de vinduer, der er i væggen: ifcWall  ifcOpeningElement  ifcRelVoidsElement  RelatingOpeneningElement  ifcRelFillsElement  RelatingBuildingElement  ifcWindow Eksempel

Hvilke forudsætninger skal være opfyldt ? Der skal projekteres objektorienteret. Bygningsdelene skal klassificeres så de kan genkendes i IFC-filen – skelne mellem inder/ydervægge, udv. hhv. indv. døre etc. Håndtering af metadata for dokumenter – man skal kunne gennemskue om man arbejder på de aktuelle versioner af dokumenter – projektweb/IFC-modelserver.

Hvilke fordele kan man opnå ? Reducerede omkostninger til tilbudsgivning. Bedre sikkerhed i tilbudsgivningen. Forbedret planlægning af proces – sammenhæng mellem f.eks. bygninger – etager – rum – vægge – vinduer kan gennemskues direkte. Aktuel og korrekt information er til rådighed på byggepladsen. Der kan etableres en sammenhængende informationsstruktur, der igen kan sikre sammenhæng i processerne – erfaringer fra D&V kan via produktionsdelene føres tilbage til de bygningsdele, som der arbejdes med i projekteringsfasen. O