Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm

Dagens program Rationalistisk pæd psyk – læringens grundstrukturer Situeret læring Institutionel læring Situeret diskursanalyse af institutionel læring Eksempel. Sundhedsfremme blandt unge

Rationalismens idé og problem Fornuftens grundsætninger: Fra (over-)tro til viden Viden er objektiv, abstrakt – fri af kontekst (lokalitet, perspektivitet) og subjektivitet (bias, interesser) Oplysningstanken – demokratisk frigørelse gennem distribution af viden Fra viden til handlingsændring (sml. TB Jensen) Hvorfor handler folk så ikke fornuftigt? Folk er uvidende eller uintelligente Folk er irrationelle (drifter, sygdom, rusmidler) Folk er ikke passive modtagere af vilkårlig oplysning

Strukturel pæd. psyk. Viden og læring som selvaktiv proces Tænkning / kompetence er aktivitet Den lærende er subjekt: Agency, refleksivitet Strukturer (som derfor må kendes) Tænkningens strukturer (logik) Trinfølger af logikker (genetisk epistemologi) Læringsaktivitetens struktur (problemløsning, dilemma, refleksion, evaluering osv.) Tendentielt identiske strukturer af tænkning / kompetence læring undervisning (som forudsætning eller norm) Rationalismens grundfigur Ikke nødvendigvius tube model Læring – egenaktivt – altid-allerede subjekt Almene – generic – strukturer af egenaktivitet = viden Piaget, Vygotsky, Davidov tænkes at organisere undervisning og dermed læring Formerne er eller bør være identiske med læringens, tænkningens former Læringens, undervisningens, og kompetencens struktur er identiske

Case: Case- / problem-baseret undervisning Kompetenceprofil defineres (eks.: At have taget stilling til alkohol – ”tænk før du handler, beslut, evaluér udfra mål”) Indplaceres i trinfølge (eks.: Ikke for tidligt, ikke for sent) Case arbejde arrangeres (eks.: Definér alkoholregler for NN skolen; diskutér hvad man gør når kammerat bliver fuld) Case beskrivelse; opgaveformulering; besvarelse; evaluering

Situeret læring: Kritik Det isolerede individ fra fællesskaber (skolen implicit) fra genstande (symbolske redskaber implicit) Den abstrakte viden krop og hverdag relevansspørgsmålet Læring adskilt fra praksiskontekst (transferproblem) Idealiserede udviklingsforløb Universalisering af intenderet læring

Situeret læring: Alternativ I Bredere antropologisk læringsbegreb: Legitim perifer deltagelse i praksisfællesskab (PF) Praksisfællesskab (Wenger) Gensidig involvering, fælles forehavende, delt repertoire Participation / Reification Deltagelse relevansstyring indbygget (evaluering i arbejdsproces) socialt distribueret - (ikke bare mesterlære) deltagerbaner (identitet, bevægelser gennem hverdagsliv og henover livsforløb) ·        Reproduction cycles - Læring som reproduktion af praksisfællesskaber og som deres forandring ·      Wenger: Community (fig.2.1., s. 73) *     c of p – begreberne specificerer hinanden *     mutual engagement: Partialitet, diversitet, relationer, interaktion *     joint enterprise: Forhandlet, by doing, mutual accountability *     shared repertoire: Resources, fælles (ejendom, det fælles 3.) Participation / reification

Situeret læring: Alternativ II Legitim perifer PF struktureret til reproduktion plads til at dumme sig - men adgang (ikke marginalisering) læringsressourcer (gennemskuelighed, betydningsforhandling)

Real life case? Alkoholkulturens praksisfællesskaber Opdelt i familie, arbejde/skole, offentligt rum Halvt hverdag, halvt ceremonielt ”Fælles forehavende” uklart Legitim perifer deltagelse? Begrænset / reguleret adgang Betydningsforhandling vanskelig Deltagerbane: Ungdommens vildskab? Voksne som idealer?? Distribution: Omsorg som deltager? Men hva’ så? Sundhedsfremme – målet består Skolen som statens interventionsredskab og -rum

LÆRINGENS CIRKULÆRE DISKURS I Modificeret efter Lene Otto (1998)   Problem: . Styring Institutiona- Praksisomsætning . lisering . In the wild Skole . .   Af-institutio- Problem: Praksisomsætning nalisering Transfer LÆRINGENS CIRKULÆRE DISKURS I Modificeret efter Lene Otto (1998) LÆRINGENS CIRKULÆRE DISKURS II Modificeret efter Otto (1998)

Institutionaliseret læring I Hvad er institutionalisering? Vane: Reproduktion af handling/interaktion Ideologisk fremstilling og fastholdelse Formidling af interessemodsætninger Uddannelse som re-/produktion af givne kompetencer, dvs. ansvarsformer af givne kvalifikationer, dvs. egenskaber ved varen arbejdskraft Hvad er institutionalisering? Institution som reproduktion af handling Institution som formidling af interessemodsigelser Institution som ideologisk fastholdelse På makro- og mikroniveau - Uddannelse som produktion / reproduktion af givne kvalifikationer, dvs. egenskaber ved varen arbejdskraft

