Udvidelse af Århus Havn Eksempel på rummelig VVM Udvidelse af Århus Havn Tillæg nr. 1 til Regionplan 1997 Kommuneplantillæg nr. 131 Indarbejdet i Kommuneplan 2009 Har været ca. 17 år i Århus Amt og ca. 8 år i Aarhus Kommune. Har arbejdet med VVM i ca. 15 år + et par småtjanser de forudgående 10 år Så har været tæt på VVM siden starten. Skal sige lidt om erfaringerne med en VVM jeg ikke selv har lavet, men har administreret de seneste 8 år. miljø- og infrastrukturplanlægger Søren S. Lave

Aarhus Havn – medio 1990’erne I midten af 1990’erne så Aarhus Havn således ud fra luften: Ortofoto 1995

Aarhus Havn – Masterplan 1995 Aarhus Havns ønske om udvidelse VVM for den samlede langsigtede udbygning Aarhus Havn ønskede at udvide i første omgang med en ny containerterminal, men ønskede at få fastlagt de fremtidige langsigtede udvidelsesmuligheder omfattende de viste områder I, II og III. Anmodede derfor om at få tilvejebragt plangrundlag for den samlede langsigtede udvidelse – 166 ha oven i de daværende 182 ha, i alt 348 ha.

VVM-pligt BEK. Nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). Bilag 1, punkt 8 Større landanlæg i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe med over 1350 tons. Tillige VVM-pligt på søterritoriet – dels havnen, dels råstofindvinding fra havbunden Reglerne var anderledes end i dag:  - Godsterminaler ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen - Ingen VVM-tilladelse (indførtes i 1999) Det vil sige kun regulering gennem planbestemmelser Århus Amt var VVM-myndighed efter planloven, Trafikministeriet for etablering af havnen på søterritoriet og Skov-og Naturstyrelsen for råstofindvinding fra havbunden. De to førstnævnte i samme rapport. Råstofindvindingen i en selvstændig. Reglerne var anderledes dengang. Der var ingen krav om en konkret tilladelse, hvori der kunne fastsættes vilkår. Det eneste der var bindende for virksomheden, Aarhus Havn, var således lokalplanen.

Hovedemner i VVM-redegørelsen Alternativer (0-alternativet, delvis udbygning+Grenaa, Masterplanen, Revideret masterplan, Byhavnen) Sammenhæng med byen og påvirkning af kystlandskabet Trafik (spec. Midtbyen, Randersvej- og Marselis Boulevard-korridorerne) Støj (havnestøj og trafikstøj) Marine forhold (strøm, sediment, tungmetal, fauna) Øvrige forhold (eksempelvis risiko, luftforurening, støv og lugt) Den oprindelige Masterplan blev hurtigt opgivet pga geotekniske forhold ud for Nordhavnen (dårlig bæreevne medfører teknisk vanskeligt og økonomisk urealistisk). Den daværende kommuneplan indeholdt målsætning/ønske om at byen skulle kobles bedre til de inderste dele af havnen, herunder ønske om at skre forbindelsen/udsigten til bugten og Mols. Marine forhold – også betydning for fortynding fra Marselisborg Renseanlæg og påvirkning af Marsvin (omtales ikke som strengt beskyttet, men jeg mener også det var før habitatdirektivet og dettes bilag 4) Risiko og lugt vedr. eksisterende havnevirksomheder.

Hovedindhold i retningslinjen Arealreservation til Den reviderede Masterplan Krav om byorienteret anvendelse af Inderhavnen Mulighed for byorienteret anvendelse af Nordhavnen i takt med yderligere udvidelse i Østhavnen (Byhavnsalternativet) Regionplantillæg vedtaget i december 1997 Færgeterminal i Inderhavnen (dels Ask og Urd, dels Catlink)

Retningslinjens hovedforudsætninger for udvidelse af havnen Trafikhandlingsplan, der anviser løsninger på de trafikale problemer og støjmæssige gener hidrørende fra havnetrafikken. Gennem kommuneplanen skal sikres, at containerterminalen overholder vejledende støjgrænser. Ved tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven skal det bl.a. sikres, at dyre- og planteliv ikke påvirkes, og at fortynding og spredning af spildevandet fra renseanlægget ikke forringes I øvrigt følge op på VVM ved tilladelser Afhjælpning af støjgener langs Marselis Boulevard. Sikring af hensigtsmæssig trafikudvikling langs havnen.

