Revolution og Romantik 1789-1857

Den franske revolution Lighed, frihed og broderskab Borgerlige revolutioner bliver enevældens endeligt Demokratiske forfatninger breder sig i Europa Fyrstehusenes magt indskrænkes Konger bliver ikke betragtet som stedfortrædere for Gud Napoleons revolutionsarmeer var baseret på værnepligt – de første folkehære som brød med aristokratisme i officerskorpsene

Oplysningstiden På mange måder en fortsættelse af oplysningstiden, men Revolution og selvstændighed frisatte en national selvbevidsthed i folkeslag Særligt folkeslag som var splittet mellem flere lande i Europas imperier og helstater Den universelle ide om frihed rekonstrueredes som lokale nationalliberalismer

Nationalisme Bevægelsen blev stærkest i Tyskland – national samling med Parlamentet i Frankfurt (1848) Johann Gottfried Herders ”folkeånd” Borgerlige revolutioner videreførtes, men nu var en national gruppe (ikke menneskeheden) i fokus Et folks sprog og kultur rummer en særegen og usammenlignelig værdi

Romantikken En etnisk og kulturel homogen stat bliver et politisk mål Den folkelige bevægelse får en ledsagende mytologi – romantikken Tysk ungdomsbevægelse, to retninger En oplysningsbeslægtet universalromantik, forene kunst og videnskab i åndens og naturens enhed Æsteticisme, fokus på kunst og følelse

Naturvidenskab Den romantiske metafysik svækkes Augustus Comte baserer viden på empiriske positivt givne fakta Laplace udtaler om Gud i sin eksplicitte determinisme og mekanicisme ”det er en hypotese, jeg ikke har brug for” Hverken romantisk ånd, spekulativ metafysik eller religion kan tilføre videnskaben noget Videnskaben sekulariseres

Samfundet som selvstændig kraft Adam Smiths ”usynlige hånd” – individernes anarkistiske handlinger tjener i det store perspektiv det fælles bedste Det borgerlige samfund opstår, en sammenhængsskabende kraft hinsides individet Søren Kierkegaard og Max Stirner forsvarer individet og dets eksistens – individet er ikke et produkt af historiske, sociale eller videnskabelige kræfter

Universitetet En institution som oplyser samfundet ved forskning og uddannelse af ungdommens elite Friedrich Schiller skelner mellem en Brotgelehrter og en philosophischer Kopf Akademikeren, især filosoffen, er menneskehedens opdrager Universiteterne er de nye bastioner for ånd og frihed ifølge Johann Gottlieb Fichte

Teknologi Europa bindes sammen økonomisk og infrastrukturelt (men splittes af nationalismen) Frimærkets opfindelse giver mulighed for post Industrialiseringen breder sig fra England til kontinentet Balloner og optiske telegrafer effektiviserer krigsførelsen Borgerne bliver den dominerende politiske klasse, nationsskabende og kulturbærende, samt produktion og formidling af viden

Teknologi Den industrielle revolution bredes fra England til Belgien, Frankrig, Tyskland og USA De statiske landbrugssamfund ændres til dynamiske industrisamfund – en overgang fra hjemmeproduktion til fabriksproduktion Øget brug af maskiner frem for håndværktøj Brug af uorganiske materialer samt indførelsen af nye kraftkilder