Deltagelsesbegrebet som indfaldsvinkel til subjektivitet Kritisk psykologi mellem fænomenologi og poststrukturalisme - og mellem teori og praksis Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen Jeg er MN, lektor på IFP, KU Redaktør af Outlines og Nordiske Udkast Hjemmesiden er også det sted hvor disse dias samt nærmere referencer kan findes Undskyld uvant med Power Point

Hovedpointer Lidt om forskningstypen praksisforskning Introduktion til kritisk psykologi Et problem i kritisk psykologi - spaltning mellem fænomenologi og strukturalisme Løsningen: Deltagelse og det kollektive subjekt Udfoldelse: Ideologibegrebet m.v. Konkretisering: Cases fra praksis Husk at afbryde undervejs for at spørge ind Den teoretiske løsning er tentativ, et skridt på vejen

Praksisforskning Praksis-epistemologi (Marx’ Feuerbach-teser): Hverken blot sprog eller blot betragtning Forskning er en praksis blandt andre Enheden af forskning, praksisudvikling og uddannelse (K. Lewin) Referencetransformation Relevans og konsistens Nytteværdi og modsigelsesfrihed Hinandens modsætninger og forudsætninger En stadig bevægelse, ikke et kompromis Samarbejde med Vilde Læreprocesser: Se www.vildelaereprocesser.dk Problemer som: Magt i socialt arbejde; netværksarbejde; anti-metode; identitetsdannelse ….men her vender vi os mod det teoretiske værksted

Lynkursus i kritisk psykologi I Den kritiske psykologis rødder: Dobbelt ideologikritik Kritische Psychologie / Critical Psychology Virksomhedsteorien, den kulturhistoriske skole Kritikken af ’traditionel psykologi’ Variabelpsykologi - manglen på sammenhæng og kategoriel begrundelse Umiddelbarhedspostulatet Det reaktive menneske De to historiceringer i kritisk psykologi Ideologikritik (genealogi) Kategorialanalyse (grundlagskritik) Varianter af kritisk psykologi: Anti-psykologi - psykologien er ideologi og må bekæmpes, eller måske blot underkasted diskursanalyse (Ian Parker) Kritisk psykoanalyse - marxismen må suppleres med en teori om subjektet (Fredumarxismen, Lacan, Walkerdine, Butler) Opbygning af en psykologisk ontologi, en positiv teori

Lynkursus i kritisk psykologi II Den kritiske psykologis almene psykologi Isomorfi mellem begrebshierarki og udviklingslogik Det psykiske, den individuelle læreevne, antropogenesen Tilpasset til en menneskelig levevis Det humanistiske perspektiv: Idealet om det menneskelige; subjektperspektivet Handleevne Deltagelse i den fælles skabelse og kontrol af livsvilkår Ikke ’socialisering’ og heller ikke ’selvrealisering’; ikke altruisme og ikke egoisme Enheden af selvreproduktion og selvoverskridelse Udvidende og begrænsende handleevne

Et problem i kritisk psykologi I Handleevne: Hvorfor misforstås det hele tiden som: ’autonomi’? ’rationalisme’? Kategorianalysernes utilstrækkelighed Den teoretiske ramme Utopisme og transcendentalisme - modsiger praksisforskning Den nødvendige kontekstualisering Fra skolastik til situering i hverdagslivet, i praksis – henimod den fænomenologiske problematik Kritik af de organiserende begreber – henimod diskursanalyse Kritik: Dikotomien mellem ’agency’ og ’struktur’ eller ’diskurs’ en falsk modstilling, en dualisme …men det er ikke løst med at sige både-og Problemet om misforståele - eller at medforskere skal på kursus i kritisk psykologi, i kategorierne osv. - ligger i forestillingen om en teoretisk ramme Kantiansk - transcendentale begreber Utopisme: Afgrænsningen af et rent rum hvor disse begreber styrer

Et problem i kritisk psykologi II Subjektperspektivet som fænomenologi Den fænomenologiske vending i 1983 Fra ’individet’ til ’hvert jeg’ Mulighedsrelation, handlegrunde, livsførelse Fænomen-analytik som minimalvidenskab Poststrukturalistisk kritik Det forudgivne subjekt, uproblematiseret, altid-allerede værende Det normative projekt: Rationaliteten og dens skygge; tidens autonomidiskurs Kritik af kritikken Det fragmenterede subjekt som abstrakt negation Nominalisme som undvigemanøvre Det fraværende (akademiske) subjektperspektiv Men problemet består: Hvordan formidle mellem ’jeg’ og ’vi’?