Hvordan er det så gået? Kommuneplantillæg nr. 131 vedtaget marts 1998, inkl. trafikhandlingsplan som omfatter en tunnel under Marselis Boulevard. Etablering af dækmoler og landvinding påbegyndtes efteråret 1998 efter tilladelse fra Trafikministeriet Lokalplan nr. 610 for udvidelse af Østhavnen (containerterminal m.v.) vedtaget medio 2000. Kommuneplantillæg nr. 131 Udarbejdet parallelt med regionplantillæg og vedtaget ca. 4 måneder efter regionplantillægget, herunder en trafikhandlingsplan som omfatter etablering af en tunnel under Marselis Boulevard (den sydlige forbindelse til havnen) Afhjælpning af støjgener langs Marselis Boulevard. Midtby trafikplan med fredeliggørelse af vejstrækning langs havnefronten. Lokalplan udarbejdet 1999-2000.

APM containerterminal indviet 2001 Aarhus Havn. Ny Containerterminal tages ibrug 2001: skråfoto 2002. Kajlængde ca. 500 m. Endvidere jordtip for gradvis opfyldning af øvrigt areal inden for dækmolen.

APM containerterminal 2001 Aarhus Havn Ortofoto 2002. Regler om VVM-tilladelse i 1999 – gælder ikke for 1. etape.

Aarhus Havn 2006 Yderligere opfyldning 2005/06 efter tilladelse fra Transportministeriet. Krav om VVM-tilladelse indført i 1999 Godsterminaler omfattes af risikobekendtgørelsen ved ændring 2005, hvilket medfører krav om miljøgodkendelse Kravet om VVM-tilladelse gjaldt ikke for APM-containerterminalen, da den var under anlæg, men for senere etaper At godsterminaler omfattes af risikobekendtgørelsen og kravet om miljøgodkendelse får betydning dels for senere etaper, dels for APM-continerterminalen, idet det udløser VVM-pligt, da virksomheden er kollone 3 virksomhed (eksempelvis chlor)

Cargo Service containerterminal indviet 2007 Aarhus Havn Ortofoto 2008, men området var allerede opfyldt i 2007, hvor Aarhus Stevedore Kompagni flyttede fra Nordhavnen og etablerede sig under navnet Cargo Service. Kolonne 2 virksomhed, også krav om miljøgodkendelse (som erstatter VVM-tilladelsen) og om VVM-screening. Inden sagen afsluttes fusionerer virksomheden med APM containerterminalen og indarbejdes i den da igangværende udarbejdelse af VVM-redegørelse for den samlede containerterminal.

Aarhus Havn 2013 Aarhus Havn Ortofoto 2013. Opfyldning ved oliehavnen VVM for containerterminalen forventes udstedt her det kommende efterår samt miljøgodkendelse. Sådan set i overensstemmelse med oprindelig VVM-redegørelse fra 1997 – dog vil nye kommuneplanretningslinjer udlægge konsekvensområder.

Marselis Boulevard - Åhavevej Udarbejdelse af kommuneplantillæg og VVM for forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn Muliggør realisering i forskellige variationer: Tunnel Udbygning i terræn og etablering af støjafskærmning I dag ville det næppe være en selvstændig VVM, men indeholdt i VVM- for havneudvidelse som et nødvendigt afledt anlæg. Den bestemmelse, der indarbejdes i kommuneplanen, er en generel rammebestemmelse, der gælder for alle kommuneplanens delområder lang med Åhavevej, Marselis Boulevard, Adolph Meyers Vej og Østhavnsvej. 2 alternativer: Hovedforslaget med en tunnel - eller Udbygningsalternativet uden tunnel, men med støjskærme Retningslinjen giver mulighed for at vælge begge alternativer med de varianter, der er beskrevet for Åhavevej og Stadion Alle. Men på det foreliggende grundlag, peger byrådet på Hovedalternativet med den variant hvor Åhavevej forlægges mod nord i forbindelse med udvidelsen til 4 vejbaner. Åhavevej er nu forlagt og udvidet.

De Bynære Havnearealer Kommuneplantillæg nr. 58 for omdannelse af De Bynære Havnearealer Overgangen mellem by og havn.

Fordele og ulemper ved rummelig VVM for havneudvidelen For langt fra VVM til realisering Uklarhed på detaljer Projektændringer - ændrede forhold Ændring af regler -o- Mindre omfattende VVM for aktuelt afgrænset projekt + Visionært, langsigtet og helhedstænkning + Styrke at have overordnet fælles ramme + Forudsætning for omdannelsen af De Bynære Havnearealer -o- Kommuneplantillæg med miljøvurdering

Aarhus Havn august 2014