Institutionaliseret læring II Disciplinens grundelementer Individet som enhed - parallelle individer Distribution i tid og sted (celle) Kontrol med aktivitet, krop-genstand (manøvre) Organisation af geneser, trin (øvelser) Komposition af kræfter, økonomi (taktik) Uddannelsens midler Hierarkisk observation Normaliserende bedømmelse Eksamination Panopticismens utopi Den generaliserede selvobservation Demokratiets tekniske forudsætning

En kritik af Critical Psychology Generelle problemtræk Institutionen som apparat, struktur, mekanisme Modstillingen af institution og hverdagsliv Den kritiske påkaldelse af hverdagslivet Det tomme eller utopiske alternativ Eks. sundhedsfremme og unge Eksotisering af subkulturer Skolen er en væsentlig del af unges hverdagsliv Abstrakt viden er konkret virkelighed…! Hvordan konstitueres (abstrakt) rationalitet?

Institutionaliseret læring III Institutionen definerer ”viden” og ”egetansvar” Institutionen defineres ved ”viden” og ”egetansvar” Indeksikalt og dialogisk Undervisning: En særlig talegenre (Bakhtin) generativ form tekstens medie typer af ytringer forfattere og lyttere / læsere foldninger i tid og sted intertekstualitet

Hanne (lærer) opsummerer fra sidst: En bæredygtig udvikling er en udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov. (…). Og vi har jo også allerede i denne time har talt om, at hvis vi efterlader verden med store konflikter, med ændret klima, med opbrugte ressourcer, ja, så vil det skabe problemer for de kommende generationer.  Men - hvad er så de grundlæggende behov for et godt liv? John (elev) vil gerne vide, om man også skal skrive dette ned? Hanne understreger, at man ikke skal skrive alt ned; man må vurdere, hvad der er væsentligt. John spørger: ”Kan du så ikke sige, hvad vi skal skrive ned?” Jo, det kan Hanne godt Observationsnoter fra undervisning i bæredygtighed i dansk ungdomsuddannelse, oktober 2004

Institutionaliseret læring IV Viden som ”emner” i en iscenesat argumentation (fx ”brainstorm”) med ”faglige” referencer (fx ”discipliner”) med sproglig/logisk form (fx ikke dobbelttydighed, sand/falsk) med evt. (sekundær) relevans (fx som middel) Det rationelle fællesskab Lærerens disciplinære ledelse (”vi”) Sanktionering af legitim perifer deltagelse ”Anvendelsen” af viden Hypotetisk-deduktiv Anvendelsens egetansvar Praksischocket er konstitutivt

Overvindelse? Phronesis (ift. theoria og techne) Politisk debat om ”det gode liv” Enhver har bidrag Vaner, refleksion og etik Undervisningens fællesskaber Opdrageren må selv opdrages Konstitueres i forhold til andre fællesskaber Ungdommens almendannelse Identitetsdannende fællesskaber som abstrakt / konkrete

Observationsnoter fra introtur i dansk ungdomsuddannelse, august 2004 Klokken 2 skal vi mødes til fællesmøde på græsplænen. Alle sidder i en rundkreds. Det er meningen, at der skal gives meddelelser, samt introduktion til arbejdet med introturens tema: ”Kultur, krop, jord”. Inden vi når så langt, ønsker de unge dog et væsentligt punkt sat på dagsordenen: Alkohol. (...) Men hvorfor er disse grænser for alkoholindtag overhovedet nødvendige? Fordi det gik helt galt på introturen sidste år: De unge var fulde, nogle meget fulde; der var nøgendans og der var fælles bollerum. Det uheldige var, at der var nogle, der blev meget kede af det undervejs. Det skal derfor helst ikke gentages. Alkohol har senere været et diskussionspunkt på et skolemøde, og man aftalte her en gensidig henstilling: ”alkohol indtages med måde”. Et tema i diskussionen her i græsset er derfor begrebet ”mådehold”. Kender de unge til mådehold? Og er mådehold i øvrigt et spørgsmål om modenhed? Albert fortæller, at i hans familie holdt man en lille fest i fredags. Efterfølgende knækkede hans far og hans storesøster sig – og hans svoger gik helt ud. Pointen er, at mådehold ikke nødvendigvis tillæres med alderen. Selv voksne… Af denne grund anbefaler Albert, at man sætter en grænse på to øl første aften Observationsnoter fra introtur i dansk ungdomsuddannelse, august 2004

LÆRINGENS CIRKULÆRE DISKURS I Modificeret efter Otto (1998)   Problem: . . Kaos /kontrol Af- Praksisomsætning . grænsning . . . Årsags- . Egetansvar bestemmelse . .   Totalitet Problem: Praksisomsætning Multifaktorialitet LÆRINGENS CIRKULÆRE DISKURS I Modificeret efter Otto (1998) LÆRINGENS CIRKULÆRE DISKURS II