Subjektbegrebet A. Subjektivitet som B. Subjektet som C. Subjektet som Fraværende Modstillet objektivitet, samfundsmæssighed osv. Kontemplativt, passivt, lidende B. Subjektet som Negativt bestemt, tomt (ramme; udgangspunkt) Konstitutivt (sml. Slavoj Zizek: The Ticklish Subject, 1999) C. Subjektet som Refleksivt, spejlet i verden (jeg-det) Interaktivt, spejlet i hinanden (jeg-du) Blivende sig selv (jeg-mig) Lad os tage fat i det, som vores subjektbegreb er en kritik af ---- Oplysningstidens projekt - Bortrensning af subjektet til fordel for det objektive - dvs. det empiriske og det rationelle Zizeks Lacan-inspirerede subjektbegreb rummer meget godt disse indfaldsvinkler

Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/18 ”Endvidere er den levende substans den eksistensform, der i sandhed er subjekt, eller med andre ord, i sandhed kun er virkeligt som den bevægelse at sætte sig selv, at formidle sin andenværen med sig selv. Den er som subjekt den rene enkle negativitet, og netop derigennem det enkles spaltning eller modsigende fordobling, som igen er negationen og modsætningen til den ligegyldige forskellighed. Det sande er kun denne genetablerende selvidentitet, denne refleksionen af andenværen i sig selv – og ikke en oprindelig eller umiddelbar enhed som sådan. Det er selvtilblivelsen, den cirkel, der forudsætter sin slutning som sit formål og sin begyndelse, og som kun gennem sin udførelse og sin ende bliver virkelig.” Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/18 (http://marxists.org/reference/archive/hegel/phindex.htm) Hegels filosofi er vel subjektfilosofiens højdepunkt Hos Hegel er alting subjekt - fordi alting er sat af det store subjekt, Verdensånden

Marx’ fraværende subjekt? Hegels objektive idealisme Teleologien (middel-mål) og kausaliteten (årsag-virkning) Det virkende subjekt: Ånden der ’sætter’ Dødelige subjekter som Åndens eksternalisering (sml. Kierkegaard) Den differentierede og formidlede helhed Marx’ udgangspunkt: Mellem Kants abstrakte individualisme og Hegels abstrakte organiske socialitet De empiristisk forudgivne aktører? Det uafgrænsede abstrakte ’samfund’?

”De forudsætninger, som vi begynder med, er ikke vilkårlige, ikke dogmer; det er virkelige forudsætninger, som man kun kan abstrahere fra i indbildningen. Det er de virkelige individer, deres handlinger og deres materielle livsbetingelser, såvel de forefundne som dem, der frembringes gennem menneskenes egne handlinger. Disse forudsætninger kan altså konstateres ad rent empirisk vej. Den første forudsætning for al menneskelig historie er naturligvis eksistensen af levende menneskelige individer. Den første kendsgerning, der kan konstateres, er altså disse individers legemlige organisation og deres dermed givne forhold til den øvrige natur.” Marx & Engels: Den tyske ideologi, 1845-6 (http://www.mlwerke.de/me/me03/me03_009.htm)

Arbejdets subjektivitet ”Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen — men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan.” Fra Marx: 1. tese om Feuerbach, 1845 (http://marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm) Arbejdets subjektivitet er marxismens centrale nyskabelse Min påstand er - med den kritiske psykologi - at her ligger en filosofisk kim til et helt andet subjektbegreb end det der er herskende i psykologien

Deltagelse Kooperationens grundprincipper Problemer Fælles objekter, mål og midler Betydningsalmengørelse Formidlethed: Etik og nødvendighed Nærmeste Udviklingszone (Vygotsky) og Legitim Perifer Deltagelse (Lave & Wenger): Fra vi til jeg Problemer Selvbevidsthed er unødvendig Særinteresser, konflikter forsvinder tendentielt: Leontjevs problem Lad os udfolde dette subjektbegreb Indfaldsvinklen er deltagelse

Magt og subjekt Kommunikativ intersubjektivitet Viljernes kamp At komme til forståelse med sig selv og andre - Holzkamp Den generaliserede anden – og de signifikante symboler - Mead Problemet om anerkendelsen af den enkelte – ikke en abstrakt ret Viljernes kamp Foucaults magtbegreb: Handlinger om handlinger Magtens objektivering skaber subjektet – diskursiv subjektivering Fra Panoptikon til selvteknologier – formidlethed: Med noget Anerkendelsesdialektikken (Hegel) – selvbevidsthedens kilder Kampens intersubjektivitet Dødsangsten (eksistensen) Produktionen: Formidletheden: Om noget – det fælles tredje Processuelt, forhandlet Habermas ligger bagved og spøger, igen den kantianske idealisme, det herredømmefrie rum Hos Mead og hans efterfølgere er de signifikante symboler sproglige, konventionelle, og vi er ligevidt, det bliver et problem om marginalisering

Det kollektive subjekt Vi’ets begrebslogik Vi som aggregat af jeg’er Vi som enhed (overfor andre) Vi som enhed af flere (overfor deltagere) Det refleksive kollektiv Indeksikalitet Selvbevidsthedens NUZO: Jeg deltager i at vi forholder os til mig Objektivering - fremstilling Vi mænd - en ligegyldig forskel - jeg er ude efter den partikulære enhed - midt imellem vi danskere og dronningens vi - jvnf. Margrethe: Der er 3 i et ægteskab: Du, jeg og vi Jvnf. systemisk tradition, især den såkaldte første ordens kybernetik Mange slår kors for sig ved tanken om et mystisk kollektivt subjekt, hvor deltageren bliver slugt Men deltagerens anerkendelse forudsætter at kollektivet er subjekt

Objektivering Berger & Luckman: Agnes Hellers objektiveringsformer Eksternalisering, socialt gyldigt Agnes Hellers objektiveringsformer I sig - heterogent - sprog, redskaber, normer/regler - det hele menneske For sig - homogent - standard, princip - menneskelige helheder I og for sig - ’kolonisering’ Mening og betydning (Vygotsky - Leontjev) Fastholdelse og overskridelse: Participation / Reification (Wenger) Fornuftens list - troldspejlet

Ideologi Overvind dikotomien Ideologi: Subjektets objektivitet Mellem falsk og sand bevidsthed Mellem diskurs og diskursanalyse (forskning er ideologi!) Ideologi: Subjektets objektivitet Ideologiens produktivitet Ideologiens almenhed Ideologikritik som ideologiproduktion Ideologien er konstitutiv

Interpellation Thomas Højrups stats- og livsformteori – suveræne og afhængige subjekter. (Dannelsens dialektik, 2002. Se www.hum.ku.dk/lov Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater Altid-allerede subjekt Navngivningsmetaforen: Partikulær, unik Prajningsmetaforen: An-svar Fake it till you make it: Substantialisering Interpellationens gensidighed Interpellation stammer fra Althusser Vi arbejder med det i et tværvidenskabeligt projekt om velfærdsstatens kulturhistorie

Altså – hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. Der har jeg tænkt mig at tage hende med derud. Så skal hun så kigge på stedet, og så – sådan et sted man kan være og overnatte i nogle uger, hvis man har nogle problemer, ikke. Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. Altså – det er bare sådan lidt sjovt at tænke på, fordi jeg har selv været det samme igennem – jeg har bare ikke taget stoffer. Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994 Gadebarnet (senere: Vilde unge) altid-allerede subjekter Ressourceperson efter 14 dage Tillidsprincippet – fake it till you make it Substantialisering – et arbejde for alle parter Den gensidige interpellation: Bondegården som vision I parentes bemærket: Fællesskaber konstitueres ideologisk både ved henvisning til det oprindelige og det visionære - altså når vi atter bliver det vi i sandhed er

Konfliktualitet: Anerkendelsen af Linda er også kampen mod hende Ideologien formidler: At møde mennesket osv. Sml. begrebet VILD Forskningen deltager i fremstillingen her

Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation) Magt: Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation) Desubjektivering når konfrontation betyder udelukkelse (negativ spejling) Fællesskab Konfrontation Magtforholdet er det aspekt ved fællesskabet, at deltagerne deltager i at håndtere hinanden og derigennem sig selv - altså objektivere hinanden - med redskaber, altså midler Her har vi en objektivering: Hashhoveder og småpædagoger Formidlingen Linda snakker om sikrer at den bliver en identifikation, snarere end en marginalisering Altsammen under forudsætning af at hun viser at man også kan deltage som hashhovede, altså der er et fælles tredje, arbejdet med en radiostation bl.a. Ny deltager Deltager/e Spejling Objektivering

NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket 1995 - et af de knopskudte projekter Artefakter – løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt

Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/rammesaet.php3?id=116 pr. november 2002) Jeg arbejdede med misbrugsproblematikker SM bad mig kommentere disse kronikker Et andet artefakt: Internettet De er fra maj 2002 - jeg har også skrevet min kritik på samme hjemmeside

Ideologikritik Anerkendelsen af den unge Misbrugsdiskursen Tillidsprincippet – at møde mennesket hvor det er Det etnografiske blik - den autentiske ungdomskultur Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Kulturpædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser som subjekt Diskursen som scaffolding, ’stilladsering’ Den bevægelige objektivitet Praksisforskning Et subjektperspektiv: Advocacy og idealbegreb Esben Houborg foreslår at der udvikler sig en etnografisk diskurs i socialt arbejde generelt Kulturpædagogikken som alternativ til 'hasheksperter'